Hvis du ønsker at forske i hvor du kommer fra og hvem dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv var, så vær opmærksom på:
Kirkebøgerne er håndskrevne, og især ældre præsters håndskrift bærer præg af alderen, men der er flere ting man skal tænke over. At nogle præster bruger ”gotisk håndskrift” er en del, men retskrivningsordbogen var endnu ikke opfundet, og præsterne uddannelse kunne blandt andet være sket i Rostock hvor et af Danmarks oprindelige universiteter var beliggende. Et andet var universitetet i Lund, men det mærker vi ikke så meget til i Sønderjylland, og der var København hvor lærerkræfterne kunne være uddannet i Lund eller Rostock, så skrivemåderne kunne være noget forskellige.
Dokumentation på papir var vistnok ikke særlig udbredt, og videregivelsen af folks navne skete derfor mundtligt og afhængig af hvordan præsten opfattede det, så kunne stavemåden for folks navne derfor ændre sig en hel del fra den ene gang til den anden. Der kunne jo også være kommet en ny præst i mellemtiden.
I Sønderjylland fik vi i 1864 endvidere det problem at tyskerne overtog landsdelen og samtidigt krævede at navnene skulle skrives på tysk. Der skete ved den lejlighed en del ”fortyskninger”, og nogle af disse, men ikke alle blev ændret tilbage i 1920, men hvordan var det nu lige de havde været skrevet før tyskerne ? – Stavningen ændrede sig i en del tilfælde.
Med 1864 indførtes også den tyske stålpen, hvorefter indførslerne i rigtig mange tilfælde skete med ”tynd” skrift, men blækkets kvalitet kunne have været bedre, og dele af disse indførsler er simpelthen så dårlige at læseligheden er meget stærkt nedsat. Andre brugte meget kraftige penne, og disse håndskrifter ”render sammen” i et omfang der også gør læseligheden næsten umulig.
Papirkvaliteterne kunne have været bedre, men mus og skadedyr har også været ”hjælpsomme”, og enkelte ildebrande har der da også været. Heldigvis blev kirkebog og ministerialbogen opbevaret hver for sig (det skulle de efter reglerne), men regler holdes ikke altid, så brænder den ene så brænder også den anden. Mug og skimmel har undertiden også taget sin andel.
Der er ofte angivet alder ved især dødsfald. Lommeregnere er opfundet langt senere, og hukommelsen kan være svigefuld. Regn derfor ikke alt for sikkert med angivne år.
Ikke kun for- og efternavne kan være skrevet forskelligt afhængigt af hvem det nu lige var der skrev det, men folk havde det også med at skifte navn, især efternavn, og undertiden kunne det være svigerfaderens efternavn, men det kunne også skifte hvis man flyttede. Især på den måde at eksempelvis Hans Hansen kom fra Roager, så kunne det ske at han fremover kaldtes Hans Hansen Roager, eller bare Hans Roager, og skrivemåden for eksempelvis Roager er skiftet en del, så det kunne også blive Hans Raar udtalt med et langt a, og efterhånden skrevet Rahr – især befordret af den tyske tendens efter 1864. Derfor har temmeligt mange af Rahr familien vistnok rødder i Roager, men der kan være flere uafhængige slægter med samme efternavn, og som nævnt kan det jo også være fordi navnet hængte ved fra en anden lejlighed.
I den tuske periode 1864-1920 blev som nævnt mange efternavne fortyskede, andre blot skrevet anderledes. Dette gjaldt slægten Vind. Det lyder som Find på tysk, så enkelt V-et ændredes til dobbelt W, så blev udtalen rigtig og tyskerne glade fordi det var mere tysk. Nogle ændrede det tkil enkelt V ved flytning op i det gamle land, andre efter Genforeningen, andre lod det forblive Wind.
Oprindeligt var der en Maler, og det blev han kaldt og skrevet, men tysk skrivemåde gjorde ham til Mahler, og det blev ofte hængende, En Snedker kunne blive til Schnitker, og efter Genforeningen da også set som Snitkjær, men der er sikkert flere skrivemåder.
Så er der stednavnene, eksempelvis Stenderup. Nogen der ved hvor Stenderup ligger. Der er både Øster-, Vester-, og Sønder Stenderup, sikkert også et Nørre Stenderup, men lokalt sagde man oftest bare Stenderup. Der er mange flere stednavne som bruges flere steder. En del var faktisk også brugt i det vi nu kalder Sydslesvig, eller tyskerne Schleswig, men tyskerne har med vanlig pligtopfyldenhed ændret navnene til tyske skrivemåder, så nu hedder eksempelvis Agtrup altså Achtrup. Agtrup findes i øvrigt flere steder i Danmark.
Svenskerne har været mindst lige så konsekvente med ændringen af danske skrivemåder til svenske, og Nordmændene har også haft deres ideer. De var nelig bange for at lyde eller skrive som danskerne. 500 års-natten var efter deres opfattelse en god ting at slippe for, og at de fik en dansk prins som Konge var vel mest for at ærgre svenskerne, og så var han jo nemmere at forstå (end svensk).
De mange forskellige skrivemåder af både sted- og personnavne kan der ikke ændres meget på, men sørg for at have dokumentationen i orden, så du i tvivlstilfælde kan finde det igen. Det kan blive nødvendigt før du aner det.
Stol ikke for meget på de enkelte kilder. Eksempelvis FamilySearch har mange gode ”tips”, men mange navne er amerikaniserede fordi de ikke kan læse de gamle danske håndskrifter og fordi amerikanerne ikke kender æ, ø og å. Desværre er det ikke kun FamilySearch der har disse problemer, men nogle slægtsforskningsprogrammer har dem vistnok også. Ellers kan jeg ikke forklare alle de forekomster jeg er stødt gennem årene. Problemerne kan måske også være forårsaget af dataoverførsel mellem forskellige slægtsforskningsprogrammer via gedcom-standarden. Som alle andre standarder har den udviklet sig forskelligt fordi de enkelte konstruktører af slægtsforskningsprogrammer har haft forskellige ønsker de ville opfylde.
Der er garanteret flere ting man skal være opmærksom på, men allerede nu er det rigeligt at huske. Det må komme fterhånden.
Til afslutning vil jeg fortælle om en tømrer jeg kendte. Han lå tæt ved en lille å, og besluttede at han ville flytte soveværelset længst væk fra åen på grund af oversvømmelsesrisikoen. Det viste sig efterfølgende at nu var flyttet til nabokommunen.
Mange hilsener fra
Ejvind
|