Heroes foregår i vikingetiden. I spillet skal man styre en stamme ved at bygge bygninger, træne krigere, oprette diplomatiske forbindelser til andre stammer, drage på togter og slås. Stammen er med i en klan, hvor der vælges en høvding, som har særlige beføjelser til blandt andet at forhandle på klanens vegne. Spillets mål er at blive førende på stammelisten eller at stå i spidsen for den bedste klan. Adressen er
www.heroes.dk
Spillet Travian er sat i et miljø, der minder meget om Asterix, men dog ikke har nogen forbindelse til den populære tegneserie. Man regerer som høvding i en lille landsby og for at få byen til at vokse, skal man opbygge råstoffer og slås mod de andre spillere. Man kan være enten romer, galler eller germaner, som har hver sine styrker og svagheder. Travian er tysk ejet, men oversat til dansk og kan spilles på
www.travian.dk
Hvis man bare ikke rigtig er til vikinger og romere, men hellere vil ud i fremtiden og ud i rummet, bør man prøve OGame. Her starter man med en uudviklet verden og må kæmpe for at opbygge et imperium. Dette gøres blandt ved at opbygge en økonomisk og millitær infrastruktur, så man kan forhandle og føre krig med andre imperier for at øge sine råstoffer. OGame er også tysk udviklet, men ligeledes oversat til dansk (og mange andre sprog). Prøv det på
www.ogame.dk