/ Forside/ Interesser / Fritid / Musik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Download af gl. grammofonmusik
Fra : Oldboston
Vist : 1066 gange
100 point
Dato : 09-08-08 10:16

Spørgsålet går på, om der mon et eller andet sted findes større samlinger af grammofonmusik, som man kan downloade fra (eller købe på CD)

Ældre brugere af kandu.dk vil vide, at der i årene fra 1930'erne op til 1960 blev indspillet mange tusinde danske 78-grammofonplader, dvs. lakpladermed 78 rpm. Der var "schlagermusik" eller refrænsang (Raquel Rastenni, Birthe Buch, Birthe Wilcke, Viktor Cornelius, Carl Brisson) filmmusik (Ib Schønberg, Liva Weel) jazz (Leo Mathisen, Svend Asmussen), korsang (Lørdagspigerne, Boolsen-kvartetten), opera og operette (Hans Kurt og Else Marie), skønsang, viser (Mogens Wieth) dansemusik (Valdemar Davids, Flatou-Pedersen) og meget meget andet.

Grammofonmusikken fra den periode adskiller sig fra nutidens musik, dels ved at være meget sangbar, med melodier, der huskes straks, og dels ved at teksterne ofte har en handling og en pointe. Desuden er teksterne på dansk og hvert ord og hver pointe forstås umiddelbart.

Landsarkivet i Århus har udgivet vistnok 3 eller 4 cd'er med titler som "Refrænsang i Besættelsestiden" og "Refrænsang i Efterkrigsårene", og de indeholder hver ca. 15 - 20 numre. Men det er jo som en dråbe i havet; folk, der samler på gamle 78-lakplader kan fortælle, at der findes i tusindvis af indspilninger fra de store pladeselskaber, som var Polyphon, Odeon, Tono og flere andre. Mange findes endnu i samlinger, men det bliver mindre og mindre med tiden.

Mon der er nogen på kandu.dk, der har kendskab til, om der noget steds findes en digital samling af større dele af den slags musik, eller om der er nogen, der arbejder med planer om at etablere en sådan? Man kunne tænke sig, at især komponister, sangere, musikere men også almindelige mennesker kunne have glæde af at gå ind på samlingen og finde de gamle succeser fra grammofonpladens guldalder. Det interesserer selvfølgelig ikke nogen særlig stor kreds (ligesom, der ikke er ret mange, der læser dansk litteratur fra før 2. verdenskrig), men det er trods alt noget af det bedste, der er produceret sangligt og tekstmæssigt, så jeg leder med lys og lygte, om dette spørgsmål kan føre til nogle impulser/refleksioner. Håber på nogle gode svar.



 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-08-08 10:18



Jeg har været heldig og finde en del musik til mine forældre på www.youtube.com

Mange tror fejlagtigt, at det kun er det moderne musik, der er på den side, men prøv at tjekke den ud.



Kommentar
Fra : viskinge


Dato : 09-08-08 11:44

Du skal bare på jagt i Bilka, Føtex osv. Der er kommet rigtig mange af de "gamle" kunstnere på CD'er til billige penge (mange gange Kr. 25 - 50).
Problemet er at de ikke er samlet på et sted, samt nogle af dem er der kun i perioder.
Her i byen (Aalborg) har vi også en brugtforretning (Læsehesten) der har masser af det du efterspørger.

Du finder ikke det hele på en gang, men er nok noget, der tager et stykke tid, at opbygge en sådanne samling.


MVH

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:25
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:37

http://peecee.dk/upload/view/126563

Jeg har i min samling nogle plader fra 78-ernes tid
senere er de lagt på LP plader.

Ray Noble og Al Bowlly, det kendte danseorkester fra
england.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-08-08 12:37
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:39
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:41
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:42
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:43
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:46
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 12:49
Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 14:56
Kommentar
Fra : Oldboston


Dato : 09-08-08 17:10

I skal have mange tak for jeres svar indtil nu. Jeg vil selvfølgelig tjekke de forskellige links.

Viskinge skriver om de mange CD'er, der dukker op: "Problemet er at de ikke er samlet på et sted, samt nogle af dem er der kun i perioder." Det er lige præcis det centrale problem.

