---

Hej!

min kæreste har igennem længere tid gået med planer om at købe hund, og havde udset sig en staffordshire bullterrier som den hun ville have.
Da vi for godt en uge siden mødte ejeren af en lokal hundekennel, faldt snakken naturligt på hendes planer. og han havde tilfældigvis liiige en hund der passede til hendes ønsker!
da resultatet ellers ville have været en aflivning af kræet, kunne hun ikke lade være og købte den.
PROBLEMET er at selvom hunden i de fleste henseender er lydig og god, kan hun finde på at lave nogle ret alvorlige afstikkere, såsom at løbe ud på vejen, eller gø ad og hoppe op ad fremmede mennesker. Vi har overvejet at finde en hundetræner men er det for sent når nu hun er 2 år gammel? eller kan hun stadig nå at tilvænnes den ny familie?
Det skal lige siges at vi er de tredje ejere.

---

Det kan den godt, det kræver bare ret meget af jer, og at i skal være forudseende for den næste situation der nu vil komme før hunden gør det, det er sekunder vi snakker om og hver gang det er gået godt skal der meget ros til, evt, med godbidsforstærkning, de situationer hvor den reagerer forkert vend om og gå væk fra problemet og sørg for at få dæmpet den så den er rolig, og prøv så at gå frem igen, snak meget med den imens i går og hold godt øje med hundens reaktionsmønster og kan i se at nu vil den gøre det i ikke ønsker, så stop op, og evt. vend den om fra det den fik øje på, gentag det med at få ro på,. Det kan godt tage mere end 3 måneder før i er nået halvvejen af målet, men med tiden vil i nå langt hvis i arbejder med det,
og her i sommer perioden, der må i nok ikke forvente nogen træningspladser har åbne, men til august vil alle klubber være klar igen.
Så brug tiden på at finde en egnet trænings-plads til jeres hund og træn minimum 10 min med den hver dag i hele dens liv.
Mvh Bevi54

---

Puha, det er en meget modig handling, at overtage en 2 år gammel staffordshire bullterrier (går jeg ud fra det er, siden det er den der omtales), som ellers skulle have været aflivet.

Der er altid en grund til, at nogen vælger at aflive eller afhænde en hund på den alder ...og som regel er manglende tid eller pludselig opstået allergi de dårligste undskyldninger, forstået på den måde, at ejerne som regel ikke rigtigt vil ud med det reelle problem.

Og I er så tredje ejer af hunden, det lover slet ikke godt.




Det er ikke det største problem om hun kan tilpasses en ny familie, men om familien kan tilpasse sig en hund, der tydeligvis ikke i tide er afrettet hensigtsmæssigt (ydermere en såkaldt "problemrace") , og derfor ikke lystrer de mest gængse kommandoer eller ved hvordan man omgås fremmede mennesker.

Der er et gammelt ordsprog der siger, at "man ikke kan lære en gammel hund nye kunster"......og bogstaveligt talt holder det desværre oftest stik når man taler om hunde på den alder der, som ikke har fået den rette opdragelse i tide.

Jeg giver det ikke mange chancer, men I skal ikke bare overveje en hundetræner, men finde en hundeadfærdspsykolog og lade ham/hende vurdere hunden og hvis vedkommende mener det kan rettes, ligge der et kæmpearbejde med tolerance, konsekvens o.s.v.........og hvis det ikke lykkes, så lad være med at sende "sorteper" videre til fjerde ejer, da det både er synd for hund og fjerde ejer....så er aflivning eneste udvej.


mvh dova

---

Det er faktisk aldrig for sent. Men en ordentlig træner, som er standhaftig og ikke mindst konsekvent, så kan det godt lykkedes. Jeg har set en 5 årig hund blive vendt fra et "monster" til en... tjah, tålelig hund :) (så er der ikke sagt for meget... Men der arbejdes stadigt med hunden, og det går fremad)...

Husk på, at hundetræningen faktisk "aldrig" stopper. Hunde ELSKER at lære, men bare ikke for længe ad gangen. Maks 45 minutter, og i nogle tilfælde kan en ½ time være for meget!

---

Den første ejer var bestemt ikke god for hunden. behandlede den som en baby og trænede den overhovedet ikke. men var heldigvis ikke så længe hos denne. ejer nr.2 har vi fået kontakt med og han er stadig meget interesseret i hvordan det går med hende. han måtte skille sig af med hende grundet mangel på tid, og fordi han ikke havde mulighed for at tage hende med da han skulle flytte.
Vi træner med hende hver gang vi er ude at gå, og hun kan sagtens og kender de gængse kommandoer og adlyder dem. men alligevel tager fanden ved hende fra gang til anden og tja en hundepsykolog ville måske være svaret :)
hun er helt bestemt ikke den værste hund jeg har mødt, og nej sorteper bliver hun aldrig :)
En hund bliver efter min mening i familien for livet. Tak for de gode svar!

---

Ja den kan godt nå at tilvendes. Jeg overtog engang en 6 år gammel hund med rigtig godt resultat. I skal bare være klar ovet at tilvændingsperioden godt kan tage op til 1 år. Og så har jeg kun et at sige: Hundetræning - Hundetræning og atter hundetræning

---

Det er ikke et spørgsmål om hundens alder, men et spørgsmål om type og gener.
Den kennelejer kan næppe være særlig velbevandret i hundens psyke, da der er
tale om en staffordshire bullterrier, er den i den gruppe der betegnes som muskelhunde
og er forbudt i flere og flere boligselskaber.
De er kendt for pludselig at angribe andre hunde, ejeren selv og tilfældige på gaden.

Hvorfor der er mange af dem til aflivning nu, er fordi ejerne opdager, at det er umuligt at stole på den type hunde.

De har i mange år kun været opdrættet til kamphunde, og er så absolut IKKE en familiehund.

Der er selvfølgelig også rosenrøde historier, men hør i Dansk Kennelklub eller din dyrlæge.

---

1stanley1, du har vist læst lidt for meget EkstraBlad, tror jeg.

En Staffordshire Bullterrier er ikke kun opdrættet til kamp. Den afstammer fra kamphunde, men det er sørme længe siden det har været et avlsformål for lige denne race.

Det, der kan være med racen (som det gælder for så mange andre) er en temmelig dominant adfærd, som man som hundejer skal lære at tøjle. Og så skal man i øvrigt ikke umiddelbart forvente at den af sig selv kommer til at elske andre hunde højt. Det kan den lære, men det kræver en indsats.

Helt generelt kræver den en kærlig og konsekvent hånd ligesom det gælder andre dominante racer. Personligt ville jeg ikke vælge en "genbrugshund" af den type, for jeg kender arbejdet med dominans fra de to han-schæfere, jeg nu har haft. Det er et stort arbejde, og man skal virkelig bevare roen da det ellers kører helt i spin, og hunden mister respekten. Dertil kommer, at man aldrig ved, hvad en genbrugshund har med i bagagen - jeres har tilsyneladende det, at den ikke er helt afrettet endnu.
Det kan den sagtens nå at blive. Den er kun to år og kan sagtens lære nye trics. Det handler om jer som ejere og om den træningsindsats I vil lægge i den.

I skriver at den hopper op ad fremmede mennesker - hvorfor gør den det? Er det glæde og begejstring? (I så fald har begge mine hunde været uopdragne )

Dens afstikkere skal løses ved, at det for hunden langt bedre kan betale sig at være hos jer end at stikke af.
Træningen dertil starter med, at I skaber en tæt relation til hunden ved at rose den og belønne den hvergang den kigger jer i øjnene. Ja, det har karakter af tiggeri, men det er guld værd! Man kan starte med godbider og når den sidder i skabet, så kan man gå over til enten leg eller verbal ros afhængig af, hvilken sindstemning, man forventer af hunden. (Om den skal være rolig eller "opdriftet" i den givne situation")

Så indtil I kan komme på en træningsplads (henvend jer allerede nu, så i eventuelt kommer først på en venteliste), så træn kontakten med hunden, og beløn den for at være og komme hen til jer. Hver gang!
Skæld ikke hunden ud, men benyt Ja og Nej-kommandoer. Hold altid pulsen nede, når hunden skal irettesættes. Man kan ikke opdrage en hund, når man selv er "kørt op". Råb aldrig....

En fodnote - dette er ikke en race, der er god til at være sammen med små dyr. Den har en udpræget byttedrift, som ikke kan styres med opdragelse - så hold smådyrene adskildt fra hunden.

---

Jeg læser også ekstrabladet. Men det er nu ikke derfra jeg har gyserhistorierne om amstaffer o.l.

Jeg bor i et socialt boligbyggeri. Vi må have to hunde pr. lejemål.
Jeg kender RIGTIG mange hundemennesker her.
Også flere ejere af "kamphunde".
Jeg vil fortælle om 2 hunde.

1) Amstaff-tæve. Hun er ca 3 år. Hendes ejer er en kvinde med meget stor hundeforstand og med meget kendskab til racen. Hunden er blevet trænet og socialiseret helt fra hvalp af. Jeg har altid anset den for at være en af de hunde, der modbeviser påstanden om at amstaffer genetisk er kamphunde -og at det VIL gå galt før eller senere.
Som hvalp og ung var hun en sjov og glad hund med en masse skæg og ballade i, men "ikke en ond blodsdråbe i kroppen".
Fra 2-års alderen begyndte hun at få problemer med enkelte andre hunde, som så undgik hende.
I vinter rendte hun og legede sammen med en anden hund -af samme race- på aftenturen på en mark ved siden af bebyggelsen. Det var mørkt, og ejerne opdagede i første omgang ikke, at de to hunde er væk...... Før de hører hylen og skrig inde fra bebyggelsen.

De to store hunde var gået til angreb på en gravhund, der blev luftet i snor mellem husene. Ejeren af gravhunden måtte løfte sin lille hund op for at beskytte hende mod de to store. Men hver gang han løfter den ene ende af hunden op, så er der en hund, der bider sig fast i den anden ende... Den lille hund skriger naturligvis.
Da ejerne af amstafferne ganske kort efter når frem, hænger den ene hund i halsen på gravhunden...
Gravhunden overlever. Men også kun lige. Dyrlægeregningerne bliver betalt af forsikringerne. Og begge kamphundene bliver politianmeldt og får forbud mod at gå løs, og påbud om mundkurv.

2) staffordshire bull terrier, han. Altså en mindre kamphund. Allerede før han blev 2 år viste han aggressioner overfor så godt som alle andre hanhunde. Ejerne var vist ikke særlig bevidste om, hvad de stod med for en hund. Hjemme var han sjov og en god legekammerat for børnene.
En dag i marts 07 var han parkeret i snor udenfor en nærliggende skole et øjeblik mens datteren blev fulgt ind. På stien kommer en dansk/svensk gårdhundehan, -i snor. Staffen går bersærk og river sig løs af snor og halsbånd og angriber gårdhundehannen. --Skader på øre og hals, medfører dræn og langvarig dyrlægebehandling. --Hunden bliver ikke politianmeldt fordi ejerne indgår aftale om at betale regningerne uden om forsikringen, og at hunden fjernes fra bebyggelsen.


----Efterfølgende er det blevet vedtaget på et beboermøde, at man ikke mere kan få tilladelse til kamp- og muskelhunde her i bebyggelsen. De anses simpelthen for at være for farlige.



Andreo, -hvis det er jeres første hund, så få den aflivet. På et eller andet tidspunkt VIL det gå galt.

Hvis I har erfaringer med hunde, så kan I da prøve at beholde den, ---men ALTID!!! i snor. Det er ikke en hund, man kan lade lave afstikkere. Selv om hun ikke er ret stor, så er hun stor nok til at skade selv mellemstore hunde alvorligt.

Og "træning" er ikke noget med at "gå på plads" og "sit" og sådan noget hver gang man alligevel er ude og lufte hund. De er brug for SERIØS træning på et hold med en erfaren hundeadfærdspsykolog som træner.
Hvordan har hun det med andre, -især mindre- tæver??
Hvis hun stadig er glad og venlig og legesyg overfor dem, -og hvis I har mod, tid og penge til at træne hende på et SPECIAL hold gennem længere tid- jamen så HAR hun da en chance... Så har I i hvert fald gjort hvad I kunne.

Men sørg endelig for at have forsikringer og tilladelser i tip top orden.

Hvis hunden skulle have været aflivet, så forstår jeg ikke, at I skulle betale for den??

---

Birgitta, hvad er en kamphund?

Og hvad er en muskelhund i din definition?

Hvad er forskellen på dem?

Hvorfor mener du disse to i dit eksempel kamphunde?

---

Forslaget som blev vedtaget her hvor jeg bor:



---Man vil løbende ajourføre listen over hundene gennem kontakt med DKK.
--Terrierne er kamphunde, -Dogoerne er muskelhunde...

Vaxen, det er ikke min definition. Men bare hvad der er blevet vedtaget af beboerne her i bebyggelsen. Jeg har ikke noget med det at gøre... -Men jeg synes da, at det er ok, for der er rigtig mange utrygge hundeejere med små hunde her i bebyggelsen nu... DET er synd.

---

"Glæde og begejstring" er faktisk den sjældneste årsag til, at en hund hopper op ad fremmede mennesker (selv om hunden umiddelbart ser henrykt og totalt overgearet ud) , og selv om hundeejere forsikrer, "at det er bare fordi han er så glad for at se dig"....i langt de fleste tilfælde er årsagen, at hunden har en brist i sin opdragelse, der gør at den er usikker på sin egen plads og derfor usikker på, hvordan den skal omgås fremmede mennesker

---

Det var da ellers noget af en tolkning. Hvordan kommer du frem til at det skulle være usikkerhed? Jeg ville gerne høre tankerækken....

Jeg kan så forsikre dig om, at ingen af vores hunde har usikre på, hvordan de har skulle omgås fremmede. Det har de været helt klar over.
Det, der har været "galt" med dem er, at vi ikke har prioriteret den del af opdragelsen. De har ganske enkelt ikke lært at styre deres glæde. For det er, hvad det er - rendyrket glæde. Og det er så i øvrigt ikke en "brist" i opdragelsen, men noget vi har været ganske klar over, at vi har prioriteret forholdsvis lavt.

Det er tydeligt at se forskel på en hund, der er glad og en, der er submissiv og derfor reagerer uhensigtsmæssigt overfor fremmede. Derfor spørger jeg trådstarter om grunden til, at hunden hopper op....

---

Tak for svaret vaxen.

---

Det er toppen af uansvarllighed, og lyder som om I skal på skole. Har I overvejet at give hunden en snor på?? Hvad I skal i flg. loven. Når I ikke af jer selv kan finde ud af dette, burde I slet ikke have en hund, og slet ikke en hund af den type.

---

Det som kan pisse mig af er, at de som anskaffer hundetyper som disse (låner lige din liste Birgitta)



dybest set, et eller andet sted inderst inde, er fascineret af at eje og kunne kommande rundt med en dødsensfarlig pistol med kød på. Den følelse af magt, at være (lovligt) bevæbnet og hvad de kan gøre, hvis de vil.... (men aldrig kunne finde på selvfølgelig) oser ud af dem.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.