/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
En god bog om græsplæner
Fra : Frederik_Gren
Vist : 1026 gange
200 point
Dato : 26-10-07 21:35

Hej!

Jeg leder efter en god og udførlig bog om pasning og pleje af græsplæner. Bogen er en gave til min far, der på det sidste er blevet MEGET glad for græsplænen, der ellers tidligere lignede et bombekrater.

 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 26-10-07 21:52


Så kan du købe Politikens havebog, hvor der bl.a. står følgende

Mange haveejere dropper blomsterbedene og sår i stedet græs for at gøre haven nem at holde. Men det kræver mere tid at passe en græsplæne end blomsterbede, mener haveeksperter.

Hvis du vil have en nem have, skal du ikke så det hele til med græs, mener havearkitekterne Laila Sølager og Henning Looft. En græsplæne skal klippes mindst én gang om ugen hele sommeren fra april til oktober.

- Græsplænen er et af de mest krævende elementer i en have. Den skal slås cirka 26 gange om året, og så kan man selv gange op med den tid, det tager hver gang. Dertil kommer den tid, det tager at kantstikke og fjerne mos og mælkebøtter, siger havearkitekt Henning Looft fra Det jydske Haveselskab.

Fremover kan haveejere endda se frem til at græsset vokser endnu hurtigere på grund af klimaforandringer og den stigende temperatur.

Læg haven om og spar tid
Havearkitekt Laila Sølager, der er forfatter til bogen "Den nemme have", anbefaler, at du lægger en stor del af din græsplæne om til terrasser, stier og tæpper af bunddækkende, flerårige planter (stauder), hvis du vil have en nem have.

- Jeg gætter på, at det tager den halve tid at passe et bed med bunddækkende stauder, når de først er vokset sammen, som det tager at slå og passe en græsplæne. Og så er sådan et bed meget sjovere at kigge på, siger Laila Sølager.

Hun anbefaler, at du bruger f.eks. storkenæb, løvefod, lærkespore eller hosta som bunddække, og gerne sammen med forårsløg.

150 kr. per kvadratmeter
Også Henning Looft anbefaler bunddækkende planter i den nemme have.

- Planter du 10-15 bunddækkende planter pr. kvadratmeter her i april, vil bedet lukke sammen i løbet af få måneder, så der ikke er ret meget plads til ukrudt, siger Henning Looft.

Han vurderer, at det vil koste 100-150 kr. pr. kvadratmeter, hvis du kan få en god aftale med din planteskole.

Mange gange kan du få flere planter ud af én plante ved at dele den, inden du planter ud.

Så morgenfruer
Hvis du synes, det er for dyrt at omlægge hele haven på én gang, kan du starte med at omlægge en bid af græsplænen i år, og en ny bid til næste år.

- Du kan starte med at så nogle af bedene til med morgenfruer, hør eller andre sommerblomster, indtil bunddækkeplanterne i de andre bede er vokset til, så de kan deles, foreslår Laila Sølager.

Rens for ukrudt
Det er vigtigt at rense bedet for flerårig rodukrudt som mælkebøtter, skvalderkål og senegræs, inden du planter bunddækket. Og den første sæson kan der også blive lidt lugearbejde mellem de nyplantede stauder. Men derefter vil bedet stort set ikke kræve pasning.

- Du skal blot regne med at gå en rundtur i foråret og rive lidt op i jorden og samtidig fjerne det ukrudt, der er dukket op mellem planterne. Resten af sommeren skal du holde øje med, om der vokser senegræs og lignende op over stauderne - og så straks fjerne det med rødder og det hele, siger Laila Sølager.

Læg en kant om græsplænen
Kan du ikke helt undvære græsplænen til solbadning og fodbold, kan du gøre pasningen af plænen lettere ved at lægge en kant af fliser eller en flisesti rundt langs de bede, der støder op til plænen.

- Når du slår græsset, kører du plæneklipperens ene hjul oppe på flisekanten, og slår græskanten samtidig med resten af plænen. Så kan du spare turen med græstrimmeren efter hver græsslåning, og nøjes med at rette græskanterne af langs flisekanten én eller to gange om året, råder Laila Sølager.

Du kan læse mere om, hvordan du får en nem have i Laila Sølagers bog ”Den nemme have”. Bogen koster 199 kroner hos boghandleren.

Sådan får du en pæn græsplæne

Klip græsset én til to gange om ugen fra april til oktober, men ikke i regnvejr.

Sæt klippehøjden til mindst tre centimeter, dog mindst fire centimeter forår og efterår.

Gød græsset flere gange i sæsonen, f.eks. i april, juni, august og oktober.

Riv græsset igennem med en løvrive for at opkradse plænens filtlag og fjerne mos.

Fjern ukrudt som bellis, mælkebøtter, tidsler og vorterod.

Riv nedfaldne blade væk fra plænen om efteråret.

Spred et tyndt lag jord blandet med grus og kompost (topdressing) ud over plænen én gang årligt.

Giv evt. plænen en gang kalk om foråret for at give mosset dårlige vækstbetingelser.

Sørg for, at den ældre plæne får luft til rødderne ved at stikke en greb ned i plænen med tætte mellemrum over hele plænen eller ved at bruge en vertikalskærer, der skærer plænen igennem på kryds og tværs.
Kilde: Politikens havebog



Kommentar
Fra : Teil


Dato : 26-10-07 22:14

Du behøver ikke købe bogen.
Print forrige svar ud.


Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 26-10-07 22:18

Hvis du skal have en hel bog der handler om græsplæner så skal du kigge efter noget på engelsk. Kender ingen danske.

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 26-10-07 22:26



Oki, så er der noget engelsk her

http://plantarum.dk/product_info.php?products_id=1017

Kommentar
Fra : Frederik_Gren


Dato : 26-10-07 23:50

Ja Nordsted1, det er noget i den stil jeg leder fortsat efter. Det gør ikke noget om bogen er på engelsk.
Politikens havebog har vi allerede i reolen..

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 27-10-07 08:57



Denne bog lyder som om den kommer rundt om hele plænen

http://www.gad.dk/bog.asp?id=97390

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 27-10-07 09:06
Godkendelse af svar
Fra : Frederik_Gren


Dato : 30-10-07 10:38

Hej Nordsted1 - Tak for svaret. Jeg endte med at købe begge bøger på Plantarum, så nu håber jeg bare min far synes om gaven ;0)

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste