/ Forside/ Interesser / Fritid / Foto / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Lav selv pasfoto
pedroso har modtaget 5 point for dette tip
Fra : pedroso
Vist : 7009 gange

Dato : 08-07-09 13:25

Jeg har lige fået lavet nye pas til mig og min søn på 2. Så dette tip er i hvert fald testet igennem

Pasfotoet lavede jeg selv. Med et almindeligt digitalkamera, og uden nogen som helst fotografisk hjælp. Det foregik i stuen op imod en hvid væg. Det er ikke fordi det er så dyrt i en automat, men så er du jo lidt afhængig af at det ikke bliver forkert. Og hos en fotograf koster det altså en hel del kroner.

Fremkaldelsen foregik nede hos Bingo foto i City 2, hvor man bare putter sin USB stick ind og så kommer billederne ud. 3 kr. for et 10x15cm billede med 8 pasfoto. Du skal vælge 10x15 cm hvis du skal have billedet med dig med det samme, ellers sender de det.

På linket nedenfor står kravene til pasfoto. Det vigtigste er nok højde/bredde på fotoet, for de har en saks med en firkant, så det skal jo passe. Men også højden på dit hovede er vigtig, det målte damen op med en lineal.

http://www.politi.dk/da/borgerservice/pas/pasbilleder/

Redigeringen af fotoet var lidt bøvlet, men hvis du ikke har noget imod at lege lidt med et billedprogram er det ikke så svært. Og du kan jo sidde i ro og mag og få det på plads. Opløsningen og størrelsen var det jeg pillede mest i. Jeg brugte PhotoFiltre, et rigtig godt gratisprogram. Her er nogle tips:

- Tag billedet imod en ensfarvet, lys baggrund. Jeg holdt kameraet op i strakt arm, det fungerede fint. Husk at det er lige forfra. Har du briller så må de ikke dække øjnene eller lave reflektioner.
- Undgå skygger på ansigt og baggrund - det er ikke helt enkelt, men placer dig rigtigt ifht. et vindue, og lad være med at bruge blitz. Så er det jo selvfølgelig bedst i dagslys.
- Det skal ikke være perfekt - billedet skal bare være skarpt og ikke have de fejl der står i beskrivelsen.

- Åbn PhotoFiltre eller et andet billedprogram.
- Først beskærer du så størrelsesforholdene bliver nogenlunde: Marker en firkant med musen rundt om hovedet. Hovedet skal være 3.0-3.6cm højt, billedet skal være 4,5 cm. Det er ikke så svært at ramme rigtigt, men du kan jo kigge på linket ovenfor for at se nogenlunde hvordan det skal være. Når du er helt færdig kan du checke så det bliver præcist.
- Juster nu billedstørrelsen ned til 4,5 cm i højden uden at ændre højde/breddeforholdet (Image...Image Size). Bredden bliver forkert, det er ok nu. Husk at sætte billedopløsningen til 600dpi ! PhotoFiltre justerede dette ned automatisk, men så bliver det for grynet.
- Beskær nu til præcist 3,5 cm i bredden (Image...Canvas Size).
- Check at ansigtets højde er mellem 3 og 3,6 cm. F.eks. ved at markere en firkant med musen omkring hovedet og beskære (Image....Crop). Check størrelsen (Image...Canvas Size), her kan du se højden på billedet = hovedet. Gå tilbage (Edit...Undo Crop)
- Jeg justerede lyset op på mit billede, det var blevet lidt mørkt.
- Gem billedet

Du kan lave 8 pasfoto på en 10x15. Det gør du ved at vælge File...New og sætte størrelsen til 10x15 (15 cm i bredden). Kopier dit pasbillede ind i det store billede, 4 i bredden, 2 i højden.

Jeg havde lavet både farvebillede og en sorthvid, og de tog den sorthvide. Sådan et laver du ved bare at vælge Filter...Color...Grayscale.

Gem på USB stick og tag med ned i fotoforretningen. 2 min. efter og 3 kr. fattigere har du nogle fine pasfotoer!

 
 
Kommentar

Fra : pedroso


Dato : 08-07-09 13:28

PS. Jeg gemte i .JPG formatet, det fungerede fint i automaten. Uden komprimering blev størrelsen ca. 3KB for et 10x15cm billede.

Bedømmelse

Fra : jeb3


Dato : 08-07-09 13:28

Hmm.

Med alt det arbejde der ligger deri, forsåt jeg godt fotografens pris :)

Citi2????

Hjælper ikke ligefrem i Åbenrå.

Kommentar

Fra : pedroso


Dato : 08-07-09 14:06

Nej, I har nok ingen fotoforretninger i Jylland. Og hvis I har er der i hvert fald ingen automater, vel, spade?

Men så kan du bestille over nettet på f.eks. dk.foto.com til under en krone for et 10x15 billede og 6 kr. for forsendelse.

Bedømmelse

Fra : snerose


Dato : 08-07-09 14:49

Nemmere at gå til fotohandleren og få det taget -hvorfor dog alt det besvær for at spare 50 kroner?

Bedømmelse

Fra : akle


Dato : 08-07-09 14:51



Bedømmelse

Fra : blackliste


Dato : 08-07-09 15:01



Bedømmelse

Fra : aasenissum


Dato : 08-07-09 15:18

snerose, fordi det for nogle er en sport at spare og samtidig lære.
city2 i nordvestjylland?
synes alligevel, at tippet er gennemarbejdet og brugbart.

Kommentar

Fra : Eyvind


Dato : 08-07-09 15:23

Det laves nemt i powerpoint.
Man bruger autofigur til at rette til i størrelse og forhold.
10 min og det kan printes ud.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste