Hej Per
Her er min version af Baked Alaska. Den er let at lave og smager himmelsk.
Den er fast Nytårsaften-dessert.
1 færdigkøbt god lagkagebund
2 pk frosne bær (hindbær er specielt gode) eller selvfølgelig friske
3/4 l god vaniljeis (gerne hjemmelavet, har også en opskrift på det)
3 æggehvider
1 1/2 dl melis
evt. mandelflager
Tø bærene op.
Varm ovnen til 275 grader. Pisk æggehvider MEGET stive (du skal kunne vende skålen uden at noget falder ud).
Vend sukkeret i (gøres bedst med en dejskraber).
Fordel bærene på lagkagebunden (hold siderne fri)
Læg isen på (direkte fra fryseren) (igen hold siderne fri) og dæk HELT med marengsdejen.Drys evt. mandelflager over.
Bag ca. 5 min. til gyldent.
Den smager himmelsk.