|
| Hvornår og hvor døde Carl ? Fra : thoustrup | Vist : 1472 gange 300 point Dato : 15-07-07 13:26 |
|
Jeg mangler at kunne finde nogle datas på en Carl Frederik Borgquist.
Han er født 12. august 1821 i Helsingør, døbt 14. september 1821.
Han blev gift 14. april 1852 i Vigerslev i Skovby Herred på Nordfyn.
Hans enke, Ane Marie Andersdatter, bliver gift igen i 1859 med en Jørgen Hansen.
Carls erhver skulle være: Banearbejder,sergant. I folketællingen fra 1850, fra Helsingør står han som fraværende pga. krigstjeneste.
Jeg har søgt i en masse sogne i og omkring Vigerslev, bl.a. hele Skovby Herred, det meste af Skam Herred, Odense Herred, Helsingør og en del i København.
På tilgang og afgang listerne i Vigerslev, kan jeg hverken finde Carl, Ane Marie eller deres to drenge, Oscar Carl Marius og Gustav Villiam.
Hvad blev der af Carl, hvor boede de i de maks. 7 år de var gift. hvad døde han af?
Det siges at han var ved militæret, men hvor?, og den stillings betegnelse, Banearbejder, som der stod i kirkebogen ved hans drengs dåb, hvilken baneline kan det hade været?
| |
|
Hej
Du må en tur på Landsarkivet i København for at se om du kan finde ud af hvor han har gjort krigstjeneste ved hjælp af lægdsrullerne.
Du kunne jo prøve at kigge efter ham i garnisions sogn,eftersom han måske døde i krgstjeneste.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 15-07-07 19:09 |
|
Fraværende i FT 1850 pga. krigstjeneste: Det kan vel have været 1. Slesvigske Krig (treårskrigen 1848-1850) http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen som han imidlertid må have sluppet fra med livet i behold, når kan jo nemlig kunne gifte sig i 1852.
Hvad banelingjerne angår: http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=256
1862 Første jernbane i Jylland åbnes fra Århus til Randers, som drives af Det danske
Jernbanedriftselskab.
1856 Elektrisk morsetelegraf ibrugtages på strækningen København-Korsør
1847 Første jernbane åbner i det danske kongerige fra København til Roskilde. Driften forestås
af Det Sjællandske Jernbaneselskab, som blev oprettet i 1845.
1844 Første jernbane åbner i det danske monarki (kongeriget og hertugdømmerne
Slesvig, Holsten og Lauenburg) fra Altona til Kiel som "Die König Christian des Achten
Ostseebahn".
1825 Første jernbane åbnes i verden, Stockton-Darlington i England
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 15-07-07 19:22 |
| | |
| Kommentar Fra : larshau |
Dato : 15-07-07 20:35 |
|
Da Carl Frederik var banearbejder, har han jo nok været ansat ved DSB.
Der findes et ganske godt personalearkiv på Rigsarkivet, hvilket jeg har benyttet mig af med stor succes.
Her er min vej ind til arkivet:
- Tag en tur til Jernbanemuseet i Odense. Det er vist ikke langt fra, hvor du bor. Ellers send dem en mail.
- Vis personalet hvad du har af oplysninger om banearbejderen. Jeg fik derefter hjælp fra museet til at finde det korrekte registratur i Rigsarkivet.
- Gå til dit lokale bibliotek (hvis de kan arrangere et fjernlån) og bed dem skaffe personalefilen fra Rigsarkivet under det registreringsnummer du (forhåbentligt) fik med museets hjælp.
- Så skal du blot vente nogle få dage på at biblioteket bekræfter, at de har fået fat i personalemappen Du kan ikke få lov til at tage mappen med hjem, men du kan gennemgå og kopiere på biblioteket.
Held og lykke.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 15-07-07 21:17 |
|
larshau: Citat Da Carl Frederik var banearbejder, har han jo nok været ansat ved DSB |
Men, det fordrer at man skal se stort på at DSB først blev oprettet mange, mange år senere end det tidsrum vi taler om her, og dermed også mange, mange år efter mandens død
| |
| Kommentar Fra : gywerd |
Dato : 15-07-07 22:38 |
| | |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 16-07-07 00:48 |
|
Ja, det er jo set før, at manden drog til Amerika, hvor konen - i nogen tilfælde - skulle følge efter når han havde fået sig etableret in the land of milk and honey... Nogen af os er jo gamle nok til at kunne huske Grethe Sønck's Klaus Jørgen fra 1952 ...
| |
| Kommentar Fra : thoustrup |
Dato : 16-07-07 22:41 |
|
Tak for svarene.
Til LisBJensen:
Jeg tror også jeg en gang på et tidspunkt på til hovedstaden, for at gå på landsarkivet, eneste problem jeg har her at, en dag vil langt fra nok, og min kone vil ikke syntes om at jeg tager af sted i så lang tid, grunden til det er at hun er handicappet og behøver min hjælp i det daglige, og hun har brugt en dag på landsarkivet i Odense, og der var RIGELIG for hende.
Til præcetor:
Jeg har også tænkt i disse baner, og dine oplysninger kan evt. hjælpe lidt til hvor jeg skal lede, da Danmark dengang ikke endnu var bundet vildt sammen af togskinner, som det blev senere, så det minimere da sognene at søge i, men der er stadigvæk mange.
Til larshau:
Dine oplysninger vil jeg helt klart prøve, det lyder som noget der måske kan være bid i.
Til gywerd:
Første link, OK, har selv fundet ham der, på en netside der hedder: http://home6.inet.tele.dk/flemclar/foeddr1821.html
Kan man se store dele af Sankt Olai Kirke i Helsingør, renskrevet, det er virkelig god, bar alle sogne, var ligedan, det kommer nok engang.
Andet link, også OK
Tredje link, helt fejl, se forældrenes navne, ”min” Carls forældre hed Gustav Adolph Friderich Borgquist og Marie Christine Lindfos, hun var svensk og hans navn ses i forskellige rækkefølger, de 3 fornavne står i andre rækkefølger andre steder.
Fjerde link, helt fejl, se oppe over.
Til alle:
Tak for svarene, jeg prøver lidt frem, så må vi se hvilken af jeres bud der giver pote.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 16-07-07 23:53 |
|
thoustrup: Citat så det minimere da sognene at søge i, men der er stadigvæk mange. |
Men, inden vi i desperation griber til den fortvivlede udvej, prøver vi jo, om vi ikke kan finde oplysninger i Sjællandske Jernbanes arkiver på Rigsarkivet, som kan give os noget mere præcist at gå efter.
thoustrup: Citat en dag vil langt fra nok, og min kone vil ikke syntes om at jeg tager af sted i så lang tid, grunden til det er at hun er handicappet og behøver min hjælp i det daglige, |
Og netop derfor må du til at tænke kreativt og ikke være bange for at risikere at gå forgæves og/eller få nej, når du nemlig også kan risikere at få ja og møde velvillighed.
jeg tænker på dit lokale bibliotek, der evt. kan låne arkivalierne kortvarigt hjem fra Risarkivet, således du istedet kan sidde og kigge tingene igennem på dit lokale bibliotek.
Og kan det ikke lade sig gøre, må du enten se om du kan finde en der kan gå på Rigsarkivet for dig, eller om i måske kan alliere jer med den kommunale hjemmepleje i et par dage mens du drager til KBhstrup. Eller, hvad med at kopiere modellen fra de store herresæders herskabsjagter, hvor der bliver arrangeret særlig underholdning for hustruerne mens mændene deltager i jagten. Trænger din kone ikke også til at komme lidt ud og se noget andet til en afveksling? Og kender i ikke nogen der kunne tænke sig at tage med jer til Kbhstrup, således dine kone også kunne få en oplevelse ud af turen istedet for blot at være parkeret og vente på dig.
Jeg kan godt lide din optimisme i forhold til DSB.
Hvis du havde læst på linket, http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=256 , ville du have set at DSB først blev oprettet i 1880 og først fik benævnelsen DSB i 1885. Hvis det nemlig drejer sig om en mand der skulle være død før 1859, må det havde været hans genfærd for at kunne være ansat i et selskab som først blev oprettet mere end 20 år efter hans formodede død:
Citat 1880 Det Sjællandske Jernbaneselskab overtages af staten. De sjællandske og jysk/fynske Statsbaner drives dog som to selvstændige selskaber til 1885, herefter benævnt "De Danske Statsbaner, DSB. |
| |
| Kommentar Fra : gywerd |
Dato : 17-07-07 00:38 |
|
Citat Tredje link, helt fejl, se forældrenes navne, ”min” Carls forældre hed Gustav Adolph Friderich Borgquist og Marie Christine Lindfos, hun var svensk og hans navn ses i forskellige rækkefølger, de 3 fornavne står i andre rækkefølger andre steder. |
Hvad angår faderen navne, er de påfaldende ens, men jeg har overset en vigtig detalje... Gommen hedder Christian, ikke Carl.
Jeg vil dog ikke opgive så let. Christian er angiveligt døbt i Melsingo eller København. Jeg har ikke kunnet finde en by eller et stednavn, der hedder Melsingo. Og en google-søgning giver kun 176 ensartede resultater vedrørende brugernavnet MelSingo. Men der er ikke langt derfra til bynavnet Helsingør, der som bekendt ligger nær København, byen hvor Carl Friderich Borgquist også blev født som søn af GUSTAV ADOLPH FRIDERICH BORGQUIST. Lidt af et navnesammenfald.
I betragtning af , at Carl og Christian ikke har samme mor, kunne de være halvbrødre. I fald ville du have en sidegren.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 18-07-07 01:41 |
|
gywerd:
Citat I betragtning af , at Carl og Christian ikke har samme mor, kunne de være halvbrødre. I fald ville du have en sidegren. |
Hvis du prøver at se på de følgende folketællinger, må det stå klart at Christian Frederik Borgqvist og Carl Frederik Borgqvist både har fælles mor og fælles far, at de med andre ord ikke er halvbrødre men derimod og slet og ret er brødre.
Som det ses, er moderens efternavn nogen steder Thorstensen (som er et patronym) og andre steder er det Lindfors - det fuldstændige efternavn kan således have været Torstensen Lindfors - og det fortæller os så igen, at den giftelysten Christian Frederik Borgquist som du fandt i USA, sandsynligvis er identisk med den Christian Frederik Borgquist som er med i folketællingerne her under:
Citat Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Tikøb, Hornbek Skoledistrict, Hornbek, Huus, 61, FT-1834, C7575
Gustav Adolf Frederik Borgqvist 35 Gift Indsidder og Skræder
Karen Marie ?? 33 Gift hans Kone
Johan Peter Ferdinand Borgqvist 7 Ugift Deres Børn
Carolina Sophie Borgqvist 2 Ugift Deres Børn |
Citat Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, District 6, St Annegade 149, , FT-1840, C2647
Gustav Adolph Borgqvist 41 Gift Grønthandler
Karen Marie Thorstensen 39 Gift Hans kone
Ferdinand Borgqvist 12 Ugift Hans barn
Caroline Sophie Borgqvist 8 Ugift Hans barn
Christian Frederik Borgqvist 5 Ugift Hans barn
Benthe Cathrine [ Borgqvist] 3 Ugift Hans barn
Et udøbt pigebarn 1 Ugift Hans barn |
Citat Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Helsingør Købstad, Kongensgade, 1Hus, 319, FT-1850, C6046
Gustav Adolph Borgqvist 51 Gift Brobetjent Helsingør
Karen Marie Lindfors 49 Gift Hans hustru København
Johan Peter Borgqvist 22 Ugift Deres søn Helsingør
Christian Frederik Borgqvist 14 Ugift Deres søn Hornbæk
John William Borgqvist 3 Ugift Deres søn Helsingør
Caroline Sophie Borgqvist 17 Ugift Deres datter Tikøb, Frb. Amt
Ane Marie Borgqvist 11 Ugift Deres barn Helsingør
Carl Frederik Borgqvist 29 Ugift Deres søn, fraværende Helsingør |
Jeg kan ikke give jer nogen forklaring på, hvorfor moderens fornavn er Karen Marie i Folketællingerne og i dine amerikanske resultater, mens det unægteligt er Marie Christine i Olai's kirkebog. Det er ikke umiddelbart til at sige, om det uanset navneforskellen er den samme person, eller om Gustav Adolf Frederik Borgqvist først har været gift med den ene af to søstre og derefter med den anden ?
| |
| Kommentar Fra : gywerd |
Dato : 18-07-07 03:24 |
|
Kirkebøgerne bekræfter at de var halvbrødre:
Chistian Friderich Borgquist søn af
Gustav Adolph Friderich Borgquist og
Hst. Karen Marie Thortensen
*9(?) marts 1835 Hornbæk s., Lynge-Kronborg h. Frederiksborg a.
+ efter 1876 Manhattan, New York.
Ægteskabet med Karen Marie Thorstensen skal angiveligt findes mellem 1821 & 1834.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 18-07-07 11:20 |
|
gywerd: Citat Kirkebøgerne bekræfter at de var halvbrødre |
Men, så længe det angivne bryllup og/eller Marie Christine Lindfors' død/begravelse ikke er fundet i kirkebøgerne, er der stadig tale om enten clairvoyance eller gætterier.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 18-07-07 14:53 |
|
Her må jeg så undskylde overfor Gywerd, idet det fremgår af vielse i Tikøb Sogn d. 31 marts 1827
AO - Tikøb, Lynge-Kronborg, Frederiksborg, opslag 122
at
Citat Skrædersvend Gustav Adolph Frederiks Borgqvist 27 Aar gl. født i Helsingør og der Confirmered og Vaccineret _______ og ______ _______ ______ Enke Maria Christine Lind____ _______ _____ a _______ Septbr. 1826 _____ Ægteskabet _____ [det er meget gnidret så jeg hopper lidt over] og det tillades begge at indgaa andet lovligt Ægteskab. [der står formentlig noget om at ægteskabet med Maria Christine Lindfors er lovligt opløst, samt at begge har lov til at gifte sig igen. Sidstnævnte må betyde at ægteskabet altså ikke blev opløst pga. syfilis hos en af parterne. Når de begge må gifte sig igen, må der være en anden grund end syfilis til ægteskabets opløsning]
Pigen Karen Marie Thorstensen, 25 Aar, født, Døbt og Confirmeret i Kjöbenhavn i Holmens Menighed [her springer jeg en del over ] tjener nu hos Hr, Klüwer i Nüerup.
Forlovere:
Gmd. Jørgen Olsen i _____ og Landsoldat Søren Jensen ibidem. Begge efter mundtlig udsagn _____ _____
Viet 13 Marts 1827 i Kirken |
Jeg må så undre mig over at hustruen ved FT 1850 pludseligt har fået den første hustrus efternavn:
Karen Marie Lindfors 49 Gift Hans hustru København
Beviset er ført og henvisning til kilde erlagt, gywerd har ret i, at der er tale om såkaldte halvsøskende ...
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 18-07-07 15:32 |
|
Lidt korrektion:
Citat Skrædersvend Gustav Adolph Frederiks Borgqvist 27 Aar gl. født i Helsingør og der Confirmered og Vaccineret _______ og taget til sin første Kone Maria Christine Lind[fors] _______ _____ a 29 Septbr. 1826 _____ Ægteskabet _____ [det er meget gnidret så jeg hopper lidt over] og det tillades begge at indgaa andet lovligt Ægteskab.
Pigen Karen Marie Thorstensen, 25 Aar, født, Døbt og Confirmeret i Kjöbenhavn i Holmens Menighed. Haver her opholdt sig [her springer jeg lidt over ] er vaccineret - efter Attest af Districts Chirurg Kruger, tjener nu hos Hr, Klüwer i Nüerup.
Forlovere:
Gmd. Jørgen Olsen i _____ og Landsoldat Søren Jensen ibidem. Begge efter mundtlig udsagn |
| |
| Kommentar Fra : thoustrup |
Dato : 18-07-07 16:01 |
|
Jamen dog, jamen dog, I kan blive ved.
Nu håber jeg ikke at I helt glemmer jer selv.
Sikker dog et spørgsmål kan udvikle sig, nu behøver I altså ikke finde så meget mere, jeg har fundet en masse nyt, og jeg vil så kigge på de enkelte oplysninger en nat jeg får tid, for at se hvad der direkte har noget med min Carl F. Borgquist at gøre.
Jeg har også selv stødt på en del af de Borgquist’er som I skriver om uden at kunne finde ud af hvem der var hvem. Det får jeg så sikket nu, tak skal I have.
Men jeg egentlig ikke fået svar på hvad jeg søgte om, men det er også OK, siden det åbenbart ikke lige lader sig gøre.
Hvis jeg kunne finde ud af det så ville jeg gerne give jer hver 300 p. jeg selv går stort set ikke op i de point, men hvis jeg godkender den ene af jer, og giver denne person de point, kan den anden så også få nogle point? Jeg kender ikke rigtig de regler der er her på siden.
| |
| Kommentar Fra : præceptor |
Dato : 18-07-07 16:14 |
|
thoustrup:
Citat Hvis jeg kunne finde ud af det så ville jeg gerne give jer hver 300 p. jeg selv går stort set ikke op i de point, men hvis jeg godkender den ene af jer, og giver denne person de point, kan den anden så også få nogle point? Jeg kender ikke rigtig de regler der er her på siden. |
Da ingen af os er Superbrugere, får ingen af os dine points. Almindelige brugere får ikke de udlovede point, og for mit vedkommende er jeg også ligeglad med point - det drejer sig kort og godt om at hjælpe.
| |
| Kommentar Fra : gywerd |
Dato : 18-07-07 17:03 |
|
Med mindre, der kommer et klart svar, må "Vinderen" være præceptor, der gennemskuede, at Carl overlevede krigen og gav den vigtige oplysning om de Sjællandske baner, der kan føre til opklarelsen af spørgsmålet om Carls død.
Mit eget vildspor handlede om en halvbror, så det kan næppe tælle med, og også her hjalp præceptor med at få detaljerne til at hænge sammen...
| |
| Accepteret svar Fra : præceptor | Modtaget 300 point Dato : 18-07-07 17:08 |
|
thoustrup: Citat Men jeg egentlig ikke fået svar på hvad jeg søgte om, men det er også OK, siden det åbenbart ikke lige lader sig gøre. |
Som LisBJensen påpegede, kan der være hjælp at hente i Lægdsrullen. Måske du i DIS forum kan finde en der kan/vil hjælpe dig med et opslag.
Der kan evt. også være hjælp at hente på Rigsarkivet om deltagerne i den første Slesviske krig. Han døde imidlertid ikke i den krig, idet han jo giftede sig efter at krigen var slut. Måske kan du få en til at hjælpe dig med et opslag i krigsarkivalierne.
Endelig er der Den Sjællandske Jernbanes arkiver, som også kræver et besøg på Rigsarkivet eller et fjernlån via eget bibliotek, som larshau foreslog det.
| |
| Godkendelse af svar Fra : thoustrup |
Dato : 18-07-07 20:27 |
|
Tak for svaret præceptor.
tak for alle svarene.
og tak for hjælpen,
jeg kan virkelig ikke hvorfor der skal være dette point system, jeg er også ligeglad med om hvormange point jeg eller andre har, indholdet i hjælpen fra andre er langt mere vigtig, undskyld hvis jeg fornærmer nogle som godt kan lide point systemet, smag og behag er forskellige.
| |
| Kommentar Fra : Angeko |
Dato : 18-07-07 20:27 |
|
Hej Thoustrup
Jeg har før tilbudt at gå både på rigsarkiv og landsarkivet i København, Du må blot vente til senere på året.
Angeko
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|