/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
lakering af variatorskjold
Fra : Martin_Svenningsen
Vist : 1725 gange
179 point
Dato : 07-07-07 17:42

Ja mit variatorskjold er som så mange andres, blev grimt og irret med tiden, så jeg har bestemt mig for at omlakere det. Skjoldet har flere store store pletter hvor malingen er skalet af og metallet er blevet grimt mat og sort, hvilket er oxidering hvis jeg ikke tager helt fejl. Nogle steder er der også hvide pletter som nemt kan slibes af, hvilket jeg så mener er det man kalder at være irret. (ret mig endelig hvis jeg tager fejl). Jeg kan som sagt nemt fjerne alt det hvide "grums" men det er det sorte der er problemet syntes næsten det er umuligt at slibe det væk, og er faktisk i tvivl om det overhovedet skal væk, da jeg vil lakere igen, ved ikke om det er det der er skyld i at lakken skaller af.

Så spørgsmålet er så om det mat/sorte skal slibes væk eller om man bare kan lakere over det, eller vil malingen så hurtigt skalle af igen?

 
 
Kommentar
Fra : transor


Dato : 07-07-07 19:15

Hvid belægning plejer at høre hjemme på aluminium eller zink og sort på jern, som har været dækket.
Hvad erdet skjold lavet af ???

hvis det sorte er rust skal det væk før der lakeres. Sandblæsning er midlet.

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-07-07 00:19

Variatorskjoldet også kaldet kickstarterdækselet, er som regel malet med pulvermaling, som er utrolig stærk.
Men hvis der kommer ilt/vand/salt ind bagved, begynder aluminiumoverfladen at irre, det kaldes hvidrust, og det bliver en slags pulver, som udvider sig bag den malede overflade, og får den til at springe af i flader.
Når man sliber på den malede overflade, brænder malingen fast i sandpapiret, og tværes ud.
Det bedste er en total sandblæsning eller glasblæsning, for at komme helt i bund.
Men hvis du tror på at den resterende maling hæfter godt nok, kan du også lade den blive.
SÅ: Slib alt hvidrust væk, og slib med håndkraft "bløde" overgange mellem aluminiummet og malingen, da de bliver meget tydelige når du har færdigmalet.
Evnt. sander, som er en maling der udjævner overgange.
Derefter grundmaling kun på aluminiummet.
Evnt. Mellem grunder maling i alt 2 lag.
3 lag færdiglak/maling
2 lag klarlak.
Men, men, det koster ikke mere at smide den hen til en automaler, som kan lave det meget bedre end du kan, han sandblæser også først.
VH Palle Hansen



Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 13:48

Det lyder meget fornuftigt, men syntes aldrig jeg fik svar på hvad det "sorte" er, om det også er en form for "rust" som skal slibes væk

Kommentar
Fra : transor


Dato : 08-07-07 15:47

Nej men du skrev heller aldrig hvad det skjold var lavet af.
Rust,( fra jern) som kommer under et laklag eller andre steder hvor det er tildækket og i iltunderskud, kan blive den sorte form. Men det kommer ikke på aluninium.

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 18:20

Det er selvfølgelig lavet af aluminium eftersom jeg skrev at det var irret

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-07-07 19:26

Det sorte, er vel orginal maling/grundmaling, som hæfter fint endnu, ingen grund til at slibe det ned, det skal bare laves lidt ru med fint sandpapir.

VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 19:41

Nej, det er bestemt ikke maling, skjoldet var sølvfarvet, og hvis jeg sliber ned et sted hvor der stadig er maling så kommer den sorte farve ikke, det er måske også forkert at kalde den sort, det er måske mere en meget mat, mørk, grå farve og den er alle de steder hvor malingen er skallet af. Hvis jeg sliber ned på det kommer jeg hurtigt til selve metallet (sølvfarven) men det er som om der er små "bobler" over det hele hvor den sorte farve stadig er.. HVAD I ALVERDEN ER DET...


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-07-07 19:54

Det er måske bare metallet der er iltet/ irret, men det er da lige meget bare det bliver slebet let og rengjort.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 20:43

jamen vil det ikke sprede sig under den nye lak så?


Her er lige et lille billede af et af de områder jeg har slebet lidt ned på.

http://frip.dk/mart2746/Untitled-1%20copy.jpg

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-07-07 21:17

For mig at se er det små grube-tæringer (Pitting), som typisk fremkommer når metallet er i berøring med jern/stål/kobber, mm. og der samtidig er vand/saltvand tilstede.
Endvidere skyldes det at skjoldet er støbt i en dårlig legering af aluminium.
Har selv oplevet det på baglygter på en bil, hvor der kom både de sorte grubetæringer, og hvidrust.
http://www.ometall.se/dk/Korrosion-main.htm

VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 21:29

Hmm.. hvis nu jeg sliber det jævnt men stadig med det sorte som jeg ikke kan fjerne (de små pletter) og så lakere over det, vil det så brede sig under lakken og derved ødelægge den igen, eller kan jeg bare male på det?

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-07-07 21:58

Så længe der er kontakt til andre metaller, så længe vil der være tæringer. Du kender spændingsrækkefølgen for metaller fra skolen.
Men, der vil jo gå lang tid før malingen slår fra, hvis den males så tæt for fugtighed som flere lag vil danne.
Men man kan jo først male med et lag zinkmaling direkte på aluminiummet, så har du jo lavet et tærelag, som tæres før aluminiummet. Det samme gør man på skibe, hvor man maler og yderlig sætter zinkklodser på.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 23:00

Så det du siger er at jeg godt kan måle på det, men at det vil blive grimt hurtigere end ellers, men at det aligevel vil vare længe? gælder det også om så det ikke er grube-tæring men en anden form?

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 08-07-07 23:11

Ja, det vil vare måske 2 år, så begynder malingen nogle steder igen at løsne sig, fordi der kommer grubetæringer inden under, men ikke nødvendigvis de samme steder.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 23:21

Og du har forstået at det altså er oven på resterne af de grubetæringer jeg ikke kan fjerne at jeg vil male? jeg troede sådan noget spredte jeg hurtigt således malingen hurtigt faldte af igen samme sted?

Kommentar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 08-07-07 23:22

Og nu er vi jo heller ikke 100 % sikker på at det er en grube-tæring men hvis det er en anden form gælder det så stadig, med at jeg kan lakere oven på det osv.?

Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 179 point
Dato : 09-07-07 14:25

Og du har forstået at det altså er oven på resterne af de grubetæringer jeg ikke kan fjerne at jeg vil male? jeg troede sådan noget spredte jeg hurtigt således malingen hurtigt faldte af igen samme sted?
Ja, jeg har forstået det. Nej så hurtig spreder det sig ikke, men det har været igang længe under malingen.

Og nu er vi jo heller ikke 100 % sikker på at det er en grube-tæring men hvis det er en anden form gælder det så stadig, med at jeg kan lakere oven på det osv.?
Det er grubetæring, der er ingen anden form jeg kender, der kan lave det. Og ja du kan lakere ovenpå.
Men jeg syntes der er nogle ridser, efter slibning, og de bliver let synlige. Så jeg syntes godt du kan arbejde mere med sandpapir, korn 400 eller der omkring, og så undgå store ridser.
Husk også at affedte med terpentin eller fortynder, har du ikke det, så sprit.
VH Palle Hansen

Godkendelse af svar
Fra : Martin_Svenningsen


Dato : 09-07-07 15:13

Tak for dine super besvarelser pallebhansen.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409074
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste