|
|
 | Bortformidling
Fra :  maria1978 | Vist : 2554 gange
20 point
Dato : 09-09-07 09:11 |
|
Hej
Vi står i den ubehagelige situation, at vi ikke længere kan have vores dejlige, gule Grand Danois tæve på 6 år boende...
Jeg har kontaktet Dyrenes Beskyttelse for at høre om de kunne hjælpe med bortformidling, men var svaret til os var, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi der ikke er nogen, som vil have sådan en stor hund.
Selvom hun "ren", har vi ikke stamtavle på hende, og der gør, at Grand Danoisklubben heller ikke er en mulighed.
Er der nogle kloge hoveder på Kandu, som har et bud på en løsning på "hunde-pinen"
mvh maria1978
| |
|
Prøv evt. at sætte en annonce på www.gipote.dk og søg en god familie til hende. Jeg tror da nok der er familier derude der har plads til sådan en hund :)
Held og lykke.
P.s.
Der er flere steder... også www.dba.dk MEN!!!! uanset hvor du lægger en annonce hen - så gør et godt arbejde med at finde ud af hvordan familien der ringer er.. arbejder de meget? eller er der altid nogen hjemme... har de før haft hund, kender de evt. racen i forvejen osv. Det ville være synd at give hende til nybegyndere da det jo er en lidt speciel hund.
| |
| Kommentar
Fra : maria1978 |
Dato : 09-09-07 09:17 |
|
tak for det... vi forsøger... det er jo en ubehagelig situation, og vi vil jo heller ikke give hende bort til hvem som helst
| |
 | Kommentar
Fra : jomfruane  |
Dato : 09-09-07 09:18 |
| | |
 | Kommentar
Fra : knh15  |
Dato : 09-09-07 10:26 |
|
 Hvis GD klubben har et medlemsblad, ville jeg nu nok prøve og skrive en annonce deri også selv om der ikke er papier på.
Eller måske har GD en mailliste, hvor du kan forsøge og få afsat din hund.
har set det på Tollerlisten, har selv en Toller, hvor det virkelig gav pote, der var rigtig mange der var intresseret i den hund dengang.
Jeg føler virkelig med jer, det er ikke rart det i skal igennem. 
| |
| Kommentar
Fra : maria1978 |
Dato : 09-09-07 10:30 |
|
tak... det er jo værd at prøve alligevel
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 09-09-07 10:46 |
|
Og jeg vil så anbefale noget helt andet.......som mange sikkert ikke kan lide at høre:
Få dyret aflivet.......og det vil jeg prøve at forklare hvorfor:
'
6 år er en høj alder for en Grand Danois, og jeg synes det vil være synd at flytte sådan en hund på den alder.......og en GD er ikke den nemmeste hund, og bestemt ikke den nemmeste at afsætte....og især når der ikke er stamtavle på den-
Så slipper hunden for at savne jer og de vante omgivelser, de nye ejere slipper for en frustreret, evt. adfærdsforstyrret hund (af førstnævnte årsag).....og I slipper for spekulationer over, om jeres (forhåbentligt indtil nu) elskede dyr fremover får et værdigt og ordentligt liv, hvor den bliver behandlet ordentligt.
Mange siger så.....Jamen, det er da synd at aflive en rask hund, den har da også ret til at leve..........de glemmer sgu bare at tænke på, at sådan tænker en hund altså ikke, og at det oftest, af hensyn til dyrets behov vil være det bedste, i stedet for bare at sende "Sorteper" videre for at slippe for at skulle tage beslutningen om at aflive et dyr.
Hvis jeg havde en gammel hund, som jeg af en ellerr anden årsag ikke kunne have mere, kunne jeg ALDRIG drømme om at flytte den, men ville vælge at skåne dyret og i stedet få den aflivet.
| |
| Kommentar
Fra : jomfruane |
Dato : 09-09-07 10:53 |
|
der mangler lidt oplysninger for at kunne råde om en beslutning som den DOVA foreslår - på en måde er jeg enig.
Men hvorfor skal i af med hende og har hun normalt nemt ved fx at blive passet?
Hvor bor i henne?
| |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 09-09-07 11:40 |
|
Modigt skrevet Dova----------- Jeg giver dig faktisk ret.
Selv om det er en utrolig svær beslutning og tage. Men den dag vi anskaffer os et dyr, anskaffer vi os også et ansvar.
Jeg kan godt læse, at i tager jeres ansvar alvorligt, men som Dova skriver, hvis føelser bliver der taget hensyn til. Hunden eller mennesket???
puha det er svært dette her indlæg. Stakkels hund og stakkels jer.
| |
 | Kommentar
Fra : melbit |
Dato : 09-09-07 12:18 |
|
Ja, jeg kan også i store træk give Dova ret............ Ikke at jeg ved om det er det rigtige at gøre, men jeg ville aldrig kunne lade en af mine hunde omplacere. Ville spekulere dag og nat på hvordan den nu har det og om de nye "forældre" behandler den godt.
Jeg har selv overtaget flere "brugte" hunde og det er gået over al forventning - så selvfølgelig kan det lade sig gøre, men igen der er INGEN der skal have mine hunde hvis jeg blev tvunget til at skulle af med dem.
Måske egoistisk - måske ikke 
Melbit
| |
 | Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 09-09-07 12:20 |
|
Hvis du er til den slags, så kan du jo søge lidt muligheder her:
http://vimedhund.tv2.dk/article.php/id-8175984.html
Ellers kan du sætte en annonce i hos www.hundegalleri.dk
Hvis i øvrigt at hunden er "ren" - det vil sige, at der er tavle på begge hendes forældre, så kan du få lavet en tavle på hende, så hun er lettere at komme af med.
Men ingen tvivl om, at det nok er svært med så stor en hund specielt alderen taget i betragtning.
Aflivning - tjaaa... Det synes jeg helt kommer an på hundens sind. En sund og rask hund kan sagtens knytte sig til en anden familie uden den behøver at lide under det. Det ville ikke være mit første valg at aflive, jeg mener, der findes brugbare alternativer, også for en hund som din.
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : ans |
Dato : 09-09-07 12:42 |
|
Citat
Vi står i den ubehagelige situation, at vi ikke længere kan have vores dejlige, gule Grand Danois tæve på 6 år boende... |
Du burde skrive hvorfor det ikke kan lade sig gøre.
Har du haft den i 6 år ?!?!
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-09-07 12:59 |
|
DET ville jeg ikke nænne... Man lader ikke en 6 årig grand danois skifte familie hvis man har haft den hele dens liv. 
Personligt ville jeg sætte himmel og jord i bevægelse og hoppe baglæns på næsen for at beholde hende. --Jeg kan næsten ikke tænke mig til nogen gyldig grund til at lade hende skifte familie.
Det skulle da lige være den klassiske, - med et lille barn, der pludselig har fået hundeallergi...
ELLER hvis jeg selv var døende.
Og i DE tilfælde ville jeg lade min hund aflive.
Nu VED jeg jo ikke, om hun har boet hos dig, Maria, hele hendes liv. Eller om du kun har haft hende et års tid eller to.. For DET kunne få det til at se en slags "forståeligt" ud for mig..
Men selv da kan det være mere end svært at finde en ny familie. Netop fordi racen ikke har nogen høj levealder.
Jeg synes det er meget svært at forestille sig, at en familie, der ønsker en hund, -ville vælge en gammel grand danois. Dels fordi de jo kun ville have hende i kort tid, og desuden risikerer man, at hundens sidste år er kostbare på grund af sygdomme.
Men jeg kunne tænke mig at høre om årsagen til at I vil af med hende.?
Hvis det er meget, meget vigtigt, så kunne I måske finde en plejefamilie til hende? Så I stadigvæk kunne besøge hende. Og så det var JER, der betalte udgifterne på hende..
| |
| Kommentar
Fra : melbit |
Dato : 09-09-07 13:15 |
|
Har lige læst på dyrenettet at det er p.g.a. skilsmisse. Og hunden er 6½ år gammel.
Hvor gammel bliver mon en sådan race? Mener at have læst noget i stil med 7-8 år.
Hvis Maria stadig læser med - så er mit råd igen at I må tage det svære valg at give hunden fred og tage en fornuftig afsked med hunden INDEN den bliver kastebold mellem Jer.
Melbit
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-09-07 13:37 |
|
Det kunne have været MIN hund..
Da min ex og jeg gik fra hinanden var vores dejlige berner sennen tæve, Ronja, 7 år...
Vi lavede den ordning, at Ronja flyttede med mig, men min ex betalte de store udgifter. For han havde en væsentligt større indtægt end jeg havde.
Så han betalte forsikringer, vaccinationer dyrlæge osv. Og jeg betalte den daglige kost, transport og lignende.
Det fungerede fint.
Kort efter at vi var flyttet viste det sig, at hun havde dårlig lever, så hun måtte have en speciel diæt.
Ronja blev opereret for livmoderbetændelse som 8-årig, og fik et par år senere en fedtknude, som også måtte opereres.
Da hun var 13 år gik hun i sultestrejke efter en infektion. Efter en måned med megen kamp og mange dyrlægebesøg måtte jeg opgive og få hende aflivet.
Hun var en meget rask hund i de første 7 år af sit liv. Og hun blev da også meget ældre end gennemsnittet af racen. Men der VAR mange dyrlægeudgifter i de sidste år.
| |
| Kommentar
Fra : maria1978 |
Dato : 09-09-07 14:20 |
|
Hej allesammen... tak for alle indlæg... det er hård men vigtig læsning.
Der er korrekt at grunden er skilsmisse.... både min ex og jeg er flyttet steder hen, hvor Emma ikke er velkommen....
Den med aflivning har vi selvfølgelig været inde over, og noget af det lyder rigtigt. M
Men så kommer tanken igen om denne skønne, kærlige og meget meget nemme hund frem...og dermed tanken om, om vi skal gøre os til herre over liv eller død, hvis vi nu kan finde en familie med overskud og masser af plads.
Vi har haft hende fra hvalp... som familiens første barn, og jeg tænker: " man slår jo ikke sit barn ihjel.... men giver man det videre?" .... der skal tænkes
Maria1978
| |
| Accepteret svar
Fra : knh15 | 
Modtaget 20 point
Dato : 09-09-07 14:42 |
|
 Selv om vi gerne vil, er hunde ikke børn. Hunde tænker og føler ikke lige som os.
Min mand og jeg sad i Kroatien forleden aften og talte om Sigurd, som vi savnede på vores ferie og jeg sagde til min mand " hvis vi pludselig ikke kan have Sigurd mere, skal han aflives".
Heldigvis er vi ikke i det dilemma. Som skrevet er det en lidt ældre hund, der kan komme store udgifter til hvis man vil holde den længe i live. Det kan være svært for nye personer og sætte sig ind i hundens vaner og behov og omvendt.
Det er bestemt trist at skulle tage afsked med den. Selve aflivningen er hverken uværdig eller grufuld. Hunden mærker absolut intet, men sover stille og roligt ind. Hele aflivningen er engetlig meget fredlig og hunden behøver ikke på noget tidspunkt at være angst, du vil kunne være hos den til det sidste.
Det vil selvfølgelig tage et stykke tid og få placeret minderne om hunden, sådan at de ikke gør ondt når de dukker op. men fylder dig med taknemmelighed over den tid der gik godt. 
| |
| Godkendelse af svar
Fra : maria1978 |
Dato : 09-09-07 14:45 |
| | |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 09-09-07 14:46 |
|
Altså... en familie med overskud og masser af plads ville anskaffe en hvalp... 
Det er SÅ svært at forestille sig, at nogen ville være interesseret i at overtage en fremmed hund, som muligvis kun lever et par år mere. Og som endda er ramt af sorg lige så længe...
Det er jo hjerteknusende at skulle af med sin hund, -også når det er på grund af sygdom eller alder. Det udsætter man sig da ikke frivilligt for uden at man først også har haft glæderne..
Er der ikke nogen i jeres omgangskreds, der kender og holder af Emma? Som måske kunne overtales til at passe hende i hendes sidste tid? Jeg synes, det måtte være den mest nænsomme løsning for både jer og hendes nye familie..
For Emma er det mest nænsomme at blive aflivet..... Det er kun JER, det er hårdt for. Har I børn??
I ville vel ALDRIG flytte et sted hen hvor børnene ikke var velkomne?
Jeg flyttede selv fra hus til lejlighed da jeg blev skilt. Men det var en lejlighed med mulighed for hundetilladelse.
Men personligt kunne jeg da godt forestille mig, at min næste hund kunne blive et "langtidsplejebarn". For til den tid er jeg folkepensionist og har ikke råd til selv at holde hund mere.
Men jeg hører jo jævnligt om hunde som jeres... Faktisk er jeg et par gange blevet tilbudt hunde i de korte pauser, der har været fra jeg har mistet én hund til jeg har fået den næste. Jeg har sagt nej hver gang fordi jeg ville have en hvalp.
--Jeg ville selv have to betingelser:
1) Det skulle være en hund, som jeg kendte godt. Jeg ville aldrig overtage det daglige ansvar for en voksen hund uden at have kendt den det meste af dens liv.
2) Udgifter til foder, dyrlæge og forsikringer skulle fortsat betales af den oprindelige familie.
| |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 09-09-07 15:01 |
|
Pas godt på dig selv i den svære tid der vil komme. Husk blot, at solen står op hver dag, uanset hvor grå skyerne er.
Carpe diem
| |
 | Kommentar
Fra : lunadc |
Dato : 09-09-07 19:02 |
|
Jeg ved ikke om du læser med endnu, men der er også denne mulighed : http://www.rescuedogs.dk/
Ring og få en snak med Kisser og se hvad hun siger.
Mange tanker og hilsner
Bodil (som selv har stået i situationen)
| |
 | Kommentar
Fra : Nyledhus |
Dato : 12-09-07 22:30 |
|
Hej Maria.
Vi vil meget gerne tale med dig om din hund. Måske kan vi hjælpe med et nyt hjem hos os.
Vi har masser af plads både rent fysisk og i hjertet. Men, - det er afgørende hvordan temperamentet er hos hende og hvordan hun accepterer andre dyr. Vi har i forvejen 7 andre hunde (har avlet) og 4 katte mv. Og en kattepension. Så her kommer mange mennesker!
Er I intresseret er du velkommen til at maile til mig og lave aftale for en snak.
Se evt. vores hjemmside www.napena.dk
Venlig hilsen
Nanna Kristensn
| |
| Kommentar
Fra : bb1  |
Dato : 18-10-07 12:18 |
|
Må en mand have lov til at blande sig i denne debat, selvom den forhåbentlig har fundet sin afslutning.
Der en ting som jeg helt vil udelukke fra debatten og det er økonomi. Den må aldrig være afgørende for, hvad man vælger.
Dernæst er spørgsmålet: Hvad omplaceres hunden til.
Har man prøvet, at miste en hund i utide, det har jeg tre gange. Så er man farvet af det. Her man måttet få en gammel hund aflivet, så er man farvet af det.
Se en hund i øjnene – der kan I tydelig aflæse om den er sund og rask – en sådan hund ville jeg personlig aldrig kunne få aflivet. For en gang skyld Birgitta er vi uenig.
Er der som her tale om en skilsmisse så er problemet skabt af de to mennesker og det skal hunden ikke lide under, hverken ved at blive omplaceret til et dårligere sted eller ved at blive aflivet.
Lad os høre hvordan det gik!
| |
| Kommentar
Fra : bb1 |
Dato : 18-10-07 12:20 |
|
Må en mand have lov til at blande sig i denne debat, selvom den forhåbentlig har fundet sin afslutning.
Der er en ting som jeg helt vil udelukke fra debatten og det er økonomi. Den må aldrig være afgørende for, hvad man vælger.
Dernæst er spørgsmålet: Hvad omplaceres hunden til.
Har man prøvet, at miste en hund i utide, det har jeg tre gange. Så er man farvet af det. Her man måttet få en gammel hund aflivet, så er man farvet af det.
Se en hund i øjnene – der kan I tydelig aflæse om den er sund og rask – en sådan hund ville jeg personlig aldrig kunne få aflivet. For en gang skyld Birgitta er vi uenig.
Er der som her tale om en skilsmisse så er problemet skabt af de to mennesker og det skal hunden ikke lide under, hverken ved at blive omplaceret til et dårligere sted eller ved at blive aflivet.
Lad os høre hvordan det gik!
| |
| Kommentar
Fra : bb1 |
Dato : 18-10-07 20:50 |
|
Ja, den mulighed foreligger. Men før jeg afgiver en hund til aflivning ser jeg den i øjnene.
Det var såmænd blot det jeg ville sige.
En omplacering er ikke en endelig gjort gerning. Det er aflivningen.
| |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 19-10-07 13:51 |
| | |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|