/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
EL og parlementarisk grundlag?
Fra : Seeman
Vist : 618 gange
50 point
Dato : 19-04-07 16:38

Hvis oppositionen (EL, Radikale, SF og Socialdemokratiet) opnår flertal vil det tænkes, at SF og EL bliver parlamentarisk grundlag for en SR regering. Spørgsmålet er så om EL skal stemme ja til lovforslagene (som bliver vedtaget indenfor "venstre-blokken") eller om det er nok de undlader at stemme, for så vidt jeg ved er det utrolig sjældent EL støtter et lovforslag?

 
 
Kommentar
Fra : e.c


Dato : 19-04-07 16:44

Hvis den siddende regering ikke kan få vedtaget sine lovforslag vil den almindelivis gå af igen.
Spørgsmålet er så om EL som du påpeger ikke vil stemme for og dermed være årsag til nyvalg.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-04-07 16:55

Jamen det kommer da fuldstændig an på mandatfordelingen, Vi har da haft situationen før:
Har R- SF og S flere mandater end Venstre Konservative+ Pianisterne, så er den da i orden:
Når en regering bliver dannet så aftaler man i store træk hvad man kan stemme for. Jeg husker ikke at el har væltet en S regering.

Kommentar
Fra : klemme2006


Dato : 19-04-07 17:45

EL stemmer efter princippet, for forbedring, imod forringelser, imodsætning til andre som stemmer for forslag de egentlig er imod for at undgå at et endnu værre forslag stemmes igennem. At EL skulle undlade at stemme for en mindretalsregerings forslag,eller sågar stemmer imod, vælter ikke regeringen.

Kommentar
Fra : Seeman


Dato : 19-04-07 17:57

Til Valde: Den tænkte situationen er ligesom ved valget i 1994 hvor det parlamentariske grundlag afhang af EL (http://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalg_1994)



Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 19-04-07 20:11

Hvis EL, Radikale, SF og Socialdemokratiet har flertal vil der ofte ske det at et eller flere borgerlige partier vil "gå med" for at forsøge at trække flertallet mod højre.

I 94 var der flere små borgerlige partier så det var lettere.

Men hvis DF kan agere "parlamentarisk grundlag" kan enhedslisten også.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-04-07 20:57

Seeman- jeg kan ikke åbne dit link. jeg husker ikke hvad det var E L ikke ville/kunne stemme for. Dengang var der flere partier , det gør jo situationen vanskeligere - efter de fleste politikeres mening

Kommentar
Fra : BertelBrander


Dato : 19-04-07 20:59

Det er vist dette link:
http://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalg_1994

Flere partier gør det til tider lettere, for der er flere kombinationer.

Accepteret svar
Fra : valde.

Modtaget 50 point
Dato : 19-04-07 21:31

Å ja det var dengang med Jakob Haugård! Ser jeg. Det er ikke mig der synes folketinget er mere uhåndterligt med mange partier men jeg synes man hører hver gang når der kommer et parti mere ind at: "Nu må vi have hævet spærregrænsen" Nej jeg synes at folketinget burde bestå af 179 løsgængere, der har deres egne meninger. Nå det er nok utopi.
Det var enhedslisten jeg kom væk fra. Jeg mener at når de har anbefalet en S regering ved dronningerunden, så vil de føle sig forpligtet af det, overfor deres egne vælgere

Godkendelse af svar
Fra : Seeman


Dato : 19-04-07 21:50

Tak for svaret valde..

Kommentar
Fra : ziggy99


Dato : 19-04-07 22:01

En regering kan selvfølgelig godt tåle at komme i mindretal uden at udskrive nyvalg, medmindre der er tale om finanskoven for næste år...den skal være i skabet med det ene eller andet flertal ellers er der jo ikke grundlag og flertal for "husholdningsbudgettet" og ansvaret for udskrivningen af skatter.

Man kan hutle sig igennem med skiftende flertal, men hvis den sidende regering føler, at at dette er et kardinalspørgsmål vil den oftest vælge at udskrive nyvalg og gøre det stridende emne til valgkampstema.

Hvis Folketingets flertal udtrykker sin mistillid til en minister i en vedtagen dagsorden må denne træde tilbage, men hvis det drejer sig om mistillid til statsministeren, må regeringen samtidig gå af.

Ellers er det statsministeren der suverent afgør valgdato indenfor en valgperiode.

Ziggy99

Kommentar
Fra : ziggy99


Dato : 19-04-07 22:07

.....du godeste...hvilken visdom, det er rart at vide, at du ikke er een af de 179

..og sømand, hvad ville du med spørgsmålet?

Ziggy99

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 19-04-07 22:08

tak

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste