---

Hej Kandu jeg fik en forskrækelse i Mandags
Jeg blevet indlagt på hjerte afd karma, jeg har haft en minder blodprop i hjertet, og mit hjerte får ikke ilt nok. forpokker jeg er 31 år jeg syntes det er fortidlig
er der andre der har prøvet det ? (at blive indlagt på en hjerteafd)og har fået sådan mnoget at vide
hvordan lever du/i med det i hverdagen?

---

Jeg synes godt nok der er bud efter dig thyfoon. Der må da være andre end dig, som "Han" kan kaste sig over

---

ikke at du ikke må spørge i dette forum. Men der er jo også

http://www.hjerteforeningen.dk/sw73299.asp

Min svorger havde 2 blodpropper i hjertet som 29 årig. (sukkersyge) Det tager et godt stykke tid at komme over rent psykisk, her snakker vi ½ til 1 år, inden det ikke påvirker din hverdag, rent psykisk

---

En af mine kammerater fik en pacemaker som 31 årig.

Jeg har selv en dreng på 14, der er nyrepatient.

Min ældste er psykisk syg.
Jeg har selv meget dårlig ryg, og er blevet opereret.

du kan vælge mellem 2 ting...

Lev med sygdommen
eller lad den leve for dig.

---

Der findes desværre yngre end dig......

Det er ikke længere noget særsyn....

Årsag:

Vi lever FOR GODT og FOR FORKERT.....

Forkert livsførelse er desværre årsag til langt hovedparten af de "yngre" patienter.....

---

Jeg har ikke selv prøvet det. En af min søns venner, han var på daværende tidspunkt 29 år, gennemgik en hjerteoperation.

Han henvendte sig til sin læge, da han blev forpustet, når han gik op af trapper. Han fik en henvisning til hospitalet. Kom til undersøgelse og blev indlagt samme dag. Dagen efter gennemgik han en hjerteoperation.

Han er kommet igennem det, men det var ikke let for ham. Han havde sin familie og venner til at hjælpe sig med den psykiske nedtur, som fulgte med. Det blev jo ikke bedre af, at kæresten flyttede fra ham. Men hjertesygdomme viste sig at være arvelig. Hans far havde også gennemgået en hjerteoperation.

Men i dag har han det godt.

thyfoon

Er du så ikke kommet i behandling. Hvor har du dog været udsat for meget

---

Hej thyfoon

Jeg har personlig god erfaring med, at være med i en selvhjælpsgruppe/styret af en faglig ansvarlig.
Mit problem var alvorlig sygdom i den nærmeste familie.

Her på siden, kan du få kontakt med andre, i dit nærområde, som har erfaring med blodpropper/hvordan man tackler det.


http://www.hjerteforeningen.dk/sw17497.asp

Jeg ønsker dig held og lykke - god bedring

---

Hej. Thyfoon

I slutningen af Nov. 2004 fik jeg det dårlig og gik i 3 uger med lungebetændelse blev mere og mere dårlig. Indlagt på sygehus lige før jul, hvor de konstaterede at det skam ikke var lungebetændelse som min praktiserende læge påstod jeg havde, men at hjertet manglede iltet blod. Overført til RH d. 23 dec. og fik d.6 jan.2005 3 omkørsler el. by pass da de ikke kunne give mig en stent el. ballonudvidelse der hvor indsnævringerne sad.

Har det godt bagefter. Har været til kontrol på RH og fik at vide at der var fuld gennemgang i årene nu. RH har sendt mig spørgeskema.

Fik en medicinliste med hjem fra RH med div. Piller som skal tages resten af livet.

Gik efterfølgende på skånejob og senere på efterløn. Har det fint. Mærker intet unormalt.

Får chekket blodtryk og kolesterol hver 3´ die måned

---

1998 kl.15, husker ikke dato---bang, blodprop i hjertet, når frem til sygehus, får 2 hjertestop, men overlever. 2 forsnævringer i hjertekranspulsårerne. 2 dage efter får jeg indsat 2 stents i hjertet på Aalborg sygehus.
Resultat:
Har det fysisk kanon godt, men er jo på medicin resten af livet.
De eneste problemer jeg har, er psysisk, kommer nok aldrig helt over det, men lever fint med det.
Hver gang jeg får lidt muskelprikken eller lignende i nærheden af brystet stikker skrækken sit grimme fjæs frem.
Jeg fortsatte mit liv og arbejde som normalt, nyder hver eneste dag og har overhovedet ingen begrænsninger i fysiske udfoldelser.
Eneste ændringer er sundere kost og mere motion, og det er vel ikke så galt endda.
Det bedste råd jeg kan give dig, er at melde dig ind i hjerteforeningen, hvor du kan få råd og vejledning samt ikke mindst få talt med ligestillede.
Held og lykke med fremtiden
Mvh
dabj

---

Hej thyfoon
Det er en slem forskrækkelse. Jeg røg selv ind akut for 7 år siden med hjertesvigt. Havde kun 20% af pumpeevnen tilbage, synes jeg lige så godt kunne lægge mig til at dø, men takket være god medicin (hvor det tog ½ år at komme op på den høje dosis), så kom jeg op på 40-45% opg højere kommer jeg ikke. Jeg valgte at sige til mig selv, at jeg "gider ikke" vvære syg, så jeg lever som jeg stgort set plejede, før jeg blev syg. Jeg kunne da godt mærke, hvornår jeg skulle holde pause, og heldigvis har jeg aldrig været typen, der "kvæler" sig selv.
Du kan dyrke moderat gymnastik (jeg går til gymnastik i Hjerteforeningen), og det hjælper faktisk ret så godt på både form og psyke.
Glæd dig over, at du er kommet så vidt. Som teksten på een af Hjerteforeningens t-shirt sagde for et par år siden: Livet er fantastisk - fik du det hele med?
Op med humøret - livet er fantastisk, også som hjertepatient!!
Varme hilsner
nusa

---

Hejsa Venner

undskyld jeg ikke har skrevet før nu det er ikke fordi jeg har flemt jer men jeg har lige haft en ture mere
Jeg syntes ikke at jeg enlig er bange men kan være at psykken spiller et pus i underbevistheden, jeg har meget nemt til at blive ked af det.
Jeg er blevet sat i behandlig men hjertemedicin og jeg skal altid ha min nictrolysrin på mig, efter ande omgang er min medicin blevet ændret.
det er desvære ikke første gang jeg får en alvorlig lærestreg, de siger at det skyldes stress.
Min far er 80år og har været syg, jeg har været nød til at tage mig af ham han var nede på 4 år stadiget rent mentalt han blev nemt hissig og den ene nat gik han fra afd kl 2 og vi fandt han først kl 7 han har være efterølgen indlagt på afd p hvor de fik rimlig styr på hans tempamen, da han så kom hjem skulle han ha hjælp til bad og div hjælpe mideler i badet da ergoen kom blev han skide sur og jeg blev svinet til at det var mig der gjore ham gammel og det var min skyld at han var blevet syg og det var min skyld at han var røget ind på p jeg har ellers prøvet at ryste det af mig men det er nok gået ind under uden selv om jeg nok ikke vil være ved det det har så betydet at jeg ikke har haft snakke med min far i over en uge han ringet dog til mig i går og vi fik snakket jeg fik fortalt ham om at jeg havde været indlagt med blodprop i hjertet han var lige glad
han sider og hjammer sig over hvor skidt han har det for i næste øjeblik at fortælle at han har cyklet 30 km jeg ahr sagt til ham at er man så syg som han gerne vil gøre sig til så kan man ikke cykle 30km og så bliver han skide sur
min far har altid været meget manipuleren og jeg er bange for at det er det han gør ved mig jeg har ikke fortalt han at min blodprop kan skyldes ham.
pyha så fik jeg luf håber ikke det er for forvirene

---

Tak for svaret ans.~

Ja nu har jeg har undersøg min familie som jeg ikke har så meget kontakt med min far har haft blodpropper min storebror har haft og på min mormors side har de også haft så og min mor har fået lavet stent i begge ben pga åreforkalkning så jeg tror det er avliget.

---

Hej thyfoon

Det er jo en ringe trøst at få, at du ikke er den eneste, der i så ung en alder får problemer med hjertet.

Jeg håber, at lægerne vil gøre alt, for at hjælpe dig. Du har været så meget igennem.

God bedring

Hilsen ans

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.