Vil man finde litteratur fra 1900-1980 kan man gå på bibloteket, og hvis bøgerne er kasseret, fordi de har stået i fem år på hylderne uden at blive lånt ud, så forsvinder forfatteren ikke helt ud i glemslen, for der er stadig Landsarkivet og specialbiblioteker - samt antikvarboghandlere, ikke at forglemme - der har det hele eller næsten det hele.
Men når det drejer sig om dansk sang og musik fra f. eks. 1930 til 60, så er det rene tilfældigheder, der afgør, hvad der kommer på CD'er. De allerstørste navne i grammofonens tid var Valdemar Davids, der solgte mere en 1 million 78-plader før 1955, Raquel Rastenni overgik dem senere. Operettesangere som Hans Kurt og Else Marie stod på scenen sammen mere end 2000 gange og folk købte deres store 78-plader ("koncertplader" i hundredetusindvis. Aksel Schiøtz, der regnedes for den største danske sanger nogensinde, indspillede flere hundrede pladesider fra 1930 til 1955, men det er væk altsammen. Kun nogle få hundrede pladesamlere på 65 år og opefter har gemt denne skat. Det er fint med en CD i ny og næ, men den indeholder måske 20 numre, og der er mindst fem - ti tusinde numre af forskellige kunstnere, som ville være spændende også for eftertiden.
Det er faktisk lidt af et kulturtab (suk). Nu kender jeg tilfældigvis nogle enkelte af de grånende pladesamlere og jeg har adgang til et par store samlinger. Kan man forestille sig, at det ville være muligt for en enkelt mand eller en lille gruppe af mennesker at gå i gang med systematisk at overføre musik til digitale medier fra 78-plader, mens der stadig findes en række samlinger i landet. Så at sige redde denne musik for eftertiden på elektroniske medier? For om nogle få år er det for sent. Og ville der være biblioteker, kulturarvsstyrelse eller andre, der ville være interesseret i at gå ind i sådan et projekt og hjælpe med økonomien i forbindelse med overspilning af materialet? I, der svarer på dette spørgsmål (jeg har jo set flere af navnene mange gange på kandu) er så kreative, så jeg håber I vil ofre et par minutter på at spekulere over et par gode ideer eller tre ( i stedet for at grine af den gamle særling, der bedre kan lide skønsang fra 1950'erne end rap fra 2007). Jeg er spændt på at høre fra jer, på forhånd mange tak.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 09-08-08 17:18



Jeg kan godt følge dig, og ih hvor har du ret.

Det må vel være en sag for kulturministeriet, de deler penge ud til mange umulige kunstnere, så her ville da være en oplagt ide, til noget virkeligt godt

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 100 point
Dato : 09-08-08 17:20



Bortset fra det, har du prøvet at søge på nogle af navnene på youtube, jeg prøvede lige med en enkelt

http://www.youtube.com/results?search_query=Raquel+Rastenni&search_type=&aq=f

Kommentar
Fra : Teil


Dato : 09-08-08 17:36

Citat
Det er faktisk lidt af et kulturtab (suk). Nu kender jeg tilfældigvis nogle enkelte af de grånende pladesamlere og jeg har adgang til et par store samlinger. Kan man forestille sig, at det ville være muligt for en enkelt mand eller en lille gruppe af mennesker at gå i gang med systematisk at overføre musik til digitale medier fra 78-plader, mens der stadig findes en række samlinger i landet. Så at sige redde denne musik for eftertiden på elektroniske medier? For om nogle få år er det for sent. Og ville der være biblioteker, kulturarvsstyrelse eller andre, der ville være interesseret i at gå ind i sådan et projekt og hjælpe med økonomien i forbindelse med overspilning af materialet?


Tag kontakt til kulturarvsstyrelsen, jeg ved de gør en stor indsats for at redde gamle fotografier
på glasplader.


Kommentar
Fra : transor


Dato : 10-08-08 13:32

Teil har givet linket til kommunebiblioteket.
Der får du et password, som sammen med dit cpr giver dig gratis mulighed for at søge i deres store database, hvor masser af det du søger er ordnet sytematisk. Du kan downloade lån, som du kun må (kan ????) afspille i en begrænset tid. Hvad du så gør er et spørgsmål om samvittighed .

Godkendelse af svar
Fra : Oldboston


Dato : 10-09-08 10:28

Tak for svaret Nordsted1. Jeg ville også gerne have givet points til Teil og yderligere en af jer, der svarede, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Men I skal have tak allesammen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409080
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste