---

Hej i kloge hoveder
Er der nogen af jer der har en ide til hvad jeg kan smøre mine skifer plader med for at skåne dem.
Det kræver en nærmere forklaring som kommer her.
Mander har fræset 2 plader ned i mit nye køkkenbord til afsætning af varme ting.
Det ser godt ud men det modtager fedtsprøjt meget nemt.
Er der noget jeg kan smøre med for at holde dem og nemmere gøre dm rene.
Det ville være smadder ægeligt at jeg ikke kan holde ud og se på dem om 2 md.
Gode ideer modtages med kyshånd

---

Skifer er en "åben" stenart og vil suge til sig. Derfor vil det hjælpe, at mætte den med en stenolie, som du kan købe i et byggemarked eller stenhugger.

---

,,,, du må for alt i verdenen ALDRIG komme syre på -> giver hvide skjolder

ellers

vask dem med en fed sæbe til sten fx. sæbespåner eller
probat - klinker og naturmaterialer - natursæbe
http://www.probat.dk/Natursaabe.htm

---

Hej igen.
Manden foreslog vi "mættede" den med madolie, meeen det mener jeg er en dårlig løsning.

---

,,,,,,,, i øvrigt tillykke med et nye køkken

---

jeg fandt lige en anden anvisning på nettet:


http://www.stenex.dk/de10/raad.php



Gode råd om pleje af skifer

Daglig vedligeholdelse: Natursten skal behandles med en fed sæbe, f.eks. brun sæbe eller sæbespåner, og der skal altid vaskes efter med rent vand.

Alternativt – og bedre – anbefaler vi at bruge BK Natursæbe, fremstillet på basis af kokosolie og tilsat kalkbinder. Denne sæbe efterlader ikke den hvide hinde (sæbekalk) på materialet, og der skal
derfor ikke eftervaskes.

Man kan med fordel vaske et nyt naturstensgulv (gulvet skal være tørt) med en kraftigere dosering den første gang, f.eks. 1 del BK Natursæbe og 5-6 dele vand. Lad sæbeopløsningen blive på gulvet ca. 15 minutter og vask derefter gulvet over med rent vand for at fjerne eventuel overskudssæbe. Man sikrer sig herved, at materialet har påbegyndt den første optagning af fedtstof, som senere vil give materialet den optimale overflade. Den daglige rengøring skal herefter foretages efter den anbefalede dosering.

Vedr. nedlægning og behandling af Kinesisk Sumieskifer: Skiferfliser er som regel meget støvede, når man modtager dem. Vi anbefaler derfor, at fliserne vaskes rene på begge sider, eventuelt trykspules. Det har to formål. Dels at man ikke får skiferstøv ind i huset og dels, og det er mere væsentligt, at bindeevnen til nedlægningsmaterialet bliver god. Efter nedlægning og rengøring af fliserne anbefaler vi at mætte fliserne med BK Porefylder. Når fliserne er helt tørre, påføres 1 eller 2 lag porefylder med en blød pensel. Det andet lag må ikke påføres, før det første lag er tørt efter ca. en halv time. Porefylderen giver fliserne en snavsafvisende overflade samt trækker farven frem i stenen og giver den mere glans.

Grundrengøring af skifer: Til meget snavsede naturstensgulve- eller bordplader kan man bruge BK Special (grundrens), som fjerner al fedt og snavs fra stenen. I særlig grove tilfælde bør man lade BK Special sidde på overfladen i 10 minutter. Overfladen vaskes af med vand, og hvis vandet er meget snavset, gentages behandlingen. Plejeprodukterne kan købes hos Brdr. Kofoed A/S, Jens Olsensvej 21, Skejby, 8200 Århus N, tlf.: 86785644.

---

Hvad man dog ikke finder på af upraktiske ting til køkkener, som folk ikke kan finde ud af at lave mad i.

Der er ikke noget som hedder stenolie.

Du kan dække dem med gamle aviser så undgår du oliestænk.
Alternativr smører du ind i en linolie , eller madolie. Så ses fedtstænk ikke da der er olie over det hele. Det kommer til at lugte af hark olie.

---

,,,,,,, hvis du bruger olie skal den være SYRE-FRI

fx. symaskine-olie er syrefri
jeg tror/mener at hvid vasselineolie er symaskineolie

men jeg ville ikke gøre det

jeg har selv en skiffer stenplade - den bliver smukkest hvis den bare skures rent
også for den sags skyld med ajax etc.
og mættes efter med fed sæbe som fx. probat eller sæbespåner

men ALDRIG SYRE /SURT MINJØ

---

Der er heller ikke noget som hedder natursæbe. Sæbe findes ikke i naturen, Det fremstilles altid syntetisk. Traditionelt ved behandling af naturlige fedtstoffer med alkali, så man får et salt af fedtsyrerne..

---

1000 tak missBe. Ja det er lykken med et nyt køkken.

Holdda op det rimer jo Jeg skal da være digter i mit næste liv !!!

---

transor
jeg giver dig helt ret i at natursæbe er noget totalt vrøvl - MEN
fx. på den probat 'bøtte' som jeg linker til, skriver de NATURSÆBE foran på mærkaten men
det kan højest være en benævnelse og ikke en beskrivelse

---

,,,, er der ikke noget om at man laver sæbe (fed sæbe og ikke opvaskemiddel)
ved at blande lud og olie ????

---

Det var det min mand var inde på. Men kommer det ikke til at lugte harsk??

---

mad-olie er godt på den måde at det ikke er giftigt

MEN
ellers er det noget l..t det harskner nemlig og bliver voksagtigt i overfladen -

nææææ du - madolier er det man gerne vil vaske af igen

brug ajax og lignende og / eller vask efter med
eller/ kun med
fed sæbe /sæbespåner /probat eller lignende SYRE FRIT

---

Der ER noget der hedder stenolie....eller var for få år siden.

Madolie bliver harpiksagtig når den tørrer ind, det med harskheden skal man nok ikke tage så tungt, med mindre katten eller en fuld person slikker køkkenbordet.

Jeg ville følge det plejeråd fra fagkundskaben.

---

Hej igen.
Foreløbig tak for indlæg. Jeg ser lige i morgen og spørger mig for hos en stenhugger vi har her i byen. Skal nok vende tilbage.

---

Jeg tror ikke at stenhuggere normalt har særlig forstand på skifer. det er nærmere tagdækkere, lithografer og geologer.

Når jeg haselerer over stenolie, natursæbe og plejemidlerer det fordi den slags betegnelser er opfundet af smarte folk som gerne vi sælge gængse billige ting i smarte flasker med fancy navne tilskyhøje priser.
Regn med at stenolie, træolie,ligesom teakolie i realiteten er linolie fortyndet med terpentin eller (lugtfri) petroleum.

Sæbe fremstilles af fedtstof ( herunder planteolie) som koges med alkali . afhængig af alkaliens art fås brun eller grøn sæbe. Når den renses for restalkali kan man lave andre mildere typer.
Ofte bruges palmeolie, deraf navnet palmolive som firmanavn.


Syrefri olie er også en floskel. Du kan ikke få olie med syre.

---

Når man betegner sæbespåner eller brun sæbe som syrefri er det faktisk ph-værdien der er lav, disse sæber indeholder lud eller andre alkaliske stoffer, men folk forstår nok bedre betegnelsen syrefri frem for lud(er)fri

Og selvfølgelig har fabrikkerne i mange år scoret kassen på forskellige flot emballeret fortyndet linolie, men vi er nogle der der bruger let fortyndet linolie, holder meget længere.
Linolie lugter lidt men er uskadeligt.

---

hmmm transor, er du sikker på det med stenolie

dette er fra www.olieguiden.dk

Petroleum eller Stenolje

af julegaard, @ 21 juni, 2007

[Dette er en bearbejdet artikel fra Opfindelsernes bog II1, som er interessant ved at den omhandler råoliens tidlige historie. Tekst i [ ] parentes er tilføjelser eller kommentarer. Visse ældre begreber og ord er ændret til nutidige, bl.a. olie som oprindeligt er stavet "olje" samt der er link til artikler på Wikipedia.]

Forekomst, Dannelse og Udvinding
Jordolie, stenolie eller petroleum har man kendt fra oldtiden af; men den har ikke spillet nogen nævneværdig rolle i menneskets tilværelse. Fra Herodot ved vi, at der fandtes stenolie på den græske ø Zante, og at man brugte olien til balsamering af lig. Hos senere oldtidsforfattere finder vi atter stenolie omtalt; Plutark fortæller således om en brændende sø ved Ekbatana i Persien, og Plinius beretter om indbyggerne i Agrigent på Sicilien, at de til deres lamper benyttede stenolie i stedet for olivenolie. Både i Galizien og i Hannover har man i flere århundreder kendt stenolie ("Oleum petrae", som det latinske navn for stenolie); i Hannover brugte man det til vognsmørelse, og i Galizien, hvor der er langt større mængder, havde det en lignende anvendelse; i året 1848 bragte nogle polske jøder en mørkegrøn stenolie til Lemberg, hvor de solgte den til en apoteker, som destillerede og rensede olien, hvorefter han bragte den i handelen som lægemiddel.

---

Sjovt med EXTERMINATORs henvisning til den gamle "opfindelsernes bog" som jeg købte som dreng og stadig har i reolen.

Petros er græsk for sten, og petroleum er derfor ganske rigtigt i sin betydning stenolie. Men det er IKKE egnet til at hælde på en stenplade af den grund, men kan til gengæld udvindes af skifer, som tyskerne gjorde under 2. verdenskrig, da de ikke kunne importere olie/benzin.

Men tilbage til spørgsmålet, så har jeg i mange år haft skiferplader, de får en gang linolie en gang i mellem, det fungerer fint. Husk bare, at klude med linolie nemt selvantænder (og det gør en skuresvamp også, har siddet med en udendørs i solen, der gjorde det i hænderne på mig), så enten skal de brændes eller mættes med vand og puttes i en tæt tillukket plastpose. Det gælder også for de fine olier med fancy navne transor harcelerer over

---

Jeg er med på at jordolie/petroleum med dårlig oversættelse kan blive til stenolie. Det ord har dog aldrig vundet indpas på dansk, sådan som ordet stenkul har.
Det er også velkendt at porøse stenarter kan indeholde jordolie eller gas. Det er sådan det forekommer i oliefelterne i undergrunden.
Mig bekendt har man både i Sverige og i Tyskland udvindet olie/gas fra sand og skifer (fast ler) fra overfladen.

Luffe du mener da vel høj pH i sæberne ?

Nu var det ikke syrefri sæbe, men syrefri olie jeg harcelede over.

---

Her sælger de faktisk stenolie til hårde gulve

http://www.letoren.dk/epages/Store.sf/da_DK/?ObjectPath=/Shops/Letoren/Products/201

Men til en plade der skal ligge mad på (en sleben skiferplade er god til at ælte dej på, og rigtig god at lave bolcher på hvis man skulle få den lyst, unger elsker det) skal man bruge en spiselig olie uden mærkelige tilsætninger, og ren rå linolie, der laves af pressede hørfrø, er fuldt spiselig og lugter i tilgift godt, syntes jeg tihvertifald

---

her kommer en laaaang smøre men den er ikke suuuuuur ???
ikke nævneværdig i hvert fald

---

olier findes i principielt to typer
1) petro-kemiske
2) animalske (=dyr) + vegetabilske (=planter)

linket www.olieguiden.dk omtaler så vidt jeg kan se KUN petrokemiske olier
og forklaringen på syrefri olie støtter transors harseleren: http://www.olieguiden.dk/?p=9 og forklarer bl.a. at det er ord der hører til fra gamle dage /tidligste produktionsmetoder.

(men et strygejern er jo heller ikke længere lavet af jern -
navnet har skiftet fra at være en betegnelse til en benævnelse)

ikke desto mindre skriver borup-kemi selv: "Hvid syrefri tynd, lys smøreolie."
herfra...http://www.borup-kemi.dk/b43cc04b-25fd-41cd-9e72-4ad00bd6116b.W5Doc?mid=6E7212BB-867E-47AA-B896-7248F9D0A056&&SubHeading=Produktliste%20Flydende%20Kemi
syrefri vaselineolie = parafinolie type = symaskineolie !!
og det beskrives som velegnet - men om det er for giftigt til køkkenbord ???

bortset fra det.... så er min poiente den
at skiffer er utroligt let at have med at gøre i et køkken !!!

det eneste skiffer ikke kan lide er SYRE og
syre bruger vi jo meget i køkkener: fx. til afkalkning af kaffemaskine; syltning =eddike osv.
så lad være med at smidde syre på pladen - giver hvide mærker !!
der formentlig kun kan slibes væk

og
med hensyn til behanling af skiffer til KØKKENBORD
(=noget med spiselige ting)
er jeg ikke helt sikker på andet end at
jeg tror at de petrokemiske olier er lidt giftige

ja - og man vil vel heller ikke smøre pladen ind i
overskydende kryl-fedt fra stege-flæsk ??

og
planteolierne er tilbøjelige til at harskne -
prøv fx. at snuse til en gammel træ-grydeske, den kan have en fæl lugt !!

og
så er der vel næsten kun de fede sæber tilbage
til at gøre jobbet med at tilføre pladen lidt fedme


ph =power of hydrogen

1.....2.....3......4.......5......6.......7......8.....9.....10....11....12....13.....14
syre______________________ vand _______________________base=alkali
..======================......====================
__________naturen____________________sæbe_____________


sæber, specielt de fede sæber, er som udgangspunkt basiske=alkaliske
og
da den biologiske-natur (= mad, mennesker og mikro-organismer etc.) er som udgangspunkt sur

HVAD NU MED OLIERNE ???
nu har jeg lavet en lakmus-test
http://da.wikipedia.org/wiki/Lakmus

og billedet viser .... oppefra og ned...
1) oliven olie
2) vindrue-kerne-olie
3) borup - jumfru linolie
4) SAE - 30 plæne-klipper-olie
5) borup - hvid-vaselinolie - syrefri
her...http://peecee.dk/upload/view/124688
   


OG
konklusionen er at lakmus udviser næsten enslydende fedt-plet
og at der næsten ingen farveforskel er at spore
og ph ligger vel på 5-6 ???

MED ANDRE ORD...
disse olier er ikke nævneværdigt sure
eller de er lige sure ???

---

Tak for svaret Jorgen_ros.
Ja du havde ret. Jeg kørte ud til vores stenhugger her i byen og han anbeflede mig a købe en særlig olie der er beregnet til granit , skifer og klinker.
Jeg køåbte den hos XL byg . Det er borup kemi der laver den .
Man skal være lidt varsom med den for den er brandfarlig og kludene man bruger skal afskaffes på fornuftig vis idet de er selvantændelige.
Dvs. jeg brændte mine efter brug i en gammel zinkspand jeg havde stående.
Mine plader er bare blevet rigtig flotte. Tak til jer alle for indlæg. Vh. Pia

---

Hmm..... mon ikke det er en dyr måde at købe rå linolie på?

Har selv sådan en skiffer plade og min stenhugger anbefalede linolie.... Og det gav et kanon resultat....


Du skal forøvrigt huske at du altid kan slibe den ned og give den igen hvis du synnes den trænger...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.