|
| Er det det samme? Fra : Jongløren | Vist : 994 gange 20 point Dato : 05-08-08 16:57 |
|
Er der nogen der har et link som kan bekræfte at kvasilibertarianisme og libertariansk socialisme er det samme? Kan man ikke også udover Enhedslisten betragte SF som et kvasilibertarianistisk parti?
| |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 05-08-08 17:25 |
|
"Kvasi-" betyder "næsten" eller "tilsvarende". På dansk bruges det ofte synonymt med "pseudo-"; men det er et ret sjældent præfiks på dansk. Derfor ville jeg ikke anbefale dig at begynde at oprette nye forbindelser hvis du gerne vil blive forstået. Se fx:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Kvasi
http://en.wiktionary.org/wiki/quasi-
Libertarianisme dækkerr ofte over en ultraliberalistisk ideologi der bygger på fuld personlig frihed, privat ejendomsret og fravær af stat. Se fx:
http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_id=317
Men libertarianisme kan også være en samlebetegnelse for forskellige ideologier der bygger på personlig frihed. Se fx her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Libertarianism
Libertær socialisme er en af disse ideologier. Det dækker oftest over forskellige udgaver af anarkisme og syndikalisme.
Mit svar på dit spørgsmål er derfor:
1) Jeg mener ikke der er noget der hedder kvasilibertarianisme - hvis du brugted det, ville jeg sikkert opfatte det som en nedsættende betegnelse.
2) kvasilibertarianisme og libertær socialisme er derfor ikke det samme. Libertær socialisme *kan* siges at være en libertariansk ideologi, men mange opfatter primært libertarianisme som en højre-ideologi.
3) Jeg mener naturligvis ikke Enhedslisten og SF er kvasilibertarianere. Jeg mener såmænd ikke nogen partier i Folketinget er specielt libertarianske.
Fremskridtspartiet havde visse elementer af højre-libertarianisme i 1970'erne. Nogle VS'ere har sikkert også haft en del libertært tankegods fra ungdomsoprøret og frem.
| |
| Kommentar Fra : Jongløren |
Dato : 05-08-08 18:55 |
|
Jo begrebet kvasilibertarianisme og kvasilibertarianist der bruges om personer eksisterer. Det hedder quasi-libertarian på engelsk. Jeg har imidlertid fundet ud af at kvasilibertarianisme er det samme som anarkisme og Enhedslisten er vel det eneste parti i Folketinget der kan betragtes som anarkistisk?
| |
| Accepteret svar Fra : jqb | Modtaget 20 point Dato : 05-08-08 20:05 |
|
For det første er det noget af en tilsnigelse at kalde Enhedslisten for "anarkistisk" - alene tanken om at gå ind for en velfærdsstat er pr. definition ikke anarkistisk. Desuden er Enhedslisten en del af en tradition der har blandt andet har rødder i Danmarks Kommunistiske Parti. Som jo må siges nærmest at være anarkismens modsætning.
Lidt googling på "quasi-libertarian" giver ikke mig nogen gode resultater. Men jeg vil fastholde at det ikke giver mening at tale om ideologier der positivt kan beskrives som "kvasi-" eller "pseudo-".
Disse præfikser justerer netop betydningen af det der kommer efter idet dem der bruger dem fordi de ved at dette ikke er dækkende - eller måske i direkte modstrid med hvad personer eller partier måtte mene.
Det ville på tilsvarende måde heller ikke give mening hvis Venstre fx definerede sin ideologi som "ikke-socialistisk" (de kan naturligvis godt beskrive sig som ikke-socialister, men som definition giver betegnelsen ikke mening).
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 05-08-08 21:04 |
|
..og hvis ikke det er anarkistiske tendenser, de unge fæhoveder med tørklæderne er klemt af, vil det sige at det er væbnet borgerkrig!
Det er i og for sig ret smart. Så kan man sætte hæren ind, og skyde idioterne. Det ville også lette presset på retssystemet en del. Og gutterne fra hæren havde en chance for at få riflerne skudt ind, INDEN de skulle til Afghanistan. Og jeg er ret sikker på at tingene på Nørrebro og andre steder dæmper sig gevaldigt, når de første par stykker er lagt i kassen. Og er man så smart og følger op med et par udvisninger eller 10 er jeg ret overbevist om at det ikke længere er smart at LEGE ANARKIST.
| |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 05-08-08 22:23 |
|
3773 ->
Jeg må indrømme jeg ikke rigtig forstår hvad dine sidste par indlæg har med spørgsmålet at gøre.
Hvordan mener du Enhedslisten er anarkister?
| |
| Kommentar Fra : Jongløren |
Dato : 05-08-08 22:36 |
| | |
| Godkendelse af svar Fra : Jongløren |
Dato : 05-08-08 23:40 |
| | |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 06-08-08 10:05 |
| | |
| Kommentar Fra : jqb |
Dato : 06-08-08 10:21 |
|
->Jongløren
For det første er en diskussion på youtube ikke ligefrem en garanti for at folk bruger begreber korrekt.
Men hvorom alting er:
"Quasi-libertarian" betyder i den sammmenhæng du nævner, "noget hen i retning af libertarianisme" (muligvis her i betydeningen "venstre-libertarianisme" eller "libertær socialisme". I dit eksempel bygger modstillingen mellem "libertarianisme" og "socialisme" sandsynligvis på at socialisme traditionelt set indebær en stærk stat, mens libertarianisme lægger stor vægt på personlig frihed. Da den person du nævner i dit citat levede omkring 1. verdenskrig, gætter jeg på at det skal fortolkes som om at personen i begyndelsen støttede kommunismen og den russiske revolution, men senere tog afstand fra den og i stedet begyndte at støtte en frihedsorienteret socialisme.
Desuden:
Du skrev også: "Enhedslisten er et anarkistisk parti fordi de ikke har en gruppeformand". Det er simpelthen noget vrøvl. At være anarkist betyder at man går ind for at afskaffe staten, og det gør Enhedslisten ikke. Se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Anarchism
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|