/ Forside/ Teknologi / Hardware / Andet hardware / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
RAM - hvad betyder pins ns parts ecc DDR~
Uffe29 har modtaget 15 point for dette tip
Fra : Uffe29
Vist : 2741 gange

Dato : 14-01-03 10:23

RAM står for Random Access Memory, og er en vigtig faktor for hvor godt en computer yder. Generelt gælder det at jo mere RAM der er i computeren, jo bedre.
Skal vi så se på hvad RAM i det hele taget er!


Midlertidigt lager
RAM beskrives bedst som et midlertidigt lager, hvor computeren gemmer oplysninger, som er væk, når du slukker computeren. RAM er meget hurtigere end fx en harddisk, der til gengæld gemmer oplysninger, selvom computeren slukkes. Blandt de ting, der gemmes i RAM, er de programmer du har åbne. Fidusen er, at når du starter et program, så hentes den i RAM fra harddisken. Men derefter – mens du bruger programmet – findes den jo i RAM, og derfor skal du ikke vente på at dele af programmet hentes fra den langsomme harddisk. Dette er princippet bag virkemåden i RAM.


Hvor meget RAM skal jeg bruge?
RAM angives i MB (Megabyte). Mængde af den RAM, du skal bruge, afhænger af mange ting – først og fremmest af hvad du bruger din computer til, og det afhænger også af dit styresystem.

Her ses den mindste anbefalede mængde RAM, samt forslag til hvilken type RAM det kunne være:

Windows 95/98/Millenium
Kontorprogrammer: 128MB (SDRAM/DDR RAM)
Spil/multimedie: 192MB (SDRAM/DDR RAM)


Windows 2000
Kontorprogrammer: 128MB (DDR RAM)
Spil/multimedie: 192 MB (DDR RAM)
Meget krævende programmer (3D, videoredigering osv.): 512 MB (DDR-RAM/RD-RAM)


Windows XP
Kontorprogrammer: 192MB (DDR RAM)
Spil/multimedie: 256MB (DDR RAM)
Meget krævende programmer (3D, videoredigering, osv.): 512MB (DDR RAM/RDRAM)

Windows 95, 98 og Millenium er ikke specielt gode til at udnytte store mængder RAM (over 128MB RAM). Der vil godt kunne bruges mere end 128MB RAM i disse styresystemer, men det vil ikke blive nær så godt udnyttet, som i Windows 2000 eller XP. Du skal også være opmærksom på, hvor meget RAM dit bundkort understøtter. De nyere bundkort understøtter som regel min. 1024MB RAM, og mange understøtter min. 2048MB.

Der er mindst to, og i mange bundkort tre eller fire RAM-sokler. Nogle ældre bundkort og chipset (deriblandt Intel BX chipsettet), kan ikke klare RAM-klodser på 512MB og derover. I disse bundkort kan en RAM-klods altså maksimalt være på 256MB og hvis der er tre sokler, kan der installeres max. 768MB RAM i maskinen.


Begreber
Hastighed
RAM kan køre ved nogle forskellige hastigheder, som angives i MHz. Jo højere hastighed, jo hurtigere er RAM til at læse/skrive data, og jo mere yder computeren. PC133 betyder at RAM-hastigheden er 133MHz, ved PC166 er den 166MHz osv. DDR RAM bruger et andet system til at betegne hastigheden med, og her har fx PC2100 RAM en hastighed på 266MHz.

Bemærk at bundkortet skal understøtte de enkelte hastigheder. Fx kan man ikke bruge PC100 RAM i et bundkort, der kræver PC133 RAM. Derimod kan man som regel bruge hurtigere RAM i langsommere bundkort. Det anbefales altid at bruge den hurtigste RAM, som dit bundkort understøtter. Hvis man blander RAM med flere hastigheder sammen, vil alle RAM-klodserne køre med den hastighed, som den mest langsomme klods har.

De enkelte typer RAM skal også bruges i hver deres type bundkort. SDRAM skal bruges i bundkort der har sokler til SDRAM, og kan ikke bruges med fx DDR RAM eller RDRAM bundkort.

Pins
Pins er tilslutninger på både soklen i bundkortet, og RAM klodsen. SDRAM har 168 pins, mens DDR- og 16-bit RDRAM har 184 pins. 32-bit RDRAM har 232 pins.

ns
Selvom noget bestemt RAM har hastigheden 133MHz, kan der alligevel være forskel på hastigheden af de enkelte RAM fra de forskellige producenter. Denne hastighed angiver man i ns (nanosekund), og jo mindre tallet er, jo hurtigere er RAM-klodsen. Fx er PC2100 DDR RAM 6ns hurtigere end tilsvarende RAM der er 7,5ns.

Parts
Dette fortæller noget om, hvordan RAM’en er produceret:

1. parts: samme firma har lavet hele RAM blokken. Det er dette firmas logo der er påtrykt.


2. parts: to firmaer har lavet RAM’en og en af disse har samlet RAM klodsen.


3. parts: RAM klodsen er lavet af to forskellige firmaer, og samlet af et tredje firma.


Der kan dog også findes 2. parts RAM som er originale RAM, lavet og samlet af en enkelt producent, men som er påtrykt et andet logo end denne producents. Derfor kan de ikke sælges som 1. parts, men kvaliteten vil være den samme som ved 1. parts RAM. Generelt er 1. parts RAM de mest originale, men der kan altså også være 2. og 3. parts RAM der er i ligeså god (eller bedre) kvalitet end 1. parts RAM. Derfor skal parts-klassificeringen ikke opfattes som en kvalitetsinddeling af RAM, men blot en betegnelse for hvilke komponenter der anvendes, og hvordan RAM klodserne er produceret.

ECC RAM /Registered
Alle typer RAM kan i dag fås som ECC (Error Correction) RAM. Dette kaldes også for registered/registreret RAM. Denne RAM type er dyrere, men til gengæld er der mulighed for at fejl under overførslen til/fra RAM kan blive rettet. Almindelige RAM har ikke mulighed for at rette fejl under overførslen, som ECC RAM kan det. Dog er det i dag sjældent at disse fejl opstår, og for almindelige brugere har det næppe den store betydning. ECC RAM anbefales derimod til computere, hvor det er vigtigt med høj sikkerhed og stabilitet – for eksempel til servere. Desuden er ECC RAM også lidt langsommere end almindelige RAM, pga. at der skal sendes fejlrettelsesdata, sammen med almindelige data. Hvis man vil bruge ECC RAM, kan man ikke blande det med almindelig RAM. Bundkortet skal ligeledes understøtte ECC RAM for at det kan bruges.


RAM-typer
SDRAM
Der findes flere forskellige typer RAM. Forskelle på de enkelte typer er først og fremmest tilslutningssoklen, da man ikke kan putte en type RAM i en sokkel, som ikke er beregnet til den type RAM. Derfor skal bundkortet også understøtte den enkelte type RAM. SDRAM er efterhånden en gammel type RAM, og er kun brugt i gamle bundkort. Det anbefales ikke at investere i denne RAM type mere, da DDR-RAM for eksempel er betydeligt hurtigere og kun en smule dyrere.


DDR RAM
DDR betyder "Double Data Rate" og er en forbedret type RAM, som kan overføre data dobbelt så hurtigt som SDRAM. En RAM-klods, der kører 133MHz DDR RAM har altså en teoretisk hastighed på 266MHz. De kan både bruges til Intels og AMDs processorer i de bundkort, der understøtter DDR RAM.


PC2700 kan klart anbefales, idet det er den hurtigste type DDR-RAM. Dog er prisen på de RAM lidt højere end på PC2100, men er på vej ned. Der findes også flere bundkort på markedet, der understøtter PC2700 RAM. PC2100 er dog også ret hurtigt, og forskellen mellem de to hastigheder er ikke specielt stor.



RDRAM
RDRAM er den hurtigste RAM type på markedet i dag. PC800 RDRAM arbejder med en hastighed på 800MHz eller på 1066MHz, som er den seneste udgave af RDRAM. Et bundkort skal understøtte PC1066 RAM specifikt før den højere hastighed kan udnyttes. Det gør primært de nyeste bundkort, som understøtter den nye Intel Pentium 4B Northwood, som kører 533MHz på bussen/FSB.
PC1066 RAM er også betydeligt dyrere end PC800. Prisforskellen er selvfølgelig faldende, men det kan kun anbefales meget krævende brugere at investere i PC1066 RAM.

16-bit RDRAM skal monteres parvis, mens 32-bit RDRAM kan monteres enkeltvis. Sidstnævnte er en meget ny type RAM som ikke er slået helt igennem endnu, så som tommelfingerregel kan du regne med at RDRAM skal installeres parvist.



Sammenligning af RAM

Når vi sammenligner RAM er der tre begreber at holde styr på: hastigheden (MHz), data-bus og båndbredde. Hastighedsbegrebet er blevet beskrevet før i guiden. Data-bussen fortæller hvor meget data der kan flyttes ad gangen, og fx betyder 2x 16 bit at der er to data busser, som hver kan flytte 16 bit ad gangen. Til sidst er der så båndbredde, der konkret fortæller hvor mange Gigabyte per sekund, RAM kan håndtere. Båndbreddens størrelse afhænger direkte af hastigheden på RAM samt størrelsen på data-bussen.

I denne tabel kan du sammenligne de forskellige typer RAM:
Betegnelse RAM type Clock Data bus Båndbredde
PC66 SDRAM 66MHz 64 bit 0,5GB/s
PC100 SDRAM 100MHz 64 bit 0,8GB/s
PC133 SDRAM 133MHz 64 bit 1,06GB/s
PC1600 DDR200 100MHz 64 bit 1,6GB/s
PC1600 DDR200 Dual 100MHz 2 x 64 bit 3,2GB/s
PC2100 DDR266 133MHz 64 bit 2,1GB/s
PC2100 DDR266 Dual 133MHz 2 x 64 bit 4,2GB/s
PC2700 DDR333 166MHz 64 bit 2,7GB/s
PC2700 DDR333 Dual 166MHz 2 x 64 bit 5,4GB/s
PC3200 DDR400 200MHz 64 bit 3,2GB/s
PC3200 DDR400 Dual 200MHz 2 x 64 bit 6,4GB/s
PC4200 DDR533 266MHz 64 bit 4,2GB/s
PC4200 DDR533 Dual 266MHz 2 x 64 bit 8,4GB/s
PC800 RDRAM Dual 400MHz 2 x 16 bit 3,2GB/s
PC1066 RDRAM Dual 533MHz 2 x 16 bit 4,2GB/s
PC1200 RDRAM Dual 600MHz 2 x 16 bit 4,8GB/s
PC800 RDRAM Dual 400MHz 2 x 32 bit 6,4GB/s
PC1066 RDRAM Dual 533MHz 2 x 32 bit 8,4GB/s
PC1200 RDRAM Dual 600MHz 2 x 32 bit 9,6GB/s


De steder hvor DDR-RAM er angivet som dual (fx DDR333 Dual) gælder for de bundkort og chipsæt der understøtter Dual Channel RAM. Det er der kun nogle få chipsæt der gør (fx NVIDIA nForce), og her kræves det at man har to ens DDR-RAM klodser i, for at få udnytte af den dobbelte data-bus, og dermed båndbredde. Man kan altså regne med at DDR-RAM i de fleste bundkort ikke er Dual, og dette skal man være opmærksom på, når man slår op i tabellen.

Hvad angår RDRAM, så er 16-bit udgaverne (som også kaldes PC1066 RDRAM) af natur Dual, da de skal monteres parvist. Der er også en anden type RDRAM på markedet, nemlig 32-bit udgaven. Disse kører 2x16 bit på en enkelt klods, og man behøver ikke installere dem parvist. De betegnes oftest som 32-bit RIMM4200 RAM.


 
 
Bedømmelse

Fra : Betinaaaaa


Dato : 14-01-03 11:57



Bedømmelse

Fra : senta


Dato : 14-01-03 10:37



Bedømmelse

Fra : e.p.


Dato : 14-01-03 11:13



Bedømmelse

Fra : xodeus


Dato : 14-01-03 11:46



Bedømmelse

Fra : cn31


Dato : 14-01-03 10:32



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste