/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hjerteorm
Fra : Birgitta
Vist : 1848 gange
220 point
Dato : 16-03-03 18:27

Er der nogen, der har erfaringer med hjerteorm? Fortæl...

 
 
Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 16-03-03 18:31

Erfaringen har jeg ikke, men her http://www.netdyredoktor.dk/Hund/Hund_Sygdomsleksikon/hund_syg_hjerteorm.html er en god forklaring på det

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 16-03-03 18:33
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-03-03 16:14

Narrhhj. Uffe. Jeg kan godt selv bruge en søgemaskine. Jeg har også søgt internationalt på "angiostrongylus vasorum" som er det latinske navn... Men jeg spørger udtrykkeligt efter folk med ERFARINGER med hjerteorm....(ingen points til den herre.....)

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 17-03-03 18:25

Det var så lidt
Ang angiostrongylus vasorum så var jeg ikke klar over det. Men jeg har da været med i 1 diskusion på kandu.dk hvor vi sammensatte forskelige latinske ord for at prøve at finde hvad brugeren søgte, vi fandt ganske vist ingenting men det var meget sjovt.
Ang. dine point, så er det ikke meningen at du skal give mig dem bare fordi jeg smider nogen links. Men det er sådan at mange af de brugere som kommer herinde ikke kan bruge en søgemaskine og derfor er glade for ekstra viden (også selvom der i spørgsmålet står ERFARINGER) og jeg kender jo ikke dine kvalifikationer......vel

Fortsat godaften
/ Uffe

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-03-03 18:34

NæNæ, Uffe, jeg ved det godt, jeg er bare en skrap dame...
æv, jeg kan ikke finde en firkantet parentes...
Tak for hjælpen alligevel..
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 17-03-03 18:37

Den firkantede parantes findes ved at holde knappen "Alt GR" nede og trykke på 8 eller 9

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-03-03 18:44

ÅRH, Ja der er den jo!! Tak for det, Uffe..
Hvorfor mon man ikke kan bruge den, der vender den anden vej..... :-]

Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 23-03-03 11:13

Man kan så vende det om og sige at hvis jeg ikke havde skrevet noget, så var der slet ikke kommet noget
Jeg kom lige forbi.......

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 26-04-03 16:34

Narh, det viste sig, at min egen lille hund har fået fransk hjerteorm, så nu har jeg da førstehåndserfaring. Jeg kan bare råde alle hundeejere, -hvis hunde spiser f.eks. nedfaldsfrugt eller hestepærer eller andet, der kan være små snegle i, -til at få testet hundens afføring. For det et nogle gange ingen symptomer før det næsten er for sent. Hjerte/lungeorm er efterhånden udbredt over hele Danmark.
Min lille hund overlevede, men hun skal have ormekur flere uger endnu, og der er ingen garanti for, at alle orm bliver slået ihjel, så hun skal testes igen. Man kan ikke selv se ormene i afføringen, for de er kun 0,3 mm lange.
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : lillian


Dato : 26-04-03 18:35



På side 17 i Hunden nr.4 April 2003
Kan du læse om hjerteorm samt mellemværter for orme samt forbyggelse
Venlig hilsen
Lillian



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-04-03 11:50

Tak Lilian, jeg har set det. Jeg ville bare gerne have kontakt til andre hundeejere, som havde prøvet det selv. Men jeg vil lade spørgsmålet stå, så andre, der kommer i min situation fremover, kan gå ind og læse spørgsmålet og måske kontakte mig, -uden at skulle betale points.
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : lillian


Dato : 27-04-03 14:45

Hej.

Min dyrlæge siger at i USA har de haft hjerteorm i mange år
man kan se det i en blodprøve om de har orm !
kedligt at den nu er i Danmark
Håber at du kan finde flere oplysninger om den ---- jeg vil gerne
høre mere om det.

Jeg ser når jeg er ude med min hund --- at andre hunde ejer vil have
vand af til deres hun af min skål til deres hund ------ bliver
gal når jeg siger at det kun er til min hund jeg vil ikke have
smitte af den vej til min hund ----- vil eller kan ikke forstå mig

Når jeg er til udstilling -------- tager dommeren og ser på tænderne
derefter til en anden hund------- UDEN AT VASKE HÆNDER -----der kan
også være smitte !
Hilsen Lillian


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-04-03 15:02

Hej, Lilian.
Min dyrlæge siger, at i USA vaccinerer man mod hjerteorm. Det kan man desværre ikke herhjemme endnu.

Men hunde smitter gudskelov ikke hinanden direkte... Selv om de "kysser" hinanden eller slikker og snuser til hinandens lort, så smitter hjerteorm ikke på den måde. Der skal en "mellemvært" til. Altså en snegl skal guffe lorten i sig (og det gør snegle, de er naturens skraldemænd) og når den lille snegl så senere i sit liv hygger sig med et nedfaldsæble eller blommer eller en saftig hestepære, så kan det være, at der er en hund, der kommer til at spise den sammen med æblet el.lign. Og SÅ kan hunden blive smittet. Snegle kan være bittesmå og grå uden hus på.
Hilsen Birgitta
På en udstilling kommer der kun hunde, der er vaccineret mod de sygdomme, som kan smitte direkte, hundene imellem, -parvo, leverbetændelse og hundesyge. Så derfor overfører dommeren ikke smitte. Og alle hundene møder nok op med ny-skrubbet gebis for at gøre så godt indtryk som muligt.


Kommentar
Fra : lillian


Dato : 27-04-03 15:17

Tak Birgitta

Men jeg kan nu ikke li at de ikke vasker hænder
vi kan jo selv lukke munden op på hunden
jeg har udstillet siden 1972----- det har altid
været mig imod at de tager i munden på hunden
ps min hund er ignem vaccineret til
Sverig.
Hilsen lillian

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-04-03 16:28

Jeg kan godt se, hvad du mener, Lilian, men hvordan skulle det rent praktisk kunne lade sig gøre? Der er jo ikke indlagt vand i hver enkelt ring, og det bliver der næppe heller. Og hvis dommeren bare skal dyppe sine fingre i et fad med en eller anden "suppe", så kan det være næsten værre end ingenting.... Selv vådservietter har vist ikke nogen særlig kraftig desinficerende virkning, -og spritlugten ville nok få en del sartsnudede vovser til at reagere...
Hvad ville du foreslå, rent praktisk??
Hilsen Birgitta.

Kommentar
Fra : lillian


Dato : 29-04-03 00:08


Jeg vil at vi selv viser hundens tænder for dommeren
hilsen
Lillian

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 29-04-03 16:56

Jeg kan godt se, at der burde være et valg, i den situation. Men der er jo mange mennesker (nybegyndere især) der ikke kan vise dommeren ALLE hundens tænder. Det må jo heller ikke tage ret lang tid, så man kan ikke have alle til at stå og fumle med det. Men DKK kunne måske lave en regel om, at folk der ønskede det selv kunne vise tænderne frem, men hvis dommeren ikke kommer til at se alle hundens tænder rimeligt kvikt, så bliver det noteret med vægt svarende til at hunden har en tandfejl. -Det ville ikke betyde så meget, for man kan jo -i modsætning til med tandfejl- forbedre resultatet til næste udstilling. Hvad gør man egentlig i udlandet, ved du det, Lilian?
Hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : pba72


Dato : 08-05-03 14:21

Måske du skulle tage det lidt med ro Lilian.......Hvis du er istand til at isolerer din hund så meget fra alle andre "faremonemter" at det skulle være et problem med dommerene til udstillinger, vil jeg nu mene at det er synd for din hund, da det også ville totalt umuligt at socialisere, lufte...osv din hund. Så jeg vil blot konkludere at genen for din hund hvis den skulle være så uheldig at få en en infektion i munden fra en udstilling, vil være ganske minimal i forhold til det stress niveau du må lægge på hunden pga. af pyller og meneskeligegørelse af din hund.

"SORRY"


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 08-05-03 17:49

Jeg er til dels enig, pba72. F.eks. vil jeg næppe forhindre min hund i at spise nedfaldsfrugt i skoven, selv om hun har været så syg af hjerteorm. Så hellere få undersøgt hendes lort jævnligt og give ormekur efter behov -i tide. Men folk er jo forskellige, og vi omgås vores hunde forskelligt. Der er masser af hunde, der lever næsten hele deres liv i en have og aldrig omgås andre hunde... Og jeg tænker næppe en tanke eller drømmer en drøm (dag eller nat) uden at min hund er en del af dem... Det vil mange synes, er for meget, når jeg tilrettelægger mit liv efter, hvad der er bedst for min hund... -Og mine hunde har altid mødt andre hunde fra dagen efter jeg har fået dem -8 uger gamle. Med de risici det medfører. Men jeg møder masser af hundeejere, der har en anden overbevisning. -Og det er jo min hund, der har været alvorligt syg, -fordi jeg har valgt at lade hende spise nedfaldsfrugt... Vi må hver især beslutte, hvad der er rigtigt for netop os og vores hund... Og bære konsekvensen...
Hilsen Birgitta


Kommentar
Fra : rilje


Dato : 15-05-03 16:18

Hej jeg har selv erfaring med hjerteorm min blodhund havde det og var tæt på at dø. På det tidspunkt havde vi in´gen sygesikring så det var frygteligt dyrt. Men min søde hund overlevede på et hængede hår

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 15-05-03 17:21

Hej, rilje.
Hvor længe siden er det? Har din søde hund nogen eftervirkninger i dag? Og hvad gør I for at undgå, at det sker igen?
Min lille pige har lige afleveret 3 lorte og er blevet "frikendt" efter 4 ugers behandling, men hun kan da hurtigt slubre et par snegle i sig igen, -især hvis vi får en våd sommer..

Accepteret svar
Fra : hansehen

Modtaget 220 point
Dato : 22-08-03 13:14

Hejsa!

For et stykke tid siden fik jeg påvist Fransk-/hjerte lungeorm på min Border Collie fra Okt. 2002. Jeg havde læst mange historier og hørt de skrækligste historier, hvorfor jeg blev ret fortvivlet da den dom kom.
Hos vores daværende dyrelæge fik vi ordineret Levamisol..som var en kur på 3 dage. Flere af mine venner i hundekredse blev meget overrasket over at man valgte at udrydde ormen så hurtgit da det kunne medfører blodpropper, og da jeg havde fået en meget kedelig behandling skiftede jeg dyrelæge. Afsted med 3 gødningsprøver igen. Stadigvæk lungeorm.....jeg spurgte en masse, hvor slemt var det, ville min hund får mén o.l. dyrelægen var meget rolig og fortalte at efter 3 uger i ormekur med Panacur, ville hjerteormen være udryddet. Og ganske rigtig efter behandlingen, afsted med gødningsprøver igen..og denne gang fri for orm.
Imens Mille have hjerteorm var der intet at mærke, hun spiste normalt, var ikke påvirket mht. bevægelighed, åndedræt o.l.

Fremover afleverer jeg jævnligt gødningsprøver til dyrlægen for at få undersøgt dem for hjerteorm........

