/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21938
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Fest på plejehjemmet
Fra : lasseemil
Vist : 823 gange
100 point
Dato : 01-03-07 07:09

Er det skørt eller hvad med mødre på 61 år. De kommer jo til at holde konfirmationen i plejehjemmets festsal, og når barnet er myndig som 18-årig er forældrene 79 år - hvis de lever. Er dette ikke bare topmålet af egoisme. Kun at tænke på sig selv og iike på afkommet - Eller er det bare mig der er sart.

 
 
Accepteret svar
Fra : aasenissum

Modtaget 110 point
Dato : 01-03-07 07:29

jeg har det ligesådan.

jeg vil holde på, at der skal være flere fester på plejehjemmet, men absolut ikke konfirmationer for egne børn.
har en fornemmelse af, at der er konkurrence hos visse dele af lægevidenskaben - hvem kan komme med den ældste mor i verden.
det næste bliver måske en rugefar, rugeabe eller gris med menneskeligt afkom???

Kommentar
Fra : kissan


Dato : 01-03-07 08:29

Vi kvinder er jo indrettet til at kunne få børn indtil vi er de her cirka 50+ -,
og det synes Jeg allerede er for sent til at blive mor (er selv en bedste på 51)
Så helt ærligt,lad naturen gå sin egen gang.! Ved da virklig ikke hvad hun tænker på den
gamle kone

Fortsat god debat(skal på arbejde)Og glædelig Forår til jer alle

KISSAN


Kommentar
Fra : vil.du


Dato : 01-03-07 11:36

Hej.

Det er bare SÅ forkert at en kvinde på den alder skal have lov til dette!

Det er så bundhamrende egoistisk at jeg ikke har ord for det! Vi, som har prøvet at miste forældre i en forholdvis ung alder (jeg var 21 år da jeg mistede min far) - ved hvor meget man har manglet dem gennem årene. Dette barn vil miste forældre længe længe før!

Barnet er uskyldigt og skal så udsættes for denne tragedie - helt uden valgmulighed men ved ren tvang.

Hvor er det bare synd

Bekymrede hilsener fra Dorthe.

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 01-03-07 11:41

Jeg er egentlig blevet i tvivl efter dagenes argumenter, først var jeg nok lidt forarget, men jeg begynder at se det rimelige.
Dels handler det om ligestilling. Hvorfor må en kvinde kun være 45 ved fertilitetsbehandling når der ingen grænse er for mænds alder selvom deres alder også har betydning for afkommets genetik?
Dels er det jo korrekt at vi faktisk lever længere.

Vi taler meget om mangfoldighed i forhold til religion og etnisitet, men faktisk er det jo også mangfoldighed at forældre har forskellig alder og derved præger deres børn forskelligt.

Der er nok ingen tvivl om at dette barn er et ønskebarn og det tror jeg er en af de bedste ballaster man kan få i livet.
At få et barn kan aldrig blive andet end et egoistisk behov, hvad man så tilbyder barnet efterfølgende er noget helt andet - jeg tror faktisk det er mere skadeligt for et barn at havde 15årige forældre, da disses hjerner ikke er udviklet endnu og derfor ikke er i stand til at sætte sig ind i barnet behov.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-03-07 12:30

Hvis det handler om ligestilling, synes jeg, det er en aldersgrænse der mangler - for mænd!
Og ikke, at de begge skal have ret til fertilitetshjælp!

Jeg har ikke fået børn, fordi jeg ikke vil være så egoistisk at få det, efter jeg fyldte 40!

At få en baby, når man skulle være på vej til at få oldebørn................ dét er topmålet af egoisme!

Hun skulle købe sig en babydukke istedet - den bliver ikke efterladt laaangt før tid........


Hanne



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-03-07 14:33

Sådan er det bare... Jeg ville ikke ORKE at få et barn til nu. Og jeg er "kun" 59. Men jeg kender da masser af kvinder, der har meget mere energi og som nårsomhelst -uden betænkelighed ville tage deres eget spæde barnebarn i pleje hvis det blev nødvendigt. Og sådan har det vel altid været.

Bedsteforældre er opfundet for at give de unge familier et sikkerhedsnet hvis børnene skulle miste far og mor.

Nu er det jo sjældent i moderne tider at der bliver BRUG for at bedsteforældrene bliver plejeforældre, for de unge familier er jo sundere end for 100 år siden og det er relativt sjældent at forældre dør før børnene kan klare sig selv.

Og vi "gamle" er også blevet sundere, og vi lever længere.

De to nybagte "gamle" forældre har jo nok tænkt mere over hvad de gør end de fleste andre nybagte forældre. Om det er gode forhold, de har at byde deres barn, det kan vi ikke vurdere, for de har jo været fornuftige nok til ikke at lade sig interviewe af pressen. Så vi VED ikke, hvilke overvejelser, de har gjort sig.
Men de har betalt en masse penge. HUN har risikeret sit helbred ved hormonbehandling og svangerskab. De har forpligtet sig for de næste 18 år. Mon de ville gøre det hvis ikke de havde gode grunde til at tro på, at de kunne klare opgaven? Jeg går ud fra, at deres økonomi er så ok, at de kan købe sig hjælp til det anstrengende og kedelige? Så de vil måske få masser af tid og overskud til at lave ting sammen med deres datter -og hendes venner. Forhåbentlig har de også en omgangskreds, der kan være til hjælp og ISÆR glæde sig sammen med dem og på deres vegne. For det kan vist være tiltrængt!

LAD os dog være forskellige og have forskellige behov. DEN lille pige er da sandsynligvis heldigere stillet end en masse børn jeg kender, hvor forældrene slet ikke har tid og psykisk overskud til dem.

TILLYKKE!!! til den lille ny og hendes modne forældre!



Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-03-07 16:53

Det er meget godt at kunne købe sig ud af besværligheder, og så være mere sammen med sit barn..... - men der er mange af de 'sure' ting, der naturligt hører med til opdragelsen/ballasten, som et barn har brug for.

Det er f.... pinligt, hvis pigen som evt. 16 årig ikke ved, hvad rengøring, vask og opvask er for noget........

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 01-03-07 16:54

Og uanset hvad, så kan man ikke med fuldt overlæg udsætte sit barn for at miste sine forældre i en tidlig alder - dém kan andre ikke erstatte.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 01-03-07 17:26

nånå, min mor blev næsten 91, og min far døde da han var 64.

Hvis de bliver 91, så er datteren jo rimeligt voksen før de dør...

--Min far fik kræft da han var 59, så.....


Jeg forventer da selv at blive min. 90. Og det er vist realistisk.
Den gennemsnitlige levetid for et menneske på 62 år er jo væsentligt højere end gennemsnitslevealderen i Danmark, som nærmer sig de 80 for kvinder, -lidt mindre for mænd.
Man siger jo, at der er rigtig mange af os, der kan forvente at runde de 100 år..

Ja, det er sgu synd for de unge, der ikke har brug for at vide hvad rengøring er... GODT!! man ikke er kongelig.


Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 01-03-07 17:47

Jeg synes der kommer nogle meninger frem som jeg vil tillade mig at mene er forældede.

Selvom vi er travle og prioriterer at få hjælp til noget af det praktiske betyder det jo ikke at børnene slet intet lærer om husholdning. Det der betyder noget er at børnene ikke lærer det er sure pligter, men noget man gør sammen og at det faktisk kan være givende.

At miste sine forældre tidligt betyder ikke nødvendig vis at man behøver føle sig forladt eller forrådt som det næsten kan lyde som her. Det vigtige er at man får en tryg opvækst hvor man lærer om hvad der er vigtigt - fx kærlighed.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 01-03-07 18:59

Hjernedøde kvinde ... 61 år og nybagt mor! Det er da fuldstændig vanvittigt. Når man tænker på hvilke gnister det kan slå mellem forældre og deres teenagere med en moderat aldersforskel (20-30 år afhængig af hvor tidligt man kom igang) - så tør jeg slet ikke tænke på det uvejr der kan opstå i så dyb en generationskløft.....

Egoisme er da også ud over alle grænser - og uansvarligt! Vi tuder både børn og hinanden ørerne fulde af betydning af at vokse op med faste og trygge rammer. Ser vi på os selv (os voksne) er det ganske sikkert heller ikke uden betydning, at en del af vores voksenliv er fælles med vore forældres voksenliv.
Kvinden tager det hele fra sit nyfødte barn allerede fra starten! Barnet vil også hurtigt nå en alder, hvor det føles lidt mærkeligt, at mor er ældre end alle kammeraternes bedsteforældre - hvilket senere kan medføre en frygt for at miste sin mor den dag i morgen .... på grund af alder! Hvad hvis hun nu har Alzheimer eller andre sygdomme der typisk begynder at vise sig i den alder? Hvad med barnet? Jeg synes det er noget af det mest uetiske og uansvarlige jeg længe har hørt om.

Det barn skulle tvangsfjernes og bortadopteres i en fart!



Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 01-03-07 19:50

og HVEM er det så, som er "den onde" og uansvarlige i det her spil. kvinden? videnskaben?
et brændende ønske overdøver ethvert samvittigheds varsel, så kvinden vil naturligvis ikke tænke på søvnløse nætter, manglende kræfter, brug for middagssøvn, ikke kunne spille fodbold osv.

men videnskabens fortræffeligheder, tænk at kunne få afprøvet sine forsøg på levende mennesker og hvad kommer så næst?? uestetisk i mine øjne.

diskussionen om mandens alder, mener jeg må lægges et anden sted, da det er kvinden, der stilles spørgsmål om her.

Kommentar
Fra : vibse68


Dato : 01-03-07 20:16

En mor på 61 år, er en mor der har gjort sig mange overvejelser omkring det at få et barn. så selvfølgelig fortjener hun respekt for det valg hun traf.

Og tænk lige på hvor godt vi har det i danmark, når en fødsel kan få den omtale.

I går var jeg lige ved at tro at der var tale om en flok kvinder på 61 år der ville have børn. Det er bare et lille barn, med ældre forældre.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 01-03-07 22:04

Ævl - selvfølgelig har hun gjort sig overvejelser - ellers ville hun da ikke gå så langt som kunstig befrugtning i den alder.

Men jeg synes afgjort ikke at beslutningen fortjener respekt. Forældre har det formelle, det opdragelsesmæssige og det økonomiske ansvar for barnet indtil det fylder 18 år.

Det kan ikke være velovervejet, at kalkulere med at leve til man når en alder på 79 år... godtnok er kvinders gennemsnitslevealder vistnok omkring de 81, men alligevel....




Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-03-07 13:39

Øøøh, at der springer gnister mellem mor og datter når aldersforskellen er ca. 30 år, det skyldes vist snarere, at begge er i overgangsalderen på en gang...

Og jeg har indtryk af, at jo yngre forældre er, jo dårligere er de til at tilsidesætte egne behov til fordel for deres børn. Jo yngre de er jo sværere har de ved at droppe smøger og alkohol og byture og fester. Som 60 årig har man i noget højere grad rendt hornene af sig.

Og selvfølgelig skal barnet "fjernes" hvis forældrene ikke lever op til deres ansvar som forældre. Men DET er ikke kun et spørgsmål om dåbsattest, men om vilje, fysisk og psykisk og økonomisk overskud.


Kommentar
Fra : berpox


Dato : 02-03-07 14:21

Jeg tror du skulle have hørt radio idag Birgitta .... der var flere interviews med børn af "gamle" forældre.

Der var ingen der var i tvivl om forældrenes dygtighed og ansvarlighed i forbindelse med "yngelplejen" - altså i de år hvor de skal holdes i hånden hele tiden, skal have skiftet ble, afvænnes sutten, starte i skole, have lektiehjælp osv....

... problemerne opstod mere i netop det faktum, at børnene (de interviewede) altid levede med frygten for at miste forældrene, netop der hvor man kunne have mest brug for dem i de svære pubertetsår. Senere var det savnet af forældre fordi de faldt væk inden de følte sig fuldt udvoksede (miste sine forældre i starten af tyverne er ikke særligt morsomt), og endnu senere, alle de glæder der er ved at være en familie med dertilhørende bedesteforældre og børnebørn gik helt fløjten.

Også netop generationskløften og forståelse for nutidens ungdom kunne generelt ligge på et meget lille sted. En snakkede om sin far, der opdragede og forstod i en helt anden tidsalder....

Nu var han så faldet bort, og nu savnede han at få snakket ud, snakket igennem, tuilgive og rense luften for gnister og dårlige minder.....det er bare for sent...

Uanset hvad, så får INGEN mig nogensinde til at acceptere det som en god idé at få børn efter det fyldte 45 år. Kunstig befrugtning, max 40 år.

Adoption: Max 40 års aldersforskel ml. adoptivbarn og ældste adoptant.



Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 02-03-07 14:23

Nemlig berpox!


Moster

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 02-03-07 15:03

...og lige for en god ordens skyld - det er akkurat ligeså hjernedødt når mænd oppe i årenene ikke kan holde deres kromosomer for dem selv. Fædre har det samme ansvar som kvinder. At der så er mange der ikke selv kan finde ud af det, er en helt anden diskussion. Jeg er i alle tilfælde tit skuffet over mine "artsfællers" eklatante mangler på ansvarlighed, synlighed, kærlighed, nærhed og deltagelse.....

Statslig sterilisation når folk fylder 45..... hva'be'har' !!! Er det en mulighed?

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 02-03-07 15:04

Der skulle naturligvis have stået "Statslig tvangssterilisation" ....

Kommentar
Fra : jomfruane


Dato : 02-03-07 15:17

Jeg afmelder denne diskussion. BT meninger kan de holde for sig selv.
Der mangler en dimenssion af nutidens betydning og udvikling. Frygten for at miste sine forældre har alle børn oplevet og det at bearbejde denne frygt er af langt større betydning for barnet udvikling end muligheden for at give børnebørnene genetiske bedsteforældre - noget som modne forældre nok har større sindsro til at tale med deres børn om.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 02-03-07 15:21

Hæhæ... det er da et held, at det ikke er JER der bestemmer.

Jo, jeg HAR hørt radio i dag, men sjovt nok lagde jeg mest mærke til de indslag, der var til fordel for at have gamle forældre.

Sådan er det jo desværre. Man hører især dem der er enige.

Men uanset om det er "bedst" eller "værst" at have gamle forældre, så er det ikke forbudt så længe det ikke resulterer i forsømmelse og vanrøgt.

Kommentar
Fra : berpox


Dato : 02-03-07 16:13

Ja - er der noget man kan blive uenige om.....så er det holdninger



Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 02-03-07 18:40

Ja, berpox
Ditto med gamle mænd!

Godkendelse af svar
Fra : lasseemil


Dato : 04-03-07 09:32

Tak for svaret aasenissum.

Kommentar
Fra : aasenissum


Dato : 04-03-07 10:32

tak for bedømmelsen, som glæder mig.
men det er da en stor diskussion med mange spændende indfaldsvinkler.
lad os se nogle flere af den type, det sætter gang i hjernevindingerne - er jeg medløber eller kan jeg selv.....

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste