Jeg "faldt" lige over en lille artikel skrevet af Michael J.D. Linden-Vørnle, Astrofysiker, ph.d. - Tycho Brahe Planetarium og tillader mig at bringe jer det interessante emne - er der liv på andre planeter?
Har vi fundet liv på andre planeter i år 2022?
Om der findes rumvæsner? Ja, naturligvis! Der findes billioner af dem på en uanseelig lille sten af en planet, kaldet "Jorden". Lever der så rumvæsner andre steder i det umådelige univers? Dette er måske spørgsmålet over alle spørgsmål, men er svaret overhovedet interessant?
"01110010010111100010010110101000000100
101011011110001110010010100000000000000
000000000000000000000000001100010001001
100000101010101000100010010101010010001
11001000100111000000000000000000"
Hvis denne besked en morgen lå i din postkasse, ville du nok blive en smule forundret - måske endda irriteret. Med mindre altså din postkasse er en 305 meter stor radioantenne og dit daglige brød bages af at lede efter radiosignaler fra rumvæsner. Så ville du formentlig slå flikflak af begejstring – eller i værste fald dø af et hjertestop. Du ville nemlig stå med en god kandidat til et radiosignal afsendt af en intelligent ikke-jordisk civilisation.
Livets gåde
Selvom de 187 nuller og ettaller herover ikke stammer fra en teknologisk overlegen dyrerart på en fjern planet, så er det noget i den dur man fisker efter når man bedriver SETI: Search for Extra Terrestrial Intelligence. Fidusen med at lede efter signaler fra ikke-jordiske intelligensvæsner er at kortslutte den benhårde gåde om livets oprindelse.
Dukker livet op, som trold af en æske, hver gang de rigtige forhold byder sig. Eller er livet her på Jorden bare realiseringen af en umådelig usandsynlighed? Eftersom vi kun har fundet liv her på Jorden, er det ikke muligt at svare på dette spørgsmål. Hvis vi bare et eneste sted uden for Jorden finder selv den mest forkølede lille amøbe, er sagen en ganske anden.
Så længe vi udelukkende har os selv at studere, er der kun den hårde metode. Vi må forsøge at forstå livets oprindelse med det vi kender og det vi kan eksperimentere os frem til. Problemet angribes fra to sider. Man forsøger genetisk at spore nutidens skabninger – eller rettere deres gener - tilbage i tiden. Man forsøger også at skabe liv i laboratoriet.
Begge vinkler er uhyggeligt vanskelige og selv med bunker af kloge hoveder på sagen er det næsten umuligt at forestille sig, at vi nogensinde får et klart svar på spørgsmålet om livets oprindelse. Det er her SETI kommer ind fra højre iført kappe og mangefarvet trikot for at redde dagen. Hvis vi nogensinde hører intelligente blip fra en fjern verden, ved vi, at livet har slået rod og har udviklet sig derude.
Bedst ville det naturligvis være, hvis vi fandt rumvæsner mage til os selv. Omgængelige og betænksomme skabninger, der kun er lidt onde mod hinanden og kun lejlighedsvis slår hinanden ihjel pga. ligegyldige ting som magt og penge. Så ville vi nemlig vide, at livet ikke bare opstår, hver gang det er muligt, men at det også i store træk udvikler sig på samme måde.
Selvom livets gåde på denne måde ville være kortsluttet, ville vi stadigvæk ikke have fået svar på, hvordan livet på Jorden er opstået. De 187 nuller og ettaller i postkassen ville således på ingen måde gøre de kloge hoveder med generne og glaskolberne med gulbrunt urskum arbejdesløse – tværtimod! Viden om, at livets opståen styres af en vis grad af lovmæssighed og ikke ren tilfældighed gør det langt mere sandsynligt, at der kan findes fornuftige bud på spørgsmålet om livets oprindelse.
Opkald fra ET?!
Princippet for SETI er enkelt: Tænd for radioen og skift kanal til du hører noget spændende! I praksis er der et par småting, man skal overveje. Man ved nemlig ikke, i hvilken retning og på hvilket tidspunkt man skal lytte. Man ved heller ikke hvad man skal lytte efter og endelig ved man ikke, hvilken kanal man skal lytte på. Ellers er det let nok.
Det første SETI spadestik blev taget d. 8. april 1960, da den amerikanske radioastronom Frank Drake rettede en velvoksen radioantenne mod to stjerner for at lytte efter intelligente bip uden dog at høre andet end støj og forbipasserende fly.
NASA startede i 1992 et ambitiøst SETI-program, men allerede efter et år hev man stikket ud igen. Ikke af modvilje, men fordi den amerikanske kongres lukkede for pengekassen. Et projekt, der leder efter blip fra små grønne mænd, må være noget af en drøm for en finansminister, der er på skovhugst med sparekniven.
Siden slagtningen af NASA’s program er SETI udelukkende blevet kørt af private institutter og institutioner med midler fra private sponsorer. Fanebæreren er det amerikanske SETI Institute, der har Frank Drake som direktør. Under sig har han samlet sig en stab af forskere fra mange forskellige fagområder: astronomi, fysik, biologi, geologi, medicin oma. Denne brogede skare praktiserer den videnskab, man kalder astrobiologi.
I erkendelse af, at livets gåde ikke løses af et bestemt fagområde alene (teologer undtaget – eller rettere: tilgivet) har man i de seneste år set en opblomstring af tværfaglighed under paraplyen "astrobiologi". Forskellige fag lærer at tale med hinanden og blive klogere af hinandens erkendelser uden at give slip på deres faglighed. Alle leverer brikker til puslespillet der måske viser løsningen på livets gåde.
Rumvæsner derhjemme
Et af de projekter som Drakes institut har fingrene i er "SETI@home". Dette projekt udmærker sig ved, at radiosignalerne analyseres af helt almindelige mennesker uden hvide kilter og tykke briller. SETI@home indsamler data fra verdens største radioteleskop ved Arecibo på Puerto Rico. Den 305 meter store parabol skovler data ind. Disse data skæres op i små bidder og sendes til projektets computer. Den består af helt almindelige mennesker, der alle har en computer med internetadgang.
I dag godt tre år efter projektets officielle start er der over tre mio. tilmeldte brugere over hele verden. Disse brugere har leveret, hvad der svarer til mere end en million års beregningstid og har gennemført mere end én milliard billioner regneoperationer. Det er den største beregningsopgave, der nogensinde er blevet gennemført - og den er ikke slut endnu!
Selvom det således "kun" er ca. 0,5 promille af menneskeheden, der deltager i SETI@home, så vidner det dog om en vis interesse for emnet. Man kan rimeligvis argumentere for at en fattig afrikansk mor med et sultende barn er fuldblods ligeglad med blip fra rumvæsner – uanset farve og konsistens. Alligevel er der globale perspektiver i jagten på de små grå.
Hvis et signal en dag skulle dumpe ind ad brevsprækken, ville det tvinge en række beslutningstagere til at overveje, hvad der er op og ned på verden og hvordan man skal forholde sig til ET’s eksistens – uanset om "budskabet" kun består af Gnx Blx' indkøbsseddel sendt til en forkert adresse.
Hvordan Jordens befolkning vil reagere kan spænde vidt. De fleste teenagere ved i forvejen at deres forældre kommer fra en anden planet – intet nyt under Solen. På den anden side kan man forestille sig massehysteri anført af åndelige vildledere. Det konkrete udfald vil afhænge af de økonomiske, sociale og kulturelle normer der er gældende på tidspunktet for den første kontakt.
Inden år 2022 vil vi givetvis se en betydelig indsats for at finde tegn på nulevende eller historisk liv på såvel Mars som Jupiters måne Europa. Det er ikke usandsynligt, at rumsonder og måske endda en bemandet mission til Mars vil finde de første ET-bakterier, eller –vira inden 2022. Hvad angår et radioblip fra ET, så kan det ske i aften eller aldrig. År 2022 er et lige så godt gæt som så mange andre!
….og forresten: "Radiobudskabet" i begyndelsen af artiklen giver mening – hvis man er intelligent rumvæsen nok til at afkode det!
FAKTA:
SETI@home
SETI@home er et videnskabeligt eksperiment med base i Californien, der bruger Internet-forbundne computere i Søgningen efter Extra-Terrestrisk (udenjordisk) Intelligens (SETI). Også Danmark er med.
Alle kan deltage ved at køre et gratis program på hjemme PC´en, som automatisk henter og analyserer radioteleskop data.
Det store teleskop Arecibo lytter efter radiosignaler fra det ydre rum på 168 frekvenser af gangen. Mængden af data der skal analyseres er derfor enorm.
Via SETI@home sendes der med jævne mellerum små "pakker" ud til screensavere verden over. Hver pakke rummer 250 kilobyte data, som hjemme PC'erne tygger sig igennem.
De analyserede data sendes derefter automatisk til universitet i Californien, hvor det tjekkes, hvis der er usædvanlige signaler.
Over 1,7 millioner PC'ere verden over deltager i projektet. Det betyder, at de tilsammen udgør verdens største computer.
Radiosignaler
De radiosignaler, der sendes ud i rummet er 100.000 gange stærkere end almindelige radio- og TV signaler. Almindelige radio- og TV signaler ligger på meget støjfyldte frekvenser, som er de samme som meget af Rummets baggrundsstøj. Derfor vil disse signaler forsvinde i mængden af rumstøj og altså ikke kunne opfanges af andre intelligente livsformer.
Størst chance for at finde intelligent liv i Rummet er der, hvis vi her på jorden lytter fra signaler fra dem via de store teleskoper.
Der kommer en masse signaler ned til Jorden, men da det kræver meget stor regnekraft at se om der kraftige signaler fra rummet ved en bestemt frekvens, vælger man derfor en lille frekvensbånd ud og kigger grundigt på det. Derfor sender og lytter astronomer i området omkring 1420 megahertz, der er langt fra almindelige radio- og TV frekvenser.
Det er blevet besluttet internationalt, at denne frekvens ikke må bruges til transmissioner af nogen art. Området kaldes for Vandhullet, da frekvenserne for brint (H) og Oxygen (O), der tilsammen danner vand er henholdsvis 1420 MHz og 1655 MHz. Området er relativt stille og her vil fremmede civilisationer kunne mødes i fred og ro ligesom flokke af dyr mødes omkring et vandhul.
Man går derfor ud fra, at hvis der skal komme et signal fra et intelligent væsen ude i rummet, kender dette væsen denne bølgelængde og frekvens.
Radiofrekvenser
0,6 - 1,8 MHz AM-radio
5 - 4 MHz Kortbølge
88 - 103 MHz FM-radio
50 - 700 MHz TV
800 - 900 MHz Mobiltelefon
1420 MHz SETI@home
2050 MHz Mikrobølgeovne
5 - 300 GHz Satellit kommunikation
Hvad er liv?
Flere faktorer karakteriserer liv:
Organisation: Alle liv er organiseret og struktureret på forskellige niveauer: i molekyler, i celler, i væv, i organer og på individ-niveau. Individer er organiseret i populationer, samfund og økosystemer.
Vækst: Levende organismer vokser og udvikler sig.
Reproduktion: Levende organismer kan reproducere sig selv.
Variation: Levende organismer er forskellige pga. genetiske mutationer.
Tilpasning: Levende organismer tilpasser sig til deres omgivelser. Hvis ikke uddør de.
Planeter, hvor der kan findes liv
På planeter skal flere forhold være gældende før der kan findes liv:
Temperatur: En nogenlunde stabil temperatur
Flydende Vand: Der skal være flydende vand tilstede for at stoffer kan blande sig og reagere med hinanden.
Essentielle byggesten: De er kulstof, brint, ilt, fosfor, svovl og metaller som jern, krom og nikkel. Disse "byggesten" bliver kun skabt inden i stjerner, så det bedste sted at lede efter liv er i nærheden af stjerner der er dannet af omdannet gas, altså metalrige stjerner.
Fast overflade: Planeten skal have en fast overflade, hvor ²byggestenene² kan koncentreres og blande sig med hinanden i vand, der flyder på overfladen af planeten. Jo mere koncentreret en opløsning af vand og andre molekyler er, jo større er chancen for, at de reagerer med hinanden. Hvis molekylerne var fastlåste i et fast stof, ville de ikke kunne komme tæt på hinanden og reagerer sammen. Hvis molekylerne var i gasform ville de være for langt væk fra hinanden til at kunne reagerer.
Tyngdekraft: Planeten skal have nok tyngdekraft til at holde på en atmosfære. En atmosfære vil beskytte livsformerne på planetens overflade mod skadelig stråling (ladede partikler og høj-energi protoner) og styre temperaturændringerne mellem nat og dag, så de ikke bliver for ekstreme.
En måne: En relativ stor måne kan være nødvendig for at forhindre at planetens rotationsakse vipper for meget og for hurtigt. Dette vil også forhindre store udsving i temperatur over korte tidsintervaller (det tager tid for liv at tilpasse sig temperaturændringer
|