Enig med Teil, det er ikke så ligetil.
Hvad er udgangspunktet for spørgsmålet, er det Sudan eller et andet U-land, der mangler alle elementer til en velfungerende offentlig sektor, eller er det fx Dk?
I et U-land vil højere skatter, hvis de går til skolegang for alle, et rimeligt sundhedsvæsen, infrastruktur (veje, elektricitet, vand- og elforsyning mv) givetvis betyde vækst i den offentlige sektor og højere personskatter, men formentlig også på sigt give et større nationalprodukt, så kagen til både det private og den den offentlige sektor bliver større.
I Dk er det ikke helt så nærliggende, at vækst i den offentlige sektor vil give samme merværdi.
Men i alle sammenligninger af skattetryk mv. skal man være meget opmærksom på, hvad man sammenligner. I Usa, fx bruger man op mod 15% af BNP på sundhedsvæsenet, hovedsagelig finansieret af private sygeforsikringer. Det tæller derfor ikke med i skattetrykket i Usa, mens det i Dk, hvor vi bruger ca 8-9% til sundhed, tæller med, osv.
Men spørgsmålet kan vel kun afgøres af vælgerne, vil de have lavere skatter eller ej, og hvilke konsekvenser for den offentlige service vil de acceptere. Sidst jeg så en undersøgelse af det var der kun flertal for nedsættelse af skatterne i gruppen med indkomst over 800.000 kr!