|
| brænderibestyrer i Randers Fra : kirsten41 | Vist : 974 gange 200 point Dato : 26-07-07 19:48 |
|
Min morfar Jeppe Marius Christensen født d. 27 januar 1871, døbt 26 februar 1871 i Sankt Mprtrns sogn i Randers. Hans forældre er brænderibestyrer Jens Christensen, og Kjerstine Brandt.
Er der nogen i dette forum, som kan hjælpe mig med at finde ud hvad det var for et brænderi han var bestyrer for. Om det var sten/tegl eller om det var brændevin.
Kirsten41
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 26-07-07 20:16 |
|
Jeg kan ikke hjælpe med et absolut og autoritativt svar, men de gange jeg er stødt ind i brænderi begrebet og brænderiejere og brænderibestyrere, har det hver gang drejet sig om brændevinsbrænderier.
Den anden kategori kender jeg som teglværk, teglværksejere og teglværksbestyrere.
| |
| Kommentar Fra : larshau |
Dato : 26-07-07 21:19 |
|
I Randers fandtes der i det mindste 2 brændevinsfabrikker på den tid:
- Køsters Bitterfabrik grundlagt 1860
- Rektifikationsanstalten "Odin" fra 1973. Den blev solgt til De Danske Spritfabriker i 1881.
Køsters Bitter er stadig en skøn drik
Det kan jo godt være at dine aner har haft sin gang på fabrikken. Lokalhistorisk Arkiv i Randers kan nok oplyse flere detaljer, men de har lukket i juli måned.
| |
| Kommentar Fra : Teil |
Dato : 26-07-07 21:33 |
| | |
| Kommentar Fra : kirsten41 |
Dato : 26-07-07 21:52 |
|
Lige en kommentar til larshau. det er måske umagen værd, at besøge Randers en dag, når nu lokalarkivet åbner igen.
Kirsten41
| |
| Accepteret svar Fra : larshau | Modtaget 200 point Dato : 06-09-07 12:29 |
|
Nu har jeg fået svar fra arkivet i Randers.:
Jeg har desværre ikke kunnet finde den Jens Christensen du ønsker oplysninger om.
Hverken i folketællingen 1870 eller 1880 er der en Jens Christensen, der er gift med Kjerstine Christensen/Brandt. I folketællingen 1880 er de heller ingen Jeppe Christensen.
I Vejviseren 1874-75er der en brænderikarl, J. Christensen, Burschesgade 10, men ham har vi ingen oplysninger om.
Med venlig hilsen
John Jensen
Randers Lokalhistoriske Arkiv
I anden omgang fik jeg følgende tilføjelse:
Jeg tror ikke den Jens du leder efter boede i Burschesgade. I folketællingen 1880 boede brænderibestyrer Jens Christensen i Burschesgade, men hans kone hed Boline og barnet Maren.
I 1870 var der 11 brænderier i Randers, og jeg har ingen mulighed for at finde ud af hvilket Jens Christensen var på.
Jeg tror ikke han var på et teglværk, jeg og mine kolleger mindes i hvert fald ikke at have hørt om en brænderibestyrer på at teglværk
Det gav jo ikke noget helt præcist svar, men det er mest sandsynligt, at vi taler om at brænderibestyrereren har noget med sprit at gøre.
| |
| Kommentar Fra : kirsten41 |
Dato : 06-09-07 13:31 |
|
Det var pænt af dig, at have ulejligheden. Jeg må så ud og lede efter en brændevinsbrænder.
Kirsten41
| |
| Godkendelse af svar Fra : kirsten41 |
Dato : 25-09-07 18:27 |
| | |
| Kommentar Fra : larshau |
Dato : 25-09-07 19:09 |
|
Tak for points!
Jeg håber at du fremover kan finde endnu mere om brænderiet.
I øvrigt har byens lokalhistoriske arkiv en rundtur i byen førstkommende onsdag aften, hvor man tilfældigvis (?) også skal se på et brændevinsbrænderi i Storegade. Men det var ikke sa gammelt som det du søger.
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|