---

jeg mistede min far i fredag en ældre mand på 78 år men vi kun haft det godt sammen de sidste 10 år da han var alkoholiker og uha hvor jeg savner ham nu men han var meget syg døde på hospice

---

Ja sorg og savn rammer alle før eller siden, et råd til dig kunne være at prøve at skive dine oplevelser med din far ned, derved får du gjort dem konkrete og bliver måske i stand til at forholde dig til det som har været godt og skidt i jeres forhold.

---

Hej jettemichael.

Det er svært at miste nogen, man holder af. For få dage siden "fejrede" vi min fars 10 års dødsdag. Det er stadig meget sørgmodigt at tænke på.

For mig hjælper det meget at tale med andre, der kendte min far - især min nærmeste familie. Det er vigtigt ikke at lukke følelserne inde.

---

kære jettemichael.

Det gør mig ondt for dig. Jeg har selv har prøvet at miste og ved du har det svært lige nu.Ord er så fattige, når man prøver at trøste..........
Men på denne side er der mange kloge ord om sorg og trøst, håber det kan hjælpe dig lidt.

http://www.seniorinternet.dk/hospice.htm

Mange hilsner fra HelleBirgitte

---

jeg vil gerne kondolere mange gange.
Jeg synes det er heldigt at du og din far havde det godt sammen de sidste 10 år.
At det formentlig ikke har været lige sjovt hele tiden, når han har været alkoholiker giver sig selv. men at I fik lov til at nå at komme overens inden han døde, det skal du være glad for. Mange må leve med tanken om at de aldrig fik et godt forhold til en af forældrene....
Min mor er 79 og er også meget syg. jeg kan svinge mellem at ønske hende mange gode år endnu eller håbe for hende at det må gå hurtigt og smertefrit..... det er en svær situation. Begge dele er jo ønskelige....men vi ved jo alle hvad vej det skal gå, og det er svært at komme overens med døden.

---

Os som har prøvet at miste nogen som stod os nær, føler med dig nu, det er en svær tid, men find de lyse punkter og lad ikke de mørke overskygge, det er meget vigtig at have nogen at snakke med, familie, søskende, ægtefælle, kæreste ja bare nogen som vil lytte, de andre behøver ikke sige så meget, men du skal snakke med alle som gider lytte til dig, snak om de gode 10 år, ja om alt mulig, os her i forummet er kun surrogater men bedre end ingenting, har du ikke nogen rigtig gode venner, det er nu du har brug for dem

---

Tak for svaret guddaRap.

---

tak til alle jer der tog sig tid til at skrive til mig ja nu er der jo så lige bisættelsen vi skal over har i dag valgt en plads til ham på skovkirkegården han var jo et naturmenneske i sine yngre dage ,,,,,,,,,,,,når han var ædru ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

---

til ans tak for at du skrev at jeg havde nok lige nu har et hus efter min far vi er ved at tømme og sorgen er langt fra væk gitte morsing viste godt at min far er død men jeg sender garnet til hende i næste uge mvh jette

---

Kære jettemichael
Det gør mig ondt med din far, jeg prøvede det samme for 10 år siden, han og jeg havde kun haft nær kontakt i et par år og jeg glædede mig til, at vi skulle være sammen mange år endnu, men desværre vandt " kong alkohol " og dette kostede min far livet.
Sorgen er u-undgåelig og vreden er dens følgesvend... Vreden over, at han forlod netop mig, som vi skulle til at have det godt og lærer hinanden at kende..
Vi har lov til, at være vrede på den der forlod os, det er ingen synd- men prøv- at tænke på, hvordan din far´s liv ville se ud om et par år..? Måske ville han være blevet meget syg pga. sit misbrug, og ville det have været ham værdigt ?

Jeg selv er blevet ramt af bugspytkirtelbetændelse og er nu smertepatient, har dagligt rigtig mange smerter og må tage 425 mg morfin i døgnet for, at holde mig oprejst, dette skyldes også et misbrug af "kong Alkohol ".

For 2 år siden mistede jeg min kæreste, han blev kun 47 år, også dette skyldes et hæftigt brug af alkohol. Den sorg er den største der er hændt mig hidtil, jeg er stadig ikke kommet over det, jeg har først nu foræret det sidste af hans tøj væk til røde kors, for så smed jeg ham da ikke ud, hvis du forstår. Jeg har og er stadig også vred på ham, skælder ham ud højlydt når jeg sidder alene, dette hjælper, men samtidig er jeg nået dertil, at jeg giver mig selv lov til at være ked af det, snakker med alle der gider lytte til mig, skriver en del ned om det vi nåede at opleve sammen, for på denne måde at mindes ham med glæde.

Idag bilder jeg også mig selv ind, at han er " flyttet " til Amerika og aldrig kommer tilbage igen, dette har hjulpet mig, og jeg håber, at du kan bruge bare lidt af det, så du også kommer videre. Held og lykke i dit liv.

MVH. frederiksine.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.