Andre emner indenfor ild:
Flammefarve:
Brint har en svag blå flamme. Ses f.eks. i bunden af en flamme fra et stearinlys. Her er det nemlig først brinten der bænder.
Kulstof (vist nok ikke atomart kulstof, men kulstofpartikler) brænder med en gul flamme. Ses f.eks. i en alm. flamme fra et stearinlys.
Natrium har en kraftig gul flammefarve. Dette kan eftervises ved at drysse lidt fint salt over stearinlys.
Barium har en kraftig grøn flammefarve, mens strontium har en kraftig rød flammefarve. Det benyttes f.eks. i fyrværkeri.
Temperatur:
Temperaturen er højest lige i toppen af en flamme i f.eks. et stearinlys.
Der er forskel på hvor varm en flamme kan blive afhængigt af hvad der brænder. F.eks. brænder brint og acetylen med meget høje temperaturer. En acetylenflamme bruges f.eks. til skære (egentlig smelte) metal.
Fysik:
Ild er egentlig en kemisk reaktion mellem noget brændbart og ilt. Det der f.eks. ses som flammer når træ brænder er afgivne gasser fra træet. Træet afgiver gasser fordi det varmes op af ilden. Og når disse gasser kommer i kontakt med ilt samtidig med at det er varmt reagere gasserne med ilt og danner mere varme som får reaktionen til løbe viderer. Dette er ofte en selvforstærkende proces(f.eks. kan en lille gnist få et helt hus til at brænde ned). Det ses derfor at fjerner man en af ovenfor nævte betingelser for ild: varme, ilt eller brændbart materiale ophører ilden.
- Ilden dør ofte, hvis man hælder vand på - herved fjerner man varmen.
- Ilden dør hvis man f.eks. kommer et låg på en gryde med brændende olie - ilten fjernes.
- Ilden dør hvis der ikke er mere træ i et bål - brændbart materiale fjernet.
Enhver der har siddet ved et lejerbål, ved at bålet til sidst består af gløder og at der ikke er mange flammer tilbage. Dette skyldes at træet efterhånden ikke kan afgive flere gasser og der stort set kun er kulstof tilbage. Når rent kulstof opvarmes med ilt tilstede bliver kulstoffet ikke til gas før det har reageret med ilt. Derfor ses brændende kulstof som gløder i et bål, der dog typisk blive meget varmere end flammerne i det samme bål.
Ufuldstændig forbrænding:
Er der ikke tilstrækkeligt med ilt tilstede ved en forbrænding kan kulstof blive til det giftige kulmonoxid istedet for det langt mindre farlige kuldioxid.
Ilt:
I praktisk taget alle tilfælde af ildebrænde skyldes ilden at et brændbart materiale reagerer med ilt. Der er dog andre kemiske reaktioner der opfører sig på samme måde som når noget brænder i ilt. Et eksempel er den voldsomme reaktion mellem natrium og klor. Den forløber på en lignende måde som når ilt reagerer med et brændbart materiale.
Sikkerhed:
Visse brænde må ikke slukkes med vand - f.eks. brændende olie i en gryde. Kommer der alligevel vand i den brændede gryde med olie vil olien flyde ovenpå og opvarme vandet så det koger. Det medfører at olie spøjter udenfor gryden og antænder langt bedre. Denne antændelse kan være nærmest eksplosionsagtig og en sådan oliebrand i en gryde bør istedet slukkes ved at lægge et låg på gryden for kvæle ilden.
---
Nå, men jeg har skevet en masse frit fra leveren - håber du kan bruge nået af det.
Mvh. Simon