Dette tip er ikke ment som en del af religions debatten.
Dette tip er ikke spørgsmål om accept eller ej.
Dette tip er blot et guldkorn der fortjener sin plads i Grundtvigs og folkeoplysningen ånd, for at bringe forståelse og indsigt.
.
.
Grundlæggende muslimske læresætninger.
Allah
Overfladisk set kan det se ud til, at kristendommen og islam dyrker den samme Gud (Allah). Der er ingen tvivl om, at lighederne er mange, og de kan være et udmærket udgangspunkt for samtaler. Men forskellene mellem den kristne Gud og den islamiske Allah må ikke overses. Allah er så forskellig fra alt menneskeligt, at det er umuligt at sige noget om ham. Selv udsagn, der knyttes til ham, er ikke de samme som når de henføres til mennesker. Allah er selvberoende. Han berøres ikke af det, hans skabning foretager sig. Han er kilden både til godt og ondt. Hans vilje er overordnet, ikke begrænset af love eller principper,.som følge af denne tro bliver fatalisme en muslimsk livsform, der ofte udtrykkes med ordene "Inshallah" ("det er Guds vilje"). Med andre ord er Gud efter muslimsk tankegang uerkendelig. I modsætning hertil tror den kristne, at Kristus har gjort Gud kendt (Johs.1, 18). Han har åbenbaret sig for sit folk, og mennesket er skabt i Guds billede (Gen. 1, 27). Dette kristne syn er helt forskelligt fra den islamiske tro på Allahs "anderledeshed."
Jesus Kristus
Muslimer tror, at Jesus blev født af Maria, der var jomfru. Det gør ham imidleretid ikke til Guds Søn. Jesus Kristus er ifølge islamisk tankegang kun en profet, omend en fremstående blandt 124.000. Han er ikke en del af Guddommen eller treenigheden. Sådanne tanker er for muslimen en benægtelse af trosbekendelsen og blasfemi mod Allah.
Opfattelsen af synd og lovens rolle i Islam udelukker behovet for en frelser. Mange muslimer benægter, at Kristus døde på korset. Det bibelske udtryk "Guds Søn" forstås som kønslig formering. Derfor opfatter populær islam Treenigheden som tre guder: Gud - Faderen, Maria - moderen og Jesus - sønnen.
Jesus (Issa) er for muslimerne kun en profet, men en af de allerstørste. Han udførte mirakler: Helbredte spedalske, gav de blinde synet og oprejste de døde. Koranen fortæller også, at Jesus gjorde lerfugle levende. Han kaldes Messias, Guds ord, Guds ånd, en budbringer. Der er tekster i Koranen, som ikke blot taler om jomfrufødselen, men også om Jesu opstandelse. Men han døde ikke stedfortrædende, og han er ikke Gud.
Skønt der altså er god plads for Kristus i Islam, opfattes han aldrig som Gud tavler i Himlen - på det sprog, som de betragter som englenes, arabisk. Koranens tekst anses og Frelser - to absolut grundlæggende trossandheder i Kristendommen. For muslimen er frelsen et resultat af Allahs uindskrænkede myndighed og lydigheden mod hans love. Derfor er der ikke brug for noget sonende offer.
Koranen
På samme måde som Kristendommen har Islam en hellig bog. Koranen betragtes som den fuldstændige åbebaring fra Gud. Det er en nøjagtig reproduktion af de originale indgraverede for hellig og fuldstændig på grund af den mirakuløse måde Allahs vilje blev meddelt til Muhammed på og gennem ham fik ydre form. Skønt Koranen er blevet oversat til mere end 125 sprog, betragtes kun den arabiske Koran som autoritativ. Alle oversættelser, selv de mest korrekte, regnes for forklaringer til Koranen. Det understreges, at hverken Muhammed eller noget andet menneskeligt væsen har haft lod eller del i forfatterskabet til Koranen. Den betragtes som den eneste kilde til vejledning, sandhed og viden.
På grund af sin himmelske oprindelse får Koranen i muslimske øjne guddommelig status, som hæver den over historien og giver det arabiske sprog en enestående plads mellem alverdens sprog. Nogle muslimer tror endda, at Koranen som bog har mirakuløse egenskaber. Koranens oprindelse direkte fra Allahs tronstol gør det umuligt - endda farligt - at kritisere den eller at inddrage den i et historisk-kritisk studium.
Det er et faktum, som kristne må have for øje for ikke at blive inddraget i den fælde, som kaldes "Bøgernes kamp". Det er meget let at få en diskussion med muslimer, hvor Koranen og Bibelen sammenlignes. Det er nemlig ikke en mulig sammenligning. Selvom den kristne opfatter Bibelen som en guddommelig vejledning til Gud, kræver han ikke, at den er uden fejl. Helligånden brugte skrøbelige mennesker som talsmænd. De havde deres egen sproglige stil og deres personligheder, som slet ikke var perfekte. Guds afgørende åbenbaring er ikke i en bog, men det er mennesket Jesus Kristus. Forskellen kan udtrykkes således: I Islam blev Guds Ord en bog - i Kristen-dommen blev Guds Ord kød.
Loven
Islam er en lov-orienteret religion. Loven i Islam baserer sig på den direkte åbenbaring (Koranen) og på traditionerne (Muhammeds liv). Koranen, der er en kort bog, dækker ikke alle aspekter i tilværelsen. Den blev derfor suppleret af Sunnaen, citerede taler og praktiske eksempler fra Muhammeds liv, som - efter sin kaldelse til profet - levede et fejlfrit liv og derfor var det perfekte eksempel til efterfølgelse. Den nedskrevne beretning om Muhammeds ikke-koranske udtalelser og handlinger blev samlet 250 år efter hans død i Hadith. Sammen med Koranen er Hadith basis for Sharia-loven, som handler om alle afskygninger af islamisk liv (religiøst, socialt, politisk og økonomisk): Islamisk tro og praksis er kun en slags introduktion til den altomfattende islamiske lov. Der er kun en meget lille forskel mellem lov og moral.. Islamisk lov spiller en helt anderledes rolle end de love, reguleringer og regler, der findes i Bibelen. Loven er essencen af islamisk selvforståelse, og den viser sig tydeligt i den sande muslims livsførelse - loven er virkelig hjertet i Islam. Selv frelsen hænger sammen med Sharia. Ved at holde loven opfylder en muslim Guds fordringer og vinder hans yndest, selvom den mest nøjeregnende lydighed ikke giver garanti for en plads i Himlen.
Synd
Både muslimer og kristne er enige om, at Adam var ulydig mod Gud og derfor måtte forlade Edens have. Men Islam lærer, at hverken Adams eller hans efterkommeres natur ændredes som resultat af denne handling. Gud tilgav ham og han blev indsat i sin tidligere stilling. Mennesket er ikke syndigt af natur, men snarere svagt, uvidende og glemsomt.
Denne modsatte opfattelse af synd i Islam og Kristendommen er sandsynligvis den største hindring for en muslims accept af Kristendommen. Modtagelsen eller forkastelsen af Jesus Kristus som profet eller som frelser hviler på forståelsen af syndens natur. Islam anerkender tre kategorier af synd. Nogle grunder sig bare på fejl, menneskelig begrænsning eller skødesløshed. Konsekvensen er nærmere sanktioner end egentlig straf. Andre er mere alvorlige og vil medføre straf. Blandt dem er ulydighed mod forældre, mord på en muslim, ægteskabsbrud og det at bagtale en rettroende muslim. Den utilgivelige synd er "Shirk": At sætte nogen eller noget ved siden af Allah.
Det ovenstående afsnit er oversat fra Børge Schantz: Your Muslim Neigbour and You. (1993).
.
.
Mange tak til Bantam
for sit indlæg i -
http://www.kandu.dk/dk/spg/10496