/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Tysk politi - dansk grænse
Fra : Jimmy17
Vist : 630 gange
100 point
Dato : 11-12-07 00:47

Rent teoretisk spørgsmål.

Hvis man nu lavede noget kriminelt over grænsen, så politiet kom efter en.
Man stikker så af med blink efter sig.
Kommer man så over grænsen, altså fra Tyskland til Danmark, må de følge efter en over grænsen?

PS. Uanset svar på denne, så er det ikke noget jeg har tænkt mig at prøve i praksis og må kraftigt fraråde andre at forsøge sig med kriminalitet.

PPS. Og nej, har heller ikke udestående med det tyske politi, ej heller ikke det Danske politi, de er der jo desuden alligevel heller aldrig når man har brug for dem.
Det er rent teoretisk det her spørgsmål.

På forhånd tak


Der må i øvrigt gerne være juridisk tekst/links med

 
 
Kommentar
Fra : copycatDK


Dato : 11-12-07 00:50

Er også lige med på en lytter.

Men tror ikke der er som de amerikanske statsgrænser. Hvor du på den ene side af grænsen kan løbe nøgen og forfuldt af politiet. Men så snart du krydser grænsen (Som betår ef et skilt) skal politiet stoppe.

Håber jeg da ikke....

Accepteret svar
Fra : transor

Modtaget 110 point
Dato : 11-12-07 00:54

Nej tysk politi har ingen beføjelser som politi i Danmark.
Men i U nionen har man jo noget retsligt samarbejde, som gør den slags muligt i grænseregionerne. Det samarbejde holder danmark sig udenfor.

Jeg ved der har været skærmysler af den art ved grænsenmelllem schweitz og Frankrig.

en ting er jo regler, noget andet er hvad politifolk kan finde på i kampens hede. Så man skal ikke føle sig for sikker.

Tyske politifolk kan vel også lave en civil anholdelse i Danmark, og så bare vente på at dansk politi dukker op.

Kommentar
Fra : henrikkrebs


Dato : 11-12-07 00:55

Joh, for delstatspolitiet i USA skal de jo stoppe ved grænsen - det ved vi jo alle fra de tv-film vi har set.

Den dansk/tyske grænse er ikke en tilsvarende hindring p.g.a. Shengen-samarbejdet. Man tilstræber dog at det fortrinsvis er Dansk politi der opererer i DK og omvendt, men i en hastesituation kommer strisserne altså efter dig over grænsen.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 11-12-07 01:11

Der er en klar aftale mellem dansk - svensk og tysk politi. Når omstændighederne kræver at en bil forfølges over grænsen, fortsætter de bare. Dansk politi kontaktes over radioen og glider ind i eftersættelsen hvis det er muligt. Det betyder ikke, at en tysker fortsætter til Skagen

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 11-12-07 01:17

transor....

Citat
Tyske politifolk kan vel også lave en civil anholdelse i Danmark, og så bare vente på at dansk politi dukker op


Hvad mener DU med "en civil anholdelse"? Du plaprer bare, op uden at vide en skid om hvad du plaprer om

Citat
Under visse omstændigheder kan private foretage anholdelse – hvilket normalt kaldes for civil anholdelse......

http://www.retssal.dk/?page=emne&id=841&indexid=461







Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 11-12-07 01:46

Klumme, har du fakta, der kan bakke det op?

Men må eksempelvis Landespolizei Schleswig-Holstein, anholde en dansk mand i Danmark, som de har forfulgt fra grænseregionen på den tyske side?

Og ja, spørgsmålet her kommer sig faktisk af de film, man har set fra USA med statsgrænser, som vi har siddet og diskuteret lidt om kunne bruges i teori her, dog bare på tværs af landegrænser

Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 11-12-07 01:47

Apropros USA, har de stadig det princip med at stoppe ved statsgrænser, eller er det lavet om, så de kan forfølge, evt assisteret af den anden stats politi.
Det er så lige et sidespørgsmål.



Kommentar
Fra : transor


Dato : 11-12-07 02:31

Jeg må medgi at schengen konventionen giver visse dele af tysk politi nogle meget begrænsede rettigheder. Nedenfor har jeg gengivet direkte fra retsinfo. Men bemærk at det kun er en mulighed ved meget alvorlige forbrydelser , og kun i meget begrænset omfang. Bla a. skal dansk politi kontaktes senest ved grænseoverskridelsen.
Tysk politi kan altså ikke bare indhente en fartsynder eller lignende i danmark.
De må heller ikke fortsætte, hvis de ikke har fået kontakt med dansk politi. Og dansk politi kan nægte dem .


Artikel 40

1. Hvis en kontraherende stats politi som led i efterforskningen af en kriminalsag i den pågældende stat holder en person, der mistænkes for at være impliceret i en strafbar handling, som kan medføre udlevering, under observation, kan det fortsætte denne observation på en anden kontraherende parts område, når denne har givet sin tilladelse hertil efter forinden at have modtaget en anmodning om gensidig retshjælp. Der kan knyttes betingelser til denne tilladelse.

Observationen af den pågældende skal efter anmodning overlades til politiet i den kontraherende stat, på hvis område den finder sted.

Anmodninger om gensidig retshjælp, jf. første afsnit, rettes til den myndighed, som de kontraherende parter har udpeget, og som er kompetent til at give eller fremsende en sådan tilladelse.

2. Hvis det i særligt hastende tilfælde ikke er muligt forinden at anmode den anden kontraherende part om tilladelse, kan polititjenestemænd, der observerer en person, som mistænkes for at have begået en af de strafbare handlinger, der er anført i stk. 7, fortsætte denne observation på den anden side af grænsen på følgende betingelser:

a) Den i stk. 5 nævnte myndighed i den kontraherende stat, på hvis område observationen fortsættes, skal omgående, allerede mens observationen finder sted, underrettes om, at grænsen vil blive passeret.
b) Der skal straks indgives en anmodning om gensidig retshjælp, jf. stk. 1, med en begrundelse for, at grænsen blev passeret uden forudgående tilladelse.
Observationen indstilles i samme øjeblik, den kontraherende part, på hvis område den finder sted, kræver det som følge af underretning efter litra a) eller anmodning efter litra b), eller hvis tilladelse ikke foreligger fem timer efter grænsepassagen.

3. Observation efter stk. 1 og 2 må udelukkende finde sted på følgende almindelige betingelser:

a) De observerende polititjenestemænd skal overholde bestemmelserne i denne artikel og lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område de opererer; de skal efterkomme påbud fra de kompetente lokale myndigheder.
b) Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal polititjenestemændene under observationen kunne forevise dokumentation for, at tilladelsen er meddelt.
c) De observerende polititjenestemænd skal til enhver tid kunne legitimere sig som polititjenestemænd.
d) De observerende polititjenestemænd kan medføre deres tjenestevåben under observationen, medmindre den anmodede kontraherende part udtrykkelig har modsat sig dette; tjenestevåben må kun benyttes i tilfælde af nødværge.
e) Polititjenestemændene har ikke adgang til private boliger og steder, der ikke er tilgængelige for offentligheden.
f) De må hverken standse eller anholde den observerede person.
g) For hver operation indgives der rapport til myndighederne i den kontraherende stat, på hvis område observationen fandt sted; der kan kræves personligt fremmøde af de pågældende polititjenestemænd.
h) Myndighederne i de observerende polititjenestemænds hjemland skal efter anmodning fra myndighederne i den kontraherende stat, på hvis område observationen fandt sted, bistå dem ved den efterfølgende efterforskning, herunder også ved retsforfølgning.
4. Følgende polititjenestemænd er omfattet af stk. 1 og 2:

- for Kongeriget Belgien: polititjenestemænd ved la police judiciaire pres les Parquets, la gendarmerie og la police communale, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

- for Forbundsrepublikken Tyskland: polititjenestemænd ved Polizeien des Bundes und der Lander samt embedsmænd ved Zollfahndungsdienst (toldefterforskningstjenesten) i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden for så vidt angår udelukkende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt våben

- for Den Franske Republik: polititjenestemænd ansat ved la police judiciaire de la police nationale og la gendarmerie nationale samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

- for Storhertugdømmet Luxembourg: polititjenestemænd ved la gendarmerie og la police, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer, samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

- for Kongeriget Nederlandene: polititjenestemænd ved Rijkspolitie og Gemeentepolitie, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 6, embedsmænd ved told- og afgiftsmyndighedernes kompetente efterforskningsafdelinger for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

5. Den i stk. 1 og 2 nævnte myndighed er:

- for Kongeriget Belgien: Commissariat general de la Police judiciaire

- for Forbundsrepublikken Tyskland: Bundeskriminalamt

- for Den Franske Republik: Direction centrale de la Police judiciaire

- for Storhertugdømmet Luxembourg: Procureur general d'Etat

- for Kongeriget Nederlandene: Landelijk Officier van Justitie med ansvar for observation på en anden kontraherende parts område.

6. De kontraherende parter kan bilateralt udvide anvendelsesområdet for denne artikel og vedtage supplerende gennemførelsesbestemmelser hertil.

7. Observation efter stk. 2 må kun finde sted, når der foreligger en af nedennævnte strafbare handlinger:

- drab

- manddrab

- voldtægt

- forsætlig brandstiftelse

- falskmøntneri

- tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed

- afpresning

- bortførelse og gidseltagning

- menneskehandel

- ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

- overtrædelser af våben- og sprængstoflovgivningen

- sprængstofattentater

- ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

Artikel 41

1. Hvis en kontraherende stats politi i denne stat har optaget forfølgelse af en person, der er antruffet på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, jf. stk. 4, eller at medvirke til en af disse handlinger, kan det fortsætte forfølgelsen ind på en anden kontraherende parts område uden forinden at have indhentet tilladelse hertil, når der ikke inden grænsepassagen var tid til at underrette den anden kontraherende parts kompetente myndigheder via et af de i artikel 44 nævnte kommunikationsmidler, eller når disse myndigheder ikke kunne nå frem i tide til at overtage forfølgelsen.

Tilsvarende gælder, når den forfulgte er undveget fra varetægtsarrest eller fængsel.

De forfølgende polititjenestemænd skal senest ved passagen af grænsen tage kontakt med de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, på hvis område forfølgelsen fortsættes. Forfølgelsen indstilles, så snart den kontraherende part, på hvis område forfølgelsen finder sted, kræver det. De kompetente lokale myndigheder skal på anmodning af de forfølgende polititjenestemænd pågribe den forfulgte og fastslå den pågældendes identitet eller anholde vedkommende.

2. Forfølgelsen foregår på en af følgende betingelser, som er fastlagt i erklæringen efter stk. 9:

a) De forfølgende polititjenstemænd har ikke ret til at standse den forfulgte.
b) Hvis forfølgelsen ikke er krævet indstillet, og de kompetente lokale myndigheder ikke kan overtage forfølgelsen i tide, må de forfølgende politimænd standse den forfulgte, indtil politiet i den kontraherende stat, på hvis område forfølgelsen finder sted, og som straks skal underrettes, kan fastslå den forfulgtes identitet eller anholde vedkommende.
3. Forfølgelsen foregår i overensstemmelse med stk. 1 og 2 på en af følgende betingelser, som er fastlagt i erklæringen efter stk. 9:

a) inden for et givet område eller et givet tidsrum efter grænsepassagen som fastlagt i erklæringen efter stk. 9
b) uden geografisk eller tidsmæssig begrænsning.
4. I en erklæring efter stk. 9 anfører de kontraherende parter, hvilke strafbare handlinger der er omfattet af stk. 1 på en af følgende betingelser:

a) Følgende strafbare handlinger:
- drab

- manddrab

- voldtægt

- forsætlig brandstiftelse

- falskmøntneri

- tyveri og hæleri af særlig grov beskaffenhed

- afpresning

- bortførelse og gidseltagning

- menneskehandel

- ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

- overtrædelser af våben- og sprængstoflovgivningen

- sprængstofattentater

- ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

- flugt fra ulykkesstedet, hvor ulykken har medført døden eller grov legemsbeskadigelse.

b) Strafbare handlinger, der kan medføre udlevering.
5. Forfølgelsen må kun finde sted på følgende almindelige betingelser:

a) De forfølgende polititjenestemænd skal overholde bestemmelserne i denne artikel og lovgivningen i den kontraherende stat, på hvis område de opererer; de skal efterkomme påbud fra kompetente lokale myndigheder.
b) Forfølgelsen må udelukkende ske over landgrænser.
c) De forfølgende polititjenestemænd har ikke adgang til private boliger og steder, der ikke er tilgængelige for offentligheden.
d) De forfølgende polititjenestemænd skal let kunne identificeres, enten ved hjælp af uniform, armbind eller anordninger anbragt på deres motorkøretøj; de må ikke uden førnævnte kendetegn være civilklædte og benytte motorkøretøjer uden politikendetegn; de skal til enhver tid kunne legitimere sig som polititjenestemænd.
e) De forfølgende polititjenestemænd kan medføre deres tjenestevåben; det må kun benyttes i tilfælde af nødværge.
f) Med henblik på fremstilling for de kompetente lokale myndigheder må den forfulgte efter pågribelse, jf. stk. 2, litra b), kun underkastes sikkerhedsmæssig kropsvisitering, den pågældende må lægges i håndjern under transport, og genstande i den forfulgtes besiddelse må beslaglægges.
g) Efter hver operation som nævnt i stk. 1, 2 og 3 aflægger de forfølgende polititjenestemænd ved personligt fremmøde rapport til de kompetente lokale myndigheder i den kontraherende stat, på hvis område operationen fandt sted; hvis disse myndigheder anmoder derom, skal de stå til rådighed, indtil alle omstændigheder i forbindelse med deres operation er tilstrækkeligt belyst; dette gælder også, selv om den forfulgte ikke er blevet anholdt.
h) Myndighederne i de forfølgende polititjenestemænds hjemland skal efter anmodning fra myndighederne i den kontraherende stat, på hvis område forfølgelsen fandt sted, bistå ved den efterfølgende efterforskning, herunder også ved retsforfølgning.
6. En person, som under den i stk. 2 nævnte operation er blevet anholdt af de kompetente lokale myndigheder, kan uanset den pågældendes nationalitet tilbageholdes med henblik på afhøring. De relevante bestemmelser i den nationale lovgivning finder tilsvarende anvendelse.

Hvis personen ikke er statsborger i den kontraherende stat, på hvis område den pågældende blev anholdt, skal vedkommende sættes på fri fod senest seks timer efter anholdelsen, tiden mellem midnat og kl. 09.00 ikke medregnet, medmindre de kompetente lokale myndigheder forinden har modtaget en begæring under en hvilken som helst form om foreløbig anholdelse og fængsling af vedkommende med henblik på udlevering.

7. Følgende polititjenestemænd er omfattet af de foregående stykker:

- for Kongeriget Belgien: polititjenestemænd ved la police judiciaire pres les parquets, la gendarmerie og la police communale, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

- for Forbundsrepublikken Tyskland: polititjenestemænd ved Polizeien des Bundes und der Lander samt embedsmænd ved Zollfahndungsdienst (toldefterforskningstjenesten) i deres egenskab af repræsentanter for anklagemyndigheden for så vidt angår udelukkende ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer samt våben

- for Den Franske Republik: polititjenestemænd ved la police judiciaire de la police nationale og la gendarmerie nationale, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

- for Storhertugdømmet Luxembourg: polititjenestemænd ved la gendarmerie og la police, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, toldembedsmænd for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald

- for Kongeriget Nederlandene: polititjenestemænd ved Rijkspolitie og Gemeentepolitie, samt på betingelserne i de relevante bilaterale aftaler, jf. stk. 10, embedsmænd ved told- og afgiftsmyndighedernes kompetente efterforskningsafdelinger for så vidt angår beføjelser i forbindelse med ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, våben og sprængstoffer samt ulovlig transport af giftigt og farligt affald.

8. Artikel 27 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som ændret ved protokol af 11. maj 1974, berøres ikke af denne artikel.

9. Ved undertegnelsen af denne konvention afgiver hver enkelt kontraherende part en erklæring, hvori den på grundlag af bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 fastlægger betingelserne for, hvorledes de kontraherende parter, som den pågældende part har fælles grænse med, kan udøve deres ret til forfølgelse på den pågældende parts område.

En kontraherende part kan til enhver tid lade sin erklæring erstatte af en ny, forudsat at den ikke indskrænker den foregåendes rækkevidde.

En erklæring afgives efter samråd med hver enkelt af de berørte kontraherende parter, og der tilstræbes ensartede regler på begge sider af de indre grænser.

10. De kontraherende parter kan bilateralt udvide anvendelsesområdet for stk. 1 og vedtage supplerende gennemførelsesbestemmelser herfor.


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 11-12-07 02:45

Hej Jimmy.

Jeg har det ikke lige i hovedet, men jeg fulgte med dengang det blev vedtaget. Transor har kopieret hele den danske lov (Retsinfo) ind. Han synes åbenbart ikke, at Kandubrugerne er så begavede, at de selv kunne finde det, hvis han gav dem et link. Han er nok betaget af den orden og kklogskab der hersker på Retsinfo....det er han slet ikke vant til selv at producere det var nok med et link til Retsinfo. I Retsinfo kan du garanteret finde det.

Jimmy, du kan finde det i den megakopiering eller selv gå på Retsinfo. Men hold dig nu i skindet din Bølle. Du er jo ikke 17 mere kan jeg regne ud... LOOL Er du blevet 22 i mellemtiden. Nå tilbage til moralprædken....Hold hø fod i ro Jimmy, selv om det er lækkert at køre lidt frisk til.

Hilsen fra Klumme

Kommentar
Fra : Jimmy17


Dato : 11-12-07 09:01

Heh, er blevet 23 i mellemtiden.

Ærger mig lidt over jeg ikke lavede et andet nickname i sin tid, men er der jo ikke så meget at gøre ved :D

Har ikke bil for tiden, har dog haft det i 2 års tid - og ja, var en artig billist
Men har ikke planer om at købe bil for tiden, men ironisk nok, så savner jeg en bil til at køre over grænsen i, til handel i grænsebutikker.

Men tilbage til spørgsmålet, så havde det været nok med et link, men dette er også okay for mig.
Nu har jeg lidt at læse


Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 11-12-07 12:39

Her nogle oplysninger til dit spørgsmål.

Citat
7. Kan den svenske polis og det tyske polizei fortsætte heftige biljagter ind i Danmark?

http://www.eu-oplysningen.dk/emner/schengen/spsv/


http://www.grenzlandportal.eu/default.asp?objtype=artikel1&func=showdetail&id=1271&ilanguage=dansk&menuItem=menuItemA_a_4181_a_&curMenu=A

mvh
jakjoe

Godkendelse af svar
Fra : Jimmy17


Dato : 11-02-08 16:15

Tak for svaret transor.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409075
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste