/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Hvordan så man en græsplane?
Fra : kristian2000
Vist : 3886 gange
100 point
Dato : 12-03-07 11:12

Hej Alle

Jeg har et hus, hvor jeg skal til at så en græsplæne i maj. Jorden er forholdsvis ubehandlet, da det er et nybygget hus. Der ligger en del kviste og grene delvist i jorden, som skal fjernes først.

Min kæreste mener at man bare skal fræsse jorden og så så græsplænenen og bagefter tromle.

Hvorimod jeg mener, at man bliver nød til at forårsgrave haven først og fjerne alle de kviste og diverse ting der ligger i orden først, samt kulturiverer haven og derefter rive den pæn.

med hvordan sår man en græsplæne korrekt?

På forhånd tak for svarene


 
 
Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 110 point
Dato : 12-03-07 11:34

Der er en vejledning her

http://www.advanta.dk/show?id=49872&langid=3628

Men måske i skulle overveje at få lagt rullegræs i stedet. Plænen bliver hurtigere pæn og kan benyttes efter 14 dage. Men det kommer vel også an på størrelsen, men få et tilbud.

Kommentar
Fra : 2603ph


Dato : 12-03-07 11:39

Hej Kristian,

din metode er fin - det er vigtigt at især rødder fra rodukrudt fjernes
fra arealet.
Inden frøet sås skal jorden tromles godt igennem - derefter rives let
op. Derefter såning af græsfrø - nedrivning og tromling til sidst.
Frøene skal nemlig dækkes med ca. 2-3 gange mere jord, end frøenes
størrelse.
Græsfrøblandingen er ret underordnet - men tag alligevel hensyn til
om du vil have en hurtigvoksende eller mere langsomt voksende græsser
i blandingen.

Sidste tromling sørger for kapillær forbindelse fra jorden til frøene - og
jorden over frøet vil mindske fugles angreb på frøene.
I tørre perioder skal der vandes. Ingen gødning før græsset er spiret godt
igennem - derefter ca. 2-4 kg NPK 23-3-7 el. lign. pr. 100 kvm hver anden måned.

Mvh
2603ph


Kommentar
Fra : metteto


Dato : 12-03-07 11:42

Hvis du vil have en god plæne:
1.fjern alle større sten, materialerester etc.
2. fjern fremspiret ukrudt, brænd af eller brug gift alt efter temperament.
3. Fræs, først på den ene led,så på den anden
4.Ret af, feks. med en europa-palle trukket hen over terræn
5. Riv ALLE småsten, ukrudtsrødder sammen og fjern det fra jeres grund
6. Tjek at plænen nu er jævn så den bliver rar at bruge som græsplæne.
7. Så, tromle.
8. vande, vande, vande

Sådan fik vi for en del år tilbage en rigtig pæn græsplæne, og i guder hvor har jeg set mange der har sprungetover hvor gærdet var lavest medforarbejdet. Og det bliver bare ikke pænt, enten er plænen ujævn, eller fuld af tidsler. (tidslerne kommer alligevel i starten de skal bare luges med det samme, men i mindre målestok)
Vi skal også til det igen iår. Men vælger nok at købe os fra det for det er et stort arbejde.

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 12-03-07 11:44

Hvorfor vente til maj? Gå i jorden og tilbered den lige så snart du kan uden at den klistrer. Umiiddelbart derefter kan du så. Jorden er jo ikke gennemkold, eftersom vi stort set ikke har haft vinter. Resten af den vejledning, som et par af de andre har vist, står også på posen med græsfrøene.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 12-03-07 11:45

Hvis der har kørt tunge maskiner på jorden i forbindelse med byggeriet, hvorefter der så er lagt den grenholdige (måske kompost) jord skal I have arealet grubbet fordi laget underneden kan være så hårdt presset at vandet ikke kan sive ned. Det skal I nok have hjælp af en anlægsgartner til.

Eller drejer det sig om at få løsnet og planeret så det nysåede græs kan slå dybe rødder.
Hvis man kan komme til at fræse for de ting der er i jordlaget er det da en glimrende måde at få løsnet jorden.
Planering udføres ofte med en tung bjælke man trækker hen over jorden for at fordele overskudsjord ned i fordybninger.

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 12-03-07 12:38

Den bedste tid for anlæggelse af plæne er september. Det passer meget godt med at jorden efter nybyggeri har godt af at blive gennemarbejdet sommeren igennem og renset for ukrudt, som i ellers vil få døje med resten af jeres tid. Jorden vil også blive for løs til plæneklipperen i sommer. Rullegræs er det bedste og dyreste. ellers er 2603ph s såanvisning god

Godkendelse af svar
Fra : kristian2000


Dato : 20-03-07 11:29

Tak for svaret ans.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409079
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste