Klipning begynder allerede i marts-april og fortsætter til oktober-november.
Den normale klippehøjde vil være 3-3,5 cm. I tørkeperioder og i sommertiden kan klippehøjden øges til 4-4,5 cm. Klip aldrig i for lav højde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ved hver klipning aldrig må fjerne mere end allerhøjst 1/3 af bladlængden.
Græsplænen samler meget affald i løbet at et år, det kan være døde græsblade, afklippet græs, nedfaldne blade fra træer og buske.
I efterårstiden må nedfaldne blade fjernes mindst en gang om ugen.
I forårstiden vil rivning, der fjerner alle døde blade og ormeklatter, fremme græssets vækst.
I løbet af vækstsæsonen rives plænen med passende mellemrum.
Når græsset begynder at gro om foråret udstrøes ca. 10 kg gødning (12-5-14) pr. 100 m2
Kvælstoffet bruges hurtigt op, og der skal suppleres med kalksalpeter 1,5-3,0 kg pr 100 m2 i løbet af sommeren. Vil man give græsplænen lidt ekstra ”mad” kan der gives 1-2 kg Helårsgødning
(23-3-7) pr 100 m2 et par gange i vækstsæsonen
1 gang i løbet af foråret udstrøes ligeledes kalk.
Til effektiv bekæmpelse af ukrudt og mos kan der bruges plænerens, enten i pulver eller flydende form. Alternativt kan en plænelufter være effektiv mod mos i græsplænen
En sur jord giver gode vækstbetingelser for mos, derfor Husk at kalke hvert år.
Ligeledes giver gødningen overskud til græsset, således det er mere modstandsdygtigt overfor mos og ukrudt.
|