Udlændinge kan få opholdstilladelse i Danmark, hvis de har en ægtefælle, samlever eller registreret partner her i landet.
En række krav skal dog være opfyldt. Der er krav til både ægtefællerne/partnerne og ægteskabet/partnerskabet. Der er også en række specifikke krav til den person, som bor i Danmark. Det drejer sig navnlig om grundlaget for denne persons ophold i Danmark og om personens evne til at forsørge sig selv og sin ægtefælle/partner.
Bemærk, at udlændinge, som er EU/EØS-statsborgere, og som opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, er omfattet af særlige regler for familiesammenføring. Læs mere under Borgere fra EU og Norden.
Nedenfor følger en kort oversigt over de forskellige krav, som ægtefællerne/partnerne skal leve op til. Der findes desuden mere detaljerede bekendtgørelser og vejledninger vedrørende de forskellige krav.
Krav til ægteskabet
Ægteskabet eller det registrerede partnerskab skal kunne anerkendes efter dansk ret.
Ægteskabet eller partnerskabet skal være indgået frivilligt, dvs. der må ikke være tvivl om, at det er indgået efter begge parters eget ønske. Læs mere om tvangsægteskaber her.
Ægteskabet eller partnerskabet må ikke være indgået pro forma, dvs. med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse for den ene af parterne. Læs mere om pro forma-ægteskaber her.
Krav til ægtefællerne/partnerne
Begge ægtefæller/partnere skal være over 24 år; det såkaldte 24-årskrav.
Ægtefællerne/partnerne skal bo sammen på den samme adresse i Danmark, når der er givet opholdstilladelse.
Ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav. Hvis den person, der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, stilles tilknytningskravet ikke. Det samme gælder personer, som har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år, og som derudover enten er født og opvokset i Danmark eller er kommet hertil som mindre børn.
Krav til den person, der bor i Danmark
Den person, der bor i Danmark, skal:
være dansk eller nordisk statsborger eller
være flygtning eller have beskyttelsesstatus i Danmark eller
have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.
Desuden gælder det, at den person, der bor i Danmark:
Skal bo fast her i landet.
Skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte boligkrav.
Skal kunne forsørge sin udenlandske ægtefælle eller registrerede partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis han eller hun ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik i en periode på ét år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring.
Skal stille økonomisk sikkerhed for 56.567 kr. til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ægtefællen/partneren.
I en periode på 10 år inden afgørelsen ikke må være dømt for vold mv. mod en tidligere ægtefælle eller samlever.
Boligkrav
Den person, som bor i Danmark, skal normalt kunne dokumentere, at han eller hun råder over egen bolig af rimelig størrelse.
At råde over egen bolig betyder, at personen i Danmark skal have en bolig, som han eller hun er ejer, lejer, andels-, anpartshaver eller lignende af. Er der tale om en lejebolig, skal lejemålet være tidsubegrænset eller være på mindst 3 år fra den dato, hvor ansøgningen bliver indgivet. Fremleje af en bolig opfylder ikke boligkravet.
Boligen skal have en rimelig størrelse. Det vil sige, at når familiesammenføringen er gennemført:
Må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen eller
Skal boligens areal være på mindst 20 m2 pr. person.
Tilknytningskrav
Hvis tilknytningskravet stilles, skal ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Når Udlændingeservice skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges bl.a. vægt på:
Hvor lang tid personen i Danmark og ansøgeren har boet her i landet.
Om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie.
Om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark.
Om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.
Hvilke danske sprogfærdigheder de har.
Hvor stor en tilknytning de har til et andet land, herunder om de har været på længerevarende besøg i det land.
Om ansøgeren har børn eller anden familie i et andet land.
Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den person, der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Det samme gælder personer, som har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år, og som derudover enten er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som mindre børn.
Krav om økonomisk sikkerhedsstillelse
Den person, der bor i Danmark, skal fremskaffe en anfordringsgaranti eller en pantsætningserklæring på 56.567 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ægtefællen/partneren. Bemærk, at for ansøgninger indgivet i 2006 er beløbet 55.241 kr.
Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut eller ved deponering af beløbet på en dertil oprettet konto i et pengeinstitut, hvori personens kommunalbestyrelse får pant. Det er kun den person, der bor i Danmark, som kan underskrive anfordringsgarantien som garantirekvirent.
Den person, der bor i Danmark, skal først fremskaffe anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen, når Udlændingeservice anmoder herom, da anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen blandt andet skal gælde i 7 år fra opholdstilladelsens udstedelse og være uopsigelig.
Den økonomiske sikkerhedsstillelse kan efter anmodning nedskrives med halvdelen, når udlændingen har bestået sin afsluttende danskprøve eller modtaget bevis for aktiv deltagelse ved afslutningen af danskuddannelsen.
Særlige krav til samlevere
For samlevere, som ikke er gift eller har indgået registreret partnerskab, gælder tillige, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast. Udlændingeservice vurderer på baggrund af samtlige forhold i sagen, om det er tilfældet. Det skal normalt kunne dokumenteres, at samlivet har bestået i 1½-2 år på fælles bopæl.
Desuden skal den person, der allerede har ret til at bo i landet, påtage sig at forsørge sin udenlandske partner.
Skal alle betingelser være opfyldt?
Du må normalt regne med, at alle betingelser skal være opfyldt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor du og din ægtefælle/partner kan få familiesammenføring, selv om en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt.
Du skal være opmærksom på, at en endelig afgørelse af, om du og din ægtefælle/partner kan få fritagelse for en eller flere af de betingelser, som er nævnt nedenfor, først kan træffes, når Udlændingeservice har modtaget og behandlet en ansøgning om opholdstilladelse.
Nedenfor kan du læse mere om, i hvilke situationer en fritagelse for betingelserne typisk kan komme på tale.
I overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelse til at beskytte retten til et familieliv kan følgende betingelser fraviges for særlige grupper af ansøgere: 24-årskravet, tilknytningskravet, boligkravet, kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse og kravet om ikke at have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp i 1 år forud for ansøgningen. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den person, der bor i Danmark, er flygtning eller har beskyttelsesstatus, og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland. Endvidere kan det være tilfældet, hvis den person, der bor i Danmark, har et særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med, og samværet som udgangspunkt finder sted i normalt omfang. (Et særbarn er et barn, som man har med en anden person en éns nuværende ægtefælle/partner, fx et barn fra et tidligere forhold.) Endelig kan det være tilfældet, hvis alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller høj alder hos den person, der bor i Danmark, indebærer, at det vil være humanitært uforsvarligt at henvise den pågældende til at tage ophold i ægtefællens hjemland, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- og behandlingsmuligheder.
Desuden kan Danmarks forpligtelse til at beskytte kvinders rettigheder føre til, at kravet om ikke at have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp i 1 år forud for ansøgningen fraviges. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis behovet for hjælp er opstået som følge af, at den person, der bor i Danmark, er gået på barselsorlov fra et job og efter endt barsel skal vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Endelig gælder der en særlig praksis i tilfælde, hvor hensynet til det danske samfunds interesse i at fastholde herboende arbejdskraft taler for det. 24-årskravet og tilknytningskravet fraviges, hvis den person, som bor i Danmark, arbejder inden for et erhverv, som er omfattet af jobkort-ordningen.
Tilsvarende gælder, hvis den person, som bor i Danmark, arbejder i statens tjeneste og varetager en stilling med særlig udenrigs- eller sikkerhedspolitisk betydning for Danmark. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den person, der bor i Danmark, er ansat i forsvaret med pligt til udstationering i udlandet i forbindelse med fredsbevarende eller fredsskabende operationer. Denne praksis er nærmere beskrevet i Integrationsministeriets notat af 26. maj 2003.
Mulighed for opholdstilladelse efter EU-retten
Der kan i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ægtefælle er dansk statsborger og anvender EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Disse regler kan anvendes i tilfælde, hvor en dansk statsborger efter at have arbejdet, været selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder i et andet EU-land flytter tilbage til Danmark for at arbejde, være selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder. Det er en betingelse, at den udenlandske ægtefælle har opholdt sig lovligt i det andet EU-land sammen med den danske statsborger. Opholdstilladelse kan i så fald gives, uden at de ovennævnte betingelser stilles.
Fra den 5. oktober 2006 er der også givet opholdstilladelse på dette grundlag til ægtefæller til en dansk statsborger, der efter at have været pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder i et andet EU-land flytter tilbage til Danmark for at være pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder. Hvis man har fået afgjort sin sag før det tidspunkt, kan man henvende sig til Udlændingeservice, hvis man mener, at man kunne have været omfattet af denne mulighed.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Udlændingeservice.