/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hvad dælen gør jeg ved hunden
Fra : Dudder
Vist : 723 gange
100 point
Dato : 12-06-07 20:12


Jeg har et lille problem, som er ved at være temmelig irriterende. Vi har en dejlig labradorhan på 20 mdr. Han er er sød og rar, men når vi går tur og vi møder en anden hund, tænder han fuldstændigt af. Hvis han render ind i en anden hund ved et tilfælde, tæt på, så gør han ikke noget, så bliver han nærmest paf og bruger alle mulige dæmpende signaler og ved ikke hvad ben han skal stå for at gøre den anden hund tilpas.

Vi har gået til træning med ham, der er der intet i vejen. Vi går en del på udstilling og skuer med masser af hunde både indendørs og udendørs, der er heller intet i vejen - det er kun når vi går tur derhjemme.

Jeg har prøvet alt fra at proppe godbider ned i halsen på ham til skæld ud, vi har sågar købt en specielt halsbånd http://www.cannyco.com/, det gik også fint, indtil han fik det af igen, men intet ser ud til at hjælpe - hvad dælen skal jeg gøre ved ham ?? Det er godt nok ved at være frustrerende.
Det skal lige siges, at møder vi en anden hund, der går på den anden side af vejen, sker der ikke noget, det er kun når de kommer imod hinanden, og det kan jo ikke altid undgåes.



 
 
Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 12-06-07 20:41

der kører et program i fjernsynet der hedder: det er mig eller hunden. der ser man hvordan den slags problemer kureres på ganske kort tid. prøv at finde de første programmer i arkivet på net-tv. jeg tror det vil hjælpe dig rigtig meget.

Kommentar
Fra : 1stanley1


Dato : 12-06-07 20:49

Han viser jo blot at han er en hvalp, han vil når han føler sig underlegen, altid gøre alt for at den anden hund forstår at han respekterer den.

Vent til han er omkring 3 år, så er han voksen, og ikke til at spøge med, når der kommer andre hunde, og er der nogen der stiller sig op mod ham, så banker han den.

Det hele er kun en del af hans opvækst og læretid som den førerhund han vil vokse op til at blive.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-06-07 20:53

er det kun når han er i snor??

Jeg har selv haft en stor hanhund, der var sådan, men kun når han var tæt på mig eller i snor... SÅ kunne han(sammen med mig) klare hele verden...

Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 12-06-07 21:00

Jeg har lige haft et tilfælde med en som også havde det problem, vi gjorde det, at alle andre hunde / mennesker de gik forbi ham og så alt imens tog ejeren af hunden opmærksomheden til sin hund ved at snakke til den, evt. med bold hvis det er det den er glad for.

Og hvis du som nu, møder en anden hund, så bliv stående og snak til din hund, få opmærksomheden over på din side i stedet for på den anden hund og bliv stående til den er rolig igen, og når den så er rolig, så ros den for at være rolig.
Og prøv så at gå, begynder den så igen stop og snak til din hund, på den måde vil du efter et stykke tid opnå det, at i kan passere andre hunde i fremad retning og i alle tilfælde vil den forholde sig rolig.

Det der sikkert er sket, er at den føler sig usikker og så i stedet for et angreb så advarer den ved at støje og virke farlig uden egentligt at være det.
Eller den vil provokere og lave en ballade snak,
i har forhåbentligt ikke råbt højt i de situationer, for så har i mestret at rose den, for at gøre det den gør.
Det er bedre at være tavs og dreje rundt og få kontakt, stå stille bevare roen indtil den selv er stille igen, det kan tage noget tid før i kan se bedring, men den vil holde op med det.

I vores tilfælde tog det et par måneder før vores lab. her holdt inde med larm når den så andre hunde komme i mod den eller for den sags skyld andre mennesker.
I dag er den sød og omgængelig med alle der kommer og den står stille og logre med halen, så på med vanten og træn din hund, sørg for mange kontakt øvelser, der kun er rettet mod dig i forskellige situationer.
Mvh Bevi54




Kommentar
Fra : Dudder


Dato : 12-06-07 22:21

Det er kun, når han er i snor, når han er fri, så er han så legesyg og underdanig. Vi har prøve at få ham til at sidde ned, men vi skal holde godt fast i ham, for han kan godt finde på at lave udfald og gø og knurre den anden hund ind i hovedet. Når først han er faldet til ro og får lov til at hilse på den anden hund, så ligger han både på ryggen og laver alle mulige andre dæmpende signaler. Det skal siges, at vi har også en anden lab. Han er 8 år, vi har valgt at går tur med dem hver for sig, for at den unge skal lære at stå på egne ben, er det forkert ??

Kommentar
Fra : 1stanley1


Dato : 12-06-07 22:27

Ja, for her har den chancen for at lære det hele meget hurtigere.

Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 100 point
Dato : 13-06-07 13:38

Sådan var min hanhund også. Jeg tror, det er fordi sådan en ung hanhund føler sig som en pokkers karl når den har sit menneske, sin gud, i snor.
Desværre kan han efterhånden finde ud af, at han er stor nok til at klare andre hunde -også uden sin ejer.
Hvis altså ikke I håndterer det.

Det kan være GODT at han er den lille derhjemme. Hvis storebror absolut ingen problemer har med andre hunde, så lad dem da gå tur sammen så den lille kan lære korrekt adfærd af den gamle.

Men Bevis taktik er noget i stil med hvad jeg brugte til MIN hanhund. Han var en Berner sennen på 50 kg, så det var ret vigtigt, at jeg havde styr på ham.
Han var meget lydighedstrænet og det gjorde, at jeg havde god mulighed for at få hans opmærksomhed.

Så er der træning i 2 afdelinger:
Den ene er når der ingen problemer er med den anden hund, når din hund er løs eller bare lige glemte at køre op af bar overraskelse. Så fanger du lige hans opmærksomhed og så roser du HELT vildt og giver evt. godter idet I går videre og fortæller at det var SÅ fint at han kunne hilse på Fido uden at æde ham.

Den anden del træning er når du kan forudse at det opstår problemer ligestraks fordi der er en hund, der nærmer sig. Så fanger du DIN hunds opmærksomhed -OG HOLDER DEN. Enten står du stille og laver sit, dæk-øvelser eller du siger plads og drejer skarpt til højre eller venstre mens du får ham til at følge dig... og I bevæger jer VÆK fra den fremmede hund mens du snakker til ham med en lys og venlig stemme.
Går han fint med uden at fare op over den anden hund, så roser du igen helt vildt og deler ud af frikadellerne.
Bliv ved med det hver gang I går tur. Han har godt af at lære, at du ikke synes der er noget nedværdigende i at gå i en stor bue udenom fjenden.
Min hanhund lærte efterhånden at det var måden at tackle hunde han ikke kunne lide: Han/vi ignorerede dem og gik den anden vej.
Fordelen er, at man ikke er afhængig af om ejeren af den anden hund ønsker at samarbejde... Og om den anden hund opfører sig "korrekt".
Ulempen er, at din hund aldrig lærer nær omgang med alle og enhver.
---Og desuden kan det svært for dig at koncentrere dig 100% om DIN HUND uden at hilse på eller tale med den anden hundeejer. Men det er nødvendigt, især i starten.

Godkendelse af svar
Fra : Dudder


Dato : 13-06-07 16:29

Tak for svaret Birgitta.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-06-07 17:29

Tak for accepten af mit svar, og held og lykke med fyren..

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409068
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste