---

Hvem kan se hvor min farmor er født?
http://peecee.dk/?id=56713

Og en detaille hvornår er hun født?
http://peecee.dk/?id=56714

Kilde: Arkivalier Online Viborg Rinds Skals 1870 1887 opslag 122 nr.2
Hilsen Svend

---

Jeg læser det som:
født 4 september 1863 hjemme
døbt 6 september i (Kirlev / Sirlev / Salev / ???)

Det ser ud som om, man har opdaget fejlen, for man kan jo ikke døbes før fødslen.
Derfor er 1 tallet nok streget ud.
Tit er det dåbsdagen som er registreret og så bliver fødselsdagen bare noteret.
Ved hjemmefødsel var der ikke så megen kontrol.

Datoen 18 oktober henviser ikke til noget

---

Som jeg læser det står der:
fader Søren Nielsen Villekold på Skals mark. Hun er født 4/9-1863, hjemmedøbt 6/9 og i kirken 18/10.

Der står ikke noget om hvor hun er født.

Hilsen Pia

---

Hvis du slår op i
Arkivalier Online Viborg Rinds Skals 1860 1869 opslag 35 nr.1 finder du hendes fødsel og hun er født på Skals mark.

hilsen Pia

---

sorry nr. 11 stod der ud for hende - men hun er først på siden.

---

Helt rigtigt Pia,

og hvad var så lettest:
at finde det jeg spurgte om?
eller det du senere fandt via AO??

Og e.c,
du hjalp mig med at uploade uddrag fra kirkebogs sider i peecee;
indrøm at du ikke er helt så skrap til at læse håndskrevne kirkebøger...

Spørgsmålet er primært stillet for at vise, hvordan man kan få hjælp til tydninger,
uden at de skiftkloge behøver at kende den besværlige adgang til AO...

Kun spørgeren behøver at åbne Arkivalier Online, og så placere den detaille,
som han/hun ikke kan læse i eksempelvis peecee...

Hav en fortsat god aften, Svend

---

Ja det er jeg ikke så god til.
- det var nu også mest for at deltage, nu hvor du har en ny metode, til spørgsmål.

Men jeg har da leget med en slægtsbog fra min kones familie, som går tilbage til ca. 1650.
Det er "Starbæk Mølleslægten" fra Sydvest-Jylland.
Men jeg har ikke rigtig kunne sætte den i system, ud fra den oprindelige bog, og så føre den videre.
Den stopper i ca. 1950 - men min kone er lige akkurart med.

---

Godt e,c

du kan bare spørge her i kandu' s slægtsforskning og vi skal nok hjælpe dig...
mest med hvad der over 120 år gammmelt, nyere slægtsdata findes næsten ikke på nettet.

Opgiv eksempelvis hvor og hvornår din oldefar er født; så er vi på sporet...
Du kan også, som tak for hjælpen, få 2-3 links til 80 % af, hvad der findes på nettet, Svend

---

Det var lettest at slå op i AO - jeg kunne ikke læse det der var scannet ind i peecee, selvom jeg hentede billedet ned og brugte luppen i mit billedredigeringsprogram.

Hvis det er meningen at peecee skal være en hjælp, så skal der bedre opløsning til.

---

Ja Pia - det må lige undersøges og så finde en metode.

---

>selvom jeg hentede billedet ned...

og du hentede kun det første billede?
det var oversigten over hele kirkebogs sagen om min farmors konfirmation...

du hentede så ikke detail billedet??
http://peecee.dk/?id=56714
hvor den 14 er streget over til den 4. september

så forstår jeg godt at du måtte gå tilbage til kilden,
som man jo altid skal opgive og har som baggrunds materiale, Svend

---

Skals Kirkebog 1860-1869

data_kirkeboeger_C232_B_019_K02-04-A

også vist som opslag 33

Familien bor på Skringstrup Mark i Skals Sogn, hvilket jeg normalt skriver som:

Skringstrup Mark (DK) Skals Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt

se også Geodætisk Instituts Landkort

Skringstrup side 16 felt F2 kort 1215 IV

Disse betegnelser kan også bruges på større landkort end mit "bordformat"

Iøvrigt anvendes Skringstrup Mark på følgende link:

http://hjem.get2net.dk/Svend_R/index40.htm

med venlig hilsen

Ejvind

---

Til Svend:

Ja jeg hentede kun det første da jeg regnede med at det hørte til 1. spørgsmål

- næste gang ser jeg det hele efter, nummer 2 link er til at læse, så det er jo som det skal være.

---

Det nytter ikke noget Varla,
det hedder Skals Mark; jeg er født der på egnen...
Skringstrup er nabobyen mod nord, også med marker, samme Skals sogn.

Men en interessant oversigt, jeg er i familie med flere af dem...
Hvor har du fundet den? og hvem har lavet den??

Og når du taler om Landkort; tidligere kunne hele Viborg Amt ses fra luften...
Er der nogen der ved hvor disse GIS kort er blevet af under de nye regioner??

Og pointen med spørgsmålet; kun spørgeren behøver at søge i AO,
andre får detaljer, der ikke kan læses, foræret via net link...
Svend

---

Jeg bemærker, at i kirkebogen står der altså Skringstrup Mark

mvh
Ejvind

---

Her er et link der faktisk fungerer
http://hjem.get2net.dk/Svend_R/
Der kan du i det mindste søge efter person-efternavne osv., men ellers har han da godt nok fået klokket i hjemmesiden.
mvh
Ejvind

---

Jeg kan ikke hjælpe dig med hvem der har lavet hjemmesiden, men på følgende link finder du:
http://hjem.get2net.dk/Svend_R/

Svend Rasmussen
Park Allé 211
7600 Struer
Tlf: 97 48 73 01

Ingrid Rasmussen
Mobil: 23 92 30 29

Han har skiftet adresse i mellemtiden, men om ikke andet, så ved han sikkert hvem der har lavet hjemmesiden (Svend_R), eller hvem der i familien er interesseret i slægtsforskning på computer.
mvh
Ejvind

---

Hvis du søger på dette link
http://www.findvej.dk/
og anvender søgekriterierne
Skals
og postnummer 8832
så kan du vælge forskellige forstørrelser, satelliet og hybrid billeder-

En service på internettet

mvh
Ejvind

---

Ifølge den har du ca. 200-236 meter om til Max

Ejvind

---

Det er denne oversigt der ikke længere virker:
http://gis.vibamt.dk/arealinfo/AI_Map.asp

Indeholdt matrikkel nummre og meget andet...
Er der en tilsvarende flyttet til regionerne?? Hvor???

Men vi er kommet lidt væk fra emnet: Tydnings Opslags Rationalisering...
Argumenter for og imod efterlyses? Svend

---

Hej Svend.

Mon http://kort.viborg.dk/mapguide/kort.htm kan bruges? GIS er åbenbart en af de ting, der overgik fra amterne til kommunerne...

Og lad hellere være med at give mig point:
1) Jeg svarede ikke på dit oprindelige spørgsmål
2) Nogle tror måske stadig, jeg er et alias...

Vi skrives grand-32-delsfætter...

---

Mine hensigter med dette indlæg er måske blevet misforstået...

For at tydeliggøre hvad forslaget om forenkling af tydninger går ud på,
er her det eksempel jeg først anførte; under præceptors regnvejs beskæftigelses spørgsmål:
"
For at se den pågældende konfirmation skal jeg
(og alle andre der vil hjælpe med at tyde)...

Åbne: http://www.arkivalieronline.dk/

Login via: Email og password

Selecte; Læs kirkebøger

Vælge Amt Herred og Sogn

Vælge Skals 1870 1887

Og en digital signatur er ikke rigtig, så jeg må køre et ekstra program!
(skal andre også gøre dette? eller hvad er der galt med min opsætning??)

Så kommer kirkebogs siden endelig frem og jeg skal så finde det andet nr 2...
(godt senta skrev nederst).

Heldigvis er min farmors data let at læse
(det er jo normalt ikke tilfældet, når man beder om hjælp til tydning)
"

For at se det eneste der er tvivlsomt om min farmor fødsel kan man efter mit forslag blot klikke her:
http://peecee.dk/?id=56714

Hvad er enklest, mindst burokratisk? Svend

---

Eks.
Hvis jeg ville prøve at hjælpe med tydning af skrift og først skal den lange vej ind for at finde skriften som skal tydes, er det ikke sikkert, at jeg ville blive nogen hjælp.
Så derfor er et screenshot af den "svære" tekst, lagt ud til beskuelse meget nemmere at gå til.
Eyvind.

Ps. Noget man nok altid skal have i tankerne, er samtidig at fortælle om kilden til materialet.

---

Inden jeg lukker dette spørgsmål...

Kan jeg konkludere,
at slægtsforskere gerne vil være så tæt på det oprindelige kildemateriale som muligt ?
(Arkivalier Online er jo direkte af-fotograferinger af kirkebøger)

og det betyder mindre, også for dem der kun vil hjælpe med tydninger,
at skulle bruge lidt tid på at finde den pågældende kirkebogs side/sag i AO??

Så de muligheder for at kompensere for den manglende grafik,
der er anvendes i andre afsnit af kandu,
at placere netop de håndskrevne uddrag, som man ikke kan læse, et centralt sted på nettet,
ikke har den store interesse???

Det betyder så mindre, at vi "kun" kan regne med hjælp fra slægtsforskere der kender AO,
og vi fravælger andre skrifts kyndige, som ekseempelvis e.c ovenfor...

Når jeg næste år er pensioneret, med mere tid til eksempelvis at åbne kirkebøger,
får jeg måske den samme opfattelse, Svend

---

En løs kommentar fra min side skal være at jeg personligt har omkring 850 sider fra kirkebøger som dokumentation fpr dataene fra diverse kirkelige begivenheder.

Heri selvfølgeligt også fadder, forlovere osv. - Jeg kan nemlig store problemer med at læse detaljerne, men så kan andre kontrollere og videreføre mine optegnelser.

Alene til eftertanke om hvordan arkivalieronline også kan bruges.

mvh.
Ejvind

---

svendgiversen:


Vi slægtsforskere er så mange forskellige slags, at vi næsten er lige så forskellige som andre mennesker i al almindelighed er . Og, vi er en del som belært af vores egne fejltagelser og fejltydninger og vores samtidige og forfængelige ønske om at være så korrekte i vores slægtsforskning som overhovedet muligt, at vi for alt i verden vil være så tæt på det primære kildemateriale som vel muligt.

svendgiversen:


Nej, det er direkte forkert. Arkivalieronline er en skandaløst ringe afscanning af game slidte affotograferinger, som i forvejen er temmelig ringe, men dog betydeligt bedre end det skandaløst ringe materiale vi har adgang til på AO. Men, inden så forfærdelig længe vil vi hverken have adgang til disse - trods alt - bedre affotograferinger eller selve de gamle kirkebøger.

Problemet er, at begrebet sort/hvid har skiftet betydning gennem de seneste få generationer. Når der i min barndom og ungdom blev talt om sort/hvide billeder, så blev der talt om billeder hvori der indgik en masse gråtoner, og hvor mængden og gradueringen af disse gråtoner gjorde det muligt at lave meget fine og præcise gengivelser af lysets tegning.

Bevar os, vi kendte jo også til rent sort/hvide billeder, men sådanne aftegninger kaldte vi for grafik eller lithografi.

Da nu regeringen besluttede, at målet for et så pengemæssigt rigt land som Danmark skulle være at blive endnu mere pengemæssigt rigt; så blev det også besluttet, at den tilvækst af pengemæssig rigdom skulle ske ved at holde op med at bruge de kære penge til al det der i gamle dage var selve formålet med at have penge. Så hvor man førhen på arkiverne havde store bygninger fyldt med hylde efter hylde med arkivalier og læserum hvor folk kunne sidde og granske i arkivalerne, så fandt man først ud af, at arkivalierne blev slidte og tog skade af al den granskning, og rent ud risikerede at gå tabt, og derfor affotograferede man de mest brugte af herlighederne, så vi istedet kunne sidde og granske affotograferinger med film og microfiche aflæsningsapparater, mens originalmaterialet foreblev intakt, og således stadig var til rådighed når det viste sig nødvendigt. Men, de store bygninger, de mange reoler, personalet, forskerne, de forskellige aflæsningsapparater osv. var for dyre for et så rigt et land som Danmark. Og så besluttede regeringen sig for at hente mange milliarder af vores penge over i deres statskasse, ved simpelthen at afskaffe de besværlige arkivalier, de mange kilometer hyldeplads, de niecheproducerede læseapparater osv., osv.

Og for at kunne gøre det, allierede regeringen sig med den kinesiske stat, som har rigtig mange statsfanger siddende i regulære kz-lejre, hvor de for en meget lille penge producerer ufattelige mængder af bras og tingeltangel, som jo erstatter de virkelig gode ting som vi tidligere brugte vores fattige penge til, dengang Danmark endnu var et fattigt land. Og derovre i Kina købte regeringen så ufattelige mængder af computerskærme, som engang i fremtiden skulle bruges til at aflæse nogle computeriserede afscanninger af de gamle slidte affotograferinger.

I mellemtiden er alle computerskærmene forældede, men hvad gør dog det, når man jo nemlig i første omgang sparede en masse penge på at købe og opmagasinere dem. Herregud, ikke sandt. Til den tid hvor skærmene skal i brug, kan staten sikkert købe helt nye modeller til en lige så billig penge. Og hvad betyder dog fejlindkøb i så rigt et land som Danmark. Når bare pengene ikke bliver brugt til noget som befolkningen kan få glæde af.

Afscanningsopgaven blev så defineret som afscanning af sort/hvidt materiale (men i betydningen sort/hvidt med en masse mellemtoner i, som der jo er i sort/hvide billeder).

Problemet var blot, at de der skulle lave opgaven, opfattede begrebet sort/hvidt som rent grafisk/lithografisk sort hvidt. Og ud fra den fejlopfattelse indkøbte de så de dyre scannere efter, og valgte så et rent sort/hvidt telefax format (tiff) og skyndte sig så at producere så tilpas meget skidt, at fejltagelsen ikke kunne laves om.

Så, det materiale der idag ligger på AO, ligger milevidt fra såvel det oprindelige materiale i kirkebøgerne, som fra de affotograferinger vi en stakket stund endnu har adgang til på arkiverne. Når AO afslutter deres opgave, og de oprindelige kilder og affotograferingerne af disse dermed forsvinder fra arkiverne, så havner vi for en meget stor del af materialets vedkommende ude i en situation, hvor vi istedet for at prøve på at tyde de sammenflydende klatte, lige så godt kan have en gammel høj hat fyldt op med små lapper papir med tilfældige ord på, hvor vi så kan sammenstykke nonsenstekster sammensat af de tilfældige ord vi ved tilfældighedernes spil kan trække op af den høje hat: Det bliver en helt ny måde at tyde og lave slægtsforskning på.

svendgiversen:


Du går for vidt, når du bruger betegnelsen "vi", for enhver af os er fri til at gøre hvad vedkommende evner og/eller har lyst til. Der er ingen, der vil forhindre dig eller andre i at lægge ting ud på internettet, og der er ingen som vil forhindre nogen i at kigge på det materiale. Dine bestræbelser går derimod på at fratage andre muligheden for at bruge henvisninger til AO. Dine bestræbelser går på at indskrænke og monopolisere hvad der nu er enhver frit for.

At du og e.c. og evt. andre ikke vil bruge AO står jer jo frit for. Ligesom det står jer frit for om i vil bruge kandu.dk iført sort jakkesæt og slips, eller om i vil gøre det med uredt hår, t-shirts og/eller cowboybukser.

Gør hvad der falder jer lettest, og lad så andre gøre, hvad der falder dem lettest.

---

Varla:

Ja, AO kvaliteten er under al kritik, for ofte kan skriften kun tydes når alle de finere nuancer er med. Hvor overskrivninger, rettelser, skrift under klatter osv. kan skelnes og tydes i selve kirkebøgerne og ofte også på film og fiches, så serverer AO de samme ting i ren sort/hvis grafik uden de vigtige gråtoner og nuancer.

Det gør imidlertid ingen forskel for kravet om at folk skal uploade materialet efter svengiversens direktiver. Før materialet nemlig kan lægges op på internettet, skal det jo tilvejebringes et eller andet sted fra. Og det kan enten ske ved at folk tager ind på et arkiv og finder det frem på film og fiche og derefter bruger en femmer eller mere på at lave en kopi til at tage med hjem, og derefter scanner kopien ind på computeren, tilpasser det og lægger det ud på internettet, istedet for blot at give en reference til der hvor det allerede i forvejen ligger på AO. Eller, ved at folk henter det på AO, og derefter, efter svendgiversens direktiver skærer store områder væk, som svendgiversen har defineret som forstyrrende, men som efter min erfaring kan indeholde nyttige informationer som kan lette tydningen af en vanskelig tekst.

For mit eget og andres vedkommende, har jeg, og de andre, lagt materiale ud på internettet og henvist til det, lige siden internettet første gang blev tilgængelig i Danmark. Og samtidig er vi blevet skældt ud efter noder, af andre mennesker som ikke selv kunne finde ud af at lægge ting ud på internettet, og som derfor også ville have at vi skulle lade være med det.

Med Usenets binærgrupper blev det muligt for lidt flere at deltage i festen, fordi der trods alt flere som kunne finde ud af at vedhæfte skidtet til Usenet indlæg som så blev sendt til en binærgruppe, men også det var stadig for teknisk til nogen, som derefter både skældte ud på de der brugte binærgrupperne og os andre som lagde tingene ud på internettet.

Med AO kom der rigtig gang i festen, for rigtig mange og selv mange af de mest teknologiforskrækkede kunne finde ud af at bruge og lægge en reference til AO.

For mit eget vedkommende er jeg rigtig godt træt af, at folk bruger så meget energi på at prøve på at fratage alle andre det frie valg af metoder som der er mulighed for på internettet.

---

Jeg scanner af og til, og det er fuldstændig korrekt at bedste scanninger sker i gråtoner. I Sort-hvide scanninger mistes utroligt meget, og nuancer som sagtens kan læses med det blotte øje - de mistes "for ever".

Dernæst kan scanningerne gemmes i forskellige formater. Af plads hensyn vælges ofte jpg, men skal der "kæles" for detaljerne, så brug formatet png.

Dette format fylder mere end jpg, men detaljerigdommen er utrolig meget bedre. png formatet er "opfundet" af computernørder dengang der blev snak om licensafgifter for at anvende jpg. Disse nørder syntes i forejen at jpg i bedste fald var pladsbesparende (forøvrigt vistnok opfundet af danskere).

Brug png formatet, og skal du fotografere, så brug en høj opløsning, og i nyere kameraer kan man ofte vælge raw formatet. Dette er desværre ikke almindeligt, men det er bedre.

Og apropos kameravalg og arkiver. Husk at vælge et kamera med mindst ISO 1600, så kan du fotografere det meste i ret beskeden belysning og uden brug af blitz. Blitzen frusterer nemlig arkivarer og biliotekarer i utrolig grad - samt selvfølgeligt andre besøgende.

Ved normal tekst kan mindst 8 mio pixel bruges, men mindre teksttyper - der venter vi fortsat på det dobbelte, dvs. 16 mio pixel. Brug også hurtige hukommelseskort (jeg bruger SD - de er nærmest blevet standarden og derfor væsentligt billigere), ellers tager det "en evig tid" inden du kan tage næste billede.

Mit forsøg gik nærmest ud på om jeg kunne erstatte scanninger med fotografering. Scanninger kan nemlig være ødelæggende for gamle bøger, og så er der lige "folderne" mellem siderne i tykke bøger. Dem ville jeg også gerne undgå.

Foreløbigt må jeg håbe, at kommer tid, så kommer råd, men jeg ser med glæde at priserne falder på kraftigere og kraftigere kameraer, og selv lysfølsomheden bliver ofte bedre.

Så er der optisk zoom (digital er ligegyldig i selve fotograferingsøjeblikket). Den bliver da også bedre, og kan sikkert vise sig meget nyttig.

Nok om scanninger/fotograferinger.

Jeg takker Svend Giversen for at lægge "spalteplads" til også dette emne.

Med venlig hilsen

Ejvind

---

Hej Svend

Jeg ved godt spørgsmålet ikke er stillet for at finde ud af hvor din farmor er født, men for at illustrere og få diskuteret hvad virker bedst m.h.t. at angive kilden eller uploade materialet, så man "bare" skal linke til denne upload.

Alligevel vil jeg lige vende tilbage til din og Ejvinds diskussion om det er Skals Mark eller Skringstrup Mark. Jeg har studeret dit upload med det man finder ved at slå op på arkivalieronline. Jeg faldt selv i fælden med begge ben.

Hvis man selv går ind og kigger direkte i opslaget du angiver i spørgsmålet som kilden, ser man det er samme opslag (ses på titel-linien). Men kigger man efter kan man se det er en anden person. Jeg ville have givet Ejvind ret i at der står Skringstrup Mark. På dit upload kan man se der står 2 ud for navnet. Nr. 2 på siden står der også 2 ud for. Kigger man derimod godt efter ser man det er en helt anden person (navnet er forskelligt (Ane Andersen) og teksten fylder forskelligt).

Bladrer man så i den side man har fået op, kan man se der kommer en nr. 2 mere "søndagen efter". Denne er identisk med dit upload (Mette Marie Sørensen). Så I har jo begge ret. Din farmor er født på Skals Mark, men nr. 2 på siden er født på Skringstrup Mark.

Vi kan i hvert fald konkludere at man skal være meget opmærksom på at få angivet kilden rigtig.

Dette vidner jo om at upload er sikrere, på den måde at forstå man ser på det samme materiale. Nu har jeg kigget på begge dele og synes det er sværere at tyde dit upload end det man får frem i arkivalieronline. Jeg har det lidt som præceptor, at jeg vil gerne kigge på det originale materiale. Men jeg skal lige skynde mig at sige jeg er meget ny i slægtsforskningens mysterier og muligheder.

Jeg er fx i tvivl om AO og arkivalieronline er det samme. Jeg mente det var det samme, men er kommet i tvivl efter præceptors indlæg.



Med venlig hilsen
Frits

---

f.larsen:
Og det der gav anledning til tvivl var:



f.larsen har naturligvis ret i, at det kan forvirre at jeg ikke konsekvent har brugt den samme betegnelse ved sætningsbegyndelsen som ved sætningsafslutningen, og altså enten skulle have brugt AO eller Arkivalieronline begge steder.

Flere af os har en tendens til generelt at bruge betegnelsen AO, hvorfor jeg ind imellem også bruger betegnelsen Arkivalieronline og sågar linket http://www.arkivalieronline, således enhver får mulighed for at forstå, hvad AO egentlig står for.

Jeg ved ikke om det kunne misforstås, at det er de gamle slidte affotograferinger, som i forvejen er temmelig ringe, men at de gamle slidte affotograferinger ikke desto mindre er betydeligt bedre end scanningerne på AO/Arkivalieronline.

---

Jeg er glad for dit svar præceptor. Det bekræfter min tidligere antagelse.

præceptor:


Det mener jeg ikke kan misforstås. Microfiche og hvad man ellers brugte før er bedre end indscanningerne p.gr.a. de forskellige gråtoner der var med her. Jeg har bare aldrig arbejdet med disse microfiche og kan derfor ikke helt tale med om lige den del. Jeg vil dog gerne medgive at det kan være overordentlig svært at tyde indscanningerne på arkivalieronline.

Med venlig hilsen
Frits

---

Tak for en god forklaring præceptor,

jeg troede faktisk at AO = ArkivalierOnline var en fotografisk gengivelse af kirkebøgerne;
så forstår jeg bedre den dårlige kvalitet...

Og min farmor er selvfølgelig født på Skals Mark, jeg er selv født 5-600 meter derfra.
Og vi fejrede i mange år (hun blev 99) hendes fødselsdag den 4. september...
Det var gårdnavnet Villekold, der også havde min interesse, det kaldte min fætter sig
uden at være berettiget dertil. Men et godt eksempel på, at man ved at vise et uddrag
automatisk får alle, der vil hjælpe, til at fokusere på den samme tekst.

Og stadigvæk; jeg har ingen ønsker om at pådutte nogen en bestemt metode,
jeg prøver blot at vise en mulighed, der kunne lette tydningsarbejdet for mange...
Hilsen igen Svend

---

f.larsen:

Nej, men der var i sin tid en - til tider - heftig debat om problemerne i den danske slægtsforskningsgruppe på Usenet, hvor flere af de meget rutinerede, produktive og særdeles kompetente var fremme med eksempler, hvor de uden videre kunne læse opslag på fiches, og var helt ude af stand til at kunne læse tilsvarende opslag på AO.

Uden sammenhæng med ovennævnte, lavede Jens V. Olsen - der vist nu er brugerrepræsentant ved AO - en internetside, hvor han belyser den forskel der er på sort/hvid som mange af os forstår det, og sort/hvid som AO har realiseret det.

Prøv at kig på siden og de eksempler JVO i sin tid lagde frem:

http://jvo.dk/SortHvid/index.htm

prøv også at se dette eksempel fra Usenetgruppen i sin tid:

http://debatten.netfirms.com/baertel.html

---

svendgiversen:

Jo, men det ligger jo også i det frie valg af metode, at man bare kan gøre det, når der er brug for det. Jeg har jo også flere gange gjort netop det, når jeg f.eks. har brugt farvelægning i teksten for at vise hvilke dele af nogle overskrivninger der hørte til hvad.

Jeg lægger faktisk ofte ting og eksempler ud på internettet og henviser til det, men jeg hjælper også glad og gerne folk med tydninger - hvis jeg kan - af materiale de henviser til på AO, og jeg må sige, af det samlet set er den hurtigste metode vi indtil videre er blevet præsenteret for.

Lad os fortsætte med at leve i en fri verden med et frit valg af metode.

---

Når www.peecee.dk bruges så vær lige klar over at systemet benytter din IP adresse - så hvis du har dynamisk IP , kan adgangen til alle dine oploads ikke tilgås på en gang, men kun hvis du husker selve link-adressen.

NB. Oploadede billeder og filer kan ikke slettes igen.

---

Så er vi vist efterhånden ved at være enige...

Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at placere supplerende uddrag af AO på nettet.
Hvornår afgør spørgeren naturligvis selv, helt suverænt...

Der er sikkert alternativer til det peecee jeg fik anbefalet i kandu kandu?
Ligesom der må være bedre måder at uploade på end den fremgangsmåde jeg benyttede??
Alt PrtScrn pased til Power Point og her saved i JPG format...
(Det er efterhånden svært at skrive på dansk).

Måske et nyt sommer ferie spørgsmål, men vel mere generelt end håndskrevne uddrag af kirkebøger???

Jeg lader spørgsmålet stå weekenden over, Svend

---

For mit vedkommende gør jeg det, at jeg på AO bruger den gemmefunktion som er vist her:

http://debatten.netfirms.com/demo1.jpg

på den måde får jeg gemt en fil på harddisken der for Villekold opslagets vedkommende hedder:

data_kirkeboeger_C232_B_020_K05-03-A.Tif

Jeg hæfter mig iøvrigt slet ikke ved at der forekommer flere end en post med nummeret 1, jeg lokaliserer nemlig først den rette konfirmationsdag og bruger så den post 2 der forekommer denne dag.

Efter at have gemt hele siden på harddisken, går jeg ind i et billedbehandlingsprogram, hvor det jeg bruger er lidt bedaget og hedder PsP6 (Paint Shop Pro version 6)

I PsP6 indlæser jeg data_kirkeboeger_C232_B_020_K05-03-A.Tif

Derefter klipmarkerer jeg - med selection værktøjet - det delområde som jeg vil have gemt på harddisk i et andet format.

Med Copy værktøjet tager jeg så en clipboard kopi, som jeg straks efter - med Paste as new image - indsætter som et nyt billede.

På File gardinmenuen vælger jeg så Export, og der vælger jeg så enten at exportere som JPEG eller som transparent GIF.

I det her tilfælde har jeg valgt GIF hvor jeg komprimerer fra ca. 108 KB til ca. 22 KB og dermed sparer båndbredde.

Endelig uploades billedet så til det sted på internettet hvor jeg vil anbringe det, og resultatet ligger nu her:

http://debatten.netfirms.com/demo2.gif

---

Ups, det er ikke muligt at se billederne direkte når der tilgås fra internettet, læs og kig istedet her:

http://debatten.netfirms.com/demo.html

---

Det er fantastisk flot præceptor...
(Og Varla = Ejvind må da nu kunne se at der står Skals Mark).

Med den teknik du her afslører, forstår jeg slet ikke dine indledende aversioner
mod at gengive uddrag fra AO som supplerende tydnings materiale...

Nu mangler jeg lige at gentage din meget overbevisende gengivelse af min farmors konfirmation.
Jeg plejer at lave min egen dreje/koge bog og har vist også Paint Shop i gammel udgave?

Er der iøvrigt nogen der kan angive en lettere fremgangs måde??
(Helst en række linkede kommandoer udløst ved knap/link som: "Create AO uddrag")

Fortsat God Weekend, Svend

---

svendgiversen:


Der er ikke noget særligt i det svendgiversen. Den samme og lignende fremgangsmåder bruges af mange andre på internettet.

Jeg har ikke aversioner mod uddrag fra AO og andet materiale. Jeg bruger det jo selv, og har gjort det lige siden internettet for første gang blev tilgængeligt i Danmark. Ja, jeg brugte det såmænd også før internettet var tilgængeligt i Danmark.

Det jeg reagerer imod, er dels at gammelkendte selvfølgeligheder skal genopfindes, kanoniseres og monopoliseres.

Der er masser af mennesker på internettet, for hvem det er en selvfølgelighed at lave sådan noget. Og det har de/vi så gjort når vi har haft brug for det.

Tilsvarende er der masser af teknologiforskrækkede mennesker som bare ikke vil/kan lave sådan noget.

Problemet er, at uanset om man gør det ene eller det andet, er der masser af mennesker der kan finde ud af næsten hvad som helst, mens andre igen har svært ved at finde ud af dit og dat.

Og så er der det jeg ser som det største problem, at nogen vil ind og styre hvad andre må og ikke må.

En tilsvarende problematik kan være, at nogen f.eks. skriver med højre hånd (det gør jeg f.eks.) mens andre skriver med venstre hånd. Istedet for blot at konstatere at nogen gør det ene mens andre gør det andet, så kalder nogen de venstrehåndede for kejthåndede og vil have de skal begå vold må deres natur for at blive som vi andre som ikke er venstrehåndede. Med tiden kan det så skifte, således at venstrehåndede magthavere eller opinionsdannere vil have at højrehåndede skal begå vold mod deres natur og gå over til at bruge venstre hånd.

Jeg siger så, lad dog de venstrehåndede være venstrehåndede og lad os højrehåndede være højrehåndede. Og hvis det fører til sammenstød af albuerne hvis to forskellig håndede bliver sat sammen i skolerne, så kan problemet jo løses ved at de berørte personer skifter plads med hinanden.

Jeg siger også: Når nu mange kan finde ud af at bruge AO, mens du har bevær med det eller aversion imod det. Jamen, så skal du jp bare springe det med AO over. Og når jeg så skriver at du snyder dig selv, så må du vare trække på smilebåndet og se stort på det.

---

Jeg må åbenbart have fundet den forkerte, selv om jeg syntes at jeg i den grad fulgte din anvisning.
Jeg kikkede nemlig direkte i Arkivalieronline, idet jeg slet ikke kunne tyde dine peecee klip.

Men som tidligere nævnt, så hjælper jeg gerne, men mine øjene er slet ikke hvad de har været - eller er det omvendt. For 50 år siden behøvede jeg ikke briller. De er adskillige gange blevet stærkere siden da.

mvh

Ejvind

---

Varla:


Ja, det ses af dine indlæg, at du generelt er en mand der både ved hvad du har med at gøre, og hvad du skriver om.

En af grundene til at der blev fokuseret meget på JPG formatet i forbindelse med AO diskussionerne var, at det kan komprimeres ret så meget, og stadig være ret let læseligt selvom det måske kan se uldent og uskønt ud.

Men, hvorfor gå efter noget, der måske kun er relativ let læseligt, når man med mindre komprimeringsgrader eller decideret skarpe formater som PNG kan få noget der er bedre?

Det hænger sammen med, at AO i begyndelsen troede de kunne betjene hele verden tilfredsstillende med en meget tynd internetforbindelse, og da den ikke gik, at de så mente den hellige gral måtte være velforvaret, ved at opgradere til noget som kun var marginalt kraftigere, og som derfor stadig var helt og aldeles utilstrækkeligt.

Under sådanne omstændigheder ville det være en vigtig parameter, at de enkelte billedfiler fyldte så lidt som overhovedet muligt. Og der skal vi så også huske på, at det ikke drejer sig om at overføre skønmalerier, eller noget som skal trykkes i en bog, men om at overføre nogle informationer som blot relativ nemt skulle kunne tydes.

Da AO efter pres fra brugerne i en periode gik over til at lægge materiale ud i JPG, da gjorde de det på en måde så formatet uvægerligt måtte lide nederlag. Istedet for at scanne materialet forfra og i gråtoner og derefter optimere det ud fra de relevante parametre, så tog de blot de eksisterende sort/hvid scanninger fra TIFF formatet og konverterede det til JPG. Det havde nemlig den effekt at ingen af JPG formatets fordele blev opnået, og efter at have demonstreret dette i en periode, gik AO så tilbage til deres TIFF format igen.

Ud fra båndbredde problematikken kunne det så argumenteres at forholdene havde ændret sig ved at AO have flyttet materialet fra Viborg til en kraftigere internetforbindelse i København. Problemet er så blot, at gråtone detaljerne stadig er gået tabt, samt at der stadig er brugere som benytter tynde modemforbindelser. Vi har godt nok set på TV, at Danmarks sidste bruger af langsomt telefonmodem løb efter en skraldevogn for at slippe af med sit telefonmodem.

Men, vi der følger lidt med her i slægtsforskningsforummet ved jo, at svendgiversen stadig er afhængig af et langsomt telefonmodem. Og jeg har en mistanke om at der nok er flere derude i virkeligheden som har en sådan tynd internetforbindelse, hvorfor det stadig kan være relevant at tænke på båndbreddeparameteren.

Varla:

En lille korrektion, der egentlig er ligegyldig her i dette slægtsforskningsforum, for selvom PNG i modsætning til JPG bruger et tabsfrit kompressionsformat, så mener jeg at PNG blev skabt som en erstatning for GIF formatet: Og dette i forbindelse med at GIF formatets ligeledes tabsfrie kompressionsformat var patenteret og krævede brugslicens.

Det andet af PNG udsprungne format, der er tænkt som erstatning for JPG hedder JNG, såvel som MNG formatet er tænkt som erstatning for GIF formatets animationsfeature.

Jeg mener vi skal være varsom med at undervurdere JPG formatet. De billeder vi har brug for, er jo ikke billeder der skal reproduceres i en bog. Det er billeder som skal ses på computerskærme med en temmelig lille opløsning, så hvorfor spilde kostbar båndbredde på at overføre en opløsning som vi alligevel ikke kan se på vores skærme?

De billeder vi skal have overført fra AO, skal jo heller ikke viderebearbejdes, de skal ses på ganske almindelig computerskærme med deres lave opløsning, så hvorfor ødsle med båndbredden for at få en skarphed som alligevel ikke kan ses?

Det er jo heller ikke skønmalerier eller portrætbilleder vi skal downloade fra AO. Hvor det er stærkt uønsket at der kommer uldent fnidder med på skønbilleder og portrætter, så betyder det jo ikke noget på de håndskrevne dokumenter vi downloader. Vores vigtigeste kriterier er at vi skal have de vigtige mellemtoner med, som letter tydningen og i nogen tilfælde gør forskellen på om materialet kan tydes eller ej. Og så snart vi er ovre i den gamle håndskrift fra internettet, der ikke skal viderebearbejdes og som skal ses på almindelige computerskærme, må vi nok konkludere at de andre formater ikke kan hamle op med JPG.

---

Svendgiversen, når jeg kigger tråden her igennem, er der forskellige ting der slår mig:

1. Jeg får indtryk af at du vil opfinde og indføre noget nyt. Men, det at lægge billeder og/eller udsnit af billeder et eller andet sted på internettet - og henvise til det med et link - er der intet nyt i. Det er
lige så gammelt som internettet, og har været brugt lige så længe internettet har eksisteret. Ja, det har sågar været brugt så flittigt, at langt de fleste webhosts har beskyttet sig mod at blive brugt som
såkaldt billedfarme.

2. Jeg får også indtryk af, at du har en opkaldsforbindelse der både er langsom og dyr i drift, hvorfor du i kraft af dette forhold er handicappet i forhold til at deltage i aktiviteter som nogen af vi andre - pga. vores internet adgang - har bedre muligheder for at deltage i.

3. Endelig får jeg indtryk af, at du anser det for vanskeligt at bruge arkivalieronline, ligesom det måske igen kan hænge lidt sammen med, at der egentlig ikke skal ret meget brugerinterface staffage til, før det bliver for tungt og for meget, når man bruger en spinkel internetadgang
som et almindelig langsomt telefonmodem.

Fra min deltagelse mange andre steder her på internettet i rigtig mange år er der forskellige andre ting der har slået mig:

4. Selvom muligheden for at lægge noget ud på internettet har været tilstede lige så længe som internettet, og selvom det har været brugt af rigtig mange, har der også været rigtig mange andre, som ikke kunne eller ville finde ud af at bruge muligheden - det er næppe anderledes idag.

5. Jeg har nævnt det før, men nu nævner jeg det så igen, at det for nogen af brugerne på Usenet var nemmere at vedhæfte billeder i indlæg som blev sendt til binærgrupper, end det var at skulle uploade det til internettet via FTP. Men, også det var for tekniskt og/eller besværligt for nogen.

6. Med AO blev det muligt for enhver - helt uteknisk - at give en reference til et opslag på AO. Og selvom jeg på flere punkter er kritisk overfor AO, så ser det for mig ud som om det foreløbig er den metode som giver flest mennesker en adgang til at få hjælp med tydninger, som de ellers af de
nævnte grunde har været udelukket fra med de andre omtalte metoder.

Selvom AO utvivlsomt er det nemmeste at have med at gøre, for de fleste der spørger om tydningshjælp, så udelukker eksistensen af AO jo ikke andre fra at lægge udsnit af billeder ud på internettet. I en række tilfælde har jeg således også lagt billeder ud på internettet i forbindelse med
indlæg i dette slægtsforum, og har henvist til disse med links. Andre har utvivlsomt gjort det samme.

Når nogen giver referencer til opslag på AO (http://www.arkivalieronline.dk), så er det formentlig det letteste for dem, og jeg vil naturligvis fortsætte med at hjælpe dem, dersom, hvis såfremt og i fald jeg kan magte tydningen.

---

Tja... Nu er den sag da vist ved at være vendt og drejet... Der kan vist ikke slås mere reb af den hamp... Vi ender der, hvor der er en vis metodefrihed, som dog beror på smag... Og smag er som bekendt indiskutabel...

Ideen med at bruge billeder på en hjemmeside i stedet for Arkivalieronline (AO) er jo selvfølgelig ikke bedre end kvaliteten af de billeder der bruges. Men måske kunne man overveje en kombination af billeder og AO-henvisning, hvorved nedenstående misforståelse også kan undgås, idet man kan sammenligne billede og AO:



Så Svend er kommet med ideen, og så kan den jo raffineres videre... Og skal vi så ikke komme i gang med det væsentligste, at forske i slægten i stedet for at mudderkaste om metoderne?

---

gywerd:

For min skyld kan du få det for dig selv - jeg finder andre græsgange!

---

Jeg er godt klar over at det ikke er nytænkning at lægge grafiske uddrag ud på nettet,
men jeg har kun i enkelte tilfælde set denne fremgangsmåde anvendt her i kandu slægtsforskning,
og det var ikke engang et uddrag fra AO.

Jeg har net opkobling via Stofanet TV kabel forbindelse, i øjeblikket med flexrate 50-300 kr/mdr,
men det er jo sagen uvedkommende.

Spørgsmålet er om det ikke ville være lettere for de der vil hjælpe med tydninger,
hvis de fik de uddrag fra AO, der er vanskelige at læse, serveret på nettet?

Her i mit valgte eksempel vil jeg langt hellere åbne præceptors sidste link,
end følge det oprindelige budskab fra senta: find selv ud af resten...

Og jeg har ikke opfattet debatten som mudderkastning,
vi er vist nogle stykker, der har lært lidt om grafisk uploading mm.
Så forlad os endelig ikke præceptor, vi har brug for din ekspertise...

Og ja, langt ude fætter Gywerd = Giversen? efterkommere af Kong Gurth??
denne sag er ved at være uddebateret og lukkes i morgen, Svend

---

svendgiversen:

Det er jeg glad for, for der er intet mudderkasteri i det.

svendgiversen:

I nogle tilfælde vil det givet være lidt nemmere for den der skal tyde, og forholdsvis sværere for den der beder om hjælp. Og endelig vil der så samtidig være mange - eller ihvertfald nogen - som simpelthen må opgive at få hjælpen, fordi det for nogen hverken er et spørgsmål om nemt eller svært, men derimod er en umulighed, fordi de ikke kan beherske den teknik det kræver, for at kunne levere uddraget.

I andre tilfælde vil det berøve tyderen for nogle muligheder. Det eksempel som har været brugt her er jo atypisk. Det er en pæn, tydelig og nutidig håndskrift, som ikke kan volde tydningsproblemer - det skal ikke tydes, men blot læses. Ofte er der imidlertid tale om tekster som er meget svære at tyde, men eftersom dele af teksterne er standardformuleringer som går igen og igen, kan det være en stor hjælp at botanisere lidt i omliggende indførsler og/eller på andre opslag i nærheden. Det der nemlig er utydeligt i den ene indførsel kan godt være tydeligt i en af de andre indførsler. Og på den måde kan man få stykket en fuldstændig og korrekt tydning sammen ved at botanisere og studere og sammenligne med omliggende tekster. På samme måde kan man få en bedre føling med en bestemt kirkebogsføres kragetæer, jo mere man forskellig med ser med det.

Det gælder for de fleste ting, at der både er fordele og ulemper ved dem, samt at det der giver den ene en fordel, medfører ulempe for den anden.

svendgiversen:

Min misforståelse af dette forhold kom sig af, at du på et tidspunkt henviste til, at du ikke brugte AO fordi du i modsætning til nogle af vi andre skulle betale for hvert sekund du var tilkoblet internettet.

For mit eget vedkommende har jeg en relativ langsom trådløs forbindelse, hvor jeg imidlertid betaler et fast beløb hver måned, hvad enten jeg bruger forbindelsen eller ej. Så, hastighedsmæssig er jeg så måske dårligere stillet end dig.

svendgiversen:


Jo, men der ligger flere problemstillinger i det. For som det var, så serverede du ikke en tekst du ville have tydet. Du stangede nogle data ud og sagde: "find dem til mig, og server tydningen for mig".

Og der er det sådan, at senta sædvanligvis finder tingene, og derefter forventer at andre skal gøre arbejdet færdigt for ham.

Når jeg laver det, så finder jeg tingene og laver tydningen. Og det tager nu engang længere tid at gøre arbejdet færdigt, hvorfor jeg spilder min tid, hvis senta er impliceret. Og i sådanne tilfælde dropper jeg så min deltagelse i festen.

Sentas modus operandi passer imidlertid fint sammen med din metode: Først lokaliserer han opslaget på AO, derefter henter du opslaget på AO, tilpasser det derefter og lægger det tilpassede ud på internettet og beder så om tydningshjælp.

En anden mulighed er at du selv lokaliserer opslaget og henter opslaget på AO, tilpasser det derefter og lægger det tilpassede ud på internettet og beder så om tydningshjælp. Men, dermed gør du jo senta arbejdsløs, medmindre selvfølgelig at han kaster sig ud i at tyde teksten.

---

Tak for svaret præceptor.

Jeg tænker ikke på mig selv men på de mange, der efterhånden beder om,
og endnu flere, der hjælper med tydninger.

Som tidligere nævnt er det mere søgningerne der interesserer mig, som et udvidet pudslespil..

Og jeg tror nok senta er en dame? Svend

---

svendgiversen:

Jeg ved det ikke, og tør ikke kaste mig ud i at gætte på sådan noget som deltageres køn og alder

Men, hvis det er tilfældet må jeg selvfølgelig beklage min fejltagelse.

Bortset fra det, så mangler vi nu et emne som vi kan fordrive tiden med her i agurketiden.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.