---

I denne case er der tre parter.

A.   Producent i Taiwan
B.   Køber i Danmark
C.   Speditør

Køber i Danmark køber FOB en container med varer af producenten i Taiwan, han betaler 30% i depositum, og skal betale de sidste 70% når producenten i Taiwan fremvisser et dokument på at varerne er sendt af sted i dette tilfælde kopi af BL. Når de sidste 70% er betalt skal producenten i Taiwan sende BL så køber i Danmark kan få udleveret sine vare.

Det som der sker er at Køber I Danmark ikke betaler de sidste 70% varerne står på et lager i Danmark som speditøren råder over.

1. Hvem har retten til varerne?
2. Kan speditøren nægte at tilbagelevere varerne til producenten i Taiwan før han betaler ”køberen i danmark’s” omkostninger?

Håber I forstår hvad jeg mener, forsøgte at forklare det lidt skoleagtigt. NB det er ikke en skole opgave, men en case, som er interessant for mig at vide :)

---

Opstillet på en anden måde :)

Info:
Varerne er købt FOB Taiwan

Producent i Taiwan
- Har BL
- Har modtaget 30% af køberen i Danmark
- Mangler at modtage de sidte 70% af køber i Danmark
- Har betalt sine indlands omkostninger hos speditøren

Køber i Danmark
- Har betalt 30% til producenten i Taiwan
- Mangler at betale 70% til producenten i Taiwan
- Mangler at betale sine omkostninger hos speditøren bl.a. shipping, opbevaring osv.
- På grund af manglende penge kommer han ikke til at betale hverken producent i Thailand eller speditøren

Speditør
- Har fået betaling fra producenten i Taiwan
- Mangler betaling fra køber i Danmark

1. Hvem har retten til varerne?
2. Kan speditøren nægte at tilbagelevere varerne til producenten i Taiwan før han betaler ”køberen i danmark’s” omkostninger?

---

Hvad med forsikringen? Hvad med bankgaranti?

---

Ingen bankgaranti ingen forsikring.

---

Dit spørgsmål er meget klart stillet.

FOB betyder som bekendt "Free In Board". Heri ligger, at risikoen for varen (herunder risikoen for dens hændelige unergang) går over fra sælger til køber ved indladningen. Faktisk går risikoen over, når containeren kommer indenfor skibssiden.

Derfor kan spørgsmål om forsikring m. v. være vigtige i nogle tilfælde.

Men vi er altid nødt til at sondre mellem risikoens overgang og ejendomsrettens overgang. Det er ikke altid de følges ad på samme måde, som f. eks. ved kontanthandel i en butik.

Det spørgsmål, du rejser, drejer sig dog ikke om risikoovergangen, men om ejendomsrettens overgang. Hvem har retten til containeren, spørger du i overskriften, men præciserer i dit spørgsmål, at du mener containeren med indhold.

Svaret er, at ejendomsretten IKKE er gået over, kun risikoen. Ejendomsretten går over, når køber har opfyldt sine forpligtelser, men øber er i mora og skylder stadig de 70 % af varens pris. Ejendomsretten er derfior fortsat hos sælger Taiwan.

Spørgsmålet om speditørens fopligtelser over for sælger, afhænger dels af fragtaftalens indhold, dels af internationale regler. Her kan dufinde de præcise regler i INCOTERMS under FOB-afsnittet. Jeg ved ikke, om INCOTERMS ligger på nettet, men jeg vil tro det. Det er regler, der er fastsat afdet internationale handelskammer. De er vejledende og kan fraviges i parternes individuelle aftale.
Vo skalderfor kende fragtaftalens indhold for at kunne svare præcist på dit spørgsmål 2. Men man kan dog sige så meget, at speditøren IKKE kan udlevere varerne til køber. Det ville være en grov misligholdelse af fragtaftalen - og erstatningspådragende. HVs aftalen mellem sæger og speditør ikke giver en løsning - eller hvis sælger ikke vil betale omkostnigerne for returtransporten - kan speditøren skaffe sig af med varen ved salg gennem en autoriseret varemægler. Herved kan speditøren helt eller delvis få dækket sine omkostninger ved opbevaring a godset. Bliver der et overskydende proveny tilhører det sælger. Sælger kan i øvrigt inddrive sin restfordring hos køber.

Håber dette kan være til hjælp.

---

Og den eneste grund til, at han ikke kan det, er at sælger stadig har Bill of Loading.




Jamen når varerne er solgt F.O.B., er der jo sådan set ikke tale om en aftale mellem sælger og speditør (bortset fra, at speditør ikke kan udlevere til køber før han ser BL)...for så er alt der vedrører transporten og udgifterne for den, jo kun en sag mellem speditør og køber.

Så som sagen står i øjeblikket, er det sådan set speditøren der "sidder på flæsket", selv om varerne teoretisk tilhører sælger

---

Hej Alle,

Hvis varerne stadig tilhører producenten i Taiwan, hvordan kan det så være at speditørem kan tilbageholde disse over for producenten i Taiwan og forlange at han betaler køberens omkostninger i Danmark. Det forstår jeg ikke helt?

---

Speditørens tilbageholdsret betår alene i, at han kan frigøre sig for sine forpligtelser ved at overdrge varerne til en autoriseret varemægler, der derefter sælger dem bedst muligt i markedet. Så jeg synes ikke helt, man kan sige, atspeditøren sidder på flæsket. Han kan jo f. eks. ikke selv beholde varerne eller sælge dem for egen regning, og det er ikke ham, er får et eventuelt overskud ved salget. han får kun dækket de krav på omkostniger, som han selv har (fragten samt opbevaring, pladsleje etc.)

Hvis speditøren ikke havde tilbageholdsret for sine egne omkostninger, ville han jo nærmest være retsløs - forpligtet til at sende varerne tilage til Taiwan, selv om hn måske selv har penge tilgde for opbevaringen. Det er et større regnstykke i de konkrete situation - ogsalget gennem varemægler er en slags tvangssalg, en foranstaltning, der har til formål at begrænse tabet mest muligt - først for speditøren og dernæst for producenten/sælgeren.

Håber dette besvarer de nyopdukkede spørgsmål, ellers spørg blot igen. Venlig hilsen, Oldboston

---

Sådan foregår handler ikke og denne her har aldrig fundet sted.

mvh

Smokei

---

Sorteper ER og BLIVER sælger med mindre de allerede betalte 30% kan dække omkostningerne....

En sæger i Taiwan (eller et hvilket som helst andet land uden for EU) ville da ALDRIG afskibe varer der ikke er 100% betalt med mindre det er en aftager han/hun kender særdeles godt....

Så hele spørgsmålet er hypotetisk....

---

Jeg synes det er mere underligt at han har, for i alle andre tilfælde, ville det betegnes som selvtægt



Selvfølgelig ville sælger da det, det foregår hver eneste dag, og ved handler på den måde, sikrer sælger, at køber ikke kan få varerne overdraget før de er betalt.

Men tænker så bare ikke over, at det er noget rod når en køber ikke bataler, fordi varerne så kommer til at stå på et lager et eller andet sted, hvor køber ikke kan få dem og sælger heller ikke, medmindre vedkommende selv går ind og dækker omkostningerne både for køber og for returtransport af varerne

---

Kun imellem "kendte" firmaer...

Ville du , som producent af f.eks. møbler ,tæpper el.lign., sende for 100.000 kr varer til en tilfældig kineser PÅ KREDIT

---

Nogle af dem, der deltager i besvarelsen af dette spørgsmål, hare god forstand på, hvad de taler om. Andre har ikke. Det kan man tydeligt læse af svarene. Men sådan skal det også være, man kan hele tiden lære mere.

Når refi skriver:



så er det med al respekt, fordi refi ikke er helt fortrolig med finansieringen af den slags afskibninger. Kreditsalg foregår hver eneste dag, også i millionklassen. Dels i de tilfælde, hvor sælger indrømmer, dvs. bevilger køber en kredit, f. eks. i tillid til købers solvens og troværdighed. Men der er som bekendt også noget, der hedder kreditoplysninger og bankoplysninger. Hvis en dansk møbelfabrik bliver bedt om at sende møbler til Taiwan, så har man en kreditchef, måske en hel afdeling, der undersøger kundens forhold, ofte med bankens hjælp. Banken skaffer en kreitoplysning fra købers sted. Sådan en oplysning kan f. eks. lyde: "XX er en hæderlig forretningsvirksomhed, som er kendt for at overholde sine forpligtelser præcist. XX ejer fast ejendom og en overskudsgivende detailhandelkæde. XX har en egenkapital på ZZ dollars. Almindelige kreditter kan ydes op til yy dollars. Ved større leverancer anbefales remburssalg"

Teksten er lift forenklet, men i store træk kan den lyde sådan. Hvis det nu er en m9iindre leverance, kan producenten levere uden at løbe nogen stor risiko.Taiwan er jo ikke noget u-land, og man skal huske, at det kan betye skandale og tab af renomme, hvis en forretningsdrivende der bliver kendt for ikke at opfylde sine forpligtelser.

Remburssalg har vi ikke været inde påi de foegående indlæg. Læs mere om det på nettet. Det er naturligvis en af de mest almindelige salgsformer.

Endelig må I også huske, at hvis forudbetalingen er på 30 % af den samlede pris, så svarer den måske til en meget stordel af produktionsomkostningerne. Sælger mister altså ikke 70 % af sin egen investering, men langt mindre, hvis køber ikke betaler. Og køber for ikke sine varer, samt får en dårlig kreditværdighed. Så i dette eksempel foran - som måske er konstrueret? - er det så afgjort den danske køber, der bliver sorteper. Han vil være et dårligt papir at handle med i fremtiden. Speditøren mister næppe noget, og sælger får en stor del af sin investering hjem.

---

Ja - det var min også - læs dog HVAD jeg skriver...

---

Kinesere har en tradition for at ville se cool cash inden en vare bliver afleveret, det er ikke mistænksomhed.

Den bedste hørte jeg på mit eget job i 85`, vi ville gerne købe varer hos et firma i HongKong, højtuddannede medarbejdere derovre anede ikke hvor Danmark lå

---

Tak for svaret Oldboston.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.