Nogle supermarkeder (eks. Bilka) giver 5 dages friskhedsgaranti på buketter og gro-garanti på planter med rod, blot man har bonen.
Jeg oplever tit, at buketter ser triste ud på 4. eller 5. dagen, og så tager jeg buket og bon og bytter den til en frisk. I den længste "bytte-serie" har jeg fået 5 nye buketter for én bukets pris, blot ved at henvende mig i afdelingen.
Det kan selvfølgelig ikke svare sig, hvis der er langt at køre, men der kan det være en fidus at ringe og tale med den ansvarlige. Det lønner sig ofte, men der er bare ikke så mange, der benytter sig af det.