/ Forside/ Interesser / Dyr / Fisk / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
Akvariestart
Bonlykke har modtaget 5 point for dette tip
Fra : Bonlykke
Vist : 1493 gange

Dato : 26-07-03 15:43

Jeg synes, der her i forummet er mange forskellige råd m.h.t. de problemer der opstår, når en nystartet akvarist løber ind i problemer. Derfor har jeg lavet denne lille - omend ikke 100% fyldestgørende vejledning til at forebygge at man møder problemer.

0: Forberedelse:
Læs, læs og læs igen om de fisk du påtænker at købe. Det er levende dyr, der har krav på den rette pasning.

1: Indkøb:
Køb et akvarie i en størrelse, som passer til de fisk du ønsker at holde. Lad ikke pladsen i stuen afgøre hvor meget plads dine fisk skal have. Akvariehandleren kan fortælle dig hvor meget plads de forskellige fisk har behov for. Hvis pladsen i stuen ikke slår til i forhold til de fisk du ønsker - vælg andre arter!
Køb filtre, lys mm i de rette proportioner. Igen forhandleren ved, hvilke dimensioner, der passer til de forskellige størrelser akvarier.
Køber du brugt: Kontroller ALLE samlinger på både pumper og akvarier. Et nyt gulvtæppe er ofte en del dyrere end besparelsen ved at købe brugt.

2: Opsætning "udvendig":
Et akvarie skal stå 100% i watter. Lad være at stoppe med at justere på bordben mm når det bare er næsten "godt nok".
Placer desuden akvariet, så det ikke modtager direkte sollys. Dine planter vil måske elske sollyset, men det vil algerne også.

3: Indretning:
Grus og pyntegenstande skal være rene. De må ikke indeholde jern, frisk træ, eller andre ting, der kunne nedbrydes i dit akvarie og dermed forurene vandet. Stil ikke sten direkte på glasbunden, men dæk bunden med en tynd flamingoplade.
Lad ikke sten hvile på ruder.
Planter kan med fordel placeres i gruset inden der påfyldes vand. Sørg for at rødderne dækkes af grus - uden at begrave planten. Lave planter placeres forrest, høje bagest. Vær opmærksom på at planter stiller forskellige krav til belysning, gødning mm. Start derfor med "lette" planter - der oftest også er billigst.

3: Opstart:
Hæld ikke vand direkte ned i bundlaget. Brug evt en kop m. underkop eller andet tilsvarende og lad vandet løbe herfra ud i akvariet.
Når akvariet er fyldt - "skum" overfladen for støv. Dette kan gøres med en kop, suppeske, eller ved at trække et ark papir over overfladen.
Start filtre og lys.

4: Modning: VIGTIGT!!
Du kan ikke sætte fisk i et nystartet akvarium. Der skal opbygges en bakterieflora i bundlag og filtre, som kan nedbringe ammonium og nitritværdier i vandet. Dette vil ske automatisk efter ca 3-4 uger. Det kan også fremskyndes ved at "pode" akvariet med vand fra et "gammelt" velfungerende akvarie. Evt også med indkøbte bakteriekulturer fra akvariehandleren. Mange tror fejlagtigt at de blot skal bruge "aquasafe", men dette nedbringer blot chlor og tungmetal-indholdet. Jeg mener der er et middel der hedder "biostart", som kan modne dit vand.

5: Indkøb af fisk/foder
Køb de fisk du nu har glædet dig til at se i din stue længe. Køb også foder, som passer til fiskene (nogen fisk spiser fra overfladen - andre fra bunden - andre igen kun grøntfoder *Undersøg det!*).
Sluk gerne akvariebelysningen. Afklimatiser fiskene ved at lade posen de kommer i ligge i overfladen. Hæld med jævne mellemrum lidt (1/4 kop) vand fra akvariet over i posen. Gentages indtil posen er fuld. Hæld nænsomt fiskene ud af posen. Pas på de ikke "hænger fast" i posen.

6: Vent 24 timer. Lav en kop kaffe/the. Tænd lyset. NYD DINE FISK!

Håber at nogen finder beskrivelsen anvendelig.

God fornøjelse

Kim



 
 
Bedømmelse

Fra : dabj


Dato : 26-07-03 17:11



Bedømmelse

Fra : grethes


Dato : 26-07-03 15:46



Bedømmelse

Fra : dk


Dato : 26-07-03 15:43



Bedømmelse

Fra : food_life


Dato : 26-07-03 16:05



Bedømmelse

Fra : lennie_


Dato : 26-07-03 18:59



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste