/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvad gavner hvem?
Fra : Gavin
Vist : 607 gange
20 point
Dato : 23-07-08 21:23

Hvilke fradrag gavner de svage i samfundet?

Hvilke fradrag gavner de rige i samfundet?

 
 
Kommentar
Fra : pve


Dato : 23-07-08 21:46

Fradrag gavner vel kun dem der har noget at trække fra og noget at trække det fra i.

Lidt et sort/hvidt spørgsmål som der ikke findes ét svar på.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 23-07-08 21:59

Hvis Du kan stille et sådant spørgsmål burde Du have en værge til at klare Din egen økonomi.....

Accepteret svar
Fra : BertelBrander

Modtaget 20 point
Dato : 23-07-08 22:29

De faste bundfradrag gavner først og fremmest dem med de laveste indkomster, resten af fradragene gavner mest dem med de høje indtægter.

Kommentar
Fra : klamigen


Dato : 23-07-08 23:43

Kommer det IKKE lige an på, HVEM DU ER.
Du kan smide penge til Bistands__klienter, så bruger de mere
og dermed øger den Danske omsætning.

RIGE__de snakker IKKE herinde OM DE SAGER
de bliver ENTEN frikendt, eller FÅR 1 UGES Offentligt
HÅRDT ARBEJDE____________+lidt OMTALE af et Parti_FARVE

Men havde det været en BISTANDS, der FUKKEDE
systemet, kom vedkommende bag tremmer,
PÅ FINANS- LOVENS budget.

Men HELT SIKKERT ikke det svar du ønskede.

MEN AFPRØV DET_________


Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 24-07-08 05:00

Fradrag gavner ikke kun dem, der har dem, men hele samfundet.
eks:
Kørselsfradraget skaber mobilitet,
rentefradraget skaber investering (og forbrug), altså dynamik og øget beskæftigelse.

Begge kan faktisk øge skattegrundlaget i en sådan grad, at skatteindtægterne bliver større, end hvis de begunstigede ikke havde de fradrag. Der ud over giver den øgede beskæftigelse job til marginalgrupper.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 24-07-08 11:32

Jeg synes det her forum plejer at danne grundlag for lidt "fritænker politik" Så jeg prøver med lidt "lommefilosofi":
Hvis nu hver af os har brug for 2000 om ugen for at leve(Det går jeg ud fra at vi alle skal have lov til) Så skulle vi alle have et årligt fradrag på 104.000kr. Ingen af os kan æde os mæt mere end en gang. Det må så være en smal sag for statens økonomer at regne ud hvor mange % vi skal betale af resten. Det må da være en forenkling af fradragsjunglen!

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 24-07-08 14:53

Arbejdede engang 1200 m fra min bopæl. Har nu hhv. 36 og 61 km til skiftende arbejdssteder. Hvem gider skifte arbejde, hvis man selv skal bekoste såvel tid som penge på transport? Og så dækker udbyttet af fradraget kun ca 30% af den reelle udgift. Vel at mærke, når man selv har betalt dagens første 25 km.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 24-07-08 15:35

Ja med de benzinpriser vi har i dag kan jeg da nok se at det betyder noget. mem hvad med rentefradrget?

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 24-07-08 19:17

Citat
Kørselsfradraget skaber mobilitet,
rentefradraget skaber investering (og forbrug), altså dynamik og øget beskæftigelse.


Det kommer jo an på hvordan man ser på det. Jeg vil nok udlægge det som at samfundet belønner folk for at køre tåbeligt langt til deres arbejde og som belønning til dem der har råd til at købe deres bolig.

Jeg har meget svært ved at se at der skulle være noget retfærdigt og/eller gavnligt ved den slags fradrag.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 25-07-08 00:47

Den, der låner ud, betaler fuld skat af renteindtægt, mens den, der låner, kun får fradrag i bundskatten, så samfundet får overskud på den konto.
bruges lånet til f.eks boligforbedring (som kun de færreste ellers har råd til), giver det arbejde og dermed lønindkomster(større skattegrundlag) og færre på dagpenge(færre offentlige støttekroner). Kun når det bruges på importvarer har det negativ nationaløkonomisk effekt.

At kalde kørselsfradraget for belønning er, som beskrevet ovenfor, noget af en overdrivelse. Det er i forhold til de reelle priser kun en beskeden omkostningereduktion.

Min bopæl er på den direkte vej mellem mine to arbejdspladser, og arbejdsgiveren skulle så i stedet betale bilen, da der ofte ikke er nogen offentlig transportmulighed, når jeg kører.
Velkommen til virkeligheden.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 25-07-08 00:57

hjkofoed, så vidt jeg kan se er der ikke noget i det du skriver, der begrunder hvorfor samfundet netop skal belønne folk der har råd til at stifte gæld og folk der kører langt til arbejde.

At fradrag og mindre skat kan give øget omsætning i samfundet er ikke overraskende, men det forklarer ikke hvorfor rentefradraget er bedre end fradrag for at have blå øjne.

Jeg forstår ikke pointen i "Min bopæl er på den direkte vej ..."

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 26-07-08 04:05

Gæld er ikke noget man har råd til, at stifte. Hvis man har råd, stifter man netop ikke gæld, da fradraget kun dækker en brøkdel af renteudgiften, ligesom kørselsfradraget kun dækker en brøkdel af de faktiske transportomkostninger. Så man skal være enten naiv eller fanatikker, eller begge dele, for at se disse fradrag som belønning. Jeg gider ikke gentage mig selv yderligere, men prøv at læse lidt nationaløkonomi, så er det meget lettere, at forstå.

Min arbejdsgiver har ganske enkelt brug for, at jeg arbejder to forskellige steder, nogle dage det ene, andre dage det andet. Det der pt. ville give mig de bedste fradrag, ville være, at jeg flyttede ganske tæt på det ene arbejdssted, da jeg så kun ville miste de selvbetalte km, nå jeg arbejdede det andet. Men omkostningerne ved boligsalg og køb er så store, at det ikke kan betale sig.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 26-07-08 09:45

hjkofoed, naturligvis er gæld noget man har råd til at stifte, det er et faktum at dem der har råd til at have lån er dem med mellem og høje indkomster. De har friværdi i deres bolig som de kan belåne til fladskærme og charterrejser og få samfundet til at hjælpe med at betale renterne. De fattige har kun råd til at bo i lejebolig og har ikke noget de kan belåne.

Hvis din arbejdsgiver har brug for at du arbejder forskellige steder, må han betale det det koster, det kan ikke være samfundets opgave.

Og så er din modbydelige tone et klart tegn på at du ikke har nogen form for argumenter og intet ved om (national)økonomi.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 26-07-08 10:07

De behøver såmænd ikke at afskaffe rentefradraget med en lovændring, skaltteværdien af fradraget er faldet kraftigt de sidste 10 år.

Dem vi skal have fat i for at financiere nationaløkonomien er de store selskaber, såsom Coca-Cola der tjener bunker af penge men ved kreativ og desværre lovlig bogføring ikke betaler en rød reje herhjemme, bortset fra momsindtægten.

Kommentar
Fra : hjkofoed


Dato : 27-07-08 02:33

BB, beklager min irritation over, at du kører i samme rille, på trods af, at jeg i mine indlæg af 24-07-08 14:53 og 25-07-08 00:47 (ligesom senere LuffeA) har beskrevet nogle reelle forhold omkring værdien af skattefradrag.
Hvis du ikke havde fremturet med gentagelse af fejlagtige påstande, men læst nævnte indlæg, havde jeg naturligvis brugt en ganske anden tone, men hvad, det er jo menneskeligt at fejle.

Godkendelse af svar
Fra : Gavin


Dato : 30-07-08 20:12

Tak for svaret BertelBrander.

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 09-08-08 23:50

hjkofoed, det er dig der gentager de samme urigtige påstande igen og igen uden at gøre det mindste forsøg på at forklare dine fejlagtige påstande, hvilket naturligvis ikke er underligt, da dine misopfattelser naturligvis ikke er andet end vildskud uden hold i virkeligheden.
Men som du skriver, det er menneskeligt at fejle, jeg forstår bare ikke at du gentager de samme fejl så mange gange.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste