Når hunnen er blevet parret, går hun drægtig i 68-73 dage. Et tegn på en vellykket parring er, at hunnen ligesom har en voksprop siddende bagi efter parringen og er godt snasket. De første tegn på, at hun er drægtig er at hun ikke kommer i brunst igen og at hannen holder helt op med sine tilnærmelser. Derefter vil man opleve en gradvis vægtstigning hos hunnen. I løbet af den første måned vil hun tage omkring 100 g på. Hunnen føder normalt 2-4 unger. Hannen fjernes inden fødslen, hvis man har ladet dem gå sammen, da han ellers vil forsøge at parre hunnen umiddelbart efter fødslen, hvor hun kommer i brunst igen. Han kan også komme til at gøre ungerne fortræd i sin iver.
Det første stykke tid mærker man ingen store forandringer ved hunnen... blot skal man huske på, at hunnens behov for C-vitamin stiger til det tredobbelte i drægtighedsperioden!!! Når hunnen er 6 uger henne, kan man begynde at mærke de første spæde tegn på liv og 2-3 uger før fødslen kan man mærke tydeligt liv og undertiden høre ungerne skære tænder inde i maven. De sidste par uger tager hun også kraftigt på i vægt og man skal være forsigtig ved håndtering og huske at understøtte den store mave. Ungerne bevæger sig nu kraftigt inde i maven og nogen hunner bliver ligesom spidse bagtil, når fødslen er umiddelbart forestående.
Fødslen
Hvis man har set parringen, kan man regne ca. 70 dage frem til forventet fødsel. Hvis man ikke er sikker, kan man forsøge at mærke efter, om hunnens bækken har åbnet sig. Man følger rygraden ned til sammensvejsningen af bækkenknoglen, der ligger lige foran endetarmsåbningen. Når den er åbnet 2-3 cm er fødslen umiddelbart forestående... indenfor ca. 48 timer. Der kan også være andre tegn på forestående fødsel... hunnen bliver måske lidt rastløs og laver en fordybning i det ene hjørne af buret, hvor hun har tænkt sig at føde. Nogen gange laver hun et lille bjerg af pøller forinden fødslen, skraber i underlaget eller bider sig i bagbenet.
Hunnen kommer ofte med nogen karakteristiske grynt, inden fødslen går i gang - hun sidder op og bukker hovedet ind imellem forbenene og trækker ungen ud. Når ungen er ude, renser hun straks dens hovede for fosterhinder, så den kan komme til at ånde. Hun bider navlestrengen over og slikker ungen ren og tør. Straks efter fødes unge nummer 2 osv. Hvis ungerne kommer for hurtigt efter hinanden, kan man blive nødt til at hjælpe med at gøre en unge fri af fosterhinderne, så de kan trække vejret. Når alle unger er født, kommer moderkagerne, som hunnen spiser. Det er vigtigt at hun får lov til det, da de indeholder nogen vigtige næringsstoffer og sætter gang i mælkeproduktionen, samt får livmoderen til at trække sig sammen.
Der kan være en del blod i spånerne efter en fødsel, men nogen hunner er meget flinke til at rydde op efter sig. Andre efterlader kun delvist spiste moderkager og de skal så fjernes efter et stykke tid. En marsvinefødsel varer normalt en 20-30 minutter, men der kan også gå længere tid imellem ungerne.
Ungerne
Ungerne fødes som sagt fuldt udviklede med åbne øjne, pels og tænder. De vejer som regel mellem 60-125 g. alt efter hvor mange unger, der er i kuldet. Mine unger har vejet fra 58 - 144 g. De fleste har ligget lige over 100 g. Marsvineungerne begynder hurtigt at løbe rundt sammen med deres mor og at interessere sig for fast føde. De starter ofte med at nippe til lidt hø og grønt allerede samme dag, de er født! Marsvineungerne dier moderen mindst 3 uger ... de første dage kan de tabe lidt i vægt, men skal ret hurtigt begynde at tage på.
Lad mor og unger få lidt fred i starten, bortset fra at du lige tager ungerne op og vejer dem og prøver at bestemme kønnet. Dette kan være svært ved helt nyfødte unger, men efter få dage, plejer det at være rimeligt tydeligt.
På en nyfødt hununge ligner kønsorganerne et Y med en lille prik ovenover. På en hanunge nærmere et I med en lille knop over og med et lille X midt i knoppen.
Når ungerne vejer 300 gram og er minimum 4 uger gamle, kan de tages fra moderen. Jeg lader dog for det meste hununger gå noget længere hos moderen og undertiden hanunger, til de vejer knap 325g, hvis de ikke ligefrem går rundt og brummer og prøver at hoppe på sin mor eller søstre. Det er jo ikke alle hanunger, der er lige "ivrige". Små hanunger bør ikke gå alene, når de er taget fra, men kan evt. sættes sammen med en rar voksen han.
herfra
http://www.niffer.dk/?Artikler:Parring%2C_dr%E6gtighed_og_f%F8dsel%3A