---

Hej

Jeg er en 15-årig dreng og mine forældre blev skilt, da jeg var meget lille og kan derfor ikke huske noget fra det.

Jeg har altid boet ved min Mor, men det har i rigtig mange år været mit største ønske, at bo hos min Far.
Jeg kommer ved min Far hveranden weekend og det er det sted jeg føler som mit hjem. At være ved min mor og alt andet er bare pligter såsom skolen.

Min Mor og jeg skændes hver dag og hun er dum som en dør. Helt seriøst, hun er psykopatisk uintelligent.

Jeg føler, at jeg har det bedre ved ham og han bor bedre og det er sundere for mig og, at mit live ville være perfekt hvis jeg boede ved ham og hans kone som er rar.

Jeg tænker på det hver dag.

Men jeg har aldrig sagt det til nogen i alle de år jeg har ønsket det. Jeg har ikke turdet fordi, at jeg ved ikke hvordan man skal sige sådan noget.

Jeg har ventet i lang tid på det rigtige tidspunkt på at sige det, men hele tiden siger jeg til mig selv at det ikke skal være nu.
For et stykke tid siden fordi at jeg havde prøver i skolen og nu fordi at der er sommerferie og der er sådan en god stemning.
Men på den anden side ville jeg gerne få det ordnet før skolen starter efter sommerferien.

Min Mor har ingen kæreste kun hendes og min hund.


Hvordan siger man til sine forældre at man vil flytte til den anden? Jeg har undersøgt alt med bustider og sådan noget for at komme i skole og andet.

Hvordan siger man til sine forældre at man vil flytte fra den ene til den anden?


PS, jeg leder efter et eller andet engelsk forum hvor jeg også kan poste dette. Jeg behøver virkelig hjælp.

Undskyld, dette spørgsmål kunne være en milliard points værd, men jeg har ikke flere end 45.

---

Jamen du må da spørge din far først inden du sætter alt i bevægelse for syntes han ikke det er en god ide så er det jo ligesom ikke så fedt .Hvis han siger ja må du jo så få din mor med i det uden at det skal gå udover hende ,for det kan jo siges på mange måder Du skriver jo at hun er seriøst dum og det har alle børn/unge vel syntes om deres forældre på et tidspungt i deres liv (mig selv incl.) Men hovedeyyiketten hedder gør det på en ordentlig måde ,man skal ikke brænde sine broer bag sig

---

etiketten sku der stå

---

Da du er 15 år kan du bestemme hvor du vil være, snak med din far og skal han sætte gang ialt, måske bliver din mor sur. MEEEENNNN så kommer det andet, det er ikke sikkert at din far ønsker at du skal bo hos ham hverdag.

---

Ja, du bliver nødt til at snakke med din far.

Næste gang du er på week-end hos ham, så spørg ham om du ikke må bo lidt mere hos ham.
Det kunne f.eks. være skiftevis en uge hos ham og hos din mor...... Når du i forvejen bor hos ham hver anden week-end, så gør det nok ikke så stor forskel rent praktisk.

Men der kan være andre ting, der spiller ind.
F.eks. har du nogen søskende, -hos din far eller hos din mor?

Bor dine forældre i leje- eller ejerbolig?

Din mor lyder ikke som om hun har det store overskud. Måske har hun heller ikke økonomisk så stort overskud. Måske vil hun være nødt til at flytte fra lejligheden hvis du flytter hjem til din far. For der kan være tale om at hun ikke mere kan få ret meget i boligsikring..

---Men det er gætterier fra min side.
Der kan være mange ting, der spiller ind, og som er afgørende for hvor du skal bo.

Du får kun afklaret, OM det er en økonomisk og praktisk mulighed at du flytter hjem til din far ved at snakke med begge dine forældre. Eller evt. med den ene, som så kan snakke med den anden.

Det ER ikke så usædvanligt at en dreng der bor hos sin mor, -i din alder hellere vil bo hos sin far. Der er ingen grund til at lave stort drama ud af DET. Selv om du bor hos din far kan du jo sagtens besøge din mor alligevel.

Hvis ikke der er alvorlige og helt ukendte grunde til at det er hos din mor, du er vokset op, så er det faktisk helt naturligt at flytte til din far i din alder.

Bare vis lidt mod og få det sagt til din far..

---

hvis det er dit ønske, er du nødt til at tage tyren ved hornene og gøre noget ved det..

---

men du tror vel ikke seriøst på at hvis du bor hos din far, så er det uden pligter??

---

Det kan live store problemer. Husk din far har en kone som antagelig ikke er så glad for din ide. Husk også at hvis du flytter til far så er det din mor der må betale børnepenge til din far.Det kan blive hårdt for en enlig mor.
Husk også at hvis du flytter tilfar så bliver det en hverdag der også, med pligter der også.Du får nok ikke være gæst som du er det når du er der i week enden.
Så tænk dig om.Det kan skabe meget splid mellem jer.Måske er det bedre at snakke med kommunen og sige at du ikke kan bo hos din mor, så kan de måske skaffe et værelse til dig.
alimak

---

Jamen jeg er målløs. Prøv at behandle hende med lidt respekt, så ville du måske selv få det bedre.

Hun har jo opdraget og passet dig i 15 år, så helt dum kan hun jo ikke være. Hvis hun virkelig er dum som en dør, så kan du vel heller ikke være faldet ud til den bedste side ??



Præcis min tanke. Håber din far kan lære dig lidt mere respekt. Og husk at der skal 2 til at skændes. Var der noget du ikke lige fik lov til ?

---

ORRRK!!! Hvorfor skulle det ikke kunne være en lige så god løsning --eller en bedre løsning--- at en 15 årig dreng bor hos sin far???
Lever vi stadig i det 18. århundrede!!!

---

Jeg syntes, det er rigtig fint, at du spørger her på Kandu.

Men jeg tror måske, du kan få mere rådgivning på Børnetelefonen (på trods af navnet er det også for unge mennesker).
Her sidder folk parat til at lytte og rådgive dig, du kan være anonym - og du kan faktisk ringe lige nu hvis du vil.

Jeg ønsker dig held og lykke
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/TopLinks/Kontakt.aspx

---

hej kilroyk

jeg syntes du skal snakke med din far og hans kone om det, for hvis det virkelig er det du brændende ønsker dig så er det måske også det bedste for dig. min venindes ældste datter på 14 år flyttede for 8 måneder over til sin far og hans nye kone . det var noget hun havde ønsket sig et par år. det går rigtig godt og hun har fået en meget bedre forhold til sin mor så det var det helt rigtige at gøre i deres situation.
'
så som de andre skriver til dig . TAG TYREN VED HORNENE og få en snak med din far.


hilsen chicapigen

---

Hejsa. Ja du har ret til at vælge om du vil flytte hjem til din far. MEN Det er helt sikkert at din far fokæler dig lidt mere når du er på weeken/Ferier. end han vil gøre hvis du boede der fast. For så kommer dagligdagen, Opvask, Vasketøj, Mad. og dit og dat. Og så er tingene lige som hjemme hos mor. Mit råd til dig. Spørg Far og mor. om det er ok du er hos far 2/3 måneder. Og der efter tag en beslutning sammen med de gamle. Husk nu at passe godt på dem, De er sku gode at have. de gamle. Og husk livet er ikke lettere end man selv gør det. God Vind. Og held og lykke.

PS.. Lykken kommer ikke af sig selv... Man skal selv gøre noget for at fortjene lykke, Surt ikk.

---

Det skal ALDRIG være et argument for at blive hos mor!!!

Nå men til sagen.

jeg har 3 børn, og har været alene med dem i 6 år før jeg blev gift igen. Den eældste boede først hos far, men kom hjem at bor hos mig efter en priode. Det gik simpelhen ikke.
Der var ingen faste holdepunkter. Ingen krav/støtte om skolearbejdet, ingen pligter eller faste sengetider.
Skolen klagede over en træt dreng, der var tvær og uforberedt.
Nu siger jeg ikke din far er sådan, men hverdagen banker på, når man bor der. Også hos far.
Når du er ved din far i weekenden, er det jo netop weekend.
Ikke den usre hverdag. Er man hos far i hverdagen, er der også pligter.
Det er jo ikke rimeligt, at der er en i familien, der ingen pligter her, mens der er EEN fx mor, der skal lave alt for alle.
I er 2 om at spise, 2 og at lave rod og skidt, 2 om at vaske tøj osv.
Derfor skal der også være assistance fra din side.
Det vil også komme, hvis du bor ved din far.

Hvis du behandler din mor som du omtaler hende her, så tænker jeg: Sikke en forkælet dreng. Han vil bare hjem til far, fordi han tror det er nemmere.
Behandel hende ordentlig.
Taler hun også træls til dig, kan det være fordi hun er fyldt op af en masse, og står med voksenansvaret alene, og hvis hendes dreng så tilmed er et utaknemmeligt skarn, ja så forstår jeg hende. Jeg tror alle teenageforældre har været der.

Hvis du virkelig seriøst vil hjem til din far at bo, så tag en snak med ham først.
Vil han have dig til at bo fast?

Så kan i jo begge tage en snak med din mor.

Ellers prøv en dag din mor kommer hjem, at have lavet en kop kaffe/te og smurt en mad til jer.
Bed hende sætte sig, og tag en snak om de ting der går dig på. Prøv at tænke over dem først,o g skriv dem ned. Ellers ender det måske i råb og skænderi, hvor du alligevel ikke får sagt de vigtige ting, men tværtimod laver det hele værre.

Hos os har vi den regel, at alle kan sige deres mening, bare de siger det pænt.
Er mine børn utilfredse med en regel, kan vi snakke om det. Nogle regler kan ændres andre kan bare ikke hvis tingene skal fungere. Alle skal jo kunne være i huset.
Der er en grund til, at det er de voksne der bestemmer ifølge loven :)
Og jeg skal nok lade være med at skrive hvorfor unge på din alder ikke kan bare rolig.

men du er nødt til at snakke med en voksen om det.
Du kan evt. også prøve med en lærer?

Skriver du... Hvad med en efterskole?
Hvis din far vil betale det halve, har din mor måske råd til det?
Der vil du komme ud på egne ben. Se dine forældre på skift i weekenderne.
Det break fra din mor kan redde hele jeres forhold, inden i bliver trætte af hinanden.

---

jeb, din historie viser jo netop at det kan være det rigtige.. og at det er helt almindeligt-- at et ungt menneske flytter fra den ene forælder til den anden. Og det kan være det rigtige at gøre.

OM det er mor eller far der er "skurken", det kan man da ikke vide ud fra de få oplysninger, vi har fået her på kandu.

---Men det er egentlig meget naturligt, at man i den alder ønsker at komme tættere på den forælder man IKKE er vokset op hos... Og at man gør oprør mod den forælder, man bor hos...
Det behøver ikke have noget at gøre med forkælelse eller uintelligente mødre. Sprogbruget er vel mest en reaktion på en uønsket situation.

Det mest betænkelige -set med mine øjne-- er at en ung mand er SÅ trykket over at ønske sådan noget, --at han har SÅ svært ved at tale med nogen om det, -at han i stedet skriver her på kandu.
HVEM er det, der burde være den unge mands fortrolige og støtte i de svære teen-age år?
Der burde være nogen....

SKAL han have store skoleproblemer eller andre problemer før der er nogen der lytter til ham?

---

Ja spørger du skal ikke regne os her på Kandu for noget kontakt google Ja ku ikke lige lade være

---

Tak for alle svarene indtil videre.

Ja, jeg ved godt at jeg ikke slipper for pligter ved min Far, men jeg er sikker på at det jeg gør vil blive mere værdsat.

Jeg vil meget gerne bo hos min Far nu. Det er fordi at jeg er bange for at når jeg bliver voksen eller ældre så fortryder jeg at jeg ikke boede ved min Far, da det er det jeg ønskede hele mit liv.
Jeg er sikker på at hos min Far ville jeg få hjælp til skolen og blive støttet hele vejen.
Jeg får også hjælp til skolen ved min Mor, men det er for det meste altid forkert det hun hjælper med.
Det er også fordi at jeg føler at nu har min Far været alene i alle de år (indtil han fik en kone) og da jeg var mindre tænkte jeg ikke på hvor hårdt min Far havde det så jeg vil gerne bo hos ham nu.
Min Far har det rigtig godt med toplønnet job, men han har haft det hårdt. Han er ikke fra Danmark så har været igennem en masse.

Min Mor har okay mange penge og tjener en god sjat, men hun bor i lejlighed. Heldigvis er det et godt boligkvarter og hun har faktisk mange naboer som hun snakker med. Det er også min Mor der har forældre myndigheden.




Det er i hvert fald heller ikke min Mors skyld at jeg er som jeg er nu. Opdateret, connected til internettet osv. Alt det gode i mit liv skyldes min Far.



Hele tiden tænker jeg på at jeg skal springe over hvor gærdet er lavest. Altså bare lade ting være som de er nu. Men jeg er bange for at fortryde det når jeg bliver voksen. Og det kan ikke blive ved, det her. Jeg skændes med min Mor hver dag over noget som selvfølgelig hun har misforstået og hver gang jeg kommer hjem fra min Far så savner jeg ham vildt meget.

---

D ajeg havde projektopgave i skolen og min Mor skulle hjælpe mig så blev det hele bare umuligt og hun kunne slet ikke finde ud af det. Da jeg så bad min Far om hjælp så fixede vi det sammen på 1 time.

---

Da jeg*

---

Tror du ikke der er nogen pligter ved din far.



Husk lige at du er et produkt af både din mor og din far................noget arver man som regel.

Hvis du får lov til at gøre lige som du vil - kommer du til at fortryde denne "frihed" som ikke hjælper dig frem i livet.

---

Kilroy, -det er meget naturligt, at det er din far, der har sørget for internet og hvad der vedrører computer. For det er ting, som mænd/drenge stadig er mest interesseret i. Og det er lige så naturligt, at det er en del af årsagen til at du nu har behov for at bo hos din far. Fordi du er en dreng med den slags interesser som en far bedst kan hjælpe med. Og den slags lektier, som din far også bedst kan hjælpe med.

Men når din mor tjener ok mange penge, så har hun jo nok også en uddannelse. Måske i et kvindefag, så du ikke rigtig mere kan bruge HENDES ekspertise til noget i dag. Du havde mere brug for hendes omsorg og kærlighed da du var lille.
Så det VIL da nok være hårdt for hende at lade dig flytte. --Det er nok vigtigt at forsikre hende om, at du stadig vil have kontakt. Og at du kommer på week-end og på ferie hos hende.

---Når din far kommer fra udlandet, så har det også haft stor betydning for dit danske sprog at du har boet hos din mor...... Altså forudsat at HUN er dansk?
---Der må jo være en grund til, at din mor har fået HELE forældremyndigheden... Det undrer mig lidt, for det ville være det mest naturlige med delt forældremyndighed når du har haft ret god kontakt med din far i alle årene.

....Måske skal din far have forældremyndigheden eller dele den med din mor. Det er noget, I skal have ordnet i statsforvaltningen:

http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=1213

Hvis det ER din mor der har den fulde forældremyndighed, så er det lige nu også hende, der bestemmer hvor du skal bo. Så skal hun overtales... Og / eller din far skal søge forældremyndighed.

---Men du kan også vælge at blive boende hos din mor og så bare udvide samværet med din far. Så slipper du for større konflikter lige nu. Og du vil måske mere helhjertet forsøge at få tingene til at glide hos din mor.

Du kommer såmænd ikke nødvendigvis til at fortryde det heller. For når du bliver ældre, så vil du alligevel få mere kontakt til din far. Om bare 3 år bestemmer du selv. Og du skal jo nok have en uddannelse som strækker sig ud over din 18-års fødselsdag. Til den tid kan du og din far helt frit bestemme, at du skal bo hos ham.

Prøv at tage to stykker papir. På det ene skriver du to lister over fordele og ulemper ved at blive boende. Og på det andet skriver du fordele og ulemper ved at flytte.
Det er ikke lister til din mor eller far. Og det er ikke lister til os her på kandu.
Det er udelukkende lister til dig selv.
Nogle gange kan det gøre tingene mere klare og overskuelige hvis man laver sådanne lister.

Kilroy, du er heldig. Du har to forældre med overskud og lyst til at have dig boende. Du aner ikke, hvor tit det sker, at et barn vokser op hos en mor der næsten ikke orker at være alenemor... -Og helt uden nogen form for kontakt til sin far.

--Og se at få talt med din far. Uanset om du vælger at blive boende hos din mor eller ej.

---

Jamen med den alder du har, har du jo sådan set ret til selv at bestemme hvor du vil bo, hos din mor eller din far.

Så det er da bare at spørge din far.......så finder du jo ud af, om han også synes det er en god ide.

Men lidt at tænke på:

Nu kan du ikke helt sammenligne det at være på weekend med at bo der fast.

Du omtaler ikke din mor særlig pænt, og går helt automatisk ud fra, at det kun er hendes fejl, at i skændes....men hun er garanteret også sommetider ved at gå ud af sit gode skind over dig og din "opførsel"....teenager, pubertet og hvad dermed følger.

Måske regner du lidt naivt med, at der hos din far vil være weekend hver dag.......men sådan er det jo ikke.

Hverdagens pligter som skole, at rydde op efter sig, og følge visse husregler vil der også være der, såfremt du skal bo der fast.

Som det er nu, er du egentlig en slags "gæst" i huset hos din far, og mit gæt er, at såfremt din mors og dine skænderier skyldes dit teenageoprør mod din mor........så vil det ikke vare længe før situationen er den samme ved at bo hos din far, såfremt du ikke selv arbejder hårdt for sagen

---

Det er jo heller ikke laae, der er lige gode til at forklare, eller ved alt!

Hun er alene med det hele, arbejder, en teenagedreng med dårligt humør, huslige pligter, ansvar osv.

Din far har sin kone. Ikke en teenagedreng i hverdagen. De kan leve det "vilde ubekymrede" liv som din mor ikke kan.
Du siger din fars nye kone er rar? det er skønt, så tal med hende og brug hende. Hun er jo netop ikke en forælder. Men tro mig, bor du med hende i hverdagen, vil du opdage at hun også har øv-dage.

---

Tak for svaret.

---

Tak for accepten af mit svar.

Forhåbentlig finder I ud af en god ordning for jer alle indtil du bliver gammel nok til at bestemme helt selv.
Det vigtigste er nok, at du er ved at du lige nu har nogle valg: Enten prøver du at få det bedste ud af at du bor hos din mor... Eller osse tager du konflikten og kæmper for at få lov til at bo hos din far.
Held og lykke med det.
Skriv, hvis du har brug for flere input, eller hvis du har behov for at der er nogen, der lytter til dig..

---

Tsk tsk, nu kan man sidde og grine over hvad man har skrevet for 2 år siden. Der er meget der ændrer sig

Er sq glad for at jeg ikke gjorde det, altså flytte til min far, det hele går udemærket nu

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.