Hej
Jeg serverede "hjemmelavet" GUF for mine børnebørn. Den ældste påstod derefter at det ikke var hjemmelavet - men kun hjemmepisket. Han mente ikke at det var hjemmelavet, når det bare var fra en dåse det skulle piskes til GUF. Det gik min ære for nær
Nu har jeg fundet den rette hjemmelavede opskrift på GUF
1½ pasteuriseret æggehvide - svarer til det der er i 1 bæger
9 strøgne spiseskeer flormelis
100 gram blendet frugt, som blendes sammen med 1 spsk sukker.
1 teske citronsaft.
(Marmelade kan bruges i stedet for den blendede frugt).
Pisk æggehviden sammen med flormelis til en stiv masse. Kom den blendede frugt eller marmelade i sammen med sukker og citronsaft. Pisk igen til stiv konsistens. Der bliver ca. 1 liter GUF-
(Nu håber jeg ikke at barnebarnet også forlanger at jeg selv har lagt ægget
).
Det nytter ikke at komme med en bedømmelse - før man har prøvet og smagt. Det koster iøvrigt kun 1/3 af "dåse-GUF-prisen".
Mange hilsner Ingelein