Da jeg var aktiv festspilsspiller, var der REGN til!
Men prøves, skulle der jo, for premieren var nær. Vi gik i vente-mode, mens solisterne stod i sparsomt læ sammen med repitetøren.
Garderobeteltet hos pigerne blev hurtigt besat af alle sangere og dansere i alle vores farverige regntøj og gummistøvler.
Ingen hunde i dette område blev luftet denne dag - vi så ihvertfald ikke nogen, hvor det plejer at vrimle.
Men i vores garderobetelt var der bare fest og glade dage.
Vi sang og dansede børnesanglege.
Jeg kan stadig se for mig, det billede, jeg havde for mit indre øje: Hele den store kulisse var tom. Man kunne ikke høre solisterne, for de skulle skåne deres stemmer.
Men vores telt stod og svajede og genlød af sang, dans og latter.
Trods alt en sjov oplevelse!
Det blev desværre ved med at regne under de fleste forestillinger, så plastposer om fødderne, ned i den hvide lærredssko, aviser under kostumet, regn i vinen under sidste forestilling, hvor der ikke længere kun var saftevand.
Et touperet hår fyldt med lak mv., udsat for regn, lak, paryk og lak i nævnte rækkefølge - klamme kostumer næste dag....
Se dét var et rigtigt regnvejr
Moster