/ Forside/ Teknologi / Internet / Udbyder (ISP'er) / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udbyder (ISP'er)
#NavnPoint
BjarneD 1540
EXTERMINA.. 750
stl_s 710
strarup 685
tedd 680
natmaden 660
emesen 581
dk 520
Kortoverv.. 510
10  arne.jako.. 510
Test din internetforbindelse (denne gang~
Uffe29 har modtaget 10 point for dette tip
Fra : Uffe29
Vist : 1307 gange

Dato : 15-02-03 22:41

Jeg glemte linket til IT og telestyrelsen så her kommer tippet igen

Internettet består af et kæmpestort netværk af computere, der afsender og modtager data på kryds og tværs af hinanden. Der er derfor mange faktorer, som har stor indflydelse på din forbindelses hastighed. Her kan du læse om de vigtigste. Du kan samtidig finde en vejledning i at måle din hastighed nederst på siden.

Hastigheden mellem computerne på internettet
Hastigheden mellem de forskellige computere er meget svingende, alt efter hvor de er placeret i netværket. Store selskaber betaler mange penge for at have en direkte forbindelse til internettets ”rygrad”, så de kan få en meget høj hastighed. Private brugere har ikke råd til dette og vil derfor typisk have en betydelig lavere hastighed til netværket.

Med ADSL-teknologien har private brugere nu også fået adgang til høje hastigheder, men desværre er det ikke motorvej hele vejen. Internettet har stadig en række ”flaskehalse”, der til tider får hastigheden til at føles som at køre på en støvet grusvej.

I det efterfølgende vil vi gennemgå tre ”mellemregninger”, der alle har stor betydning for din samlede hastighed.

Første mellemregning: Hastigheden mellem dig og din udbyder
For det første er hastigheden mellem dig og din udbyder af stor betydning. Det giver sig selv, at der er stor forskel mellem en almindelig modemforbindelse og en ADSL-forbindelse.

Med den hurtigste modemforbindelse (ISDN med to kanaler), kan du hente data med op til 128 kbit/s. Til sammenligning vil den hurtigste ADSL-forbindelse giver dig mulighed for at hente data med op til 2048 kbit/s, altså 16 gange hurtigere!

Din egen adgang til internettet er derfor den første del af den samlede hastighed. Jo hurtigere adgangen er, jo hurtigere kan din højeste hastighed blive.
Men, selv med en hurtig adgang til internettet, kan du ikke være sikker på at hente data med den højeste hastighed. Det skyldes de næste to mellemregninger for den samlede hastighed.

Anden mellemregning: Hastigheden mellem din udbyder og den anden computer
I starten skrev vi, at internettet består af ét kæmpestort netværk. Det er egentlig mere præcist at beskrive internettet som flere forskellige ”del-netværk”, der forbindes gennem en række knudepunkter. Forbindelsen mellem din computer og udbyderen er et eksempel på sådan et del-netværk, mens din internetudbyder er et eksempel på et knudepunkt.

Kvaliteten af knudepunkterne og hastigheden mellem dem har meget stor betydning for den samlede hastighed. Skal dataene fra den anden computer til din computer forbi mange knudepunkter af dårlig kvalitet, får du en lav samlet hastighed, selvom du har en hurtig adgang til internettet.

Samtidig skal du være opmærksom på, at knudepunkterne og vejen mellem dem bruges af mange forskellige brugere fra hele verden på samme tid. Du deler derfor vejen med andre. Din samlede hastighed ændrer sig, alt efter om der er 10 eller 100 andre brugere på vejen.

Kvaliteten af hastigheden mellem knudepunkterne bestemmes også af den anden computers forbindelse til internettet. Mange hjemmesider ligger på private folks computere derhjemme og deres forbindelse har derfor en lavere hastighed end større virksomheders forbindelse.
Den maksimale hastighed, du kan hente med, er derfor også bestemt af den maksimale hastighed, den anden computer kan sende med.

Den geografiske placering er også en vigtig faktor. Det kan have store konsekvenser for hastigheden, hvis du fra Danmark vil hente data fra en computer i USA. Det skyldes, at de forskellige oversøiske forbindelser deles af utallige brugere fra utrolig mange lande.

Tredje mellemregning: Hastigheden på din egen computer
Det er vigtigt, at din computer overholder de minimumskrav, vi har oplyst i forbindelse med din ADSL-forbindelse. Samtidig skal udstyret i din computer være kompatibelt, da udstyr fra forskellige fabrikanter kan skabe problemer med computerens samlede ydelse. Kvaliteten af de forskellige dele i din computer (såsom bundkort og netkort) har afgørende betydning.

Står din computer og ADSL-forbindelse i omgivelser, hvor de udsættes for meget støj, vil det have betydning for hastigheden. Støj på forbindelsen kan skyldes mange forskellige ting, men de typiske årsager er ledninger eller elektriske apparater, der ligger tæt på kabler mellem din computer og ADSL-forbindelsen. Elektriske apparater, der kan have indflydelse, er f.eks. fjernsyn, radioer, mobiltelefoner, højtalere mv., der står i nærheden af computeren.

Resultatet af regnestykket: den samlede hastighed
Vi har nu fremhævet de tre vigtigste faktorer, der alle har stor indflydelse på hastigheden mellem din computer og en anden computer. Heraf fremgår, at hastigheden mellem din computer og en anden computer ikke kun afhænger af den hastighed, du har købt hos din udbyder.

Når du opretter en ADSL-forbindelse, indgår du en aftale med din udbyder om hastigheden mellem din computer og din udbyder. Det er denne hastighed, din udbyder kan holdes ansvarlig for.

Hvad angår de to andre vigtige faktorer, der er nævnt her, kan din udbyder ikke holdes ansvarlig for disse. Din udbyder har ikke ansvaret for at din computer fungerer optimalt. Samtidig kan udbyderen ikke holdes ansvarlige for andre knudepunkter end dem, der går mellem udbyderens del-netværk og resten af internettet.

Hvad er din hastighed?
Ønsker du at måle din hastighed, er det bedst at teste denne op mod en testserver, der ligger hos din udbyder. På den måde måler du nemlig den hastighed, din udbyder kan garantere dig, dvs. hastigheden mellem din computer og din udbyder.

Gå til en test af hastigheden mellem din computer og TDC Internets testserver.
http://kundeservice.tdconline.dk/artikel.php?id=36788&dogtag=tdco-bb-fo-ha

Har man Tiscali:
http://support.tiscali.dk/adsl/testhastighed.php

Har man anden udbyder hat IT og telestyrelsen lavet et genialt program som kan teste med avancerede indstillinger, eller med alm. for uøvede brugere
http://147.29.107.4/streamspeed_download.asp



 
 
Bedømmelse

Fra : Bofh


Dato : 16-02-03 01:17



Bedømmelse

Fra : 987654


Dato : 16-02-03 00:23



Bedømmelse

Fra : alkoy


Dato : 15-02-03 23:45



Bedømmelse

Fra : Rellom


Dato : 16-02-03 00:06



Bedømmelse

Fra : netper


Dato : 15-02-03 22:48



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste