Du kan selv stykke en udrensningskur sammen ved at spise masser af grønt og undgå animalsk fedt, sukker og stimulanser som kaffe, the, alkohol og sukkerfri sodavand.
Derudover kan du prøve en tarmudrensningskur, som er meget effektiv, og som både jeg og min mand tager ca. 4 gange om året kombineret med en kur af ovenstående art.
Der findes nogle ayurvediske urtepiller, som hedder Triphala Plus og en æske med 60 stk koster 139 kr og kan købes hos helsekosten. Man skal tage 2 urtepiller med et stort glas vand lige inden sengetid, så det er ikke kompliceret.
Da jeg prøvede kuren første gang, gik der 2-3 dage, så begyndte jeg rent ud sagt at sk... de mest grimme ting ud
, som jeg slet ikke vidste, at jeg havde i tarmsystemet, og som jeg var rigtig glad for at slippe af med, nu de var ude af kroppen!
Nogle dage var det de rene "aliens", der kom ud!
Selv i slutningen af kuren syntes jeg at der kom ekstra skidt ud, så jeg tog en kur til efterfølgende.
Nu har jeg kun ganske få udrensningssymptomer i få dage, når jeg tager en kur, så der er ingen tvivl om, at de er meget virkningsfulde.
Min mand er ikke nogen helsefreak, men jeg fik ham overtalt til at prøve en kur, og også han kom af med de vildeste ting. Nu ser han frem til hver eneste gang, han skal på en kur, for man får det simpelthen bare så godt både fysisk og psykisk.
Man bliver ikke dårlig af pillerne, dvs. man får ikke ondt i maven, kvalme, hovedpine eller andet. De hjælper bare med at skubbe de gamle rester af afføring, som sidder i tarmfolderne, ud.
Jeg mener imidlertid at der står på pakken, at man ikke bør tage sådan en kur, hvis man er gravid. I det hele taget bør man vist ikke indtage nogen former for medicin eller kosttilskud uden lægens anbefaling, så tal med din læge, eller tag en Triphalakur eller 2 inden du bliver gravid.