|
|
 | Ny hund?
Fra :  Axelise  | Vist : 2807 gange
200 point
Dato : 30-07-07 16:14 |
|
Min gamle hund Axel "synger på sidste vers". Disse regnfulde tider er hårde for hans gigtplagede led, og jeg kan ikke forestille mig, at han kan have et tåleligt liv mere end max 1 år endnu.
Så selvom det er slemt at tænke på, er jeg allerede begyndt at overveje hvilken hund, det skal være næste gang, for jeg vil aldrig mere have en kamphund igen. Jeg vil have en rolig og venlig familiehund, som er nogenlunde nem at opdrage på, og som kan omgås andre hunde, så jeg kan tage den med i hundeparker. Jeg ønsker at kunne give min næste hund alt det, som jeg ikke har kunnet give min nuværende hund, nemlig frihed til at lege og løbe rundt blandt andre hunde i skov, strand og hundeparker.
Min mand og jeg har diskuteret adskillige hunderacer, og selvom der er mange pragtfulde, er der bare visse ting, der ligger fast:
Vi vil have en stor/mellemstor hund
Den må ikke være spidshovedet og tynd med ører, der står op i luften (schæfer, faraohund m.fl), derimod skal den helst have hængeører, da udseendet af den slags hunde tiltaler os mest.
Den må ikke være langhåret (gider ikke pelspleje)
Det skal være en hanhund
Den skal som sagt være rar og omgængelig i forhold til mennesker og andre hunde
Så umiddelbart har vi indkredset det til at skulle være enten en boxer eller en labrador.
Mit eneste "men" med en boxer er, at også indenfor denne race er det ret almindeligt med aggression overfor hunde af eget køn. Det er både, hvad jeg har oplevet, og hvad jeg har fået at vide.
En labrador virker som en pragtfuld hund, men den er så venlig, at jeg er bange for at savne noget "personlighed", idet jeg netop elsker min nuværende hunds stædige sind, reserverethed og "fikse idéer". Han har kolossalt meget personlighed, og det er pragtfuldt. Jeg er bange for, om en labrador bare er én, der står og logrer hele tiden.......(Dén bemærkning får jeg jo nok at høre for lige om lidt  )
Og så er jeg betænkelig ved, at en labrador er en jagthund og derfor yderst motions- og stimulationskrævende.
Jeg er selvfølgelig indstillet på lange gåture, men nok ikke mere end 2 timer dagligt, og er det mon nok for en labrador?
Og så elsker jeg min nuværende hunds dovne sind, det er helt pragtfuldt! Han brænder krudt af, når han er ude, men når han er hjemme, er han en hyggebamse og et snorketræ, som ikke farer op bare man rejser sig fra stolen og tror, at nu skal vi ud igen.
Der har jeg indtryk af, at en boxer er lidt bedre til at "dovne", når først den er "gået af" og har fået sine ture.
Er der mon en anden hunderace, der matcher vores krav, som jeg har overset?
| |
 | Kommentar
Fra : miritdk |
Dato : 30-07-07 16:22 |
|
broholmeren - den har et skønt sind - og er også sig selv jeg er vild med de vovser personligt og havde jeg kræfterne - så ville det blive sådan en.  (lige pt "mormor" til en amerikans staffordshire terrier der desværre ikke havde den barndom der skulle til men ellers er en superhund)
AJJJIII - sad lige og kiggede på billeder af broholmeren - ihhh hvor er de alså skønne 
OG HOLD SÅ OP MED AT KALDE DIN AXEL FOR KAMPHUND - DET ER VEL IKKE TIL DET BRUG DU HAR DEN 
| |
 | Kommentar
Fra : vil.du  |
Dato : 30-07-07 16:22 |
|
Labrador, for pokker det er en vidunderlig hund 
Nej, jeg har ikke selv hund, er gift med en mand der ikke bryder sig om hunde, derfor har vi kun misser.
Boxeren ville jeg omgående fravælge, jeg har set hvordan de kan invadere et helt hjem....med deres savl, det gad jeg simpelthen ikke at have med at gøre.
Respekt for at du, i god tid, tænker over at din gamle trofaste vens dage på denne jord, efterhånden, desværre, er talte! Alt for mange venter alt for længe med at tage den svære beslutning og deres vovser tvinges til at leve den sidste tid i et helvede af smerter - for ejerens skyld.
Respekt til dig!
Nus den gode gamle hund fra mig!
Kram fra Dorthe.
| |
 | Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 16:32 |
|
Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg Broholmer, men mente den var for stor i forhold til det, du ønskede... Og så skrev du det... Måske er det der, du skal lede?
Når du alligevel nærmer dig den størrelse, så tror jeg også, jeg ville overveje en Grand Danois..
En boxer mener jeg kræver lige så meget stimulation som en labrador.. Der er gang i gaden hos dem - men de er rigtig dejlige...
Udpræget aggression mener jeg ikke disse besidder - ikke i forhold til den race, du er vant til. De er alle langt nemmere at socialisere i den retning end kamphunderacerne.
Der er mange gode muligheder - personligt synes jeg labradoren kan blive en tand for kedelig fordi den er så "omgængelig". De øvrige synes jeg har mere... ja... du ved nok... ved ikke hvad jeg skal kalde det 
Vaxen 
| |
 | Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 30-07-07 16:33 |
|
Jeg foreslår selvfølgelig en Sigurd, en Nova Scotia Duck Tolling Retriever... oki han har en stor pels, men jeg er forbavset over så lidt han fælder.
Men skal størrelsen være en ca. Broholmer kan jeg godt se, at han ikke slår til. Ellers har han bestemt alle de andre egenskaber.
Han elsker og sove, lege, træne, spise i det hele taget deltage i familien. Dog bliver han ikke vildt ked af det, når vi forlader ham, han har aldrig bidt noget i stykker, kun hans legetøj.....
Jeg har haft med mange racer og gøre igennem tiden, men Tolleren er dog den sjoveste, der går aldrig en gåtur, uden at Sigurd får mig til og grine højt.
pøj pøj med din søgen, en hund får det godt hos dig.
| |
 | Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-07-07 16:35 |
|
Min første tanke var en Bernersenne, men der er jo pelsplejen. 
Den Broholmer jeg kender er noget så dejlig, hvis ikke det var fordi han savler,
Så er der igen Labrador, min søster og svoger har fire formel 1 labardor, de tre til jagtbrug, en til militærbrug, men alle er de "private" når de ikke er på job, og jeg kan sige dig, de ved godt hvornår de er på job, og hvornår de har fri.
Så den race kan jeg varmt anbefale http://images.google.dk/images?hl=da&q=formel+1+labrador&btnG=S%C3%B8g+i+billeder&gbv=2
Og så sender jeg lige noget varme og tørke til Axel - vi andre kunne nu også bruge noget sommervejr
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 16:35 |
|
Eller en skøn rottweiler-tæve!!
DET er da også en dejlig hund...
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 16:42 |
|
Jeg tror jeg stemmer for en Grand Danois..
Citat
Vi vil have en stor/mellemstor hund |
Den er stor!!
Citat
Den må ikke være spidshovedet og tynd med ører, der står op i luften (schæfer, faraohund m.fl), derimod skal den helst have hængeører, da udseendet af den slags hunde tiltaler os mest. |
Den har et ordentligt grødhoved og nogle dejlige hængeører. Skønne tiltalende og trofaste øjne.
Citat
Den må ikke være langhåret (gider ikke pelspleje) |
Den kræver pelspleje som en labrador. Skal børstes en gang imellem da den godt kan fælde lidt børster...
Citat
Det skal være en hanhund |
Jow jow - GD findes også i hanner 
Citat
Den skal som sagt være rar og omgængelig i forhold til mennesker og andre hunde |
Den er meget omgængelig. Den evner både at have gang i gaden og også at være en rolig kælepotte.
Den kræver relativt lidt motion i forhold til sin størrelse - to timer er fint til den.
(sammenlignet kræver både broholmer, boxer og labrador mere).
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 16:44 |
| | |
| Kommentar
Fra : knh15 |
Dato : 30-07-07 16:44 |
|
Ville min mand gå med til det, skulle Sigurd have været en Grosser Schweitzer Sennen hund.
Sådan en har jeg haft og det var en meget kærlig, men vagtsom hund.
Han havde også alle de egenskaber du søger og så kan han bærer varer på sin ryg for dig når han bliver voksen.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-07-07 16:50 |
|
Altså...beagle bliver det ikke. De er for små.
Savl er IKKE noget problem! Jeg tørrer gerne savl af i metervis, hvis jeg får en hund med stor personlighed. Hvis det ikke lige var fordi en dogue de bordeaux ligner en amerikansk bulldog af sind (aggression), så tog jeg gerne sådan en savle-frans med slim-snørebånd ud af mundvigene 
Formel 1 labrador bliver det heller ikke, for jeg synes ærligt talt, at det vil være så synd at få en hund med så udpræget jagt- og spor- stimuleringsbehov, når jeg nu ikke går på jagt og ej heller løber marathon i skoven . Jeg er oprigtigt bekymret for dens jagtinstinkter og så er jeg ikke sikker på, at jeg vil finde dens noget evig-glade væsen særligt indtagende. Desværre, for det ER en pragtfuld hund, jeg har mødt SÅ mange skønne!
Rottweiler-tæve bliver det heller ikke. Min mand vil under ingen omstændigheder have en tæve, så vi skal have en hanhund, og en rottweiler-han kan meget nemt have nogle af de samme aggressions tendenser, som jeg kun kender alt for godt fra min egen hund og gerne vil VÆK fra.
Broholmeren er både smuk og har en dejlig personlighed, ved jeg, - men de går vist ikke for at være de mest omgængelige overfor andre hunde, gør de? Det gør ikke noget, at hunden er stor som en pony, vi flytter os gerne, når hunden kommer op i fodenden om aftenen for at hygge i et par timer 
Grand danois er jeg også vild med, men det GÅR bare ikke med en hund, som kun bliver ca. 7 år. Det er jo lige netop dér, man elsker den allermest og ikke kan bære tanken om, at den engang skal herfra  Nej, jeg VIL kunne have min næste hund i mindst 10 år!
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-07-07 17:00 |
|
Grosser schweitzer sennen hund er dejlig ja, men for megen pelspleje.....og for megen pels på én eller anden måde!
Vaxen, du har ellers fat i noget af det rigtige, jeg elsker hunde med et ordentligt grødhovede, hvor man får lyst til at kysse den lige på munden hele tiden
Jeg elsker ALT ved min nuværende hund, UNDTAGEN hans hanhunde-agression, så den skal vi bare væk fra! Men gid man dog kunne pille alle aggressionskomponenterne ud af amerikansk bulldog, for jeg er ellers fuldstændig vild med racen! Og mirit.dk, jeg kalder Axel for en "kamphund", for det er den slags hunde jo blevet kaldt i så mange år, og jeg synes at betegnelsen "muskelhunde" bare er et dække over et ord, man ikke vil være ved.....
Jeg har gjort alt, hvad jeg evnede, for at opdrage på min hund og gøre ham til en god dreng, men han ELSKER altså at slås, og det er SÅ usympatisk  Han synes simpelthen, at det kunne være skideskægt at give de andre hanhunde bank engang imellem...... 
| |
| Kommentar
Fra : Nordsted1 |
Dato : 30-07-07 17:01 |
|
Hvis jeg ikke havde noget imod savlefrandser, ville jeg så vælge en Broholmer, den jeg kender er bare så sød og kærlig og mange gange tror den at den er en lille skødehund, det er bare om at få ryddet borden inden den logrer det hele ned.
Mine unge passede den engang til jul, hvor ejerne var ude at rejse, de unge skulle så holde julefrokost, og satte dåseøllerne udenfor, ti hi, det skulle de ikke have gjort, vovsen kunne ikke stå for det nye legetøj der stod der i sneen, så han tog dem, og da de så punkterede, drak han dem, sikke en bøhmand han fik på, men han kunne heldigvis sove rusen ud.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-07-07 17:09 |
| | |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 17:10 |
|
Jeg kan godt forstå, at du ikke vil af med din hund så tidligt...Det er nok den allerstørste ulempe ved gigantracerne..
Men - broholmerne bliver heller ikke tudsegamle, desværre... Det er unægteligt det, der følger med når man kommer lidt op i størrelsen...
Måske, når alt kommer til alt, vil det bedste være en labrador, som ikke er af brugslinjer. Du kan jo bruge noget tid på at undersøge hvilke kenneler, der fremavler de egenskaber du gerne vil have hos din hund.
Og så må du simpelthen "gasse" den op til at være det, du godt kan lide... Du ved, det der med personligheden
Personligt ville jeg vælge en boxer. De er lidt motionskrævende, men de har altså et sind, der siger spar to. De er kærlige og sjove - nærmest lidt klovnede. De er kloge og til at opdrage. De KAN have aggressionstendenser mod fremmede hanhunde, men det er generelt til at opdrage og socialisere sig ud af. Det stikker ikke så dybt som hos hos den amerikanske bulldogg.... (Det nye er, at de kaldes Fitnesshunde )
Der skal sættes ind med det samme - de skal måde hunde i alle racer og begge køn lige fra starten...
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : dova |
Dato : 30-07-07 17:14 |
|
En nævner at boxere savler......det gør de også, mere end de fleste andre hunde....og så lugter de, de har en meget speciel lugt som hænger i alt.....noget af det værste der findes, er f.eks. en bil hvor der jævnligt har befundet sig en boxer 
Og m.h.t. temperament, omgængelighed over for andre hunde o.s.v. så må du ikke forvente en nemmere hund end din Axel har været (boxere har nok været mere brugt som kamphunde før i tiden end amr. bulldog ), og selv om opdragelsen har en stor del at sige, har de altså ikke verdens nemmeste temperament at styre.
Citat
Og så er jeg betænkelig ved, at en labrador er en jagthund og derfor yderst motions- og stimulationskrævende.
Jeg er selvfølgelig indstillet på lange gåture, men nok ikke mere end 2 timer dagligt, og er det mon nok for en labrador? |
Jeg tror at hovedparten af Danmarks bestand af labrador, netop bruges som familiehund og ikke til jagt.........og det der med at "dovne" og være hyggebamse, der finder du ikke noget der kan være mere dvask end en labrador......du kan i hvert fald ikke forvente det samme af en boxer.
Nu er en labrador så bestemt ikke min yndlingsrace, jeg ville hellere til hver en tid anbefale en Schäfer, som i den grad er en "misforstået hund", for det er verdens mest intelligente race og den der er nemmest at opdrage, og en ideel familiehund i de rette hænder......men det hjælper jo ikke meget når I ikke bryder jer om udseendet på den.
mvh dova
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 17:21 |
|
Også jeg ville anbefale en schæfer, hvis det var en mulighed - men den lever ikke op til flere af kravene.
Den er passende størrelse..
Den passer ikke med udseendet
Den passer ikke med motionsbehovet
Den passer ikke med pelsplejen
Den passer ikke med temperamentet...
Så.. Nej, det er nok ikke den, det skal være ...
Selvom det i mine øjne er den dejligste af alle
Vaxen
| |
 | Kommentar
Fra : bluesky |
Dato : 30-07-07 17:25 |
|
Hejsa
Vi var igennem de samme overvejelser og ønsker som jer. Vi overvejede ligeledes Bernersennen, Broholmer og Ridgeback og ved et tilfælde mødte vi pludselig en blå Grand Danois i skoven. Så var vi fortabt Fluks hjem til internettet og læse alt hvad vi kunne og fandt faktisk at der svar nuancer mellem de forskelige GD typer og den blå havde alle de ting som vi ønskede os. Ingen savl eller hængeøjne, rolig og godt gemyt også overfor små hunde, maks. 2 timers gåtur om dagen, og ikke mindst kunne være alene hjemme uden at splitte det ad.
Vi har nu haft ham i 5 år og har ikke fortrudt. Der er ydermere kommet 5 blå yderligere i vores omgangskreds, da de oplevede hvor nem en blå GD er. Selvom han er stor vælter han aldrig noget fra bordet og modstat en labrador kan han godt nøjes med at kigge på en steg på køkkenbordet - han rør intet før der bliver sagt værsgod med hans navn. Han vækker med sine 70 kg opsigt på gaden men det vænner man sig til og vi har aldrig haft problemer med andre hunde -store som små. Selv lange køreture på bagsædet i normal bil er ikke noget problem, men andre trafikanter kigger godt nok lidt når "bedstefar" kigger ud af bagruden
Det er en skrøne at de spiser meget - han spiser kun når han er sulten og det svarer ca til et litermål tørkost om dagen.
Såfremt du ønsker nærmere oplysninger eller evt. opleve en blå GD "live" så giv mig et preg.
Hilsen
Bluesky
| |
|
hejsa axelise
ja der findes mange dejlige hunde racer, jeg har en kollega der har en leonberger hanhund han er simpelthen så dejlig og kan stort set med alle hunde men han har jo godt nok pels der vil noget , har du overvejet en blandingshund ?? mit dagplejebarn ( en sort labrador hanhund ) er noget af det mest skikkelige jeg kender , han har været ufattelig nem at have med at gøre og han finder sig i alt hvad min furie af en tævehund ( schæfer) byder ham , .........og det er ikke så lidt.....min erfaring med labradorhunde er de er skikkelige og nemme at opdrage og er rigtig gode til at socialisere sig med andre hunde.
GOD JAGT
venlig hilsen chicapigen
| |
 | Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-07-07 17:30 |
|
Uh, der er mange dejlige hunderacer i verden...
Og jeg synes, at det lyder rigtig fornuftigt med en labrador...
Men hannerne ER jo ikke lige så nemme at socialisere som tæverne.....
Det ligger jo i deres natur, at der helst bare skal være én han i flokken...
Ved du hvad, -denne side er god når man vil sammenligne de forskellige egenskaber hos de forskellige racer: http://www.hundeleksikon.dk/index.html
Der er selvfølgelig afvigelser i de fleste racer.
Under alle omstændigheder er det nok klogt at vælge en jagthund. Og det er en lab jo.
Så er der bare det, at jo mere jagt der er i hunden, jo mindre dominans er der tit.
Men jo mere jagt, jo højere aktivitetsniveau...
Silke er jo en pragtfuld hund. Og som du kan se i "hundelexikon" så ER der faktisk ikke så store problemer med pelspleje og fældning. Der er tolleren (nova scotia duck tolling retriever) noget værre. --Men Silke er stadig en meget aktiv hund, selv om hun er 5 år nu.
Det der med personlighed det tror jeg ikke, du skal bekymre dig om. For alle hunde er unikke. Og hvis du får en labrador, så vil han i høj grad udvikle sig efter hvilken opdragelse han får.
Hvis han kun får den grundlæggende lydighedstræning og derudover bare er "familiehund", så vil han sikkert blive en almindelig lalleglad labbe.. Men hvis I tager ham med i lige netop JERES liv og giver ham masser af udfordringer og gode oplevelser hele hans liv, så vil han blive ved med at udvikle sig og blive klogere og klogere.
Hvalpe er utrolig dejlige.....Men de har ikke så meget personlighed som en hund på 10 år...
En anden fordel ved en labrador er, at det skulle være relativt nemt at få en hvalp på det tidspunkt som I beslutter jer for. For det er jo en talrig race.
Labber findes jo endda i 3 forskellige farver, -sort, lys og mørkebrun...
Nogle af dem er bare super-sociale...
Inden I køber en hvalp så gør jer selv den tjeneste at hilse på både moderen og ISÆR faderen. Og allerhelst skal I se, hvordan forældrene har det med andre hunde. Det kan være et problem med tæven fordi hun ikke opfører sig "normalt" når hun har hvalpe. Men så er det jo godt, at I er i god tid. I kan i al ro og mag tage på udflugter til forskellige kenneler og så bede om at få lov til at hilse på de tæver der f.eks. skal parres til foråret..
Og så er det nok en god ide at tage på udstillinger. For der kan man tit fornemme, hvordan de flotte hanner har det med hinanden..
| |
|
DOVA
du har så meget ret i det du skriver om schæferhunden , jeg syntes jo personligt at det er en dejlig hund jeg har haft 4 af slagsen og når luna engang ikke er her mere hun bliver 11 i år så er det 100 % sikkert at den næste også bliver en schæfer , de har alt det jeg søger hos en hund
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-07-07 17:37 |
|
---Der er forøvrigt en stor udstilling i Brøndby d. 15-16 september...
DEN skulle I prøve at komme på...
OG: køb et katalog når I er der...
Det er rigtig godt at have en liste over alle hundene med hjem. Det er også godt at kunne notere i kataloget hvad man synes om de enkelte hunde.
Når man så kommer hjem, så kan man kontakte ejerne og få en snak om planer for parringer i fremtiden osv..
| |
| Kommentar
Fra : bluesky |
Dato : 30-07-07 17:40 |
|
Hej Axelise
Det siges at store hunde lever kortere tid, men jeg tror nu nok at det kommer meget an på plejen af den. Vores nabos GD tæve er 11 år og den som vi i sin tid mødte og som var årsagen til at vi fik en blå GD lever i bedste velgående på 12 år. Vores er som sagt 5 år og har aldrig fejlet noget ud over øjenbetændelse og skab og det er jo udefrakommende faktorer.
Så det ville aldrig blive min årsag til at vælge en stor hund som Grand Danois fra
Bluesky
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 30-07-07 17:42 |
|
Bluesky, det er da fantastisk med så gammel en GD..
For mig at se, at alderen da også det eneste, der ikke rammer perfekt til Axelises beskrivelse af en hund...
Måske, Axelise, er det værd at undersøge om det er en almindelig oplevelse i praksis, at racen sniger sig lidt op over de ti år alligevel?
Vaxen
| |
| Kommentar
Fra : bluesky |
Dato : 30-07-07 17:49 |
|
Hej Vaxen
Enig og hun skal være velkommen til at lægge vejen forbi nordsjælland og opleve hvad GD kan byde på.
Når vi har alle 6 samlet til gril og skovtur så er der godt nok et par løbere som finder andre veje - det ser voldsomt ud, men deres bedste venner i skoven er de små (øøøø .... det er alle i forhold til og min dårligste bemærkning kom da jeg mødte en stolt shæfer ejer og kom til at spørge hvor gammel hans hvalp var? Fråden stod ud af munden på ham da han svarede ....6 år 
Bluesky
| |
 | Kommentar
Fra : qfha |
Dato : 30-07-07 17:57 |
|
Tag endelig på udstilling, og hils på en masse vovser. Da hundeejere jo er skruet sådan sammen, at de elsker at snakke i timevis om deres vidundre, er der også rig lejlighed til at høre om de respektive racer. En udstiller er dog først til at snakke med, når hunden har været i ringen.
Du vil helt sikkert få en super dag, hvis du tager til brøndby. Husk at komme ret tidligt på dagen, ellers er en del taget hjem.
mvh
qfha
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 30-07-07 18:06 |
| | |
| Accepteret svar
Fra : Birgitta | 
Modtaget 200 point
Dato : 30-07-07 18:18 |
| | |
| Kommentar
Fra : maj_britt |
Dato : 30-07-07 21:53 |
|
Collie, korthår ( ikke helt hængeører)
Rhodesian Ridgeback ( hanner kan være lidt dominante)
Dalmatiner ( hanner kan være dominante)
Gammel dansk hønsehund
Umiddelbart vil jeg sige at collie, korthår opfylder dine ønsker, hvis du kan leve med kipørene.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 30-07-07 22:23 |
|
Uha Birgitta, det var et beskidt trick!! De hvalpe dér i dit link er bare til at spise!
Jeg kan også godt forestille mig at du har ret i, at hund selvfølgelig vil forme sig efter den familie, den lever i, så jeg er helt bestemt meget åben overfor labrador.....
Og det er rigtigt, at man selvfølgelig kan lave et stort stykke opsøgningsarbejde for at finde en kennel, der avler på netop de familiemæssige træk mere end jagtinstinkterne.
Da Axel var hvalp/ung hund gik jeg ofte op til 3 timer dagligt med ham, så det er såmænd ikke motionen, jeg er bange for, og selvom jeg bor i byen, kører jeg gerne 20-25 km ud og hjem for at finde en dejlig plet, min hund kan boltre sig på. Jeg har altid varieret Axels ture meget, så de var "spændende". Så hvis en labrador kan leve med den slags motion, er racen værd at overveje, men jeg er altså ikke orienteringsløbs-typen, der render rundt med kompas og lægger duftspor til min hund, og jeg kan jo godt blive betænkelig ved tanken om en meget intelligent hund, som har brug for meget stimulering, for er det godt nok, det jeg kan tilbyde den?
Min egen Axel er jo - om ikke dum som et bræt - så dog ikke den skarpeste kniv i skuffen. Amerikansk bulldog går vist for at være den 3. dummeste race , men jeg plejer at sige, at han er meget klog på sin egen lille enfoldige måde
Bluesky, det var en meget glædelig nyhed at en blå GD kan blive så gammel, det havde jeg ingen anelse om! Jeg er vild med store hunde, der tror de er skødehunde - en GD i sofaen er et guddommeligt syn
Og tusind tak for dit tilbud om at kontakte dig og evt. se jeres hunde, hvis jeg ellers forstod dig rigtigt?
Dova, schæfer er helt sikkert en pragtfuld hund - Axels kæreste (én af dem ) er en schæfertæve, og jeg har sjældent mødt så klog og dejlig en hund. Men der er for meget "DAMP-barn" over schæfer for min smag, og så er jeg bare ikke vild med en spidssnudet og meget opvakt hund. Sådan én har jeg simpelthen ikke lyst til kysse på over det hele
Iøvrigt har du ret i dét med boxere - de har en kraftig lugt, som jeg heller ikke er helt vild med. Og så er der unægtelig også noget DAMP-barn over dem!
Jeg elsker det enfoldige og bløde og at hunden er lidt sjov. Jeg har grint ad Axel hver eneste dag i 9½ år, fordi han er så sjov og har så mange ansigtsudtryk og har så blødt et sind, så jeg kan mærke hvert et skift i hans væsen og humør og se noget forskelligt i hans store brune øjne, afhængigt af, hvad han prøver at kommunikere til mig.
Jeg ved jo ikke, hvor længe Axel holder endnu, måske 1 år måske mere måske mindre, men jeg er begyndt at indstille mig på, at jeg skal være parat til at lade ham få fred, hvis han får det værre, end han har det nu. Min dyrlæge siger, at hun aldrig har set en amerikansk bulldog blive mere end 10 år, og han bliver 10 til februar, så hver dag lige nu er en gave. Jeg håber bare at han holder året ud, for jeg mistede min mor for 4 måneder siden, og jeg kan slet ikke udholde tanken om også at skulle miste Axel i år.
Så lige nu "sonderer" jeg tærrenet og ser mig lidt omkring for ikke at tage en hastebeslutning af bare sorg, når Axel ikke er her mere.
Der var nogen der var inde på en blandingsrace, og det vil jeg meget gerne have, det behøver ikke at være en raceren hund. Labrador/broholmer eller labrador/blodhund ville da være helt fantastisk! Men den slags blandinger tror jeg, man må lede meget længe efter.
Så det mest realistiske er nok at udse sig nogle gode kenneler og tjekke deres avlshunde samt avlernes måde at håndtere hundene på, og så forhåbentlig have et par muligheder på hånden til den tid, hvor Axel ikke er her mere.
| |
| Kommentar
Fra : bluesky |
Dato : 31-07-07 01:07 |
|
Hej igen Axelise
Jo det har du forstået rigtigt
Men indtil da kan du hvis det har din interesse se et par billeder på www.peecee.dk som jeg har uploadet af ham og hans venner. Der er et søgefelt, hvis du ikke kan finde dem, men her er filnavnene:
http://peecee.dk/?id=60340
blaa-gd-hvap-3.jpg 1,576.45 KB 0 visninger 00:05 - 31/07 2007
blaa-gd-hvalp-5.jpg 1,231.73 KB 0 visninger 00:05 - 31/07 2007
blaa-gd-hvalp-4.jpg 1,674.29 KB 0 visninger 00:04 - 31/07 2007
blaa-gd-hvalp-2.jpg 1,618.01 KB 0 visninger 00:01 - 31/07 2007
blaa-gd-hvalp.jpg 1,684.89 KB 0 visninger 00:01 - 31/07 2007
blaa-gd-5-aar-(2).jpg 1,844.69 KB 0 visninger 23:59 - 30/07 2007
blaa-gd-5-aar-(1).jpg 1,722.95 KB 0 visninger 23:58 - 30/07 2007
1_blaa-gd-2-stk.-(1).jpg 1,549.64 KB 0 visninger 23:52 - 30/07 2007
blaa-gd-2-stk.-(1).jpg 1,549.64 KB 0 visninger 23:52 - 30/07 2007
blaa-gd-4-stk.-(1).jpg 1,787.57 KB 0 visninger 23:52 - 30/07 2007
blaa-gd-4-stk.-(2).jpg 1,674.95 KB 0 visninger 23:52 - 30/07 2007
Hilsen
Bluesky
| |
| Kommentar
Fra : bluesky |
Dato : 31-07-07 01:10 |
| | |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 31-07-07 14:17 |
|
Axelise, der er også sådan nogle tests på Nettet, som måske kan hjælpe dig til at finde den rigtige race.. De er ikke allesammen lige gode... Men du kan da prøve dig frem.
Jeg prøvede for dig med denneher.....
http://selectsmart.com/DOG/
og fandt at en labrador matchede 100%....
Der er andre tests på den hjemmeside, jeg henviste til tidligere, "hundeleksikon.dk". Kik under "Test dig selv" ude i venstre side.
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 31-07-07 14:40 |
|
Hos mig var en labrador også en 100% match...
Og der kunne den da ikke tage mere fejl...
Schæfer stod slet ikke på listen..
Og det er så absolut min foretrukne race....
Vaxen - der ikke heeelt stoler på den slags tests...
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 31-07-07 18:21 |
|
Ej, vi anbefaler jo allesammen lige netop DEN hund, som vi selv har.......
En test på nettet KAN være mere objektiv.
| |
 | Kommentar
Fra : music-boy |
Dato : 31-07-07 18:59 |
|
Labrador er det sød hund og hvis du er meget gode ved en labrador så bo tæt på vandet men også hvor der er en stor grund... jeg er en det passer to hunde hver dag to dejlige hunde
| |
|
vaxen>>>>>> dejligt at se der er andre schæfer tosser end mig mit ord sprog er : " en gang schæfer-altid schæfer" jeg anbefalede en labrador og har selvfølgelig selv schæfer. jeg håber axelise finder sig en dejlig rundhovedet kyssefast bredmundet hvaps med hængeører når den tid kommer , jeg tror når først du ser hvalpen axelise så ved du om det er den rigtige.
venig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 01-08-07 15:01 |
|
Nåeh, jeg startede med schæfer/collieblanding, --derefter schæfer... Og først derefter fik jeg min drømmehund, berner sennen... Efter 4 stk af dem er mine forhold ---og racens sundhed--- ændret, så sidste gang valgte jeg golden retriever og i dag har jeg min superkloge fantastiske Silke.
Berner sennen har jo også de der store smukke dumme hoveder med glade grin på, altid..
Men den er STOR... Og der KAN være slagsmål i en han... men det kan der jo i de fleste racer...
Schæfer passer bare ikke til mig...
Vi er forskellige, og på forskellige tidspunkter af vores liv stiller vi forskellige krav...
Min næste hund bliver sikkert en lille pensionist-tæppetisser...
| |
 | Kommentar
Fra : sara85 |
Dato : 06-08-07 09:31 |
| | |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 06-08-07 09:47 |
|
Hej sara85, jeg har skam trevlet hele det hundeleksikon igennem.
Jeg har også Aschehougs Store Hundebog med beskrivelse af flere hundrede hunderacer og deres temperament.
Men ét er mit eget kendskab til de forskellige racer samt dét, jeg kan læse mig til, men et andet er andre hundejeres erfaringer. Der er mange her på Kandu, som har masser af gode råd og erfaringer, idet de har haft flere hunde.
Jeg vil for hyggens skyld lade tråden stå åben et stykke tid endnu, men umiddelbart hælder jeg nok til Birgittas gode links til labrador opdrættere.
Jeg skal til dyrlægen med Axel d. 20/8, hvor han skal have hele sit bevægeapparat røntgenfotograferet, så vi kan se, hvor slemt det står til, og om der kan gøres noget mere. Jeg håber, at han evt. kan få lagt lidt mere guld ind, så det kan forlænge hans levetid i og med at livskvaliteten bliver forbedret. Ellers talt dyrlægen også om, at man kan sprøjte noget ind i leddet, som er med til at få brusken til at gendannes. Som et supplement til Glucosamin og hvad han ellers får.
Men det er jo ikke til at vide, hvad dyrlægen siger, så en ny hund kan være "tæt på", men det kan også være, at jeg får lov til at beholde Axel 1 års tid endnu. Han har energien og er glad, men hans led har det ikke godt, så..........
| |
| Kommentar
Fra : sara85 |
Dato : 06-08-07 10:22 |
|
Håber det går godt hos dyrelægen....
Jeg har selv en lab hvalp og tro mig det er sku noget af en udfrodring den ved skam godt hvad den selv vil og ikk vil...
| |
|
hej axelise
tro mig jeg ved godt hvordan du har det, min hund luna er lige ved at være 11 år og hun er da heller ikke så frisk mere , så vi ved heller ikke hvordan det ser ud om ½ år , det er det der er ¨så svært ved ar have gamle hunde for når den tid kommer hvor vi skal sige farvel til dem syntes man at alt bare er uretfærdigt.
jeg håber det går godt hos dyrlægen og at du kan have en dejlig tid med vovsen et stykke tid endnu.
min gamle hund chica havde også problemer med bevæge apparatet og da fik hun metacam af dyrlægen og det hjalp kolosalt på hende det gav hende et par år ekstra,( hun blev 13 år ) så du kan evt. spørge din dyrlæge om det ville hjælpe din hund. på min virkede det godt.
venlig hilsen chicapigen
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 06-08-07 14:43 |
|
---Prøv endelig på at afsætte tid til at tage på udstilling d. 15 og 16 september.
Labrador retriever hører til i gruppe 8, så den er "på" om søndagen.
Og der er så mange af dem, at de sikkert har en ring for sig selv. Og så begynder bedømmelserne kl 10.
De racer, der ikke findes så mange hunde af, de deles tit om en ring. Og så kan man risikere, at racen først bliver bedømt f.eks. kl. 11 eller 12.
Hvis det er godt vejr, så kan det blive alletiders udflugt. (--Husk lige, at Axel ikke må komme med, men det er I nok heller ikke interesserede i)
---------Den ENESTE måde jeg kan klare sorgen over at miste min hund, det er ved at beskæftige mig med tanken om den helt vidunderlige lille hvalp, der skal være afløser..
Det er RIGTIG svært at sige farvel til en god firbenet ven...
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 06-08-07 15:44 |
|
Uha...jeg får tårer i øjnene bare ved at læse jeres svar - jeg VED det bliver rædselsfuldt at skulle tage afsked med Axel, som har fulgt mig i tykt og tyndt og været min fantastiske ven i så lang tid. Nu er det jo ikke længe siden, jeg måtte tage afsked med min mor, så jeg vil godt nok gøre alt, hvad der står i min magt, for at forlænge Axels levetid, forhåbentlig mindst ½ års tid endnu. Omvendt så har jeg jo også lige erfaret, at en sorg så stor som at miste sin mor, - den troede jeg ville være ubærlig. Men på én eller anden måde, så lykkes det én at komme videre i livet, og selvom man sørger, så formår man at se fremad. Så på en underlig måde, så trøster det mig at vide, at når jeg kan "overleve" at miste min mor, så kan jeg også overleve at miste min hund. Det er jo bare altid svært at forestille sig, hvor meget man kan elske en ny hund....lige indtil man sidder med den i armene, går jeg ud fra.
Birgitta, - jeg skal desværre arbejde hele weekenden d. 15-16/9, så jeg kan ikke tage ud og se på hunde-udstilling i denne omgang. Og nej, Axel skal bestemt ikke med!
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 06-08-07 17:35 |
|
EJ, hvor er det ærgerligt... Så må du tage det den besværlige måde... Tag på besøg i forskellige kenneler og snak med hundene... -og kennelmutter/fatter..
Noter ned! for hvert sted, så du ikke får mixet indtrykkene og bytter om på stederne. Og det er nok også godt at tage kamera med..
.....Men det kan godt være, at du ikke får gjort noget ved det før den dejlige Axel ikke er mere...
Hvis man føler dyb sorg over at miste sine nærmeste, ---så vil man også sørge dybt over at miste sin hund.
Og hvis man hurtigt kommer over tabet af sine kære, så gælder den evne også ved tabet af en hund..
Jeg ved ikke rigtig, hvad der er "bedst". Og det er også lige meget. For vi sørger på hver vores måde alligevel. Det er vist noget med, hvordan vi tackler det at miste.
Og nogle gange er frygten for -og udsigten til- at miste værre end selve det endelige tab.. 
| |
|
birgitta>>>>>> du har så evigt ret.. det gør ligeså ondt at miste sin bedste ven som at miste et kært familie medlem, min luna var ca. 5 år da vi mistede chica og det var et sandt mareridt, den der tog det pænest var faktisk luna. jeg var ked af det i meget meget lang tid og kan da også bare ved at sidde her og skrive det blive helt varm inden i ved tanken om hende.
jeg har så sent som idag snakket med en der kom gående med en labrador hvalp på 12 uger........i guder hvor var han bare dejlig, så hvis dit hjerte er faldet for sådan en lille fyr kan jeg godt forstå dig. de er bare dejlige.
chicapigen
| |
| Kommentar
Fra : vaxen |
Dato : 06-08-07 20:35 |
|
Arrj, altså...
Det er kun et år siden min skønne gamle hund måtte til regnbuebroen, og jeg må indrømme, at det at miste ham, var nok det værste tab, jeg har oplevet... Han var så utrolig tæt på mig - nærmest en soulmate.
Jeg viste også godt, at jeg kunne se frem til en ny lille hvalp, men den tanke gav mig helt dårlig samvittighed.
Men smerten blev ikke lindret, før jeg aktivt kunne gå i gang med at finde en ny lille terrorist...
Jeg vil ikke sige, at det gør mindre ondt af at have en hvalp i huset, men det afleder tankerne..
Jeg kan stadig græde over min skønne gamle hund... Det kræver bare et billede
NÅ - det var ikke just et trøstende indlæg, men måtte lige vende det, nu der var nogen, der ved, hvordan det føles...
Vaxen - der nu har en stor schæferteenager, der helt sikkert afleder ganske glimrende!!!
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 06-08-07 20:57 |
|
Det er jo den eneste forskel: Man KAN erstatte en hund med en ny lille hundehvalp. Ikke så klog og ikke så speciel og med så stor personlighed som den gamle, --det kommer først med alderen. Men så kluntet og så charmerende som kun en hvalp kan være.
En mor kan ikke erstattes.
Jeg mistede min mor for 3 år siden. Og jeg bliver stadig fyldt med sorg når jeg tænker på hendes sidste år. Hvis jeg kunne, så adopterede jeg gerne en ny mor til at lindre smerten.
DET er en sorg, vi må leve med. Som ikke kan lindres af andet end tiden.
Sådan behøver det ikke at være med en hund, -uanset hvor afholdt den er.
Jeg har 6 hunde, ---plus én fra min tidligste barndom-- som løber og leger og venter på mig ved regnbuebroen. Trille, Klavs, Ramses1, Claire, Ronja og Ramses2. Og lille Pjevs, som kun var i familien i kort tid i min barndom.. Jeg husker og savner dem allesammen... Men Silke er min trøst og erstatning i dette liv.
Måske er lille Pjevs der også, selv om han fik en ny familie.....
Og Axelise, --ved regnbuebroen er der altså ingen sygdomme. Og ingen dominansproblemer, så dine hunde vil kunne enes mens de venter på dig.
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 07-08-07 08:55 |
|
Ja, netop Birgitta!
Jeg er langt langt fra kommet mig over tabet af min mor, og hende er der ingen, der kan erstatte.
Men en ny hund vil med tiden kunne erstatte den gamle hund, det må jeg ihvertfald tro på, for det er jo, hvad folk fortæller.
Før i tiden tænkte jeg med gru på, at jeg nok ville komme til at miste både min mor og min far og min hund indenfor 5 år, og det syntes som en ubærlig sorg at skulle igennem. Sådan noget, som man ikke orker at tænke på, for man kan ikke forberede sig følelsesmæssigt, man må bare "tage den", når den kommer.
Og nu HAR jeg jo mistet min mor, og du ved selv, hvordan forløbet var, for du var med til at støtte mig i den meget svære tid. Fordi jeg for 10 år siden var igennem en meget svær depression, har jeg været bekymret for, om jeg ville kunne bære så stor en sorg, som det er at miste sin mor eller far, - eller sin hund. Jeg var bange for, om det ville knække mig, men det har det ikke gjort, gudskelov.
Så heldigvis, så KAN jeg godt bære sorgen, selvom det er meget hårdt. Og det vil jeg så også kunne, når jeg mister min far og Axel.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 07-08-07 11:21 |
|
Jeg vidste ikke, at du havde været ramt af depression...
Det står for mig som den forfærdeligste sygdom man overhovedet kan få..
Jeg havde både en far og en søster, der var maniodepressive, og en anden søster med depressioner... Og det er bare så trøstesløs en sygdom at få.
Jeg har selv kæmpet hårdt og målrettet for ikke selv at "dykke" i forbindelse med de store stød, som livet har givet. --Enten ved at fokusere på andre menneskers ulykker, eller ved at fokusere på de lykkelige ting i min hverdag.. Jeg VIL simpelthen ikke lade mig rive med af en depression. Jeg har nok arvelige anlæg for lidt store "humørsvingninger"..
Men sorg er noget helt andet. Vi SKAL sørge. Og vi SKAL udtrykke vores sorg. Jo mere, vi har mulighed for DET, jo mindre er risikoen for at den sætter sig som en lille sort, tung ting, der bare vokser og vokser... til der ikke er andet at se.
Axelise, --din mor var også bekymret over, hvordan du ville klare hendes død. Hun er SÅ glad og taknemmelig over at du har det godt.
| |
|
Hvad har det med en ny hund at gøre, er det ikke en anden tråd?
Konsentræer dig om en ny hund så vil glæden ved livet vende tilbage!
Blot en betragtning,
| |
|
Beklager stavefejlen
Det hedder "koncentrer"
Moders Vilje
| |
 | Kommentar
Fra : GramPro  |
Dato : 13-08-07 01:36 |
|
Først og fremest er en labrador ikke kun en hund som står og lover med halen, min lab vænder ryggen til mig, og skælder mig ud, hvis han ikke får det som han gerne vil have det, og han "snakker" en helt masse når han vil et eller andet.
En af grundene til, at så mange lab bliver brugt til handicaphunde er for deres gode sind, men også at du får det ti foldigt igen som du giver hunden, også kan de blive en meget gode personlig ven.
Men det er også en hund du kan lave om til en rigtig slagsbror.
Du skal bare vide de fælder lidt året rundt, godt nok fælder de meget 2 gang årligt som alle andre hunde.
Men tro endeligt ikke du få en upersonlig hund i en labrador, men dette gælder næsten alle hund, for hvid du snakker med din hun leger med din hund og træner med din hund, så får du en meget personlighed i din hund.
Gram
Hunde/adfærstræner
| |
| Kommentar
Fra : Axelise |
Dato : 13-08-07 10:39 |
|
Tak for det, Gram. Det er jeg meget glad for at høre
Jeg har netop altid talt meget med min hund, trænet med ham, leget med ham og i det hele taget prioriteret at være sammen med ham i stort set al den tid, jeg ikke er på arbejde.
Jeg ved at labradors er kendte for deres godes sind, så jeg er også ved at have besluttet mig for en labrador, når min egen gamle hund ikke kan mere. Selvfølgelig skal den trænes, og jeg er også indstillet på den ekstra motion denne race kræver. Jeg har også oplevet labradors, som var aggressive overfor andre hanhunde, men det kan man vel opleve tilfælde af indenfor enhver race.
Min egen hund fælder året rundt, synes jeg, så det med fældningen bekymrer mig ikke så meget. Jeg er bare ikke indstillet på en hund, der skal til frisør!
| |
| Godkendelse af svar
Fra : Axelise |
Dato : 27-08-07 12:05 |
|
Tak for svaret Birgitta.
Det bliver en labrador - men først når Axel ikke kan mere, selvfølgelig.
Han er lidt som en kat, hver gang jeg tror, at nu er det ude med ham, så får han et "nyt liv" forærende.
Var til min gode dyrlæge i Roskilde med ham sidste uge og fik ham røntgenfotograferet i samtlige led. Desværre har jeg endnu ikke fået talt med den dyrlæge, som kender ham og har fulgt ham i mange år, så jeg ved ikke præcis hvad han siger om røntgen billederne, kun at gigten er blevet værre siden sidst (for 3 år siden) og at det ikke kan betale sig at operere mere guld ind.
Til gengæld skal jeg fortsætte med Glucosamin (med Chonditrin og MSM) og så har Axel fået ordineret 5 indsprøjtninger med 1 uges mellemrum med et præparat, der hedderAdequinin. Det skal sprøjtes ind i en muskel, og så vandrer stoffet selv ud i leddene, hvor det er med til at genopbygge brusken og hæmme de enzymer, der nedbryder brusken.
Axel fik den 1. sprøjte sidste mandag og har fået den 2. her til formiddag, så nu skal vi bare til Roskilde 3 gange til. Adequanin er åbenbart et stof, som man bl.a. i Tyskland og Sverige bruger med gode resultater til heste og hunde.
Så nu håber jeg på at Axel kan klare en vinter mere, inden jeg bliver nødt til at tænke på at få en ny lille hund.
| |
| Kommentar
Fra : Birgitta |
Dato : 27-08-07 12:27 |
|
Nårh... --Jeg læser dit indlæg som at den nye behandling VIRKER??
Så krydser vi fingre for, at Axel klarer en del af vinteren også.....
Du får lige et link til Labbens hjemmeside, -med hvalpeliste.. http://www.labrador-retriever.dk/
De er simpelthen totalt uimodståelige sådan nogle 8-ugers labber..... Så kan man altså godt bære over med, at de ikke er så vanvittig kloge..
Men tak for accepten af mit svar.
Jeg regner med at vi nok hører når der er noget nyt i sagen, -med gamle Axel -eller med en lille ny...
Du må bare huske, at det er op til DIG, hvornår det er nok med behandlinger og sygdom.
Kik ham godt og grundigt i øjnene og prøv på at fornemme, hvad han selv mener.. På et tidspunkt vil han have fået nok, og så fortsætter han kun for DIN skyld...
---Jeg har SLET ikke været i tvivl da jeg besluttede at få aflivet først Ronja på 13 år, og nogle år senere Ramses II på bare 4½....
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|