|
| renovering af oliefyr? Fra : frknielsen01 | Vist : 631 gange 20 point Dato : 30-09-07 13:50 |
|
Findes der muligheder for at gøre et gammelt oliefyr mere økonomisk eller er det bedst bare at udskifte det helt med et nyt?
Det er et ældre rækkehus, hvor vi vil sætte en brændeovn op for at gøre det mere økonomisk, og ellers står vi og skal sælge huset i løbet af et par år, så vi helst undgå at udskifte hele opvarmningsanlægget, da det må være op til den nye ejer om hvilket centralvarmeanlæg han foretrækker.
Men kan vi gøre oliefyret mere økonomisk ved f.eks at skifte brænder? Altså lave en mindre investering?
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 30-09-07 14:06 |
|
Hvis I tænker på at sælge, på et senere tidspunkt, så er en stor investering til nyt fyr nok ikke på tale, men har du læst dette?
Specielt nu er produktet også meget interessant for husejere med oliefyr, her står man for snart at skulle fylde olietanken op til de nærmeste efterårs måneder, og med dagens priser bliver det en større udskrivning, dette kan afhjælpes med brugen af PD-3, som er produktet der er udviklet til oliefyrsbranchen.
Kilde:
http://www.autoteket.dk/pr.asp?show=company&comp=5644
ellers se hvad andre kommer med, eller tal med din lokale oliefyrsmand
| |
|
Du kan med fordel udskifte brænderen, det koster ca 5000 kr med montering.
Men du bør overveje en gaskedel, da du så kommer af med kedlen og skorstensfejning på den skorsten.
Men det kræver jo du kan få naturgas hvor du bor, men kunne også overveje en gasbrænder på den existerende kedel?
VH Palle Hansen
| |
| Kommentar Fra : CLAN |
Dato : 30-09-07 14:39 |
| | |
| Kommentar Fra : joeson |
Dato : 30-09-07 15:55 |
|
Hejsa.
Kan absolut anbefale du skifter selve brænderen. Men afhængig af hvor gammel kedlen er og hvilken type bør du måske overveje at skifte det hele.
Mvh
joeson
| |
| Kommentar Fra : Snedig |
Dato : 30-09-07 19:36 |
|
Kortsigtet er en ordentlig rengøring af selve kedlen alfa og omega. Indenfor et år får du intet andet til at hænge sammen.
Ellers skal man til at fifle med investering i form af alternative eller andre fyringsformer. Men der ville jeg lige snakke med en ejendomsmægler først, for at sikre mig pengene kom hjem igen.
Men solfanger er ellers fint. Batec var et godt bud. Trenden med jordvarme er også godt på vej, og senest har jeg hørt rygter om at en ejendomsmæglerkæde vil skaffe sig priser derpå og vedlægge salgsmaterialet, sådan folk kan få det fikset ved handel og dermed finansiere dette. Køber du det nu, er køber jo et fæ, hvis ikke han kan få øje på det fyringsbudget du kan lægge frem. For mit eget vedkommende hed den en bytning af et fyringsbudget på 3000 liter olie jeg erstattede med en ekstra elregning på knap en halv snes tusinde. De unge mennesker længere nede af vejen bruger lige godt 5000 i strøm mod rigtig rigtig meget, da de flyttede ind. Elbåret strålevarme.
| |
| Kommentar Fra : Snedig |
Dato : 30-09-07 20:13 |
|
Men snak med en ejendomsmægler først. Det er åndsvagt at investere mange penge hvis ikke de mener det afspejler sig i salgsprisen. Ikke mindst når du snarligt vil sælge.
Men et par flaskerensere og rengør kedlen et par gange eller fire om året og du tvinger lidt ekstra ud af den. Kør lavest muligt i fremløb, det vinder også en smule. At hælde sindrige kemikalier i olien, som iøvrigt ville frarøve dig enhver form for garanti på bilen hvis du gjorde det med den, ville jeg være særdeles påpasselig med. Specielt dem der lover guld og grønne skove. Simpel fysik fortæller dig hvad brændværdien er. Selve kedlens fysik og dens evne til at udnytte den varme brænderen frembringer ændrer du ikke på. Så besparelsen skal ligge ved rent hokus pokus og troldom. Ret beset kan du opnå en lille bitte anelse ved bedre forstøvning inden du forbrænder, men en ny dyse gør nu nok det samme. Højeffektive brændere anvender endvidere forvarmning af olie, men igen. Det hjælper kun marginalt!
| |
|
Tak for svaret trimare46.
det lyder super godt, men er det ikke et nyt oliefyr du taler om ? og hvor kan man købe sådan et til 10.000 kr?
Det nuværende oliefyr er fra 1975
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|