---

Vi har en pragtfuld blanding mellem Rottweiler/Labrador på ca. 5 år.
Vi har købt ham fri fra et frygteligt sted, hvor han blev behandlet meget dårligt. Vi har haft ham i godt 3 år nu og han er blevet en helt anden hund og er blomstret op i den grad ! Han bliver smækforkælet af både mig og mine to store unger, der elsker ham overalt på jorden. Han er næsten konstant midtpunkt, bliver kælet for, leget med, gået med og bliver forsynet med hjemmelavet og fin mad - så han kan næsten ikke få det bedre. Men nu til mit problem: Jeg har nogle nære venner, som har en lille datter på 10 måneder. De har ikke rigtigt nogen, der kan passe hende, hvis de skal ud og jeg har sagt ja til at passe hende. MEN min hund er "skrup-vanvittig", når den lille er på besøg med mine venner. Han er frygtelig jaloux. Hverken mine store børn eller jeg må nærme os hende, så farer han rundt og hopper op for at få den fulde opmærksomhed. Vi har prøvet næsten alt for at han skal blive tryg og acceptere den lille, men intet har hjulpet. Så nu tør jeg næsten ikke at passe hende af skræk for at han skal komme til at skade hende. Andre børn er han ellers meget venlig overfor. Har nogen en bud på, hvordan jeg kan vænne ham til at acceptere at den lille vil komme hos os, ligeledes i fremtiden ? For det er jo faktisk synd for hunden, at han stresser sig selv sindsygt op af bar jalousi.

Håber, I har et godt råd.

---

Jeg har ingen erfaring indenfor området selv, men jeg har fundet nogle sider som omhandler lignende problemer:

http://www.hunde-info.dk/dbraad.shtml

http://www.hunde-info.dk/jalousi.shtml

http://nyhedsbrev.jubii.dk/arkiv/hunde3.htm


Håber du finder på noget.
Held og lykke med det

---

Hej.
Jeg har selv haft lignende oplevelse. Det var bare med min egen hund og mine egne børn ! Vi havde ,som så mange andre, hunden først og så kom tvillingerne. Så længe børnene lå stille var der ingen problemer; men da de ved egen hjælp begyndte at bevæge sig - vende sig om, trille, sidde op osv. blev hunden usikker og virkede også meget kontaktkrævende over for os. Dette skyldes at hunden ikke kan forholde sig til mennesker, der ikke opfører sig som andre - altså går og taler som andre. Den ved simpelthen ikke hvad de fagter og gebærder, et så lille barn laver, betyder og det gør den usikker. Hunden har lært en del af vores kropssprog at kende og er fortrolig med det; men små børn er jo selv usikre i deres bevægelser og derfor svære at tyde for en hund. Dertil kommer så den berømte rangorden. Normalt ved hunden godt hvem der er øverst og hvem der er nederst i hirakiet i hjemmet; men så kommer der lige pludselig en fremmed med et mærkeligt "sprog" og maser sig ind på en plads, som måske var hundens ?
Hunden er ikke jaloux - den form for følelser har den ikke. Den handler pr. instinkt og indlæring, så nu skal den bare lære noget nyt. Prøv at lade hunden snuse til den lille og lad den evt. give barnet et slik. Dette betyder nemlig noget i retning af : jeg kan godt lide dig og accepterer dig - på hundesprog. Der er mange andre ting man kan gøre - og hvis hunden ikke er direkte aggresiv mod barnet skulle det være forholdsvis nemt at løse problemet.
Hvis du ikke allerede kender Roger Abrantes bøger om hunde, syntes jeg du skulle prøve at læse dem - man kan lære utroligt meget om hundesprog og adfærd. Jeg har selv bøgerne: Hundesprog og Hunden vor ven - og de er virkeligt lærerige.
Held og lykke med det

---

Jeg tror, det er rigtigt, at hunden er usikker, fordi han ikke er vant til børn. Hvis det var min hund, så tror jeg, jeg ville fokusere på, hvad jeg gerne vil have ham til at gøre, når barnet er der. Altså noget lydighedstræning i en positiv atmosfære med masser af ros. Men jeg ville nok lade hund og barn lære hinanden bedre at kende, inden barnet skulle passes.
1)Gå ture med barnevogn og hund. Sådan en lille unge kan jo snart finde ud af, at smide ting ud af barnevognen til stor fornøjelse for både barn og hund. Og samtidig sidder hun godt beskyttet oppe over hundehøjde.
-2)Tag på besøg med hunden i barnets hjem, måske kan han bedre acceptere at en af jer tager sig af hende i hendes hjem. Og lav samtidig noget træning, hvor DU bestemmer, hvad han må, -altså DÆK, SIT, IKKE RØRE (godbid), SØG, o.s.v., o.s.v.
-3)Når barnet kommer på besøg, så indøv faste rutiner for, hvad der skal ske, -hvordan man siger goddag, hvor han skal opholde sig (i sin kurv, f. eks.), nogle opgaver, -jo flere, jo bedre. -Traktement for to- og firbenede: Det er jo OK, hvis han finder ud af at forvente, at når man får besøg af en lille pige, og man har hilst pænt, og løst sine opgaver, så vanker der f. eks. et tørret griseøre eller et kødben. Den samme slags godbid hver gang, og noget, som man kun får i lige netop den situation. Faste rutiner er rart, når man er usikker.
I skal IKKE prøve på at lokke eller tvinge hunden til at være tæt på barnet. Hvis han selv er interesseret i at snuse til den lille, så er det fint. I skal IKKE råbe og skælde ud over, at han er urolig og opmærksomhedskrævende. Giv ham opmærksomhed i form af opgaver, han skal løse. Bevar ro, myndighed og konsekvens. Og fortæl ham tydeligt, hvad I forventer af ham.

---

Kære shari

du har allerede fået mange gode kommentarer og løsninger på dit problem, men jeg vil nu alligevel tillade mig at komme med en lille kommenta´r.

Birgitta´s indlæg er utrolig godt og essensen i det er jo netop at hunden skal lære, at det er JER der er floklederne og ikke den, altså må den acceptere at I vælger at lade dette mærkelige væsen (barnet) komme ind i Jeres hus.

Jeg fangede i dit spørgsmål at du skrev at han var meget forkælet og konstant midtpunkt og blev kræset om med fin mad .................... alt er okay, bortset fra at det er usundt for en hund at være midtpunktet i en familie - en hund "tænker" som et flokdyr og den som alle gerne vil gøre tilpas må et eller andet sted være lederen af flokken og derfor er det for ham ganske okay at gøre opmærksom på at han absolut ikke har lyst til at indlemme flere medlemmer i kredsen.

Jeg ved ikke hvor du bor, men der findes mange glimrende adfærdstereapeuter - hvis du ser TV2 så har Annette Røpke været med der flere gange og de kan lære Jer nogle helt enkle ting for at bringe ro om situationen.
Det koster selvfølgelig nogle hundrede kroner, men det er vel også iorden???

Mine hunde er iøvrigt heller ikke vant til børn, men jeg be´r dem blive ude i gangen, så barnet kan bevæge sig frit inde i stuen uden at jeg skal være nervøs.

Jeg kan stærkt anbefale dig at læse bogen "Hundelytteren" ............ den er lærerig for både nybegyndere og erfarne udi hundepsykologi.

Held og lykke med knægten

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.