/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Pasning af katte over længere tid
Fra : Mone
Vist : 2639 gange
600 point
Dato : 07-02-03 23:45

Hej

Da jeg står for at skal indlægges på hospitalet i længere tid (1-2 md.) søger jeg et sted/nogen der kan passe mine 2 katte (somali).

Jeg kender selv et rigtig godt sted, men det koster kr.140,- kr. pr. dag, så det bliver jo mange penge.

Så jeg ville høre om der skulle være nogen herinde der kender et godt sted til en rimelig penge (meget gerne stuepasning), da jeg syntes det er synd hvis de skal sidde i et bur i næsten 2 md., selvom der da de fleste steder er løbegårde osv. så ville jeg nu helst om det måske kunne blive privat.

Jeg bor i kbh. området.

Håber der er nogen der kan hjælpe mig.

På forhånd tak

God weekend

Venlig hilsen
Mone


 
 
Kommentar
Fra : wisteihn


Dato : 08-02-03 00:03

Der er sted i KBH hvor der findes mange der elsker katte og deres selskab. Jeg vil derfor foreslå dig at beskrive din situation på en seddel og bevæge dig ind til KATTESUNDET 18 hvor du kan be tjeneren formidle kontakten videre. (Det er kun en tilfældighed at det hedder Kattesundet).
Stedet hedder Centralhjørnet og er godtnok et sted hvor mange bøsser kommer, men ikke destomindre er det et sted hvor mange mennesker der holder af selskabet af et husdyr kommer. Da gennemsnitalderen er meget høj kan jeg kun anbefale stedet.

Kommentar
Fra : NinaM


Dato : 08-02-03 09:51

Kender du Inges kattehjem i Glostrup?
Der har de masser af plads, du skal bare fortælle at det er udekatte, ellers kommer de i det mindre rum hvor der kun er et vindue (i det store rum kommer de ikke ud, men der er rigtig god udsigt over haven).
Nu er din situation lidt speciel og da det ikke er sommerferietid hvor der er fyldt op i plejen, kan du måske få rabat?

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 13-02-03 09:25

Roman, jeg forstår godt hvad du mener. Men hvis jeg skulle have
nogen til at bo i min lejlighed i flere måneder, så skulle det være
nogen jeg kendte. Og jeg kender ikke nogen der lige står og mangler
et sted at bo.

Men ideen er go' nok, jeg ville bare ikke bryde mig om at nogle
helt fremmede skulle "tøffe" rundt i min lejlighed, når jeg ikke er
hjemme.

Med venlig hilsen
Mone

Kommentar
Fra : Mone


Dato : 13-02-03 09:25

Roman, jeg forstår godt hvad du mener. Men hvis jeg skulle have
nogen til at bo i min lejlighed i flere måneder, så skulle det være
nogen jeg kendte. Og jeg kender ikke nogen der lige står og mangler
et sted at bo.

Men ideen er go' nok, jeg ville bare ikke bryde mig om at nogle
helt fremmede skulle "tøffe" rundt i min lejlighed, når jeg ikke er
hjemme.

Med venlig hilsen
Mone

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 600 point
Dato : 03-03-03 17:44

Hej, Mone.
Det lyder da ikke godt, at du skal være indlagt i flere måneder... Det er da enhver enlig dyreejers værste mareridt. Jeg ved ikke selv, hvad jeg ville gøre, hvis jeg en dag skulle komme i din situation. Men jeg tror, at jeg ville vælge en god pension -trods prisen. Du må lige tænke på, at du jo selv ikke bruger ret mange penge, når du er indlagt. Så måske kunne der blive råd til "kameludlejningen" alligevel til misserne. Det er altså altafgørende vigtigt, at de er et sted, som du er tryg ved. Så du kan koncentrere dig om at blive rask igen. Uden at bekymre dig mere end højst nødvendigt om det hjemlige. -For på den måde kommer du hurtigst hjem igen.
Held og lykke med det, og rigtig god bedring.
Kærlig hilsen Birgitta

Kommentar
Fra : Linda_Jacobsen


Dato : 15-03-03 19:36

Hej Mone.

Da jeg var på ferie i tre uger (det er ikke det samme - det ved jeg godt) var min kat i kattepension. Kattepensionen jeg brugte hedder Birkemosegård....måske er det også den du kender??? Det koster 140 kr pr. dag for to katte. Deres hjemmeside er http://www.birkemose.dk/kat.htm

vh. Linda

Kommentar
Fra : Zanziz


Dato : 24-03-03 08:00

Som Piet Hein skrev for en del år siden:

"Lille kat på vejen der, hvis er du - jeg er sgu min egen".

I mange tilfælde passer dette citat på vore katte, som vi holder som kæledyr.

Katte har kort snude, meget kraftige tænder, og forholdsvis små ører. Katte har duftkirtler (analkirtler), som sidder på hver side af endetarmsåbningen. Hankatten er normalt større end hunnen.

Fra naturens side er katte mest aktive i skumringen og om natten. Katte er normalt drægtige (gravide) i 62 - 67 dage. De føder normalt 2 - 6 killinger, som fødes blinde. Killingerne åbner øjnene ca. 10 dage efter de er født og vil kunne klare sig selv efter ca. 2 - 3 måneder.

Før man anskaffer sig en kat, er det en god idé at gøre sig overvejelser om, hvad det vil sige at passe og pleje et nyt "familiemedlem". Man kan evt. spørge dyrlæge eller andre, der har god forstand på katte om råd og vejledning. Endvidere kan man konsultere de forskellige specialklubber, som kan vejlede med oplysning om katteracer.

Så kan den lærer det!!!



Kommentar
Fra : Mone


Dato : 24-03-03 10:31

Til Zanziz

Hvad er det den kan lærer ?? B:(

Alt de du skriver, det er jeg udmærket godt klar over. Jeg har haft katte i mange
år, så jeg er *ikke heeelt* med på hvad det er du skriver.

Det jeg spørger om er, om der skulle være nogen der evt. kender et godt privat hjem, hvor jeg kan få passet mine katte.

Mvh
Mone

Kommentar
Fra : Mette117


Dato : 27-03-03 23:34

Hej Mone!!!

Kunne det ikke tænkes at du kender nogen i nærheden der gerne vil tjene lidt ekstra......? Så kunne de komme og kigge til dine katte en gang om dagen og kattene ville være i deres normale omgivelser...... det vil under alle omstændigheder være det bedste for dem..... Håber du finder på en løsning!

Mette117

Godkendelse af svar
Fra : Mone


Dato : 28-03-03 00:07

Tak for svaret Birgitta.

Det er jo lidt svært, det her med point, når men ikke liiiiige har fået det helt
rigtige svar. Men Birgitta's kommer nok nærmest det jeg ville vælge, da kattene
kender stedet.

Der er bare liiige den hage ved det, at jeg bruger faktisk maaange penge mens
jeg skal være indlagt, for det koster mig kr.12.000, så jeg sparer ikke ligefrem
penge i den tid.

Jeg har dog været så heldig nu, at jeg har fået en ambulant behandling, så problemet har jo løst sig selv, er lige startet onsdag.

Men tak for indlæggene.

Med venlig hilsen
Mone
God weekend                      

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 28-03-03 17:06

Hej, Mone. Tak for accepten. Jeg ser, at det var 600 points, der var på højkant... desværre er jeg ikke superbruger, så jeg får ingen points, -jeg er imod det der point-ræs.. Jeg ville også have svaret for 10 points.
MEN TILLYKKE!!! med at du har fået tilbudt ambulant behandling! Det var da det allerbedste. Dér sparede du lige 12000. Og du slipper for den utryghed, der også ville være ved at overlade dine katte til nogle vildtfremmede.
Rigtig god bedring, og mange hilsner til Misserne også.
Hilsen Birgitta



Kommentar
Fra : Mone


Dato : 28-03-03 23:28

Hej Birgitta.

Jeg er ked af det med pointene, men jeg kan da se at vi er heeeelt enige på det punkt, for jeg *hader"* også de point, jeg ville ønske at de helt faldt bort, for så tror *jeg* (kan jo kun tale for mig selv), at der ville komme flere "seriøse" svar, fra netop dem sominteresserer sig for det enkelte emne man nu syntes man er bedst til. Men desværre tror jeg ikke at det bliver sådan. Men dem om det der kun *løber* efter pointene, jeg er her for at få hjælp/hjælpe på hvad jeg nu syntes jeg kan, og det er godt nok til mig.

Og ja, jeg er utroligt glad for at jeg kunne få en ambulant behandling, og selv være hjemme hos mine misser, for det er jo trods alt det bedste. Meeeen, de kr.12000,- dem slap jeg (desværre) ikke for, for det var for den ambulante behandling, hvis jeg skulle have været indlagt, havde det kostet mig omkring kr.40.000,- / 50.000,-, så du kna nok se, det *er* mange penge.

Nu sidder du nok og tænker "hv'a er der galt med hende" jo ser du, det er fordi jeg er en af de 100.000 af mennesker her i lille Danmark, der har været så uheldig at havne i en pilleafhængighed af Benzodiazepiner (nervepiller) som jeg har fået af lægen igennem de sidste 10 år, og da men IKKE kan få hjælp af offentligheden til at komme af med dem igen, selvom om man tigger og ber om det, ja så er man
"desværre" selv nødt til at betale hvad det koster. Men jeg ser det som en god investering i mit eget liv, så jeg gør det med glæde trods alt.

(Det var et lille sidespring, hører jo ikke til i denne gruppe, men er vel meget rart lige at vide, så man ikke behøver at gå og vride sin hjerne med det. IK'??)

Med venlig hilsen
og god weekend
Mone


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 30-03-03 16:55

Puha, Mone.
Det er noget værre noget. -Jeg håber, at du kan klare dig med ambulant behandling..... -Kender selv lidt til afhængighed via nær familie, kolleger og venner. Jeg håber, at du har nogen til at bakke dig op, -det aner mig, at det har du måske slet ikke..... Men gennem behandlingen møder du forhåbentlig andre i samme situation, så I kan støtte hinanden under afvænningen.. Rigtig meget held og lykke med det.
Hilsen Birgitta.

Kommentar
Fra : linabale


Dato : 08-06-09 13:00

hej jeg kan godt passe katte og for en mindre beløb. F.eks 1000 kr for 1-2 måneder. HAr et hus i knardrup ( lige ved ballerup stor center)så bare sig til.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 09-06-09 14:51

linabale, spørgsmålet blev lukket for over SEKS ÅR siden.... Og Mone slap for indlæggelse.. Jeg håber sørme, at hun er helt rask igen..

Så du skal nok finde nogle andre katte at passe..

Men velkommen til Kandu, og god fornøjelse med dit helt nye kandu-liv.

Kommentar
Fra : Mariamaj


Dato : 30-06-09 11:51

Hej Linabale

Jeg har to kastrereret hankatte på 4 år. De har altid været indekatte, men kan nok lære at komme ud også. Jeg skal til at læse i Århus i 2 år fra august 09, og søger et sted de kan passes i de ca. to år. Prisen kan vi jo aftale, men jeg tænkte på ca. 500 kr pr. mnd.

Hilsen Maria

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409076
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste