Så er den dømte kvaksalver, igen i bladenes søgelys, selvom det er ekstrabladet, har de ret, denne mand burde stoppes, jeg har selv prøvet at frekventere ham med en kræftsyg kone, og jeg kan på det kraftigste , selvom man tyr til alt i en presset situation, man kan ikke helbrede kræft pt. der er opgivet med akupunktur.....
jeg vedl .
lige artikel fra ekstrabladet lør:
Nåle-Hugos plat
14. okt. 2006
PLAT PÅ DØDSSYGE mennesker er daglig forretning for Hugo Nielsens Institutter i Bremen og Gram. Kræftsyge lægger sig i et sidste desperat håb på briksen. Behandlingen er standard uanset sygdommen: Du får stukket et par nåle i tæerne og et par løgnehistorier i halsen. Og mens pengekassen bugner, dør patienterne på stribe.
PLUKKEDE FOR PENGE og - værre - plukket for de sidste illusioner om et medmenneske, som de har lagt al deres tillid og håb hos. Ekstra Bladet besøgte Hugo Nielsens platklinikker og lod, som om de to journalister søgte helbredelse for mavekræft og brystkræft. En opgave, som Hugo Nielsen og hans datter, Lone Nielsen, beredvilligt påtog sig - mod pæn betaling.
VÆRRE REKLAME end en stribe af døde patienter kan en læge ikke få. Og Nåle-Hugo og junior skjuler derfor den brutale sandhed for kunderne i den blomstrende forretning. Hjemmesiden og institutternes vægge er derimod prydet med mirakler på stribe: Kræftsyge jubler over deres nye tilværelse som raske efter Hugo Nielsens tryllerier med stoppenålene. Virkeligheden er, at i hvert fald fem ud af de seks solstråle-beretninger, Ekstra Bladet tjekkede, er patienterne for længst døde.
DET ER LODRET SVINDEL, siger professor og overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling Mikael Rørth. Og advarer: Hvis man oplever, at Hugo Nielsen råder patienter til at droppe kemo - så skal man melde det. Et råd, der kommer et par år for sent i hvert fald i ét tilfælde: En af de efterladte beretter, hvordan Hugo Nielsen prøvede at få en kvindelig patient til at lade være med at gå i gang med en ny gang kemo. Men dér insisterede kvindens ægtemand på, at hun gennemførte de professionelles behandling. En anmeldelse, der kunne have stoppet Hugo Nielsen, blev det aldrig til.
KVAKSALVEREN er allerede dømt to gange, men er ikke mere rystet i sin sølle beskæftigelse, end at han behændigt undgår at udtrykke sig i de 'forbudte' vendinger. I hvert fald på skrift. Ansigt til ansigt med patienterne løber løgnen anderledes let over briksen. Hospitalerne kender ham godt - patienterne vender skuffede og sygere tilbage til sygehusene.
JAMEN - DE VIL JO selv, vil mange måske indvende, når man tager sig til hovedet over, at en så jammerlig biks kan tiltrække masser af patienter - 10.000 om året, praler Hugo Nielsen. Men syge, udmattede og uden håb er mennesker parate til at tro på hvad som helst. 'Jeg var kørt helt ned. Men de var så dejligt optimistiske, og det trængte jeg sådan til ', som en af de nu afdøde patienter sagde.
EN MELDING, det offentlige system også bør bide mærke i - for jo mere trøstesløs kræftbehandlingen virker - om end den er det eneste mulige - jo lettere lader patienterne sig lokke af platugler.