MVH
Henrik

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 22-08-03 18:23

Tak for din historie, Henrik.
Nu synes jeg efterhånden, at jeg er ret erfaren indenfor hjerteorm.
I marts måned fik min hunds kuldsøster konstateret hjerte-lungeorm. Hun havde fået hoste og dyrlægen havde været kvik nok til at bede om afføringsprøver. Og de var så positive. Hun fik 3 ugers ormekur og var så rask igen.
Min egen hund, Silke, havde haft svært ved at tage på hele vinteren, havde ikke rigtig lyst til mad. På det tidspunkt var de knapt et år gamle. Men jeg gik netop og overvejede at få undersøgt, hvorfor hun ikke ville spise, da hun en lørdag begyndte at hoste lidt.
Mandag ringede jeg til dyrlægen, der bad om afføringsprøver for 3 dage, og torsdag afleverede vi de 3 lorte. Fredag blev jeg ringet op af en meget alvorlig dyrlæge. Hun havde aldrig set så mange hjerteorm i en prøve før. Hun ville godt have, at Silke fik røngtenfotograferet hjerte og lunger inden vi gav ormekur. Så lørdag formiddag blev hun fotograferet, i en ganske let bedøvelse og suppleret med ren ilt for at styrke hjertet, så det ikke kollapsede undervejs. Det så rigtig skidt ud, hjertet forstørret og stase i lungernes årer. Men der var jo ikke rigtig noget valg. Ormekuren MÅTTE gennemføres, ellers ville Silke alligevel dø.
Lige inden påske startede vi med halv dosis ormekur, og den stakkels hund hostede og harkede store klatter slim op i 24 timer uafbrudt. Hun så virkelig fortvivlet ud i øjnene, men dagen efter stilnede det af, og et par dage senere gik vi op på fuld dosis ormekur. Igen hostede hun voldsomt, men denne gang varede det ikke lige så længe. Så fortsatte vi med fuld dosis i 3 uger. Silke kom stille og roligt til kræfter, og begyndte at få mere appetit og tog sågar næsten 3 kg på, så hun kom til at veje 26 kg.
14 dage efter at vi havde sluttet ormekuren begyndte Silke igen at miste appetitten. Hver uge tabte hun ½ kg, og efter 3 uger turde jeg ikke vente længere, jeg afleverede nye prøver til dyrlægen. Prøverne var negative, men dyrlægen sagde, at der kunne gå op til 50 dage, før det var til at se i afføringen om ormene var kommet tilbage. -50 dage er lig 7 uger eller 3½ kg. Og så meget kunne Silke altså bare ikke tåle at tabe, for hun var i forvejen meget slank. Så vi gik i gang med en ny 3-ugers kur. Og hun fik det igen bedre.
Nu har hun haft det fint hele sommeren, -vejer over 26 kg, og spiser helt fint hver dag. Hun spiser mirabeller og nedfaldsæbler, hvor der KAN være snegle i, så hun kan meget hurtigt få en ny omgang orm. Derfor får jeg hende testet når vi når hen i november-december, -alt efter vejret. Og så bliver hun testet igen i juli 04 inden den årlige vaccination.
I juli 03 fik vi fotograferet hjerte og lunger igen, og det så helt normalt ud, gudskelov!
Men der kan altså være MEGET stor forskel på, hvor hårdt ramt forskellige hunde er. Og det lurer mig, om der ikke også er forskel på hjerte/lungeorm og på fransk hjerteorm. Jeg tror, at symptomerne kommer tidligere ved hjerte/lungeormen, og derfor bliver behandlingen som regel sat i gang på et tidligere tidspunkt.
Men som du, Henrik, og jeg selv har oplevet, så er der ingen eller meget få symptomer før det næsten er for sent, når der er tale om Fransk hjerteorm. Behandling og smitteveje er ens.
-Håber, at Mille er helt rask igen.

Kommentar
Fra : hansehen


Dato : 28-08-03 13:11

Hejsa!

ØVØV.....jeg har netop fået påvist at der stadigvæk kan spores aktiv fransk hjerte-/lunge orm hos Mille. I den seneste tid har hun godt nok også blevet tyndere og har ikke spist så meget...og set i bakspejlet så har hun nok også halset lidt.....

Man bliver lidt fortvivlet når man går i den tro at det skidt er udryddet med én gang Panacur, men ak nej.......

MVH
en meget bedrøvet

Henrik
og border-banditten Mille

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-08-03 14:46

Nårh, hvor synd.. Hvordan fandt du ud af, at der stadig var aktiv orm? Var det ved afføringsprøve? Og hvor længe siden er det, at I afsluttede sidste ormekur?
Silke har det stadig fint, så jeg håber, at ormen er helt udryddet denne gang. Men nu, hvor hun går og spiser nedfaldsfrugt, så kan hun let få sig en ny omgang.... Det er træls. Udover det, så synes jeg, at hun er lidt "splejset" af en golden retriever på næsten 1½ år. Så jeg tror, at de voldsomme ormeangreb har sat hende fysisk tilbage. Nu skal vi på udstilling d. 21 september, så er jeg spændt på, hvad dommeren siger.. Man har jo svært ved selv at se objektivt på sin hunds fremtoning...
Men på med vanten, Henrik og Mille. I må bare i gang med en ny ormekur!! Jo før, jo bedre! Denne gang skal det nok lykkes.

Godkendelse af svar
Fra : Birgitta


Dato : 05-01-05 14:40

Tak for svaret hansehen. Jeg håber, at Mille har det godt, og at I er sluppet endeligt af med hjerteormen.
Silke har ikke haft orm siden hun fik 2. ormekur i foråret 2003. Men hun bliver hele tiden kontrolleret.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste