Strenge bestemmelser i hundeloven
Hundeloven blev sidst revideret i 2010 med en lang række stramninger til følge. Stramninger som jægere af god grund bør være opmærksomme på.
Eksempelvis §6, stk. 5, hvoraf det fremgår, at ”Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive.”
For jægere er det ikke ualmindeligt, at hunde indimellem krydser klinger. Sjældent går det så galt, at myndighederne bliver indblandet, men sker det, skal man være opmærksom på de potentielle konsekvenser.
Leif Kronberg Christensen, Esbjerg, har netop fået sin jagthund Tessa, der er en kleiner münsterländer, aflivet med henvisning til Hundelovens § 6, stk. 5.
Rigspolitiets afgørelse
Af afgørelsen fra Rigspolitiet, der i øvrigt ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, fremgår det, at ”Begrundelsen for Rigspolitiets afgørelse er, at Tessa den 19. juli 2011 angreb og skambed en anden hund, der blev påført alvorlige skader, som nødvendiggjorde dyrlægehjælp.
Ved vurderingen af, om der foreligger skambidning, har Rigspolitiet især lagt vægt på skadernes karkater og omfang. Rigspolitiet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på oplysningerne om, at den anden hund blev bidt flere steder på kroppen, herunder bidsår i lysken og maven, som blev syet med 14 sting, et bidsår på 4 cm ved venste baglår, som blev syet med 6 sting, et bidsår på 6 cm ved højre baglår, som blev syet med 6 sting, samt et bidsår ved venstre forben, som blev syet med 3 sting. Rigspolitiet har tillge lagt vægt på, at Tessa angreb den anden hund to gange.
Rigspolitiet har endvidere lagt til grund, at Tessa ikke angreb og skambed den anden hund for naturligt at forsvare sig selv eller Deres klient fra et uretmæssigt og umiddelbart forudgående angreb. Rigspolitiet har i den forbindelse lagt vægt på at Deres klients og vidnets samstemmende forklaringer om, at det var Tessa, der unden anledning angreb den anden hund to gange.”
Hændelsesforløbet
I klagen over Syd- og Sønderjyllands Politis afgørelse til Rigspolitiet er hændelsesforløbet beskrevet.
Heraf fremgår det, at Leif Kronberg Christensen og hustruen i Galleri Slugen havde gæster, og i forbindelse med at de følges ud til bilen, sætter Tessa sig i døren, sådan som den er opdraget til og altid respekterer.
- Mens vi tager afsked med gæsterne, bemærker min hustru, at Lone Andersen kommer gående på vejen med sin cairn terrier – uden snor. For at sikre sig at Tessa forbliver siddende i døren, siger hun ”Tessa” pr. refleks frem for det normale ”dæk” eller ”nej”, forklarer Leif Kronberg Christensen og fortsætter:
- Problemet er bare, at Tessa opfatter kommandoen ”Tessa” som noget, den kender fra jagt og træning, nemlig at tage action på en situation. Og det gør den så og opfatter utvivlsomt cairn terrieren som et stykke hårvildt og eftersætter på kommando med de ovenfor beskrevne konsekvenser til følge.
I klagen anføres det, at det således ikke er Tessa, der af egen drift har angrebet cairn terrieren, men derimod blot har adlydt en ordre.
Med i klagen er vedlagt diverse materiale om kleiner münsterländere og forskellige lydighedsdiplomer, alle med topkarakterer, samt udtalelser fra en række forskellige personer, heriblandt hundens dyrlæge, om Tessas normaladfærd, der fundamentalt adskiller sig fra det hændte.
Klagen fik ingen konsekvenser, da Rigspolitiet var enigt i politikredsens afgørelse om aflivning af hunden.
Kend konsekvenserne
For Leif Kronberg Christensen har det været en hård omgang at komme igennem.
- Vi har i den grad følt os bortdømt og har mistet en god jagt- og familiehund. Ved at få beskrevet denne sag håber jeg for det første, at hundeloven på et tidspunkt bliver lempet, så muligheden for at indklage afgørelsen til Rigspolitiet får reelt indhold, men også at der bliver mulighed for, at politiet kan give en advarsel inden besked om aflivning.
- For det andet ønsker jeg, at andre hundeejere bliver gjort opmærksom på lovens strenge bestemmelser – ikke mindst § 6, stk. 5, hvor der jo står, at ”politidirektøren skal …” og ikke ”politidirektøren kan …”. Set i det perspektiv virker klagemuligheden som en tom skal uden indhold.
- I det hele taget virker det ikke nutidigt, at politiet ikke udsteder en advarsel først, men skrider direkte til aflivning, såfremt en hund anklages for skambidning. Det bør jægere være meget bevidste om, ligesom man altid bør have sin hund i snor, da man ikke ved, hvad der kan ske rundt om næste hushjørne, understreger Leif Kronberg Christensen.
Jægerforbundet har gjort indsigelse
I forbindelse med delbetænkningen om farlige hunde har Jægerforbundet i februar 2010 i et høringssvar adresseret spørgsmålet om skambidning, netop for at jægere og jagthunde ikke skal ”komme i klemme” i hundeloven:
”Af forslagets § 6 stk. 4 fremgik det at hunde, der har skambidt et menneske eller et dyr, skal aflives. Det vil i en lang række tilfælde skabe tvivl om, hvorvidt jagthunde og schweisshunde skal aflives, idet disse hunde i forbindelse med jagtudøvelse KAN tage ikkeskudt vildt og herunder desværre også i enkelte tilfælde katte som antræffes ude i naturen. Ligeledes er det en kendsgerning at der kan opstå almindelig instinktivt slagsmål blandt hunde, herunder hanhunde under jagt, hvor den ene hund vil fratage en anden hund dets bytte.”
”Vi skal derfor kraftigt anmode om, at eventuelle ændringer i hundeloven fuldt og helt udelader ovenstående forslag, eller at jagt- og schweisshunde undtages.”
Jægerforbundets ønske blev, som det fremgår af ovenstående sag, ikke imødekommet af Justitsministeriet sidste år.
Mvh.
Tonganeseren
|