Ejendomsavancebeskatningslovens § 8. ER ikke særlig specifik vedr. periodens længde: "Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke."
Ingen forventer at en enkelt overnatning kan kaldes 'tjene til bolig'. Normalt forudsættes også folkeregisteradresse på ejendommen, men afsluttende i dette indlæg har jeg citeret en af de tidligere links (når du nu VIL have det hele serveret), der tydelig viser at der er tale om en vurdering. Strømforbrug fx. Forholdet til din tidligere bolig (beboes den af din kone, som du har haft et skænderi med, eller er den faldet i havet) tæller. o.s.v. o.s.v. Hvis forholdene iøvrigt er i orden så er en måned mere end rigeligt. Er forholdene ikke i orden (fx: er det kun folkeregisteradressen der er flyttet) er 2½ år næppe nok.
Skal du have det tydeligere?
"Der er ifølge loven ikke et bestemt tidsrum, man skal have beboet ejendommen. Men myndighederne er meget grundige med at kontrollere, at der har været tale om reel beboelse. I den forbindelse er det ikke ualmindeligt, at man tjekker varmeforbrug, elforbrug, kørselsfradrag og lignende, ligesom andre undersøgelser kan komme på tale. I sagen TfS 2004.486 havde sælgeren oplyst at have opgivet samlivet med sin ægtefælle, hvorefter hun havde beboet ejendommen. Ejendommen havde indtil da været udlejet. Efter to måneder genoptog hun samlivet med ægtefællen og fraflyttede ejendommen. Der var ved såvel til- som fraflytning meldt adresseændring til Folkeregisteret, ligesom der var meldt flytning til postvæsenet. Under sagen var dokumenteret et el-forbrug på 51 kWh, 5 mWh varme og 4 m3 vand i den periode, hvor ejeren havde været tilmeldt adressen hos Folkeregisteret. Landsskatteretten fandt ikke, sælgeren havde løftet sin bevisbyrde for, at hun havde opgivet sin oprindelige bopæl og reelt boede i ejendommen. I præmisserne bemærkes, at Landsskatteretten har lagt afgørende vægt på det lave forbrug af el, varme og vand i boligperioden. I sagen SKM2003.285.LSR fandt Landsskatteretten derimod, at skatteyderen kunne afhænde sin ejerlejlighed skattefrit. Han havde indtil 1. juni 1997 boet i en lejlighed, som hans selskab havde lejet til ham. Den 1. juni flyttede han sammen med sin kæreste ind i en personligt ejet ejerlejlighed, som han hidtil havde udlejet. De boede i lejligheden indtil 1. juli samme år, hvor de flyttede til en nyerhvervet bolig. Lejligheden, som ejeren altså boede i én måned, solgte han den 23. juni til sit selskab. Da han ikke i den pågældende måned rådede over andre boliger, fandt man det bevist, at han havde boet i lejligheden i denne periode. Hvis en studerende overtager et tidligere forældrekøb efter forældrene – typisk til en lav pris, nemlig den offentlige vurdering med fradrag af 15 pct. – er det ligeledes vigtigt, at dette ikke sker for at omgå reglerne. Der skal således være tale om beboelse i en periode efter overtagelsen, og skattemyndighederne anser det som omgåelseshensigt, hvis boligen sættes til salg næsten samtidig med overtagelsen. Et salg skal altså ikke bare ske med en overtagelse et stykke ud i fremtiden. Selve formidlingsaftalen skal heller ikke være indgået næsten samtidig med overtagelsen, hvis man ikke vil udsætte sig for en antagelse om omgåelse og dermed med pligt til at betale skat. Der er næppe tvivl om, at ejendomsmægleren skal rådgive den unge, der for nylig – eller måske netop – har overtaget boligen fra forældrene"
