/ Forside/ Karriere / Uddannelse / Undervisning / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Undervisning
#NavnPoint
Nordsted1 2466
miritdk 1120
svendgive.. 884
ans 760
gert_h 695
Benjamin... 670
pifo 635
Uffe29 610
frieda 592
10  Balcanard 580
Træt af middelkarakterer?
Tunip har modtaget -10 point for dette tip
Fra : Tunip
Vist : 1505 gange

Dato : 10-05-09 20:05

Er du under uddannelse? Og er du træt af middelkarakterer? Så læs vidre her:

"Sådan får du 13 uden at lave lektier er en håndbog" erbogen der har redet så mange´s liv, måske kan den nå at rede mit, og hvis du læser med her, kan den måske også rede dit liv:
Citat
Det forsømte forår er snart ved at være på sit højeste, ak og ve. Men her er en bog der med humor og gode teknikker hjælper dig igennem eksamensræset.


"Alle mennesker kan blive examensmennesker. Det er kun et spørgsmål om teknik, og det er en teknik, der kan læres. Derfor kan du som elev tillade dig at blæse på alt, hvad der hedder hjemmearbejde - du behøver sådan set ikke engang at skrive stile og opgaver."

"Sådan får du 13 uden at lave lektier", er skrevet af Jacob Jonia, der selv er gymnasielærer (ganske sikkert den eneste af slagsen med humor).

Da jeg fik præsenteret bogen af min søster gloede jeg først uforstående på hende, og rynkede brynene – endnu mere dødkedelig læsning.

Men jeg blev klogere, for hun gik ud af gymnasiet med klassens højeste snit – næsten udelukkende på grund af denne bogs teknikker. Og hvorfor ikke følge trop, når man kan?

Den er for alle mennesker, der skal til eksamen, men henvender sig dog mest til gymnasie- og handelsskoleelever. Faktisk er det et under, at den ikke er mere udbredt og kendt. Den burde være enhver skoleelevs maskot på godt og ondt.


"Mange lærere, rektorer, forældre og politikere vil sikkert også mene, det er farligt at opfordre eleverne til ikke at lave noget som helst derhjemme. Men jeg skal alligevel med glæde vise dig, hvordan du kan klare dig helt uden lektier…()… Men hvis du selv hører til de skole-facister, der mener, at man sandelig skal lave lektier, så kan du alligevel få glæde af bogen. Der bliver nemlig givet mange almene råd om examen og studieteknik."


Blandt andet får man 25 beskidte tricks til mundtlig eksamen, en rammende beskrivelse af de forskellige lærer-og elevtyper og gode råd til hvordan læseferien kan forme sig. Der er gode råd til hvordan notater skrives bedst, og hvordan man skal føre sig frem under studierne og til eksamen.


"Ingen kan længere vide alt. Derfor er det også nødvendigt, at du finder ud af, hvad der interesserer dig mest. Jeg ved der er mange forældre der har lyst til at brænde denne bog. ”Hvis man kun lærer noget for at kunne bruge det til examen, så har man snydt sig selv.” Men det kan jo være man finder ud af, at man vil være stuntman eller bankrøver eller politiker (det er selvfølgelig næsten det samme, men altså…). Dén slags kræver jo ikke at man læser bøger overhovedet."


Bogen er saglig og festlig. Der er mange gode iagttagelser om det meningsløse skolesystem, og den er letlæselig. De mange gode teknikker man bliver præsenteret for går rent ind, og de virker i praksis. Man bliver aldrig træt af at læse bogen igen og igen.

Den er klart pengene værd, og en god gave til skoleelever eller de såkaldte "skolesky elementer".

Prisen på omkring kroner 70,- er overkommelig. Jeg vil vove at sige, at man får pengene 100 gange igen, fordi man kan få et snit så højt, at man kan springe direkte ind på medicinstudiet (eller hvor man nu vil hen).

Det eneste minus ved bogen der kan trække den ned er, at den er alt for kort.



Men hvis du foretrækker en kortere og billigere løsning så læs her:

Citat
Du kan i princippet pukle med studiet og læse til du bliver blå i hovedet og dine øjne rødsprængte og på grænsen til at trille ud. Men det garanterer dig ikke de gode karakterer. Dem skal du snyde dig til. Chilinet giver dig her en lynguide i, hvordan du kan snyde og snøre din lærer.

Af Karoline Nederby

Brug dit leksikon
Det er ikke kun varanernes parringsritualer og fakta om Somalias bruttonationalprodukt, du kan finde i dine forældres støvede leksikon. Et leksikon er alle tiders redskab i kampen om din lærers beundring af dit indtil nu misforståede intellekt.

Find et af de aktuelle emner fra et hvilket som helst fag, du gerne vil have lidt credit for - eksempelvis historie. Læs de to spalter, der står om den franske revolution, og vupti, så har du fået kogt din gamle undervisningsbog på 200 sider ned og forstået det nødvendige. Ræk hånden op i timen og spørg, om det ikke er rigtigt forstået, at… og så lirer du hele smøren af. Tilsyneladende velovervejet, roligt og selvsikkert.

Det frivillige oplæg
Hvis din lærer er typen, der elsker elevoplæg, fordi han så endelig kan smække fødderne op og slappe af med en kop sort kaffe, mens en anden styrer showet, er det bare om at melde sig under fanerne. Ja, det er stræberagtigt at melde sig til et oplæg frivilligt. Men der er positiv e sider ved det. For det første bliver din lærer glad. Han lægger mærke til dig, fordi du viser engagement, og det giver et fedtet plus i den lille sorte bog.
For det andet har du nu chancen for at vise, du har lært noget af dit leksikon.

Hvis du er usikker og nervøs, så allier dig med klassens stræber. Eller find en alternativ måde at holde oplægget på, så der bliver fokuseret mere på formen end indholdet. En tumpet hjemmevideo, hvor du leger reporter i mellemøsten, giver plus. Ikke fordi du direkte viser din store viden om emnet, men fordi du har brugt meget tid på forberedelse. Det gode ved en video er også, at du er helt sikker på, hvad du får sagt (og hvad du skøjter elegant henover, fordi du ikke ved noget som helst om det). Du slipper også med sikkerhed for at rode dig ud i en snørklet formulering, der bliver skudt i sænk af et uddybende spørgsmål.

Den røde løsning...
… handler ikke om at pjække fra idræt. Den handler om at bruge dine ordbøger. Især fremmedordbogen er et vigtigt instrument i kampen om din lærers opmærksomhed og respekt. Din lærer tror ikke, du ved, hvad du taler om, hvis du disker op med et ”og så var det ham der fyren med skægget sagde noget om den der aftale, der blev lavet på det der møde, hvor de diskuterede det der med hvad d e måtte og ikke måtte”. Det kan godt være, du kan svaret, men det skal være præcist formuleret.

Du behøver ikke være el maestro i underlige ord, men på længere sigt kan du sigte efter at jonglere rundt med sætninger som ”på det epistemologiske niveau fordrer semiotikkens aksiomer, vi foretager en nærmere undersøgelse af tekstens leksemer og fonemer i forhold til et fænomenologisk paradigme.”

Der er ingen grund til at lyde som en intellektuel spasser – du kunne også bare sige ”vi skal analysere teksten for at forstå den”. Men fagudtrykkene giver et klart indtryk af, du er überklog. Forudsat du kender betydningen af ordene, selvfølgelig.

Giv en hånd
Du skal sørge for at markere, du er til stede i timen. Det er ikke nok at sidde at se klog og deltagende ud (selvom det også hjælper). Sørg for at række hånden op så tit som muligt. Hvis du ikke er vant til omvendt tyngdekraft i højre arm, skal du regne med at blive udvalgt en del i starten, så det kræver lidt leksikonresearch i begyndelsen. Til gengæld kan du hurtigt gøre dig bemærket i din lærers hukommelse som en af de aktive i klassen.
De første gange har du ikke råd til bluff, så du skal rent faktisk have noget at sige, når du rækker hånden op. Det er ikke så væsentligt, hvad du siger. Du kan stille spørgsmål om hvad som helst, tilføje et eller andet du har tænkt over, eller gøre det oplagte og svare på de spørgsmål, din lærer stiller.

Efter et kort stykke tid vil din lærer føle sig forpligtet til at spørge andre elever, fordi han jo ved, du er med fremme i feltet. Du skal fortsat række hånden op for at vise, du er med, men du behøver ikke have noget at sige, for din lærer vælger en anden stakkel til at svare på spørgsmålet om stigningsregn og ulandsbistand.

Det personlige touch
Det er altid godt at lade din lærer vide, du har et liv uden for skolen, og at du ikke er en kedelig stræbernørd, der kun sidder hjemme med næsen i bøgerne. Men der sker jo ikke noget ved, at din fritid tilfældigvis er præget af interesser, der er frygteligt vedkommende for det fag, din yndlingslærer underviser i.
Hvis du har et spændende fritidsjob, så sørg for at din lærer overhører en jobrelateret samtale mellem dig og en veninde. Du kan også undersøge, om der er nogle spændende foredrag el. lign. i lokalområdet. Bed om to minutter i starten af timen og stil dig så op og fortæl klassen (og dermed din lærer) om det frygtelig interessante og garanteret rørende foredrag om tyskerbørn.

Dine klassekammerater vil enten tænke, du er verdens største stræber eller ...sær. Din lærer vil til gengæld elske dig, fordi der nu endelig, efter tyve år, dukker en elev op, der kan se den fantastiske glæde ved at have nogle gode, sunde, studierelevante interesser.


Jeg håber du kunne bruge noget af det.

Mvh. Tunip

Ps. Jeg ved godt at flertallet herinde ikke er studerende, men hvis bare mit tip kan hjælpe nogle få stykker er det, det vær.

 
 
Bedømmelse

Fra : refi


Dato : 10-05-09 20:25

Citat
Nogen der ved hvad dato vi har i dag?


Det siger lidt om størrelsen på din hjerne

Bedømmelse

Fra : 3773


Dato : 10-05-09 20:09

Hvis du selv brugte den med ordbøgerne var det måske ikke så dumt!

Kommentar

Fra : Tunip


Dato : 10-05-09 20:29

Citat
Det siger lidt om størrelsen på din hjerne


Hey! Jeg har haft ferie i tre dage, hjernen er stået af!

Kommentar

Fra : Tunip


Dato : 10-05-09 20:12

Hvorfor? Bogen er slet ikke tosset... Jeg har en mindre andmeldelse her:

Citat
Uundværlig til eksamen. af Anders Friis (19. januar 2004)

"Hvis man er lidt ked af sine karakterer, så er dette lige den bog man har brug for. Jeg kan takke denne bog for mit første 13-tal til mundtlig matematik på B-nivau i Gymnasiet. Der er beskrevet mange teknikker man kan bruge både i almindelig undervisning og til eksamen. Det bedste ved denne bog er dog at den er skrevet så humoristisk at man kan læse den igennem uden at blive træt af den... Helt klart pengene værd, og en kanon gave til alle der går i skole."


Kommentar

Fra : Tunip


Dato : 10-05-09 20:19

Citat
Har du selv benyttet disse bøger?
Det virker ikke sådan!


Bogen (jeg omtalte kun en) "Sådan får du 13 uden at lave lektier", har jeg både læst og er i gang med at praktiserer, jeg prøver at nå det inden eksamen, jeg er selv studerende.

Bedømmelse

Fra : IBM760


Dato : 10-05-09 20:17

Har du selv benyttet disse bøger?
Det virker ikke sådan!

Kommentar

Fra : JørnRudolph


Dato : 10-05-09 20:39

Det lyder da som en interessant bog

Kommentar

Fra : Tunip


Dato : 10-05-09 20:32

Er der desuden nogen der kan fortælle hvad der egenligt er galt med mit tip? Er der ikke nogen der har hørt om "konstruktiv kritik"?

Bedømmelse

Fra : Eyvind


Dato : 10-05-09 20:35

Det er nemmere med hjernevask.

Bedømmelse

Fra : ziggy99


Dato : 10-05-09 20:38

Deter et Ok tip for studerende som vil boostes lidt op inden det går løs...held og lykke til alle som skal prøves

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste