---

Efter tre hjertestop, og ialt over 20 stød, nedkøling, pacemaker, kunstig coma.

Efterfølgende opvågning efter to døgn,men med svær hukommelsestab.

Er der nogen der kan sige noget om, hvornår man kan skønne om der er sket en hjerneskade, eller om der stadig er mulighed for at hukommelsen og talen kommer tilbage.

Der er ikke tale om bloprop eller hjerneblødning.

Personen er 30 år, og stod op fuldstændig rask om morgen, og har aldig tidligere haft problemer med hjertet/helbredet

---

AVS! Man ved aldrig, hvad dagen kan bringe.........

Men når lægerne har kaldt patienten ud af den kunstige koma, så er det jo fordi de skønner, at vedkommende ikke mere har brug for den.

Hjernen har åbenbart ikke fået ilt nok i en periode. Hvis det er noget, der lige er sket, så er det alt for tidligt at sige noget om, hvor stor skade, der er sket. Det har lægerne sikkert også sagt.

Det er vist et af de tilfælde, hvor I bare må vente.......
MEGET kan komme tilbage , --af sig selv, --og gennem optræning.

Væsentlig er jo også ÅRSAGEN til hjertestoppene?? Er det noget, der vil ske igen? Får hjernen ilt nok nu?

---

Den er svær Nordsted1 Men nedkøling kunstig coma personens alder,
vil jeg tro at man kan håbe på det bedste resultat.
Jeg spekulerer på om en ct- eller mr scanning kan afsløre en hjerneskade.
Behandlingsforløbet er efter din beskrivelse det aller bedste.
Jeg tør ikke gætte noget om tid, men håber det bedste for patienten.

---

Det var da ellers noget af en barsk omgang.
Jeg tør ikke helt give et bud på lige den situation, men har været tæt på en som lå i koma pga. slag i hovedet.
Lægerne fortalte dengang, at der ville gå nogle måneder, før man kunne komme med et reelt bud om hvor meget bedre patienten ville få det. Det var meget individuelt. Derudover ville der gå mellem 1 og 1½ år, hvor der evt. ville komme forbedringer hen af vejen. Og derefter var der ikke så meget mere at gøre.
Selvfølgelig er der næsten altid en eller anden form for træning, der kan bedre alting.

---

Efter jeres beskrivelser, ser det måske ikke så sort ud??

Personen skulle have ni stød ved det første hjertestop, det syntes jeg lyder af lang tid??

Hun har udtrykt genkendelse ved at se sin ægtefælle, men kan ikke huske ham, og hun har også givet udtryk for at hun ved hun har en datter (men hun har altså tre børn)

Lægerne er helt på bar bund, og har også sagt til familien at de ikke må glæde sig for meget over at hun overhovedet vågnede igen, alt kan ske

Vi skal vist ikke brokke os over vejret mm. men nok nærmere skønne på, at vi er her hva

---

Det er godt nok en ubehagelig situation, og især, fordi der er så mange ubesvarede spørgsmål forbundet med det. Det eneste man kan er at vente, og det er rædselsfuldt, for hvad venter man på ?????

Syntes det er et stort plus, at hun ved at hun har barn, og at hun har genkendt nogen overhovedet.
Der er kun en ting at sige... Tålmodighed Tålmodighed Tålmodighed.

Personen jeg før omtalte, var så konfus i tiden efter opvågning, at han gik rundt med fjernbetjeningen på hele hospitalet. Den kunne, efter hans mening, bruges til alt. Også som betalingskort i kiosken. Han genkendte overhovedet ingen de første 3 uger. Når han skulle spise, kom han forret, hovedret og dessert på en tallerken, puttede sine piller ned i også, rørte det godt sammen, og spiste det hele.

Ved godt det ikke er rar læsning, men mere for at poientere, at vedkommende efter 1 år begyndte at arbejde få timer om dagen, og efter 2 år arbejdede han fuld tid uden restriktioner.

Han er ikke helt den samme person længere, og det kan man vel heller ikke forvente efter sådan en omgang.

---

uuuha ! sikke en chorkerende oplevelse,
jeg har også hørt at det kan tage laaaaaaaaang tid, HÅBER DET BEDSTE

---

ej, altså... Hvordan kan det overhovedet blive jul i den familie... Jeg ved godt, at det er en lille ting i forhold til at være ved at miste sin mor... Men børnene må være ret små..

Hvordan kan sådan noget ske, SÅ pludseligt? Var der slet ingen tegn? Jeg kan forstå, at det må være hjertet der er noget galt med...

---

Hvor mærkeligt det end lyder, så kan man faktisk gå med uopdagede hjerteproblemer fra fødsel til langt op i alderen.
Mange får dog gener i midten af tyverne.
Havde en toptrænet kammerat, som havde spillet fodbold hele sit liv, var sund og rask, drak sig aldrig fuld, og spiste sundt.
Som 24 årig faldt han pludselig død om. Obduktion viste en hjertefejl, som han åbenbart var født med.
Det er ikke helt forkert, at man skal leve mens man kan det. Man ved aldrig hvad man løber ind i.

---

Børnene er 1,4 og 6 år

Der var ingen tegn, hun står op og skal på arbejde, bliver lidt svimmel og går på toilettet, hvor hun får det værrer, går ud og siger det til sin mand, som kan se den er helt gal, ringer 112 og hun kommer på hospitalet, lige som de når frem får hun sit første hjertestop, hun skal overflyttes til Riget, men er alt for ustabil, og får så to hjertestop mere og bliver lagt i respiratior. Først om aftenen kan hun blive overflyttet, hvor hun så bliver kølet ned, bliver opereret, og de forsøger så at varme hende op igen, men der er for meget hjerteflimmer, så hun forbliver nedkølet til næste dags middag, hvor det går nogenlunde med at blive varmet op og respiratoren bliver fjernet.

Lige nu er mand og alle børn på besøg, jeg håber inderligt, at hun så kan huske børnene når de kommer, for især den ældste er meget påvirket af sin mors fravær.

---

Puha, det er simpelthen forfærdeligt. Stakkels unger, ja og farmand med, han får noget at se til..

Håber på det bedste for dem.

---

tal meget med hende i et normalt sprog(ikke babysprog) og hold pauser, så hun kan nå at reagere på det I siger(hjernen arbejder sikkert i slowmotion). det kan være at hun tænker normalt og forstår, selv om hun ikke kan udtrykke det. Jeg har selv prøvet at starte forfra, fra volapyk, og rigtig mange talte babysprog til mig. det er både krænkende og uhensigtsmæssigt, da man skal høre sproget for at lære det igen. Selv om det for mig var en stor plodprop, der ødelagde en del af hjernen, vil jeg tro, at hvis ikke hele hjernen er ramt, kan hjernen muligvis, som hos mig, finde nye baner til at få sproget ud. Husk hvis I stiller et spørgsmål, så hav stor tålmodighed, og vent på reaktionen, det kan tage lang tid.

---

De har gjort hvad de kunne, helt akut, på hospitalet. Nedkølingen kan være noget af det, der redder hendes liv..
Hvor var det heldigt, at hun var nået frem til hospitalet inden hun fik hjertestop.

Jeg sidder lige og læser engelske artikler om "sudden cardiac arrest" og de anbefaler netop nedkøling i op til 24 timer efter hjertestoppet.
Jeg prøver at finde noget op langtidsprognoserne.. Men artiklerne omhandler mest problemerne med hjertet, og det ser rimeligt ok ud.... Jeg har endnu ikke fundet så meget om den slags hjerneskade..

Hvor hårdt og forfærdeligt det end er, så ER det nok bedst, at børnene ved, hvad der foregår. De ved jo alligevel at noget er helt galt.

---

Hej Nordsted

(Skal lige for god ordens skyd fortælle, at det jeg skriver, er et referat fra kone, da jeg selv ikke kan huske noget).

Jeg kørte galt d. 5.3.2003. (jeg var 45 år) Hun fortæller, jeg døde i ambulancen ved ankomsten til Hillerød hospital. Der fik de liv i mig igen, men jeg var nu i koma. Blev kørt med politikorteste til Rigshospitalets traumecentre. Hvor livet endnu engang ebbe ud. Min kone og familien, fik at vide, at jeg med meget stor sandsynlighed ikke ville overleve igen...

Men igen fik de liv i mig. Puha. Jeg havde 3 åbne og 1 lukket kraniebrud. Det ene af brudne var lige over min næseryg, på tværs hen til mit venstre øje, det var så stort at mit venstre mit øje faldt ud, og det har så ødelagt øjet, dvs. min pupil er Delateret (stivnet, kan ikke åbne og lukke i) David Bowie øjne hvis det siger dig noget. Men det værste, er min frontale pandelap, som blev hårdt ramt.. Så en 1/5 del af min kranie er sat sammen med titanium og skruer.

Men lægerne fortæller nu; hvis/når jeg vågner af komaen, ville chancen for, at jeg ville blive normal igen uden hjerneskade, vil ikke kunne lade sig gøre. (Er fuldt velfungerende i dag, med fast arbejd.)

Efter en uge i koma, vågner, jeg så op igen. Hvorfor ligger jeg HER, snot forvirret... Ingen erindring, andet end kone ringede og skynde på mig. Og så lå jeg pludseligt på hospitalet.

For at gøre historien kort, så jeg en udsendelse, som fortalte om et stof der kunne reparerer og forstærke neuronerne signaler i hjernen. Stoffet var Omega 3 fedtsyre (fiskeolie). Da jeg havde taget dem i 3 mdr. Begyndte den mærkbar forandring, at komme. Min hukommelse blev nu bedre dag for dag. Samt min evne til at kunne koncentrer mig. Og jeg spiser dem forsat, den dag i dag, sammen med Gingo Biloba.

Min gl. Chef fik 3 hjerneblødninger og 4 blodpropper. Han lå i 6 tim. Før han blev fundet. Han havde det samme med hukommelsen og talebesvær. Da jeg endelig fik han overbevidst, skete samme mirakel. Og han er i hurtig fremgang, det går dog lidt langsommer med ham. Men hans meldinger til mig er positive.

Det vil også være nødvendigt med genoptræning, ved siden af, i din vens tilfælde, gætter jeg.

Håber du kan bruge det til noget. Men husk altid. Mennesket vilje til overlevelse, er stærk, stærkere end de fleste ved.

V.h stchrisdk

---

stchrisdk tak for dit svar, sikke en omgang du også har været igennem, godt det hele gik godt

---

ja, det viser jo, hvor meget den menneskelige hjerne kan tåle, -og overleve..

Hvis bare patienten overlever og bliver udskrevet, så skal det nok gå fremad i lang, lang tid. Især hvis man er kvik nok til at tage de der meget effektive kosttilskud.

Vi håber for dig Nordsted1 -at det går fremad med din pårørende. Rigtig god bedring...

---

Tak Nordsted

Det vigtigst i denne proces er: MAN MÅ ALDRIG GIVE OP. Uanset hvor håbløst det ser ud. Det bliver livsviljen og til livet. Som opdages på ny, det hjælper en, på en helt ny måde.

De fleste mennesker bruger alt for meget energi på tåbelige skænderier og hvad der, dertil følger med... Livet er kort. Og den med, at det kun sker for naboen GLEM den. Vi er ALLE lige udsatte.

Så jeg fristes til, at citer N & J: "Lev mens du gør det, Elsk mens du tør det." Før det er for sent.

Vi spilder tit, alt for meget tid på ligegyldigheder. Og er man død. Er der ingen fortrydelsesret...

V. h stchrisdk

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.