/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
Hvordan man laver sin egen PC
Dark_Magician har modtaget 0 point for dette tip
Fra : Dark_Magician
Vist : 1037 gange

Dato : 03-11-03 11:38

Står du og skal ud og investere i en ny pc, fordi den gamle er for langsom, kunne det jo være at du selv vil bygge den, men der er nogle faldgrupper under vejs, som jeg vil give nogle råd om.

Først sætter man sig ned og finder ud af, hvad skal den ny computer bruges til?, det er ikke lige meget om den skal bruges til lidt surfen på Internettet, eller heftige spil, fordi det er sådan, at hvis man vil spille de sidste nye spil, kræver det masser af power og kroner, men det er selvfølgelig op til den enkle at bestemme dette.



Processoren+køler
Man kan starte ud med at vælge hjernen i systemet nemlig processoren, den er afgørende hvilken motherboard man senere skal vælge, der er kun 2 mærker at vælge imellem i mine øjne, nemlig Intel og AMD, og nej AMD er ikke mere ustabil end Intel, de er fuldt ud lige så gode som Intel, nogle siger endda bedre.

Hvad skal man vælge?, smag og behag, det er svært at vælge, men man kan lade prisen afgøre dette, man kan feks. gå ind på http://www.edbpriser.dk/ og finde ud af om der er pris forskelle på de forskellige processorer, find den bedste pris/ydelse forhold ved at finde ud af prisen pr. Mhz (700 mhz til 647 kr 647/700= 0.924 kr pr. Mhz) , hvis man gør dette, vil man helt sikker ende med en AMD Duron Processor, og det er også et glimrende valg, men ellers skal man holde sig til Intels Pentium 3/4 og AMD's Athlon XP / Duron, og Mhz på 900 og opad.

Man skal selvfølgelig have en køler til processoren, og man vælger den der passer til processoren, for det meste står der hvilken område køleren dækker feks.800-1200 Mhz, og man skal bemærke at kølerne ikke altid er ens til Intel og AMD's processorer.



Motherboard
Når man har valgt processor skal man finde et Motherboard der passer til processortypen, det er nemlig ikke lige meget om det er en Intel eller AMD processor man har valgt.

Så man skal kigge sig godt for især hvis man køber de forskellige dele forskellige steder, man kan lige så godt købe en af de nyeste ATX Motherboard, så man får den nyeste teknologi som er på markedet lige nu, men husk at man skal sikre sig at processor og Motherboard kan køre sammen, så derfor spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Hvis man vil genbruge indstikskort fra den gamle computer, skal man selvfølgelig sikre sig at de kan bruges i det nye Motherboard, det er nemlig ikke sikker at det kan lade sig gøre, hvis man feks. har et 16 bit lydkort i sin gamle pc, skal man sørge for at der er et 16 bit slot (ISA) i det nye Motherboard, ISA er nemlig ved at udgå, så derfor er der flere og flere Motherboards der ikke har et ISA slot, men kun PCI og AGP, så af med kabinettet på den gamle pc, og se hvad slots dine indstiks kort bruger, hvis du vil genbruge dem.



Ram
Ram er efterhånden blevet utrolig vigtigt at have nok af, i en hjemme computer er 64 MB absolut et minimum, så hvis man har råd skal man sætte 128-256 MB i.

Man skal ikke regne med at kunne genbruge ram fra sin gamle pc, da der er en rivende udvikling i øjeblikket på ram fronten, så hvis ikke dit ram er af typen 133 Mhz SDRAM, så glem det og køb nogle nye.

Skal du til at skifte ram, og du vælger en AMD processor, skal du vælge DDR ram, da du får en bedre ydelse, og prisen er næsten det samme, men så skal dit nye Motherboard selvfølgelig understøtte DDR ram



Kabinet
Jamen kan jeg ikke bruge mit gamle kabinet?, sandsynligvis ikke, hvis det er en ældre pc (1996 og nedad) er det nok et AT kabinet man har, mens de nye er ATX, det er noget med strømforsyningen/stikket og så måden motherboardet ser ud med de diverse stik til mus/printer/USB o.s.v., der gør det at man ikke kan bruge et AT kabinet sammen med et ATX motherboard, og omvendt.

Desuden kræver de nye processorer min 300 W strømforsyninger, og især til en Pentium 4 skal man være opmærksom på at strømforsyningen understøtte denne.

Sørg for at købe et kabinet med masser af plads i, det kan godt være et lille kabinet ser smart ud, men når man først skal til at rode i det, og sætte ekstra harddiske og indstiks kort i, forbander man det langt væk.



Harddisk
Harddisken kan man godt genbruge, man skal bare være klar over at den hurtigt kan blive en flaskehals i systemet, der er også her sket en rivende udvikling de seneste år, og prisen pr MB er i dag meget lavere en bare for 2 år siden, du får en rigtig god harddisk på 30-40 GB i dag for 1000-1500 kr, så kan det gå at lade være?



Grafikkort
Hvis dit gamle grafikkort er af typen PCI/AGP kan det godt bruges i dit nye system, men igen løber den teknologiske udvikling her kanon hurtigt, men man kan selvfølgelig opgradere sit grafikkort senere, hvis man får lyst.



Diverse
Under diverse befinder sig feks. CR-ROM og de ydre enheder skærm/tastatur/mus/modem o.s.v. , her kan man sagtens genbruge de gamle dele, man skal måske have nogle stikadaptere til mus og tastatur, men det er der ingen problem i.



De sidste ord
Som man kan se er der en hel del man skal tage hensyn til når man selv vil bygge sin pc, så derfor er det en fordel hvis man kender en der har lidt forstand på computere, som man kan spørge om gode råd, 2 hoveder er som regel bedre en 1, og hvis man endelig får sig taget sammen til at få bygget sin egen pc, og man får den til at virke, er det nok ikke sidste gang man gør sådan noget, og der er da penge at spare, da man jo løbende kan opgradere sin pc, som derved ikke bliver håbløst forældet i løbet af et år, og de gamle dele man hiver ud ved en opgradering, kan man samle sammen, og pludselig har man en pc mere, som feks. sine børn kan have glæde af.

Så har du modet, er det bare med at springe ud i det, det giver ind i mellem masser af hovedbrud, men når det endelig kører, er man lidt stolt, tænk sig, man kan gå rundt og sige, købe en ny pc?, nej da jeg bygger da min egen.



 
 
Bedømmelse

Fra : ram2


Dato : 03-11-03 14:45



Bedømmelse

Fra : Fnollerpige


Dato : 03-11-03 12:40



Bedømmelse

Fra : Nikolaus


Dato : 03-11-03 12:00



Bedømmelse

Fra : ctrs


Dato : 03-11-03 11:56



Bedømmelse

Fra : netper


Dato : 03-11-03 11:50



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste