/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
allergi overfor hundefoder
Fra : bfksorte
Vist : 2059 gange
200 point
Dato : 17-03-07 13:00

Min fem-årige cairn terrier Sorte har i løbet af tre måneder haft dårlig mave med kraftig diaare og opkast. Nu mener dyrlægen, at der er et mønster og den er allergisk overfor sit foder. Det kunne være rigtigt, da vi skiftede til chudleys classics for ca. fire måneder siden.
Mit problem nu er, hvad vi skal skifte til. Har I nogle ideer og erfaringer med hunde, der bliver allergiske overfor foderet?

 
 
Kommentar
Fra : bevi54


Dato : 17-03-07 13:39

Hvad med at lave en udrensning først ved, at gå på skåne kost,
i form af kogte grøntsager, kogte ris og lyst kød, det kan være fisk, lam, kylling, kalkun,
en glidende overgang på ca . 3 mdr. vil ikke være for meget, og derefter gå over til et allergi venligt foder ved at fylde lidt af det nye foder i det den nu har fået i denne periode..

Mvh Bevi54

Kommentar
Fra : modersvilje


Dato : 17-03-07 13:46

http://www.gaardbutik.com/shop/default.asp sælger "Barf" hundemad til hunde med allergi, alle der har prøvet det siger at det er godt.


Kommentar
Fra : ans


Dato : 17-03-07 15:11

Dyrlægen mener, at der er et mønster i forbindelse med udskiftning til andet foder. Anbefalede dyrlægen så ikke hvad du skulle give din hund ?

Har dyrlægen undersøgt hunden eller har du bare ringet? Hvis ja til at dyrlægen har tilset hunden, så er det da en dårlig dyrlæge, der ikke gør mere ved sagen. Hunden har vel fået "medicin" som kan stoppe generne.

Nu kan der jo være andre grunde til at hunden har opkast og diarré end lige foderet.

Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 17-03-07 15:30

Prøv OLIVER'S LAMB som jeg har hørt meget godt om, jeg har selv brugt fodder fra Oliver's Petfood i over 10 år og har altid været tilfreds ring (43641364) og snak med dem, de ved hvad de snakker om. Der ud over ville jeg også prøve at koge en potion bønner og køre dem gennem en blender (da hunden ellers ikke kan fordøje dem) og give Sorte en god spiseske oven på sin mad (det har jeg set hjælpe efter et stykke tid).
Hilsen Kim


Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 200 point
Dato : 17-03-07 15:33

start med kogt kylling og ris... det kan de fleste hunde tåle. Når maven så er i orden, så gå over til Olivers Lamb.
Olivers produkter er rigtig gode. Mange kandubrugere har gennem tiden rost dem.

Jeg bruger selv Olivers Lamb til Silke. Da hun var yngre fik hun Olivers Maxx energy, men nu er hun en mere adstadig dame på 5 år, så vi er gået over til Lamb, der har et lavere kalorieindhold.

Der er fodergaranti, så hvis din hund ikke kan/vil spise det, så kan du returnere og få pengene tilbage..
http://www.olivers.dk/Default.aspx

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-03-07 15:35

to sjæle én tanke!!

Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 17-03-07 15:37

Der var jeg lidt for hurtig med at sende, jeg giver ANS ret. (har du 100% tiltro til din dyrlæge)
Hilsen Kim

Kommentar
Fra : ans


Dato : 17-03-07 15:44

bfksorte

Har din hund været hos dyrlægen? Er den blevet undersøgt, er der taget røntgenbilleder eller blodprøver?

Det er da vigtigt at vide. Det er jo ikke normalt at have diarre og opkast i 3 måneder. Stakkels hund.



Kommentar
Fra : bfksorte


Dato : 17-03-07 16:52

Jeg har udtrykt mig dårligt, for Sorte har været til dyrlæge - en dyrlæge jeg er meget glad for. Hun er sat i penicillinbehandling og sat på skånekost.
Sorte har ikke haft diarre i tre måneder, men har været syg af tre omgange indenfor de sidste tre måneder. Sorte har haft det fint ind i mellem. Men for fire måneder siden skiftede vi foder og en samlet vurdering fra dyrlægen og mig selv gør det sandsynligt, at det er foderet.
Men tak for de mange indlæg - måske skulle jeg have bedt om et røntgenbillede, men dyrlægen mente ikke det skulle være nu

Kommentar
Fra : scarlets


Dato : 17-03-07 23:12

Det er virkelig moderne med allergi overfor hundfoder.
Det er også meget moderne med dyrlæger, som leger købmænd.
Du kan få ro på maven med kutabletter fra apoteket - én i timen, til der er ro i lejren og måske en til to de næste par dage.
Ukogte ris - en lilel ske-fuld, hvis du ikek kan få kultabletter i week-enden, det suger det dårlige og giver ro.
Prøv evt m lidt A-38 ,det er godt til NOGLE hunde.
Skånekost som anbefalet, dog ville jeg koge fisk, frem for kød.
Penicillin-talbetter giver dårlig mave.
Hvad med zoolac - har i slet ikke prøvet det ? Det er genialt
Og lade den endelig æde græs.
Rigtig god bedring !

Kommentar
Fra : mulberry


Dato : 18-03-07 10:53

Dette produkt er lavet til allergiske hunde : http://www.kjdogfood.dk/ProPlan/ProPlan2.htm#Laks
Og dette : http://www.kingsmoor.dk/allergi.htm?gclid=CJmOttWF_ooCFRhVZwod7Hwkcg
Og dette : http://www.hundeeksperten.dk/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsmal-om-barf.html

Det har noget at gøre med om foderet er lavet af gode råstoffer eller biprodukter og fedt.
Hvis der står"tørret fjerkræskød" så er det godt, står der derimod tørret fjerkræsprotein" så er det dårligt lavet af fedt og biprodukter.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-03-07 13:03

Jeg plejer at give min hund paraghurtpiller -også fra apoteket, -når den har dårlig mave. Silke har vist kun haft brug for det en enkelt gang i de 5 år hun har levet.

Paraghurt er tørret koncentrat af yoghurt-lignende bakterier som har en formidabel gavnlig effekt på mavens "gode" bakterier. Man kan også give hunden yoghurt, men det kan være svært at få den til at spise nok.

Jeg har altid Paraghurt i huset, -også til hvis jeg selv får dårlig mave.
Silke på 30 kg ville jeg give 2 piller 3 gange daglig til maven var i orden... nok 1-3dage.

Din lille hund ville kunne nøjes med en enkelt pille 2-3 gange daglig. De er totalt uskadelige.

Når dyrlægen mener, at det er foderet den er gal med, så skift da foder.. Evt. til det hun fik før? Hvis der ikke var nogen problemer med det foder, så brug da det igen.
Men ellers anbefaler jeg som sagt Olivers. --som har fodergaranti, så I kan få pengene tilbage hvis det ikke duer...

Kommentar
Fra : ans


Dato : 18-03-07 13:13

På nuværende tidspunkt er hunden så på skånekost og får penicillin.

Hjælper penicillin ikke kun på en betændelsestilstand !!! Fejler hunden noget andet end opkast og diarré.

Din dyrlæge burde da vejlede dig i hvilken kost din hund skal have fremover, hvis det er kosten, der er skyld i den er syg.

Kommentar
Fra : scarlets


Dato : 18-03-07 15:10

Antibiotica : stoffer, der dræber eller hæmmer mikroorganismer. De vigtigste er penicillin, streptomycin, kloramfenikol og tetracykliner.
Penicillin : virker primært på grampositive bacterier, gramnegative kokker(f.eks. gonokokker), spirokæter. Streptomycin = spec. v turberkulose, tularæmi og pest
de øvrige nævnte antibiotika : bredspektrede = på mange gramnegative stave samt på Chlamydia og rickettsier.

Det er næppe nogle af ovennævnte bacterier, din hund har i sin mave-tarm-kanal, så jeg synes, du skal forsøge med / kul + paraghurt / zoolac / A-38.
Så er der ro på infektionen.
Derefter koger du noget mild mad til din hund med ris, (ikke for fed) fisk og kartofler + revet gulerod.
Giv den kogt køligt vand en tid.
Lad den æde græs.
IKKE nogen godbidder af nogen art.
Kassér tyggeting, skold evt dens yndlingsting, hvis de er af gummi elelr vaske dem, hvis de er af stof. Vask tæppet i kurven.
Så skulle du få en frisk hund.
Rigtig god bedring !

Det kan også være nervøst betinget, har den grund til det ?

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-03-07 15:24

jo... og ulempen ved antibiotica er jo, at pillerne ikke altid skelner mellem sygdomsfremkaldende bakterier og livsnødvendige entero-bakterier...
Det er jo også derfor at man helst skal spise yoghurt når man er på en antibiotikakur.. Det styrker de naturlige entero-bakterier i tarmen.

Kommentar
Fra : Elsebets


Dato : 19-03-07 11:28

Hej - jeg syntes svaret fra Scarlets er rigtigt godt, og kommer lige med en uddybning ; )

Allergi hos hunde kommer oftest af en " fejlforbindelse" i deres immunsystem, således at almindelige proteiner bliver sidestillet med bakterier eller vira i hundens immunsystem. Immunsystemet kan derefter reagere på forskellig vis - det din hun gør er en typisik reaktion på at spise noget man ikke kan tåle, nemli at forsøge at få det ud af organinsmen så hurtigt som muligt...
Den mest almindelige allergi hos hunde er allergi overfor animalske proteiner, dvs. proteiner der stammer fra kød. Der er dog meget stor forskel på de forskellige protein strukturer i de forskellige kødtyper. Kød fra kylling har en struktur mens lam eller oksekød har en anden struktur. Proteinerne er livsnødvendige for hunden og de indgår i forskellige enzym processer og derfor skal de tilføres selv om hunden måske har en allergi. Det drejer sig blot om at finde en kilde hunden ikke reagere på ! Jeg ved at Chudleys er lavet på bla. kylling - og vil derfor foreslå dig helt at undgå foder med kylling. Alternativt kunne du prøve en variant med lam og ris eller en variant lavet på andekød - firmaet 1stChoice laver begger varianter ! Det er uhyre vigtigt at du finder en producent der ikke andvender kød og animalske biprodukter i foderet, da det herved bliver ugennemskueligt hvad kød der egentligt er i - det er en blanding af de billigste restprodukter på markedet og kan indeholde 4-5 forskellige kødtyper.
Alt havd der hedder godbidder, frolic, tyggeben er fuldstændigt bandlyst !!!! Løs altid bag på indholdsfortegnelserne for at undgå biprodukterne og husk at selv om et produkt hedder lam og ris, kan der sagtens indeholde andre kødtyper samtidigt.
Håber ikke det var alt for teknisk og uforståeligt

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 11:57

Jeg tror din hund får penicillin på grund af en tarmbetændelse. Hvis hunden fortsætter med diarre og opkast ville jeg nu lade den undersøge endnu en gang.

Der er mange gode ting at læse på denne side bl.a. om diarre og andre sygdomme hos hunde


http://www.netdyredoktor.dk/sw5782.asp

http://www.netdyredoktor.dk/sw18135.asp

Hvis du har noget af foderet tilbage, som du mener din hund er blevet syg af, så få foderet undersøgt.

Men tal med din dyrlæge han/hun må kunne vejlede dig.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 12:00

Glemte lige at fortælle:

For nogle år siden blev min hund også syg af det foder den fik. Det viste sig at der var kommet for meget salt i foderet, så firmaet betalte for de dyrlægeregninger jeg havde haft.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-03-07 17:03

Uha, ans... Hunde må ikke få ret meget salt..... Det er en af de væsentlige årsager til at de ikke har så godt af "menneskemad"... Især ældre hunde kan få ødelagt nyrerne...

Jeg håber da, at din vupper er ok igen

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-03-07 17:05

---Hvad var det for noget foder, din hund fik, ans?

Kommentar
Fra : ans


Dato : 19-03-07 17:30

Det er sket for flere år siden, men forretningen gjorde opmærksom på, at der var sket en produktionsfejl. Et stort skilt var hængt op. Husker ikke navnet på foderet, men hunden var meget syg og adskillige dyrlægeregninger. Alt blev betalt af producenten/importøren.

Men hvis der i en pose med 2 kg foder måtte være 2 gr. salt, så var der 200 gr. salt i stedet. Det var en stor og stærk schaefer. Den blev rask, men døde senere p.g.a. alderdom ca. 14 år gammel.

Jeg har også læst dette spørgsmål http://www.kandu.dk/spg102054.aspx

Godkendelse af svar
Fra : bfksorte


Dato : 26-03-07 15:03

Tak for svaret Birgitta.
og tak til alle de mange indlæg, som jeg er blevet klogere af og ja Sorte har det p.t. fint

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 26-03-07 15:13

Tak for accepten af mit svar.

Jeg er glad for at høre, at Sorte har det fint igen. Måske er det bare Chudleys Classics I skal holde jer fra.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste